Nykøbing 23. maj

Indhentet af Kim Nielsen.


Printvenlig version


1 løb / V4-1

1 Funny Boy
Den gik et fint prøveløb, og det virkede som om, at der var lidt mere i den set fra sidelinjen. Har trænet fint og virker som en fin hest. Den har trænet efter bilen, og det har fungeret godt. Den virker rimelig fra start, men om den kan tage spids, ved jeg ikke. Men det er heller ikke så afgørende. Det er svært at vurdere de her heste første gang ude. Den vil gå et godt løb og er den bedste chance af min tre. (Henrik Thomsen)

2 Farmer Simoni
Ud over galoppen i prøveløbet, så gik den fint. Vi har prøvet at ændre lidt på udstyret, så det har fungeret fint i træningen. Det er en stor tung hest, der nok behøver et par løb for at blive lidt kvikkere i benene, men den har god kapacitet. Han kan noget bedre end i prøveløbet, men der er en lille galoprisiko. Den må se og komme i gang, så kommer det næste step, hvor den skal udvikle sig i løb. (Henrik Thomsen)

3 Fazenda
Hun gik et pænt prøveløb. Det er lille energisk hest, der virker ret så travsikker. Det er svært med de her nulklasse heste at sige, hvor langt de rækker i første start. Vi prøver at køre lidt med, og hun kan vel være en pladschance. Hun rendte lidt alene meget af vejen i prøveløbet, hvor vi kørte 18 den sidste kilometer. Den kan noget bedre end prøveløbet. Dem ser først startvognen på dagen. Men den har jo set en traktor før, så mon ikke det går. (René Jonassen)

6 Cheesecake
Har startet tre gange i Sverige, hvor den ikke har rakt til. Den træner fint, men har ikke vist overskud i løb. Umiddelbart er konkurrencen nok lidt blidere her. Den er stabil og hurtig fra start og kan måske tage en præmie. Har ikke vist noget, der skal indikere, at den er bedre en de to andre, selv om den har startet et par gange. (Henrik Thomsen)

7 Enfrasimoni
Den har gået og ventet på, at vi kunne komme i gang igen på Falster. Han har gjort det bedre end forventet, men er ingen stjerne. Vi kører efter at få lidt håndører med hjem. (Anders F. Jensen)

8 Fabiola de Vandel
Hun kæmper med at holde sig i trav hele vejen. Der er fart og styrke i hende, så der findes kapacitet. Sidst tabte hun travet og hoppede en fjerdeplads på en 18-tid væk. Det er måske en anden modstand her end på Jägersro, men hun skal vise, at hun traver hele vejen rundt, ellers bliver det avlsboksen. Det er vel en outsider. Kommer med murphyblæner på denne gang. Den skulle hun nok have haft på sidste gang, så kan det være, at hun var kommet rundt. Går med sko, som hun plejer. (Jørgen Lorentzen)

9 Entilfrasimoni
Hun har skuffet mig lidt. Havde let ved det hele, indtil hun begyndte at startet i løb. Skuffede også i sidste start, da hun ellers havde trænet godt. Den skal til at vise lidt, før vi kan tro på noget. Kan betydelig bedre end det, den har vist indtil nu. Så den burde være mellem de tre, men den har kun vist det i træning, hvor den har nu igen har trænet forbedret. Den går uden forsko, og det har virket godt i træningen. (Anders F. Jensen)


2 løb / V4-2

1 Fantastic Design
Det blev forkert sidst, da den startede. Den var efterfølgende lidt øm i en hov og blev lidt urytmisk i løbet. Tror måske, den havde trådt på noget. Den er derfor skoet om og har fået såler under, så den er klar igen. Er samtidig lettet lidt i balancen. Formen virker super fin. Konkurrencen virker lidt mildere denne gang, og den har bedre spore end sidst. Svingene på Falster er lidt specielle, men jeg forventer ikke, det bliver et problem. Har aldrig været i første række bag startvognen, og den kan godt være lidt urutineret blandt andre heste. Hvis den skal, kan den sagtens tage spids, men Nisse styrer taktikken. Der skal nok ikke fyres for meget op under den. Der er mere rutinerede heste med, men jeg ved, hvor god den her er. Så jeg tror, at den er med på stregen fejlfri. Den kommer med fire jernsko med såler foran. (Kenneth P. Hansen)

2 Coolman
Han har gået fint de to sidste løb, hvor den har leveret opadgående præstationer. Hun fik spids og slap senest. Sad lidt fast, til der manglede 150 m, og kom så ud og sluttede fint af. Men det var svært at nå at komme op i omdrejninger. Vil gå et fornuftigt løb, og den kan være en chance blandt de tre fejlfri. Udstyret bliver lige som sidst - uden sko og med åbent hovedlag. (Henrik Thomsen)

3 White Light Ant
Kommer efter meget lang pause. Han har trænet forbedret og har været klar længe, hvor vi ikke har kunnet starte. Han manglede lidt moral sidste år, men jeg håber pausen har hjulpet på det. Den virker bedre og har som bedst kørt 24 fuld vel med 21 de sidste 1.000 m. Alt var perfekt, og der var ikke noget negativt at sige, hvor den gik med fuld fart ind i mål. Har tidligere tit stoppet lidt op, men det gjorde han ikke her. Han er bare en pladschance. Kommer med sko og vanligt udstyr. (Johnny Jensen)

4 Damble Flame
Vi har haft den i lang tid, men den har ventet på at komme til start. Er en ret så tiltalende hest, der nok har fordel af autostart. Vi kørte ikke så stærkt i starten af prøveløbet, men kørte 15-16 stykker til sidst. Har haft godt af den udblæsning. Den skal være med i trioen, før jeg er tilfreds. Jeg bliver ikke overrasket, hvis den er med helt på stregen. (Anders F. Jensen)

7 Cato

Han døjer med sin aktion, men det arbejder vi med hele tiden. Sidst prøvede vi uden alle fire sko. Det var ikke løsningen. Birger foreslog nogle andre bagsko, så det prøver vi. Hjælper det, kan den vinde løbet. Den har stor styrke, men har jo sine problemer. Jeg vil kalde den en outsider. Har gået sit hidtil bedste løb på Falster sidste år bag Ebay Holmsminde, så den har ingen problemer med svingene. (Alex Haagensen)


3 løb / V4-3 / V5-1

3 Fiftyshadesof Sisu
Ham kørte jeg senest, hvor han underpræsterede og skuffede mig. Der var ikke umiddelbart nogen forklaring. Nu prøver vi et løb på hjemmebane. Andres skal forsøge at give den et fornuftigt løb og se, om vi kan få lidt penge med hjem. Håber han præsterer bedre. Det bliver samme udstyr og balance igen. (Henrik Thomsen)

4 Dream Lady Dream
Hun har gjort de rigtig godt, efter hun har fået norsk hovedlag på. Sidst kom hun til at sidde sidst, så der opgav hun lidt i sidste sving. Har nu perfekt startspor, og jeg kører til fra start og slipper ikke, før der ikke er mere at køre med. Der er et par gode heste med, men hun har fået lidt hård på brystet med starterne i Sverige. Så det er en god triochance og en lille vinderchance. Hun har dog aldrig vundet løb, men det skal nok komme. Hun går med lette alusko, som hun plejer. (René Jonassen)

5 Stepping Stone
Han har gået OK de sidste par gange, men er ingen ørn i et opløb. Er OK fra start, og distancen passer fint. Vi ser, hvor vi havner fra start. 1’eren er vist hurtig og blver svær at slå. Han passer også godt til banen og kommer fint rundt de fleste steder. Har jo aldrig vundet løb, så jeg kan jo ikke sige, at den vinder. Men han kan være blandt de tre. Går med sko denne gang. Sidst var det uden bagsko. Det betyder ikke store. (Jørgen Lorentzen)

7 Fernando N L
Har passet sine intervaller og kommer i samme udstyr, som han plejer. Der er gode modstandere med, og den skal have en ryg at gå på, så kan den slutte godt af. Det kedelige startspor taget i betragtning er vi tilfredse med, at den går et godt løb og måske tager en lille præmie. (Torben Nygaard)

8 Beauty Ami Salløv
Den var syg på Lunden med infektion, så den præstation skal man bare se bort fra. Nu er blodprøverne fine igen, og den har trænet godt. Møder dog gode heste her, så vi er tilfredse med en præmie. Kommer med sko og norsk hovedlag, som den plejer. (Liv-Jorunn Lund)

9 Arn Kronos
Var svag i sæsondebuten, men det var en dårlig bane i Billund, hvor der nærmest var oversvømmelse. Det var et intetsigende løb. Der er gode heste imod, og han skal vise lidt af takterne fra sidste år, før jeg er tilfreds. Han skal være bedre end sidst, men kan være lidt svingende. (Anders F. Jensen)

10 Excuse Me
Det er og bliver en besværlig hest. Har utrolig stor fart og kapacitet, men døjer stadig med temperamentet. Skulle temperamentet være fint på dagen, er hun altid en fornuftig chance. I hverdagen er den fin og flink, men når den kommer ud på banen, sker der et eller andet. Vi håber, det bliver bedre med tiden. Fejlfri er den med fremme, men du kan ikke stole på den, så det må være en meget stor outsider her. Tanken er at køre et pænt løb første gang, og så lade hende gå de sidste 500 m. Men om hun vil være med til det, får vi se. (Henrik Thomsen)


4 løb / V4-4 / V5-2

1 Ullala Ami Salløv
Den har fået et fint spor, men den har ikke startet længe og skal bare søge med. Får den penge, er vi tilfredse, da den møder for gode heste. Kommer som den plejer med can’t see back og med sko. (Liv-Jorunn Lund)

3 Deferre des Quatre
Den har jeg haft i to måneder. Den tjente fine penge i Sverige sidste år, men havde halsinfektion, da den kom til os, og der skulle også repareres lidt på den hist og her. Men den er fikset op, men var så også syg på Lunden med infektion. Der er erklæret frisk igen og træner fint. Er mest med for at få en gennemkøring, da den er lidt tung i kroppen. Får den penge, er vi tilfredse. (Liv-Jorunn Lund)

4 Attention Bøgedal
Det er altid en tiltalende hest at køre. Fik en god udblæsning og gik godt på Lunden. Hvis ikke løbet sidder for meget i kroppen, er den altid en chance på hjemmebane. (Anders F. Jensen)

5 Covini
Har haft lidt pause, og er så kommet lidt sent i gang pga. det her corona. Har trænet på, som den plejer, så der er ikke noget specielt nyt under solen. Som bedst har jeg kørt et 21-arbjede. Det var fint. Hun skal først og fremmest i gang. Det er svært at vurdere chancer her, men normalt går hun godt efter pause. Hun er dog kommet op i en hård klasse. Jeg håber, hun kan være blandt de tre, så er jeg godt tilfreds her første gang. Udstyret bestemmes efter opvarmningen. Hun kan godt være lidt hidsig, så det taler jeg med René om på dagen. (Jan Cramer)

8 A Secret Word
Han gik fint sidst og vandt et løb på Lunden. Det var fortjent, da han har gået mange gode og hårde løb. Den skal have lidt selvtillid igen, så det skal vi prøve at bygge lidt op. Spor 8 er svært, men vi må prøve at køre afventende og speede de sidste 400m og se, hvad det kan blive til. Hvis det stemmer med positionerne, er han altid en stor chance. De bliver i samme udstyr, som den plejer. (Henrik Thomsen)

9 Remus Tiki
Der er ikke så meget ændret, og vi ved ikke helt, om han skal fortsætte, da han ikke virker så begejstret for jobbet mere. Han har dog trænet fint og har lige gået nogle gode intervaller på Skovbo, så vi prøver at starte. Han skal køres lidt på chancen. Så håber jeg, at han kan dukke op i pengene. Han kommer med fire sko og nok med lukket hovedlag denne gang. Det kommer an på temperamentet på dagen. Så det ser vi efter opvarmningen. (Martin Jahn)


5 løb / V5-3

3 Livi Midnight
Den snublede til, da den var kommet til spids på Lunden, så det var et uheld i arbejdet. Har trænet fint, og vi håber på en god præstation. Det er en fornuftig triochance, og hun er en af dem, der skal gøre op om sejren, hvis hun er frisk på dagen. Kommer uden forsko og med ruller, som den hun plejer. (Torben Nygaard)

4 Brave Sensation
Den gik godt senest og fungere fint stilmæssigt. Skulle have været et par pladser længere fremme for at få godkendt, men den var tæt på tredjepladsen. Der er ikke så mange med, så han bør være blandt de 2-3-4 første. Kommer som den plejer. (Anders F. Jensen)

6 Athene P P
Den gik Ok på Jägersro. Fra spor 11 var jeg godt tilfreds med at være anden. Jeg tænker, at den skal være gået frem med løbet i kroppen. Jeg har en vis formodning om, at hun kan vinde løbet. Hun har vel mest været kørt i inderbanen, når hun har været bedst, men det er første gang, at hun rigtigt har rundet nogen, som hun gjorde sidst, hvor hun viste, at hun kunne bestille lidt i sporene. Hun er dog hurtig fra start, så jeg tænker, at René skal forsøge at fyre fra start og se, om han kan ramme spidsen. Så tror jeg, at han kører dér, da det er den korteste vej til mål. Jeg synes, at hun i det her selskab har vinderchance. Hun får norsk på i morgen, det er første gang hos os, men hun har gået med det tidligere. Hun går med sko. (Bjarke Haagensen)


6 løb / V5-4

1 C’est Peak
Han har skuffet os lidt. Der har manglet lidt tryk i ham. Har også haft lidt med halsen. Sidst måtte jeg tage i ham, og så kunne jeg ikke få ham i gang igen. Har et godt startspor og har ikke problemer med svingene. Jeg bilder mig ind, at den skal være mellem de tre. (Jens Arne Hansen)

3 Fellini Axang
Iflg. kusken hoppede den sejren væk på Lunden sidste gang. Han havde ingen forklaring på galoppen. Går lidt op i modstand her, men så gode er de heller ikke. Hun kan sagtens være en god pladschance, men vinder ikke så mange løb mere. Hun er lidt speciel, men jeg tror, at Ken kan tøjle hende. Kommer med fire sko og ”søvnige øjne”, som hun altid går med. (Johnny Jensen)

4 Dolly Park
Jeg har startet den en gang, men der var den nærmest bedrøvelig. Har behandlet hende og rettet lidt til, og hun har gået fornuftigt i træningen. Hvis den kan overføre det til løb, så er det en hest med stor kapacitet, der altid skal have stor chance. Det vigtigste er, at den traver og er i orden. Det bliver med sko og åbent hovedlag som senest. (Henrik Thomsen)

​7 Besplatno Tiki
Vi har brugt corona-pausen til at træne nogle muskler på ham, så han er ikke så hårdt tunet. Han er i rigtig fin form, men mangler det berømte løb i kroppen for at være rigtig skarp. Men han er fornuftig forbedret, så han skal være med i afgørelsen. Bare han er mellem de tre her første gang, er jeg godt tilfreds. Kommer med fire sko og åbent hovedlag, som den plejer. (Martin Jahn)



7 løb / V5-5

1 Pirata Di Pippo
Den er ligesom mig – den har mere fortid end fremtid. På Lunden gik den ingenting, og den har jo ikke startet længe, så den mangler nok en udblæsning. Den bør da kunne være med fra spids, men ligefrem vinde, tror jeg ikke, at den gør. Han er måske en lille pladschance. (Jens Arne Hansen)

2 Baker Tilly
Han har gået de bedste løb fra spids, så jeg håber, at kusken kan komme til front, så vokser den en klasse. Den har fået humøret tilbage, så han en den mest glade af mine heste. De render ikke fra ham, og Ken har kørt ham før. Der er par heste, som står lidt for godt, så det er kun en god triochance. (Johnny Jensen)

5 A Perfect Torkdahl
Har stor kapacitet. Men har slidt med at få det til at stemme i Sverige sidste år. Den var ikke i særlig god forfatning, da vi modtog den. Vi har haft den i snart to måneder, og der har været meget at reparere på. Han har trænet fint nu og har gået nogle gode træningspas. Kapacitetsmæssigt skal han runde de her heste. Det kan godt være, han skal bruge et løb i kroppen først. Men den kan afslutte stærkt, hvis han får det rette løb. Han komme med lukket hovedlag. Er lidt usikker på, om det bliver uden sko. Det afgøres efter opvarmningen. (Liv-Jorunn Lund)

6 Senorita Edel
Er egentlig købt til monteløb, så Melani har ridetrænet hende, hvor den har gået godt i intervallerne. Har gået et enkelt arbejde med sulky efter rolige 30. Hun skal vurderes på tidligere meritter. Hun virker ikke til at være let at lokke først over stregen, så må vi se, om Nisse kan trylle. (Torben Nygaard)

8 Tax Free
Han var trænet sparsomt op til sidste start på Lunden, hvor han stod 20m for hårdt. Går en 16-tid hver gang, og nu kommer han i billigere konkurrence, så det er en stor triochance med en lille vinderchance, hvis han får et godt rygløb. Har vundet flere løb på Nykøbing, så banen er ikke noget problem. Et lille minus er, at han skal gå med sko denne gang. Men han har før vundet løb med sko. (Alex Haagensen)


8 løb

3 R-Osted Antik
Det er ny travskolehest. Den har trænet overraskende fint, så den er jeg lidt spændt på. Den har ændret sig efter den kom til os og er blevet en frisk og en glad hest. Den har gjort et par gode træningspas. Den er jeg optimist på. Den kan måske vinde løbet, og den er nok vores største chance på dagen. (Liv-Jorunn Lund)

4 Ups Anbrichador
Ikke så meget nyt under solen med den. Står godt her, hvor han ellers ofte står med store tillæg. Skal have et godt rygløb og slutte af til en mindre præmier. (Johnny Jensen)

10 Takeover Takeover
Står håbløst med 60 m, hvor jeg troede, den kun skulle have 40 m. Så den får løbet for at komme i gang, hvor jeg kører et pænt løb med den. Det er max. en præmiechance. (Jens Arne Hansen)

Live