Billund 26. november

Indhentet af Kim Nielsen


Printvenlig version


1. løb / V4-1

1 El Classico
Han er ustabil, men jeg føler, at vi er på rette vej. Der har været fremgang at spore i den måned, den ikke har startet. Han skal først og fremmest have et fejlfrit løb. Lykkes det, rækker han et stykke i den her klasse. Vi er glade, hvis den bare går et fejlfrit løb. Vi føler, at vi er der udstyrsmæssigt, så han kommer, som han plejer. (Marc Bæk Nielsen)

2 Haut Doctor
Den gik sådan set udmærket senest. Den var bare meget langsom på den første kilometer, men gik hurtigst af alle til slut. Der var bare for langt frem. Skal i auto for at få noget fart i benene og lære lidt. Det har knebet de første to gange i auto, men vi håber, det går her, og den holder sig rolig samt lærer, at det ikke er farligt, at der er heste ved siden af den. Den er kun tre år og fransk, så den er stadig lidt tung både i kroppen og i hovedet, men den er ikke dårlige end de andre. Den er stærk som dagen er lang, men vi skal forsøge give den mere fart i skøjterne. Vi skal fejlfrit rundt og have en præmie med hjem. Kommer som den plejer. (Lilian Uglebjerg)

3 Emil V P
Han har gået godt de sidste par gange. Løser det sig lidt her, er han en god præmietager, der også godt kan løbet i trioen. Kommer som den plejer. (Morten Friis)

5 Der Ud A
Går pænt og stabilt og er hurtig fra start. Kan hun komme til inderbanen og sidde med lidt fremme, kan hun være en lille triochance. Ingen udstyrsændringer. (Kenneth Andersen)

6 Gaiac du Vivier
Kommer efter pause. For tre uge siden var han oppe hos mig og gå et arbejde. Der var han fin, og ellers trænes den hjemme hos ejeren, og det plejer at fungere godt. Den skal nok have et løb i kroppen først, så det er en præmie, vi jagter her. (Morten Friis)

8 Freiherr Faust
Han har gjort det godt og har været stærk og dygtig i løbene. Han blevet behandlet efter sidst og har derefter trænet videre. Spor 8 er ikke det bedste, men det er den lave klasse, og han er hurtig fra start, så jeg kører fremad. Det er en vinderchance igen. Kommer som senest. (Jeppe Juel)

9 Chad The Flash
Den underpræsterede i sin sidste start. Jeg var ellers lidt op på den inden, men den skuffede mig. Nu går den lidt ned i konkurrence. Så den kan godt være en triochance, hvis den er, som i de foregående starter, jeg har kørt den. Det er en hest, der lige pludselige sidder i skabet, men den har dog svært ved at afgøre løbene til egen fordel. (Kjær)

10 Calito
Sidst på Lunden viste den, at den var hurtig bag bilen, men det blev desværre til galop i første sving. Jeg tror derfor, at det er en fordel med spor 10 denne gang. Så burde jeg kunne køre den fejlfri herfra. Hans værste modstander er ham selv. Han har styrke og hurtighed. Fejlfri og med et ordentligt løb, så er han mellem de tre. Kommer som senest. (René Feltheim)

2. løb / V4-2

1 Ege
Den var noget skæv i det senest, selv om den satte ny rekord med mig som kusk. Den har siden gået til svømmetræning på Hammerthor. Den har fået et godt spor og virker til at være ret engageret. Med det gode spor forsøger vi at køre lidt fremad, men om det rækker til spids, ved jeg ikke. Svært at vurdere chancerne, da jeg ikke har set den siden seneste start for et par måneder siden. (Thomas Bonde)

2 Fromajacktoaking
Den lever slet ikke op til træningsformen, hvor den træner som en garvet løbshest. Den løb lidt med håndbremsen trukket senest, så jeg var lidt skuffet. Nu ændrer vi til lukket hovedlag, og den kommer uden alle fire sko. Så håber jeg, det hjælper. Hesten er solgt efter den her start. Det er kun en outsider her. (Peter Rudbeck)

5 Mojo’s Star
Den er måske meldt lidt hårdt ind, og konkurrencen blev hårdere, end jeg havde regnet med, men den træner godt og er en hest i udvikling. På grund af den hårde konkurrence er det nok bare en præmiekandidat. Ingen ændringer. (Kim Madsen)

7 He Did It
Den skuffede lidt senest. Det viste sig, at den havde noget virus, så der var en forklaring på, at den ikke rigtigt havde tændt til et par starter. Har haft lidt fri og er frisket op. Den virker frisk igen, og han gik i lørdags sit sidste arbejde på en tilfredsstilende måde. Vi er tilfredse, hvis den går et godt løb og er mellem de tre. Så kan vi arbejde videre derfra. Kommer som han plejer. (Anders Nielsen)

8 Womanizer
Han har været ud i hård konkurrence og har været lidt overmatchet på det seneste. Er tilbage i en konkurrence, hvor han før har taget trioplaceringer med os selv i vognen. Er perfekt inde i løbet på pengene, men møder gode heste. Han skal smyges med i ryg, som han plejer, og så må vi se, når Casper trækker ham ud. Men en triochance er han. Vi overvejer norsk hovedlag, men det besluttes på dagen. Ellers er det uden alle fire sko som vanligt. (Allan B. Madsen)

9 Armani Hyrdehøj
Den var på banen i mandags, og den virkede fin og frisk og i orden. Det var sammen med Victor Rush, og den træner helt på niveau med den. Det er svært at vurdere de andre her og dermed sætte den ind løbet. René mener, at den har en fornuftig chance for at være mellem de tre, hvis det flasker sig. Ingen udstyrsændringer. (Lindhardt Jensen)

10 Cutty Sark
Gik et godt løb senest, men blev slået af en hest, som var blevet listet med undervejs. Denne gang ligger det til et rygløb, og så forventer jeg, at den tager mange ned til slut. Triochance med en lille vinderchance. Ingen ændringer. (Kim Madsen)


3. løb / V4-3 / V5-1

1 Elvis Bork
Han har gået nogle pæne løb, men han var dog lidt tidligt træt senest. Går normalt gode løb, og han har fået et godt spor. Er hurtig fra start og kan derfor komme til at sidde med fremme. Så er den blandt de tre. Kommer som vanligt. (Morten Friis)

2 Diaz Frisco
Hun har været lidt uheldig. Fik en galop på kort efter start senest, hvor en konkurrent kørte lidt snært ned foran uden at ramme hende. Hun bremsede op og reagerede på det med galop til følge, men gik OK efterfølgende. Hun er en outsider, og går hun glat, kan hun godt være en triochance. Kommer som hun plejer. (Henrik Lønborg)

3 Elektra Bounce
Hun er fint gående. Den af Friborgs var helt overlegen sidst, og det er den nok igen. Min kan tage en placering lige bag den. (Knud Mønster)

4 Dark Gogo
Han havde haft pause før seneste start og var hårdt inde sidst. Men hesten var fult ud godkendt i ny rekord. Han er kun gået frem i arbejde siden, og han virker frisk og fin. Er tilbage i sin egen klasse, og selv om der er gode heste med, vil jeg vurdere ham til en triochance her. Kommer som senest. (René Feltheim)

5 Everybodysaidthat
Min søn, der ejer og træner den, havde meldt den i tip top form forud for starten i Billund, så det var ikke nogen overraskelse, at den vandt. Det er en god hest, og den træner fortsat godt og vil være blandt de tre første her. Kommer som senest. (Kent Friborg)

6 Diamond Dust E M
Hun er en hest, man som spiller skal se lidt op for. Hun er efterhånden i den form, der gør hende vinderaktuel i sin egen klasse. Har været matchet hårdt i nogle starter, men er tilbage i sin egen klasse igen og kan være den helt store luring, hvis det bliver forkert for favoritterne, og der bliver overpace. Formen er til at kunne være med helt fremme. (René Kjær)

9 Be Loved P D
Blev bortvist senest, da den stejlede i volten. Den er mest med for at få løb i kroppen. Der er hård modstand, og anden række er ikke lige en fordel. Går den fejlfrit, er vi godt tilfredse. Vi vil være meget glade for den sidste præmie. (Paw Willumsen)

10 l Love Champagne
Det fik et lidt tungt løb sidst. Var meldt lidt op under 70.000 kr. og var med i en hastig åbning. Den blev lidt stum de sidste meter. Nu går han ned i konkurrence og kan ikke undgå at få et rygløb herfra. Så håber vi, den kan afslutte her. Den går uden alle fire sko, og den kan være en lille triochance. (Peter Rudbeck)


4. løb / V4-4 / V5-2

1 Casino Royal
Jeg ved ikke, om spor 1 er godt og skidt. Men han har svaret spids begge gange, han har haft spor 1 i Billund. Hvis det lader sig gøre igen, er han er stor vinderchance. Han er stabil og starthurtig og er blevet mere fornuftig. Skulle det ikke blive spids, men vinderhullet, så tror jeg stadig på vinderchance, da han er bedst, når han sidder med helt fremme. (René Feltheim)

3 J C Royalty Boko
Den har været skadet på et bagben, og det har taget et stykke tid. Han er kommet godt over det nu og virker tilpas, så vi håber han er klar til torsdag. Gik et arbejde i søndags, hvor han gik fint i høj fart. Jeg har ikke de store forventninger, da han har stået stille længe. Er han som tidligere, kan han godt være mellem de tre første. Han skal ses an i opvarmningen. Har tidligere haft bagskoene af et par gange, men han kommer nu med alle fire sko. (Sarah Bang Poulsen)

4 Sarek
Jeg syntes, at jeg havde lidt at køre med senest, men så snart jeg trak ham ud, slog han bremsen i. Træner godt nok og kommer med norsk hovedlag denne gang. Skal vise noget fremgang først, så vi søger en præmie. (Martin Hansen)

6 Amber Atatack
Hun gik fint i Skive med 15 fuld vej. Hvor langt det række her, ved jeg ikke helt. Havde fint gåpåmod det meste af vejen og virkede fin. Det er god præmiechance. (Thomas Bonde)

7 Amarone Dry
Det ser lidt svært ud - også fra det spor, selv om den er starthurtig. Synes han mangler lidt form. Tilfreds med en præmie. (Henrik Lønborg)

8 Caviar
Blev det lidt vildt med senest, men hesten var samtidig nedsat med dårlige hals, så det blev alt i alt noget møg. Han er behandlet i haslen, og alt virker vel i træningen. I normal forfatning er han med helt fremme, og han kan godt vinde sådan et løb. Kommer som vanligt. (Jeppe Juel)


5. løb / V5-3

1 Follow You
Var ikke som bedst, sidst han startede. Han har trænet betydeligt bedre nu, men han skal først og fremmest gå fejlfrit. Gør han det, er han en triochance. (Kenneth Andersen)

2 Flaban Reerstrup
Han gik et fint prøveløb og var nogle længder efter vinderen i prøveløbet. Han virkede lidt lad på et tidspunkt, men da der kom en op på siden, svarede han hele vejen ind i mål. Han kan snildt et par sekunder stærkere end prøveløbstiden. Det bliver en rigtig fin hest på sigt, men han løber lidt med håndbremsen trukket endnu og mangler lidt forståelse for det hele. Talent har han, men det er lige optimistisk nok, at han er tippet vinder i programmet. Skulle han komme til spids med en udvendigt, der kan holde ham fokuseret, så vil det være optimalt. Han har evnerne til at kunne være med fremme, men skal ud og i gang og kan være en triochance her. (Martin Hansen)

3 Rani Bourbon
Hun havde et træls spor 5 i volten i sin første start, så det er bare at glemme den start. Hun har trænet godt her efterfølgende. Har et bedre spor her, og jeg forventer, at hun er med langt fremme. Jeg tror hun kan omkring 1.17,5 - det må række et stykke vej. (Jan Friis)

4 Favoritten G K
Den gik hæderligt i prøveløbet, hvor den løb 16 den sidste kilometer. Den kan lidt bedre end prøveløbet. Den vokser lidt langsomt, så den bliver bedre til næste år. Nu skal den bare ud og tage de to starter. Den har lige haft et mindre uheld i folden, hvor den slog lidt af en hov, så den bliver skoet om op til starten. Den kan normalt kun galoppere, hvis den bliver bange for de andre eller et eller andet, og det er også første gang i lys. Men man får ikke en mere travsikker hest, og det når den et stykke vej på. Jeg havde regnet med, at den skulle blive en kanon hest, og jeg ved, at den kan rigtig meget, hvis tingene flasker sig. Der er meget fart gemt i ham. Fungerer den på dagen, så jeg regner med, at den kan lever op til navnet. Det er den bedste hest af mine to, men jeg er lidt forbeholden som følge af uheldet forleden. (Erik Grove)

5 Grande Finale
Prøveløsbtiden rækker ikke til noget særligt, men den kan lidt bedre. Skal ud og i gang og lære lidt. Vi må se, hvor langt det rækker. (Thomas Bonde)

6 Riptide
Jeg var godt tilfreds med den senest. Den gik godt og var ude for at lære, og det synes jeg, den gjorde. Den står med 20 m, men jeg forventer, at den kan løbe i trioen. Vi kører med samme balance og udstyr som senest. (Paw Willumsen)

7 Faith G K
Første gang sad den fast med vinderkræfter og var helt ubrugt. Senest havnede den i dødens, hvor kusken prøvede lidt at hvert, men endte med at trække den ned i 6i. Det blev helt forkert, og selv om den fik plads senere i løbet, så havde nærmest kvalt sig selv inden da. Her er den født i ryg, så den skal bare gå med i ryg, indtil de ringer med klokken, så må vi se, hvad der er at skyde med. Den er godt tilpas og er den af mine heste, der er bedst tilpas. Det er et af de bedre nulklasseløb inden for den sidste tid, og jeg tror, at min kan løbe i trioen. (Erik Grove)

8 Fiontina E M
Når man træner hende, tænker man det er Tarok. Den træner og varmer op som en klassehest. Det er et lækkert individ, der dog løber med håndbremsen trukket og ikke forstår, hvad løb går ud på endnu. Den dag, at den slipper sig, har hun masser af fart til at være med i den her klasse. (René Kjær)

9 Farida
Hun gik godt i Skive i første start. Gik også fint på Fyn sidst mod hård modstand. Da de tog farten af efter 500m, så tog hun lidt for hårdt ved, men det var godkendt. Er tilbage i sin egen klasse, men jeg ved ikke, hvor gode de er oppe foran. Men min går igen en 17-tid, så det rækker vel et stykke her. (Knud Mønster)

10 Frisky Whiskey
Vi var super tilfredse med den sidst, hvor den gik godt og opførte sig fint i første start for os. Den virker lidt mere fremadgående og har været positivt i træningen siden første start, så der er intet negativt at sige. Hun fik et lidt dårligt spor, men hun virker så fornuftig, at det skal nok gå. Fejlfrit skal hun være blandt de tre med det, hun viste sidst. Kommer som senest. (Hussein Kassir)

11 Gina Gejs
Det er håbløst for en 2-åring med tillæg og anden række. Den skal bare køres med rundt, og den har ingen chance her, så vi tager det som et træningsarbejde. Starten er forberedelse til et toårsløb i Skive inden så længe. (René Feltheim)


6. løb / V5-4

1 Faustino
Han driller os stadig med at lave de her galopper. Vi ændrer hovedlag igen og lukker ham lidt af, så han kan koncentrere sig lidt. Render og bryder lidt, så han skal først og fremmest gå fejlfrit. (Henrik Lønborg)

2 Empire Flex
Den har vi haft i to mdr. Blev behandlet og medicineret den første måned. Den har trænet pænt og virker fornuftig. Har set lidt løb med den fra Bornholm. Det er halvstor hest, der har haft det lidt svært på Bornholm. Den er ikke så starthurtig, så vi satser på at kunne komme til sidst i stedet. Hvis det flasker sig, og den er fejlfri, kan den godt være med der fremme. Eller håber vi på en præmie. Den kommer med fire sko, i åbent hovedlag og med en springrem. (Paw Willumsen)

3 Lord of Speed
På Fyn åbnede han 14 og tog spids forrige gange. Senest åbnede de 17, og der lå han sidst kort efter start. Det viste sig, at han havde tabt en sål og sko lige før starten, så det var forklaringen. Den var derfor ikke helt kørbar, men var ikke træt i mål, og det var flot, at han ikke galopperede. Han virkede ellers rigtig frisk sidst. Han er hurtig fra start, og jeg kører med fra start, da sporet skal udnyttes. Han er en stærk type og har en vinderchance her. Det er muligt, at den kommer med vatudtræk. Det afgøres på dagen. (Jan M. Rasmussen)

5 I Want It All
Hun har været dygtig, men hun havde et hårdt temperament i debuten. Men det havde hun ikke i prøven og i rutineløbet. Det arbejder vi på at forbedre, men jeg tror, hun gør op om sejren her. Kommer som senest. (Jeppe Juel)

6 Figaro Juvel
Han gik godt i sidste start, hvor han overraskede lidt. Han havde trænet godt, men havde skuffet i løb indtil da, og han stod egentlig til kastration, men det venter vi nu lidt med. Der er ikke noget negativt at sige, hvor han har trænet stille og roligt siden. Der er par gode heste med her, men med en lignende præstation som sidst, er han med fremme igen. Kommer som senest. (Knud Mønster)

7 Ficanasse
Var jo rigtig imponerende og gik et superløb i København fra dødens. Jeg har givet hende et enkelt arbejde siden, og hun virker til at være gået frem. Med en lignende præstation som sidst, er hun med helt fremme igen. Kommer som senest. (René Feltheim)

8 Fille Fingal
Det er ikke så dårlig en hest, men den har været meget galoplysten. Har haft pause og har trænet fint derefter. Fejlfri er han en stor outsider og en af dem, der kan vinde løbet. Kommer som den plejer. (Kent Friborg)


7. løb / V5-5

1 C Black Beauty P D
Var lidt hidsig op til vognen senest, hvor jeg lagde mig lidt bagved de andre. Denne gang forsøger jeg at tage ryg på 2’eren, og så må vi se, om hullet kommer til sidst. Formmæssigt er hun på toppen. Det er skærpet konkurrence her, men hvis det hele klapper, så tror jeg, den kan være blandt de tre. Kommer som senest. (Paw Willumsen)

3 Czenia
Vi døjer stadig lidt med travet på den, og den har været hos kiropraktor, men jeg synes ikke, det har hjulpet helt nok. Han har masser af kapacitet til at være med her. Men den er lidt svær at køre, og der er galoprisiko. Vi varmer den to gange for at gøre den så smidig som muligt. Men hvis den går som sidst, er den mellem de tre. Det er lidt en enten-eller hest. Kommer som vanligt. (Lindhardt Jensen)

4 EasyComeEasyGo S
Den gik super godt mandag i Skive. Birger forsøgte, om han kunne komme til spids, men de ville ikke slippe. Starten er lidt tæt på, men jeg tror ikke, at det spiller den store rolle. Vi er lidt længere ude på vingen her, så jeg må give den et fornuftigt rygløb og se, om hun slutter af lige så godt af her. Det er i hvert fald en god triochance og en lille vinderchance, hvis den går op til præstationen forleden. Kommer som vanligt. (Morten Juul)

5 Empoli
Det blev forkert på Fyn senest. Den start skal man bare glemme. Formen er fin, men hun er lidt afhængig af løbsafviklingen. Hun skal have et godt rygløb, så må vi se, hvad der er at slutte af med. Hun matcher dem her, så hvis det flasker sig, kan hun være mellem de tre. Kommer muligvis med nyt bid, men ellers som hun plejer. (Marc Bæk Nielsen)

7 Elusive Vincent
Den har vi lejet, og det er faktisk en ret så fin hest. Men den mangler styrke til at kunne holde sig i trav. Den er behandlet, efter vi har fået den. Den hopper næsten altid i sidste sving, så også dyrlægen mener, den mangler styrke. Det vil vi prøve at bygge op vinteren over. Den har vundet på 15 på Nykøbing, så den er ikke helt skeløjet. Vi prøver at starte den og se, hvor den er. Gik et arbejde i lørdags, og det var ret så fint. Det har første prioritet, at den går den fejlfrit. V5-spillerne skal have mange på kuponen, for at hun skal med. (Søren Bønneland)

8 Diamond P
Har gået gode løb på det seneste, og den gik rigtig godt sidst, hvor Jeppe kom flyvende til slut, så formen virker fin. Er hurtig fra start, men spor 8 er spor 8. Jeg kører nok lidt med fra start, og så må vi se, hvor vi havner. Den er blandt de tre igen. (Knud Mønster)

9 Doyouthinkiamsexy
Den gik imponerende godt i Skive. Hun afgjorde nemt til slut, så det var flot. Hun bliver kørt roligt med her fra startsporet i anden række, og er hun som sidst, er hun med helt fremme på stregen. (René Feltheim)


8. løb

2 Uzal Nordal
Er i fin form, men har været uheldig med startsporene på det seneste. Nu har den et godt spor, og den er rimelig hurtig fra start, så den får en god position fremme i feltet, og så må vi se, hvad der er til sidst. Det er en lille triochance her. Ingen udstyrsændringer. (Marc Bæk Nielsen)

5 Cilas Smed
Vi eksperimenterer lidt med ham i øjeblikket, da han ikke rigtigt fungerer sammen med andre heste for tiden. Han har god fart, men skal først og fremmest holde sig i trav. Fejlfrit rækker han langt, men han virker ikke i balance for tiden. (Kenneth Andersen)

6 My Moonlight
Er med her, da de manglede heste. Hun var klart godkendt over 2.500 m senest. Det blev dog for taktisk og deraf den langsomme tid, men hun gik med fuld fart over mål. Der er gode heste med her, så bare hun får penge, er jeg tilfreds. (René Feltheim)

7 Jesse Schermer
Han har også fået dårligt spor. Han var god i Aarhus, og måden han afgjorde på, var overbevisende. Det bliver noget tilsvarende denne gang. Det er en fornuftig chance her, og jeg vil ikke fremhæve den ene frem for den anden. (Jeppe Juel)

8 Royal Blue
Hun holder fin form og har stabiliseret sig. Gik et godt løb senest, hvor det blive lidt taktisk med et speedopgør til slut. Det klarede hun også. Hun vil gå et godt løb her igen og skal kæmpe med om sejren. Kommer som vanligt. (Christian Lindhardt)


9. løb

1 Athena Miguan
Den har været forbi prøveløb, hvor den gik fint. Mangler nok et løb i kroppen. Den er ikke så starthurtig, men kan vi komme til at sidde lidt med fremme, så kan den være i top-3. Starter med fire sko denne gang, hvor den gik uden senest. (Paw Willumsen)

4 Unbelievable S
Hun er godt gående. Gik pænt for Ole Bender sidste gang. Står lige en tand hårdere, end hun normalt gør, da en hest som Yugo kun skal give den 40 m mod ofte 80 m. Skal forsøges i front, og kusken får ordre på at holde et jævnt hårdt tempo. Den er bedst med hårdt tempo, da hun er stærk. Forventer, at hun kan rende 18 blank. Kommer hun til spids, så bliver jeg skuffet, hvis hun ikke er blandt de tre. Og jeg håber, hun kan holde hele vejen hjem. (Allan B. Madsen)

5 Steve Bull
Gik pænt sidst. Den skal vise flere stabile løb i træk, før man tør tro helt på den. Så den kan være en præmietager her. (Morten Friis)

8 Okey Dokey
Gik fint senest, hvor den blev slået af en rygkørt hest. De er vist lidt bedre her end senest. Den er stabil og løber med frem igen. (Knud Mønster)

9 Yugo
Den står OK her, da den ofte har 80 m tillæg. Det er desværre ikke muligt at starte den kontinuerligt, så det nedsætter forventningerne lidt. Hvis den af Mortens Juel går fejlfrit, så er der ingen, der slår den. Yugo kan på en god dag være tredje/fjerde, og så vil vi være glade. (Søren Bønneland)

10 Allie Be
Det er pludselig lettet 40 m i forhold til sidst, hvor den stod med 80 m på Fyn. Så den står OK her. Normalt er det en hest, der løber med og byder sig til, hvis den får et godt rygløb. Får den det rigtige løb her, kan det godt række til en trioplacering her. (Thomas Bonde)

11 Chip Line
Han manglede lidt form senest. Han skal nok have et par starter, før han rigtigt kan gøre sig gældende. Tilfreds med en præmie. (Henrik Lønborg)

12 Triomphe Ferm
Den hoppede direkte fra start senest. Kusken fik den sat, men så hoppede den igen. Vi har ikke fundet nogen fejl, men den har tidligere været ustabil. Nu er den alene i volten, så det må være fordel. Det er ikke let at give 60 m. Den gik fint første gang på en god tid, men det var lidt en medløbstid. Den skal næsten leve op til den 14-tid her, for at kunne være med. Det har været en klassehest, men om den kommer tilbage på det niveau, ved vi ikke endnu. Den er stærk og reel og tåler at gå i sporene, så hvis det flasker sig, og den er fejlfri, er det en typisk outsider, der har en lille vinderchance. Gik uden sko senest, men kommer med sko igen. (Morten Juul)

13 Rocky Egedal
Jeg synes, at han står for hårdt her. Skal give til 20 m til Morten Juels klassehest og en hest fra spids, som jeg tror, kan gå en 17-tid. Jeg bliver dybt overrasket, hvis den er med i kampen om sejren. Jeg ser den ikke som vinderchance. Hvis det virkelig flasker sig, kan den tage den sidste trioplacering. (René Kjær)

Live