Trænerkommentarer til Racing Arena Aalborg mandag 17. juni

Indhentet af Niels Jørgensen. Opdateres løbende frem til søndag aften.


1. løb (V4-1)

4 Lady Red Summer synes jeg gik rigtig godt i Billund. Hesten har bare trænet videre, og jeg tror på at hun er mellem de tre første. Får bagsko og checkrem på denne gang. Den havde ingen delene i Billund (Peter Jensen).

6 Livi Lovely gik rigtig godt senest i København. Havde det ikke været for en konkurrent, der generede den, så havde den været anden. Løb en 1.13-tid og er i superform. Med det rette løb så er den helt sikkert med i afgørelsen (Kaj Jensen).

7 Clark Gable er en typisk outsider. Går den fejlfrit så kan den vinde, og Birger har et godt tag på hesten (Kaj Jensen).


2. løb (V4-2)

2 Livi No Panic gik godt første gang for os. Hesten sad i ryg på den førende, og ind på lige bane troede jeg, at den skulle vinde, men jeg synes hesten gik godt, og det virker som om at dener gået lidt frem. Det er vel en lille vinderchance, hvis det flasker sig lidt (Morten Juul).

10 Orval er meldt perfekt ind på pengene, bare 24 kroner under maksimum. Derfor mente ejeren at det var en god idé at starte hesten her, men 40 meter tillæg er nu engang 40 meter, og hvis de kører 1.17,5 fra spids så har jeg travlt. Hesten har vist fin form og hvis jeg får fat i dem i god tid. så slås hesten som en løve. Jeg tror på vinderchance (Bent Svendsen).


3. løb (V4-3 • V5-1)

5 Tyrrell As synes jeg er god i monte, men der er et par rigtigt gode konkurrenter. Den Of Warlock slår vi aldrig, og Tack Wee har også gået virkelig godt. Jeg tror at de to slutter første og anden, og så er der alle os andre. Jeg satser på, at vi kan være tredje eller fjerde bag dem. Jeg tror ikke at vi kan slå dem, hvis de går glat, men jeg gør et forsøg (Mariann T. Nielsen).

8 Albatros var rigtig fin senest, og har været fin i træningen efterfølgende. Der er vel en hest med, Den Of Warlock, som er umulig at slå, men jeg føler, at Albatros skal kunne være med lige efter den (Marc Bæk Nielsen).


4. løb (V4-4 • V5-2)

9 Star Keeper er ude på lang distance. Det har han vist flere gange at han klarer, selv om det ikke er nogen stayer. Den kan formentlig slutte blandt de tre første igen (Flemming Jensen).

10 Twilight D gør gode præstationer hver gang. Der er tre-fire gode heste som er svære at skille, men jeg synes Twilight må have en god chance (Kaj Jensen).


5. løb (V5-3)

1 Eranti Hastrup var lidt skuffende første gang, men har et godt spor denne gang så lad os håbe at den kan få en god præmie (Kaj Jensen).

12 Honor blev det hele lidt forkert for senest i Skive, hvor hesten blev lidt for frisk fra start, og det løb skal man bare glemme. Jeg tror på fejlfrit løb denne gang og så kan hun være en vinderchance. Det er en fin hest med en del kapacitet, men også et lidt vanskeligt temperament (Marc Bæk Nielsen).

7 Our Vixi har trænet længe og virker til at være en stabil hest, men jeg har ikke rigtigt fået det tryk i hesten som jeg gerne ville. Den har ligget lidt for højt i pulsen, men nu har vi lagt træningen om og den har gået godt i længere tid. Jeg tror og håber på, at den har chance for at være blandt de tre første, uden at jeg kender konkurrenterne (Birger Jørgensen).

9 Dexter. Det handler først og fremmest om at hesten gør en god figur, og fremfor alt at den kan gå lidt slut og være blandt de fem første (Flemming Jensen).


6. løb (V5-4)

3 Celina Hastrup løber helt sikkert med op. Hesten er blevet mere stabil og man er begyndt at kunne køre væddeløb med den. Vil helt sikkert få en præmie (Kaj Jensen).


7. løb (V5-5)

4 Bella Toft var meget forbedret senest. Det var ikke fordi vi havde lavet noget specielt om. Det hele stemte bare for hesten. Kommer med bike igen, hvilket virkede godt senest (Kaj Jensen).


8. løb

5 Annabella LCH står snart til at kunne vinde, i tilfælde af det rette løb undervejs. Har før vundet på dagens distance (Kaj Jensen).


9. løb


10. løb

9 Ohio Gilbak tror jeg søger lettelse. I bedste fald en placeringschance (Kaj Jensen).


Forudsætninger for træner- og kuskekommentarerne:
Ved heste, hvor der på interviewtidspunktet er planlagt/overvejet ændringer af balance og væsentligt løbsudstyr, er dette angivet ved de enkelte kommentarer. Ellers forventes hesten af starte med samme balance/udstyr som i seneste start. Husk at trænere jævnligt foretager mere impulsive ændringer på selve løbsdagen med afsæt i bl.a. baneforhold, opvarmning og indtryk fra træningen. Derfor anbefales det altid at orientere sig via Fast Track TV (og livedækningen her på Fast Track Racing) angående ændringer som måtte være foretaget efter træner- og kuskekommentarerne er indhentet.