V65-analyse til Aalborg lørdag d. 8. februar

Udarbejdet af Jesper Elbæk.

Statistik: Spillet 10.262 kr. Vundet 3.133kr. TBP 30,5%. Hitrate 9/36.



Printvenlig version



V65-forslag

V65-1: 2-7-3-6-4 (1)

V65-2: 2-5-6 (3)

V65-3: 6-3-12-10-1-4-7 (14)

V65-4: 7 De Light (3)

V65-5: 6-4-2-1 (8)

V65-6: 2 Don Cash (4)

Pris: 420 kr.

Spil direkte hos Derby25

Spil direkte hos Dantoto



V65-1 / 3. løb

Et lille felt med otte heste indleder V65-spillet, men derfor er der nu alligevel tre-fire vinderchancer i løbet.

Chancevurdering

A-chancer: 2-7-3-6 B-chancer: 4 C-chancer: 1-8-5

2 Boris Simoni har gået tre flotte løb efter sit comeback. Først kunne han ikke stå imod Dario Sottos speed 20/12 på bageste langside, men kæmpede sig flot tilbage. Derefter speedede Boris Simoni uimodståeligt frem i Skive 6/1, og efterlod konkurrenterne chanceløse. Og senest i Aalborg 20/1 blev Boris Simoni kørt tidligt frem til den førende Denimcowboy. Denne ville dog ikke slippe spidsen fra sig, men Jeppe Juels hest blev afløst i dødens med en omgang til mål af Macro Star med Nicklas Korfitsen. Burde måske have nappet andenpladsen i opløbet, men havde jo allerede lagt én speed i løbet, så Boris Simoni får godkendt i min bog. Perfekt startspor her, og Jeppe Juel kører helt sikkert offensivt for at komme til at styre begivenhedernes gang.

7 Macro Star var som nævnt hesten, som slog Boris Simoni senest. Nicklas Korfitsen kørte frem udvendigt på Denimcowboy med en omgang til mål, og den kæmpestore hest afgjorde på ren styrke. Noget lignende kan udspille sig i dette løb, men for både Boris Simoni og Macro Stars vedkommende gælder det, at de er halvhårdt inde i løbet.

3 Bravur Torkdahl blev egentlig indkøbt som følhoppe, men løbsresultaterne er jo så gode, at avlsboksen nok får vente minimum et år mere. Senest i Aarhus 25/1 blev Bravur Torkdahl taget roligt fra start, mens et par konkurrenter tog en voldsom duel om spidsen ind igennem første sving i 1.11-fart. Tredje par udvendigt bød Birger Jørgensen Bravur Torkdahl på i debuten for Skive-træner Morten Juul. Med 400m tilbage trak Jørgensen i venstre line, og ned gennem opløbet sad landschampen egentlig bare stille, og målte det ind. En lignende præstation her er lig med vinderchance, og det skal bemærkes, at Bravur Torkdahl sagtens kan åbne, det har den vist flere gange.

6 Arkibal Tamsen får igen Bent Svendsen i sulkyen, og denne cocktail har tidligere gjort det godt. Således blev det til sejr i Skive juleaftensdag 24/12, hvor spidsen blev sluppet til Denimcowboy i en 1.12-åbning, og så speedede Arkibal Tamsen forbi på open stretch til slut. Sejren blev sikker, men modstanderne er altså ganske gode her, og Team S T R’s stjerne får ikke noget foræret. Lidt hårdt vindertip i Fast Track-programmet efter min mening, men tipper Vagn Honum har normalt godt styr på det.

4 Aqua Photo bliver den eneste B-chance, mens de tre sidste heste i feltet ryger ned i ”kan ikke vinde”-gruppen. Senest 11/1 var Aqua Photo også ude i et sprinterløb, hvor den bombede til spids uden at spørge. 500m gik efter 1.11,8 og kilometeren efter dæmpede 1.16,6. Jeg tænker Flemming Jensen var skuffet over, at der ikke var mere benzin på tanken med 250m til mål, hvor Don Cash, Nu Love S S og Harley Boko gled forbi. Aqua Photo kommer sikkert i forbedret version her, og skal krydses på de større V65-kuponer.



V65-2 / 4. løb

Et løb med fordel for 3-årige heste. Der blev bare ikke meldt nogen, så nu er det i stedet et almindeligt løb for klassen under 26.000 kr.

Chancevurdering

A-chancer: 2-5-6 B-chancer: 3 C-chancer: 1-4-7

2 E Norway Is My Way bliver min favorit i løbet. Har gået ene gode løb, og senest i Aalborg blev ENIMW kørt fremad på første langside. Efter lidt massage på førende Chilli Trøjborg, så kunne ENIMW overtage spidsen. Kilometeren i den stride blæst var behagelige 1.22,8 og kort derefter var der noget karambolage, som kostede ENIMW spidsen. Den snuppede Ceania Diamond lynhurtigt, men ENIMW kæmpede sig tilbage, og Birger Jørgensen kørte smart indvendigt, og havde også en smule held med at få plads til angreb, da El Clasico galopperede på opløbshjørnet. Men det er en sej hest denne E Norway Is My Way, og vindertiden senest skal man ikke lægge for meget i, for vejret var virkelig dårligt.

5 Expo Lane har en resultatrække, der med simpel fremskrivning indikerer sejr efter kvalifikation, tredjeplads og andenplads. Har afsluttet forrygende i de to seneste starter. Først 6/1 i Skive, hvor Expo Lane sad i tredje par indvendigt i et løb, som Eddie The Eagle førte an i spidsen. Kom fri på hjørnet, og tog sig hastigt fremad. Tog meter ind på Eddie The Eagle, men kunne ikke svare en raketspurtende Cherokee Heaven udvendigt. Gangen efter 20/1 i Aalborg var Expo Lane ude fra bagspor på sprint, og sad ekstremt langt tilbage undervejs. Femte par udvendigt, og på et tidspunkt var feltet endda brækket over, hvor Expo Lane sad i anden halvdel. Blev sendt afsted i sporene med 600m hjem, og speedede bedst af alle helt ude ved galoprails. Kunne dog ikke indfange Cherokee Heaven, som havde bestemt alt i spids. Topform på denne her.

6 Perfekt Gehør har nu et løb i kroppen efter pause. 31/1 i Aalborg. Flemming Jensens hest havde bagspor ved dén lejlighed, så den kunne ikke udnytte sin starthurtighed. Det kan den her. Sad helt nede i femte par udvendigt, og blev sendt afsted i angreb med 600m til mål. Måtte en tur ud i fjerde spor pga. en træt konkurrent i tredje spor. Men kæmpede godt på, og løbet har 100% sikkert gjort Perfekt Gehør godt.

3 Diva De Meaux kommer mest med sekundære placeringer, men alligevel skal man se lidt op for Kenneth Andersens hest. Den sad nemlig bomfast ind over mål senest 31/1, hvor Carpark North vandt fra dødens. Diva De Meaux sad bagved den førende Joker Newport, men denne blev træt med 50m til mål, og så kunne Kenneth Andersen hverken komme fremad eller til siden. Og faktisk sad Diva De Meaux lige så hermetisk lukket inde i starten forinden 20/1 bag Enjoy Lollipop. Så der er en del opsparede kræfter, der passende kan bruges i dette løb. Se op!



V65-3 / 5. løb

Et yderst vanskeligt amatørløb er lagt ind i V65-spillet. Der skal garderes så bredt som pengepungen tillader.

Chancevurdering

A-chancer: 6-3-12-10-1-4-7 B-chancer: 14-13-9 C-chancer: 2-5-8-11

6 Axel Party har ikke startet siden 22/11, men Lene Dodensig har holdt formen vedlige så S J’s Photo-sønnen ved at starte i et par rutineløb. Jeg holder Skive-amatøren Peter Ømark Andersen højt i denne slags løb, og tror hans kørestil vil passe godt sammen med Axel Partys styrke.

3 Livi Obaunehøj har været væk fra løbene siden 23/9, men grundkapaciteten på hesten er god, og med lidt mere racing luck, så havde den stået med et par sejre mere. Ved sejren i seneste start blev Livi Obaunehøj taget roligt fra start, kørt til spids efter 700m, og kunne til slut sejre kort foran Lonely Lilly. Men dén start er jo længe siden, så spørgsmålet er, hvor meget man kan bruge det til. Godt inde på pengene, og Mathias Jensen er en dygtig kusk.

12 Simone Speedy har udviklet sig til en sejrsmaskine. To sejre i montéløb på det seneste for Kristina Larsen, og i starten 31/1 i Aalborg vandt Simone Speedy så sulkyløb for farmand Kurt Larsen. Ganske vist fra spids med startspor 1 i volten, men Simone Speedy gjorde det flot, og afviste gode heste som Staro Harley og Hobard ned mod målstregen. Nu er det selvfølgelig klart sværere med 40m tillæg, og dermed mange heste at runde. Men Simone Speedy er under alle omstændigheder i topform!

10 Danger Dynamite står fra et vanskeligt startspor fem i volten, men er i god form. 11/1 i Aalborg sad Danger Dynamite i ryg på Blueberry Macoy hele løbet, og da denne stak væk rundt opløbssvinget, så åbnede der sig en ladeport til Danger Dynamite, som speedede let forbi til sejr. Senest var konkurrencen skærpet mod Dixi, Enjoy Banker og D A D Flamingo. Stred det bedste den havde lært, men kunne ikke gøre noget ved Dixi og Enjoy Banker. Går ned i konkurrence her, se op!

1 Empoli indledte karrieren fint, men siden er der blevet lidt længere mellem snapsene. Senest var den væk med galop med det samme, glem dén start. Nu amatørløb med Dennis Kristiansen fra startspor 1. Skal selvfølgelig krydses på alle seriøse V65-kuponer.

4 Diva kommer med yngste skud på Nielsen-stammen, Magnus. Eneste sejr hidtil i karrieren blev dog taget med storebror Mads (Hviid Nielsen, red.) i sulkyen juleaftensdag 24/12 i Skive. Overtog spidsen efter 800m, og afviste så god en hest som Eldon Neergård ind mod mål. Senest 6/1 bombede Diva direkte til spids, men galopperede i høj fart i første sving. Kan godt blive lidt glemt af spillerne her!

7 Cassano står jo med ingen resultater overhovedet, men gik faktisk godt senest, hvor Cassano ramte dødens det første stykke vej. Anders Pedersen kunne dog trække ned i tredje par indvendigt med 1200m til mål, og gik så ud til angreb igen på bageste langside. Kunne ikke helt true den førende/vindende Design Hastrup, og var reelt træt med 150m til mål. Går ned i konkurrence her, og får nu Fru Pedersen i sulkyen i dette amatørløb.

På de helt store boner kan 14 Lisa Marie E P, 13 Buzz Løgstrup og 9 Livi Kickback, mens jeg har noget svært ved at se kvartetten 2, 5, 8 eller 11 vinde løbet.



V65-4 / 6. løb

Igen er kortene godt blandede, men jeg tror man kommer langt med fire krydser på sin V65-kupon.

Chancevurdering

A-chancer: 7-3-11-6 B-chancer: 5-1 C-chancer: 10-9-4-2-8

7 De Light er på vej i absolut topform. 17/1 havde De Light et umuligt startspor 12 i Skive. Sad undervejs i femte par indvendigt, og havde trafikproblemer i flere omgange. Kom fint indvendigt til slut til fjerdeplads. Senest viste De Light ny fremgang. Sad langt nede undervejs, og var ved at kravle op over modstanderne. Midt på opløbet fandt Jeppe Juel så endelig hullet, og så speedede De Light til andenplads til Carpark North. Går lidt ned i konkurrence her, og bliver mit vindertip.

3 Eddie er kommet godt i gang med karrieren. Galopperede en fremskudt placering væk sidste gang den startede i Aalborg. Senest i Aarhus førte Eddie an undervejs, men måtte slippe til Berlo, som kom i et overraskelsesangreb på første langside. Denne galopperede dog et par hundrede meter senere, og så sad Eddie i spids igen. Burde måske nok have fredet sig for Enzo Victory ned gennem opløbet, og skal være en my bedre her for at vinde.

11 D A D Flamingo vinder hver anden gang, så det må være nu. Gordon Dahl har normalt et godt tag på denne brølstærke hest, som dog ikke er verdens letteste hest at køre. Morten Friis holdt vejret hele opløbet ned i Aarhus 3/1, men senest galopperede den en fremskudt placering væk mod Dixi og Enjoy Banker i Aalborg. Typisk outsider, som skal på alle seriøse V65-kuponer.

6 Elton H har ikke startet i løb siden 28/7, men alle Lindhardt Jensen-trænede heste virker til at være i topform, så Elton H kommer sikkert også forberedt til opgaven. Får ”årets komet” Marita Berg i sulkyen.

5 Clara Rags har været i træning hos Marc Bæk Nielsen siden 18/11, og nu er det så tid til debut i Danmark. Har endnu aldrig vundet løb i 25 starter, på trods af at den primært har startet på Leangen Travbane, som vel ikke er kendt for at have den allerhårdeste konkurrence i løbene. Det er en af de startheste man er nødt til at få mere at vide om fra træneren.

1 Jente W viste gode takter sidste år, og blev handlet til sin nuværende ejer umiddelbart efter andenpladsen 17/11. Mangler vel lige at kvittere for tilliden med en topplacering, men forudsætningerne bliver ikke bedre end her.

Det kunne ligne 7-3-11-6 på V65 samt 5 Clara Rags, såfremt Marc Bæk Nielsen er positiv på chancerne.



V65-5 / 7. løb

Brug for masser af garderinger igen. Minimum halvdelen af feltet har reel vinderchance, afhængig af løbsafviklingen.

Chancevurdering

A-chancer: 6-4-2-1-8-12-11-5-3 B-chancer: 10-9 C-chancer: 7

6 Escape A P vandt senest i Aarhus. Som storfavorit. Trods bagspor. Og det skete efter en flot præstation efter galop i Skive 24/12. Havde spids efter 600m senest, og kunne netop svare Cinxia ned mod mål. Cinxia var måske endda foran på et tidspunkt, men så hev Morten Juul bomuldet ud af ørerne på Escape A P, og brølede et par gange, og så gjorde Escape A P det færdigt. Fin hest denne her, som måske kan blande sig i årgangsløbene senere på året.

4 Cinxia gik et topløb i Aarhus 25/1. Fik et perfekt løb i andet par udvendigt, og speedede godt i opløbet. Det lignede sejr, men Escape A P fik slået kontra. Derfor kan vinderoddset 7,9 senest i Skive 3/2 godt undre lidt. Sad langt nede undervejs, og havde lidt trafikproblemer undervejs et par gange. Eksploderede nærmest midt på opløbet, og fangede Dixi på målstregen. Topform!

2 Eddie Cook er lynhurtig fra start, og Bent Svendsen bestemmer selv taktikken her. Samtidig er formen ved at være der igen. Men taktikken bliver spændende at følge, for uanset hvem Svendsen slipper til – hvis han da slipper – kan sagtens ske at slippe til én mere. Og så hedder det tredje par indvendigt og sandsynligvis ingen vinderchance længere. Så mon ikke Danmarksmesteren kører spids hér?

1 Cæsar Spin kommer til start efter løbspause siden 21/11. Har kæmpekapacitet, men har galopskoene på lidt for tit. Ikke sikkert at indersporet er nogen fordel for Love You-sønnen. Hør mere fra træner Allan Kristensen på Fasttrackracing.dk og/eller i Fast Track-udsendelsen på tv.

8 Dollar Esterel har vundet to flotte sejre og er i topform. Elendigt startspor dog. 12 Enjoy Banker kunne ikke gøre det færdigt senest mod Dixi, og er nu sat i skammekrogen med startspor 12. 11 Dixidore vandt en flot sejr på V75-dagen på Lunden 29/12, men var efterfølgende lidt under pari senest i Aalborg. Det samme har 5 Danny E P været et par gange. Forrige gang i Aarhus fandt hesten ikke rundt, glem den start. Og senest i Skive mener træneren Jeppe Juel, at hesten blev for let uden sko. Men det bliver sikkert safetykørsel hér for at undgå et prøveløb. Sidste A-chance bliver 3 Fivie Barosso, som dog skal levere klart bedre end senest for at give Marita Berg en vinderbuket med hjem.



V65-6 / 8. løb

Masser af gode heste er med i V65-finalen. Den nye dreng i klassen får vindertippet.

Chancevurdering

A-chancer: 2-4-10-7-11 B-chancer: 5-3-12-8-9 C-chancer: 1-6

2 Don Cash er den nye dreng i klassen. Liga 3-klassen altså. Vandt let senest den startede i Aalborg, og seneste start var på Åby, hvor Don Cash var lidt uheldig med en ryg, og kom for sent afsted i angreb. Havde bedst fart af alle i opløbet, og fra et perfekt startspor, så har Jeppe Juels hest vinderchance.

4 Bosse Game gik et topløb senest. Var sat af i tredje spor, men blev kørt frem i dødens på i Danmark ubesejrede Unstoppable. Holdt godt ved, og gik en 1.14-tid fuld vej. Det rækker også her, men det kan desværre godt ligne den tunge vej igen.

7 Created Face er trænerens valg i løbet. Blev tilovers fra start senest, men blev kørt frem udvendigt for den førende Darius Boko på første langside. Denne galopperede med 400m til mål, hvilket gav Created Face føringen i andet spor. Blev angrebet reelt af Trophygirl og Lord L S ned mod målstregen, men forsvarede sig tappert. Perfekt inde på pengene, men skal også slå til med en topplacering, hvis den skal med i en Liga-finale.

10 Billie Jean er endnu en skrap dame fra Team Svendsen. Trænes af Skive Travs banechef Steen B. Nielsen, og gik et topløb senest, hvor den i omgange var udsat for tryk fra en særdeles optimistisk konkurrent. Forsvarede sig i det længste for Something Fishy. Jeppe Rask har tidligere vundet med hesten.

11 Belladore har været en sejrsmaskine for Flemming Jensen, men har ikke startet længe nu. Har dog været luftet i et rutineløb, som dog var ganske intetsigende. Bør være en solid chance, hvis den ikke trænger til det berømte løb i kroppen.

5 Henbianca Boko, 3 Gentleman og 8 Lord S L er de næste chancer i løbet, men ingen af de tre heste har vundet længe. 12 Another Dream og 9 Viggen Langborg er de helt skæve på V65-kuponen. Begge har fået røde pile i Fast Track-programmet, men jeg synes de er bedre end de seneste resultater.