V5-analyse til Skive søndag d. 3. november

Udarbejdet af Jesper Elbæk.

Statistik: Spillet 7.398 kr. Vundet 2.532kr. TBP 34,2%. Hitrate 8/27.



Printvenlig version



V5-forslag

V5-1: 1 Ebony Blåbjerg

V5-2: 2-1-3-6-5-4

V5-3: 4-7-10

V5-4: 7-2-10-4-1-5-12-11

V5-5: 6 Erling

Pris: 288 kr. (spilles for rækkepris på 2 kr.)



V5-1 / 2. løb

Spids og slut for Ebony Blåbjerg. Så enkelt tror jeg egentlig dette løb kan analyseres.

Chancevurdering

A-chancer: 1 B-chancer: 2-6-9-7 C-chancer: 5-8-4-3-11-10

1 Ebony Blåbjerg vandt sporlodtrækningen, idet Having Said That-hoppen er lynhurtig fra start, og er klart bedst, når den kan sidde med fremme i feltet undervejs, enten i spids eller ryg på den førende. Senest i Hoppe Kriteriet kunne den ikke svare Eenymeenyminymoe fra start, og havnede på mellemhånd stort set hele løbet. Blev generet i opøbet, men fightede sig til en præmie. Her kører Knud Mønster til spids, og så kan Ebony Blåbjerg næppe besejres.

2 Ella Rush er en af to gode Anders Pedersen-heste i løbet. Ella Rush har gjort det glimrende både i Danmark og Sverige. Senest på Åby startede Ella Rush i andet par udvendigt, men gik sidste omgang i dødens. Løb og brød lidt i det rundt sidste sving, men tog sig sammen ind på lige bane, og gik frem til sikker sejr. Det er en god hest, denne her, og Ella Rush har topchance, hvis Ebony Blåbjerg har en offday.

6 Evita gjorde en flot figur senest i Aalborg, hvor det blev til dødens på Kriteriums-toeren Echo Hill de sidste 1400m af løbet. Bed tænderne sammen ind på lige bane, koblede greb på Echo Hill, og kunne også svare godt angribende Elektra Henley, som undervejs havde haft ryg på Evita hele vejen. Gangen før chancede Morten Friis indvendigt i Hoppe Kriteriet, og Evita gik over mål med kræfter sparet på femtepladsen. Tabte sporlodtrækningen, og skal nok selv skabe løbet.

9 Elektra Henley imponerede meget midt på sommeren i Billund, hvor Anders Pedersens hest vandt på en 1.15-tid og ved den lejlighed besejrede E Type Cash (som ganske vist havde 20m tillæg). Senest kørte Pedersen tidligt fremad, og pressede på den måde Evita ud foran sig. Angreb godt til slut, og var tæt på sejren. Formen virker god.

7 Excellent Torkdahl virker lidt op og ned i sine præstationer. Har vist prøver på sin store kapacitet tidligere, og skal ikke glemmes helt her. Bør tage sig videre til finalen.



V5-2 / 3. løb

Et rigtig godt Liga 2-løb på trods af kun otte deltagere. Dog er det temmelig svært at finde vinderen.

Chancevurdering

A-chancer: 2-1-3-6-5-4 B-chancer: 7-8 C-chancer: Ingen

2 Alpha Peak er svær at komme udenom. Måtte selv gøre grovjobbet senest i Odense i andet spor, og det blev simpelthen for hårdt. Distancen er lidt længere nu, og der er faktisk seks heste, som kan vinde løbet. Dermed kommer de andre ikke til at køre imod favoritten Alpha Peak, men lige så meget mod hinanden.

1 Zorn Brick gør det rigtig godt i det svenske, og gør nu en efterhånden sjælden start i Danmark. Er starthurtig og ganske hårdfør, og Ken Ecce kører helt sikkert med fra start. Både 3, 4 og især 6 kan dog også åbne fra start, og Ecce vil selvfølgelig allerhelst kun slippe én af dem forbi, så han har muligheden for open stretch til slut.

3 Tourmalet er en hædershoppe, som kan det hele. Kan åbne hurtigt fra start, men er nok allerbedst, når den kan sidde med på hug i højt tempo, og så fyre sin gode speed af med 250-300m til mål. Samtidig kan Jeppe Rasks hest heller ikke være bedre inde i løbet, så det handler om at få gode point med i denne måske sidste start i Liga 2.

6 Something Fishy tog spids senest i en meget hurtig åbning, men slap spidsen til en insisterende Flying Fortuna. Gik forbi denne i opløbet, men kunne ikke svare Obi, som kom flyvende langt ude i sporene til slut. Er i topform, men tabte sporlodtrækningen. Svært at vurdere, om René Kjær vil satse hele butikken fra start, når der nu er en del starthurtige heste indvendigt for.

5 Machiavelli er måske havnet lidt langt nede i seedningen, men de seks A-heste jeg har valgt, er faktisk nogenlunde jævnbyrdige i mine papirer, så det skal man ikke lægge så meget i. Var senest ude mod en af Danmarks bedste ældre hopper Barolo, og havnede undervejs i tredje par udvendigt. Afsluttede fint, men kunne ikke nå frem til Barolo og Teodor. Formen er hvor den skal være.

4 Vivaldi mødte også Barolo senest, og blev anden til denne. Vivaldi sad blandt de bageste til at starte med, men bevægede sig successivt frem i dødens på bageste langside og rundt sidste sving. Gik i flæsket på Barolo i opløbet, men denne forsvarede sig flot. Holdt andenpladsen kort men sikkert foran Trophy Spring.



V5-3 / 4. løb

Kriteriums-toeren Emoji gør sin første start i Flemming Jensens regi, og den møder to heste, som hver især ikke har haft den sæson man havde troet.

Chancevurdering

A-chancer: 4-7-10 B-chancer: 2-9-1 C-chancer: 8-3-5-6

4 Emoji er en hellækker Broad Bahn-søn, som virkelig har gjort det godt for den nu tidligere Odense-træner Frantz Praëm. Gik et stærkt løb senest i Kriteriet, hvor Empire simpelthen bare var for god, men det bliver ekstremt spændende at se, om Flemming Jensen finder en ekstra veksel i Emoji. For så bliver det en interessant 4-årssæson!

7 Ecco C N har vel ikke helt fået det ud af sin 3-årssæson, som man regnede med. Vandt Jydsk 2-årings Grand Prix sidste år, og skiftede i starten af 2019 til Steen Juul. Har ikke vundet i Juuls regi endnu, og det kan vel også blive svært nok hér mod Emoji. Ecco C N er lynhurtig fra start, og tager spidsen, hvis Steen Juul ønsker det.

10 Enforalle P vandt Pay Dirts Mindeløb her på Skive Trav, og meldte sig på én gang ind i årgangstoppen. Siden da har der været masser af grus i maskineriet, men grundkapaciteten i Ens Snapshot-sønnen er god, og Kent Friborgs hest tager sig naturligvis videre til finalen.

2 Epos Østervang og 9 Enzo Brogård har ikke sådan for alvor været med i årgangsløbene – endnu – men har hver især klaret sig godt i klasseløbene. 1 Epoque vil jeg godt advare imod. Det er en hest, som konstant har været matchet mod de allerbedste. Og jeg har stadig ikke glemt sejren på Lunden, hvor Epoque vandt en flot sejr på trods af udstyrsfejl.



V5-4 / 5. løb

Et meget åbent Liga 4-løb fortsætter V5-spillet. Bred gardering tilrådes.

Chancevurdering

A-chancer: B-chancer: C-chancer:

7 Don Pedro har virkelig fået gang i sejrene efter den kom hjem til sin opdrætter Niels Peder Toft. To sikre sejre på hjemmebanen i Skive og så en præmie i Grand Circle 4-års Championat i Billund mod årgangstoppen fra et umuligt startspor. Trampede bare forbi ved seneste sejr 25/10 i Skive, og vandt legende let, selv om travet måske ikke var det allermest rytmiske til slut.

2 Cutty Sark er bedre end resultaterne. For tre starter siden kørte Mads Hviid tidligt frem i dødens på storfavoritten Billi Time, og forrige gang var det Aarhus, hvor Cutty Sark sandsynligvis aldrig starter mere. Klarede ikke svingene og var pilskæv. Senest i Billund havde Cutty Sark fuld fart over mål efter et løb i tredje par udvendigt undervejs. Det kunne måske være blevet til mere, hvis Mads Hviid havde angrebet før Nightingale Jaycee i sidste sving, men nu har undertegnede Kloge-Åge jo heller aldrig nogensinde tabt et løb fra rækværket…

10 Highyield Draviet er lynhurtig fra start, og har gået de fleste af sine løb i Danmark enten i spids eller i hvert fald langt fremme i feltet undervejs. Nu bliver det naturligvis et ganske anderledes oplæg, og det bliver faktisk spændende at se. Står perfekt inde i løbet, men med en fjerdeplads eller bedre, så tipper Highyied Draviet ud af Liga 4 og op i Liga 3…

4 Cody er i god form og hurtig fra start. Hussein Kassir kan sidde med nøglen til, hvordan dette løb bliver afviklet. 1 Check It Out kan også åbne hastigt, men hvordan er det med formen efter de flotte sejre i Aarhus ifm. ATAKs Fødselsdagsløb i august/september. 5 Livi Lovey, 12 Super Sali og 11 Lisa Marie E P er hver især gode heste, som kan slå til, hvis tempoet er højt undervejs.



V5-5 / 6. løb

V5-spillerne ser ud til at få en let afslutning i finale, hvor Grand Circle-vinderen Erling bliver storfavorit.

Chancevurdering

A-chancer: 6 B-chancer: 2-3-9-1-7-8 C-chancer: 4-5-10

6 Erling vandt Grand Circle 3-års Championat på Skive Trav tilbage i juni måned. Med over 400.000 kr. på præmiekontoen, så tilhører Erling bestemt årgangstoppen, og seneste start blev gjort i Dansk Trav Kriterium. Havde fjerde par indvendigt til at starte med, men Knud Mønster var vågen efter en omgangs kørsel, hvor han kom ud i perfekt position i andet par udvendigt bagved Emoji. Angreb med 400m hjem, men fik max uddeling på fjerdepladsen. Bør være klart bedst her uanset løbsafviklingen.

2 Eros Zola klarede lige netop ikke cuttet til Dansk Trav Kriterium, men var fin anden i Consolations-løbet. Kunne ikke fange Enjoy The Coktail, men gik godt og er i topform.

3 Enjoy The Game vandt en af sine første starter, men siden har der været længere mellem snapsene. Var væk længe i to omgange, men har set fin ud i de seneste tre starter, på trods af to galopper. Den seneste på Åby skal man bare glemme, for alt blev forkert i løbet. Er i bund og grund en god hest, som nok skal gå til finalen.

9 Express Bork må ikke glemmes, selv om Morten Friis har valgt at køre Elvis Bork fra eget træningskvarter. Har været matchet stenhårdt mod de allerbedste, uden at falde igennem. Startsporet er en udfordring, men selvfølgelig går Express Bork videre. Nogen decideret vinderchance er den dog ikke.

1 Elliot, 7 Enzo og 8 Eik Hindø må kæmpe om de sidste finalepladser, og med lidt racing luck, så kan de selvfølgelig også løbe i trioen på en god dag. Men dette løb må være ”Erling og alle de andre”.