V5-analyse til Skive søndag d. 17. november

Udarbejdet af Kim Nielsen.

Statistik: Spillet for 10.372 kr. Vundet 10.926 kr. TBP 105,3%%. Hitrate: 9/34.

Printvenlig version

V5-forslag (reservehest i parentes)


V5-1: 1-3-6-7-4-2-8 (1)

V5-2: 7-4 (3)

V5-3: 3 (9)

V5-4: 4-11-6-10-7 (1)

V5-5: 2-3-9-1-4 (7)

Pris: 350 kroner


V5-1 / 3. løb

Et vanvittigt jævnbyrdigt sprinterløb for Liga 2-hestene. Der er flere starthurtige heste med, og meget bliver sikkert afgjort i starten. Med flere heste ude efter spidsen kan det blive ”tossekørsel”, og så kan dem, som ikke har brugt krudtet fra start komme ind i legen. Selv om jeg har svært ved at se 2 og 8 som vinder, så trykker jeg alligevel på alleknappen her i håbet om at fange en overraskelse.

A-chancer: 1-3-6-7 B-chancer: 4-2-8 chancer: (nr. 5 udgår)

1 Frances Yoda er ny i DK hos Kim Madsen, der har fået lidt dessiner om hesten fra tidligere træner Petri Puro. Forrige gang spids på Halmstad i 12-åbning. Måtte se vinderhullets Vikens Fingerprint gå forbi til slut. Senest 20m tillæg i finalen i Diamantstoet på Solvalla. Fik 3u og 4u, og blev skudt af på sidste langside. Kom frem i tredje spor udvendigt på de to førende, men speeden varede kun 300m, så kastede den håndklædet i ringen og endte sidst. Er lynhurtig fra start, og der er ingen, der tager en længde på den her, hvis kusken vil det. Så er spørgsmålet, om den skal køres i front, eller kusken slipper for at forsøge sig på open stretch. Træneren melder alt vel, men har svært ved at sætte den ind i den danske konkurrence. Kan sagtens vinde på en god dag.

3 Something Fishy har fundet topformen igen. For tre starter siden overtog den spidsen fra Supreme Star på sprint. Holdt siden let den og de to kapable heste Tourmalet og Alpha Peak fra fadet. Gangen efter spids for at slippe til Flemming Jensen med Flying Fortuna. Spurtede fint forbi den på open stretch, men i yderbanen afsluttede Obi endnu stærkere. Senest frem udvendigt på Alpha Peak med omgang tilbage og stred rigtig godt til en godkendt andenplads bag Alpha Peak. Den går fra forskellige positioner. Er starthurtig, men med Frances Yoda og Winston Laser i feltet, så bliver det ikke spids – i hvert fald ikke direkte. Fra dødens går det næppe, men med et godt løb er den med på stregen. Kjær regner det for sin bedste chance på dagen.

6 Copimade har startet en gang for Flemming Jensen. Tog spids fra indvendigt spor, men slap til Bastian T i et løb over 2.500m. Sad fast med kræfter sparet, og da Flemming Jensen blev spurgt sidst på dagen, hvem man skulle se op for næste gang, svarede han Copimade. Han har annonceret offensiv styring her, så den melder sig sikkert også i spidskampen. Har hurtigste rekord af alle i feltet, og den skal krydses på alle boner.

7 Trophy Spring har lige været slettet pga. halsproblemer, men er meldt klar igen. Forrige gang fin spurtsejr i Odense, da den blev trukket på tværs i opløbet og speedede forbi førende Sun Esterel og Vivaldi. Senest ude i en hidsig 10-åbning, hvor Winston Laser blev svaret op. Birger Jørgensen slap til Barolo, da den kom med omgang tilbage, og efter den hårde åbning kunne Trophy Spring ikke helt holde ryggen på Barolo, hvor også Vivaldi gik forbi i opløbet. Er bedst med et rygløb, og det er der rig mulighed for her, hvor jeg ikke tænker, at Birger skal med i spidskampen. Kommer i optimal balance uden bagsko for første gang i lang tid, og kører de andre livet af sig, vil den speede forbi mange til slut.

4 Winston Laser har ikke helt den samme skarphed som tidligere. Senest svarede den favoritten Barolo op på første langside og faldt med flaget i top over normaldistancen som fjerde kun slået med et par længder af Barolo og Teodor. Forrige gang forsøgte John K. at tage spids udvendigt for Trophy Spring, men blev svaret op, og så var den dag ødelagt. Går ubetinget bedst i spids, og Mønster vil sikkert sætte alt på et bræt for at nå spidsen her. Vælger Lønborg at slippe med 1’eren, så kan det blive spids til Winston Laser, og så vil den føre meget længe. Får den ikke spids, så er det svært at se den som vinder.

2 Trophy Girl vandt forrige gang, hvor den fik spids efter et overraskelsesangreb på Bella Højgård med en omgang til mål. Holdt akkurat de hårdt angribende Bella Højgård og Armani Hyrdehøj fra fadet. Senest kørt defensivt og sluttede pænt af, men heller ikke mere. Kan være ret starthurtig, hvis den bliver bedt om det. Men jeg tænker, at kusken håber på vinderhullet bag 1’eren her. Så kan den være med hjem og afslutte fra open stretch. Helt udelukke den kan man ikke.

8 Quality Fighter har ikke startet siden derbyweekenden. Har haft virus og er tvivlsom starter. Vil have gavn af overpace, men det er svært fra yderste spor, selv om 5’eren er udgået.


V5-2 /4. løb

Her overvejede jeg længe at stå ugarderet på Dempsey Cloc. Men da 4’eren virker et hoved højere end resten af deltagerne, så betaler jeg for den og låser løbet med de to heste, hvis favoritten skulle vise sig at have en dårlig dag.

A-chancer: 7-4 B-chancer: 3-2-1-8-10-12-5-11-6 C-chancer 9

7 Dempsey Cloc er kommet tilbage med brask og bram efter lang skadespause. I comebacket i Odense gik den udvendigt på Cassius Crown og var stor i nederlaget til denne. Gangen efter pænt med fra start, hvor Steen Juul kunne overtag spidsen fra Es Trenc og Uffe L L efter 400m. Siden kom Urgent Face op udvendigt, men den svarede Dempsey Cloc hele vejen og vandt sikkert på en 14-tid. Tager ikke bare lige spids her fra spor 7 med flere starthurtige heste indvendigt. Men kommer der ikke for mange trafikproblemer de første 3-400m, så er det tænkeligt, at Christian Clausen kører fremad og vil forsøge at overtage føringen. Herfra bliver den svær at tage ned, men skulle den blive svaret på, åbner det løbet. Kan meget vel være et godt bud på en ugarderet hest, selv om det er lidt hårdt inde på pengene.

4 Dante Brogård er noget svingende i sine præstationer, men har faktisk gjort det godt i årgangssammenhæng i to consolationsløb. Først i Derby Consolation, hvor den fik et løb i 4i. Ledte efter angrebsplads i opløbssvinget, og kom til sidst fri og ud i sporene. Afsluttede stærkt til fjerdepladsen lidt på afstand af vindende Da Vince Peak, men kun en længde efter D J Okay og Donato Hyrdehøj. Gangen efter var den underlig bleg hjemme i Aarhus, hvor den trods et godt løb i andet par udvendigt intet havde at byde på i opløbet. Fik så igen et indvendigt løb i Grand Circle Consolation, hvor den igen først fik sen angrebsplads. Spurtede godt og tog andenpladsen kort før Djohndjohn, men 3-4 længder efter den suveræne vinder Damien Shadow. Er ikke ret hurtig fra start, for ellers kunne Birger Jørgensen med fordel forsøge at komme før favoritten Dempsey Cloc igennem første sving, så det blev Dante Brogård, der kunne overtage spidsen. Den har lige fået lidt tiltrængt pause, og den er klart løbets andenchance, og Birger forventer, at den er med på stregen her.

3 Asgoodasitevergets er en vanskelig hest, der ind imellem har sine lyse stunder, som for tre starter siden. Her tog den spids i et snorestartsløb og holdt jævn 15-fart hele vejen til sejr før den i ryg liggende Briola. I autostart er den en startsnegl og havner altid sidst. Forsøgte fra 4u et godt angreb på sidst langside fremad mod de førende Coutinho og No Soup For you, men det endte i galop. Senest allerede galop på første langside. Er stærk og kan holde farten, når den først kommer op i omdrejninger, men er noget ustabil. Fejlfri er den en triokandidat her.

2 Dark Passion er en hest i fremgang. Forrige gang tog den spids i Aarhus, hvor det længe så lyst ud. De sidste 100m kneb det dog, og den måtte se Enzo og og Colorado Laser gå forbi de sidste 50m. Gangen efter i ryg på førende Design Of Porsche. Blev trukket bagom på opløbshjørnet, og denne gang viste hesten mere moral og gik hele vejen til stregen. Kunne dog ikke gå forbi de to førende Design Of Porsche og Diva Sisa. Er hurtig fra start, men får nok svært ved at tage en længde på indvendige Catch Me Will. Vi få en position fremme i feltet og kan tage en fornuftig præmie, da de to seneste 16-tider i Aarhus bør række et stykke her.

1 Catch Me Will er hurtig fra start, men over fuld distance, tænker jeg, at Kasper K. Andersen vil slippe og håbe på at få chance på open stretch. Er bedst på sprint, men den kan tage en ny præmie her.

8 Wilma J, 10 Briola og 12 Cilas Smed viser alle fin form, men fra de her startspor er de næppe vinderaktuelle.


V5-3 / 5. løb

Danmarks oftest sejrende montéhest Concorde med Danmarks oftest sejrende montérytter i form af Marianne Mechlenburg. Det er dagens ugarderede, da jeg ikke tror, at de to Liga 1-heste fra tillæg kan give den 20m.

A-chancer: 3-9-10 B-chancer: 5-8-4-2-7-6-1 C-chancer:

3 Concorde stabler jo bare sejrene i monté for den kommende landschampion Marianne Mechlenburg. For fire starter siden mødte den Rocky P H efter samme konditioner som her 20m foran. Her vandt Concorde med 25m. Eneste nederlag var til Høvings Sydsturm på Charlottenlund for to starter siden, hvor Sabina Gammelgårds hest havde fået for stort et forspring ind i opløbet til at Concorde kunne nå helt frem. Gangen efter let sejr i Aalborg, og senest så den bedre ud end nogensinde før, hvor den spiste længe førende Super Mento på et halvt stykke mad i sidste sving og vandt med 20m i ny rekord 1.14,3. Fra startspor 1 i anden volte vil Marianne Mechlenburg hurtigt søge fremad for at overtage kommandoen og holde et fornuftigt tempo, så de to bagheste Rocky P H og O’grady ikke skal komme billigt ind i legen. Jeg forventer, at Concorde tager sin ottende sejr i ti starter i år og sikrer sin dygtige rytter den afgørende sejr i kampen om landschampionatet for montéryttere.

9 Rocky P har vist god form på det seneste. Vandt senest et sulkyløb i Skive foran Obi, hvor den havde 20m tillæg på sprint i Liga 1 mod Liga 3. Seneste montéstart var i DM Consolation i Odense, hvor den var aldeles suveræn 30-40m foran Palermo Tårs. Skal her jagte og forsøge at tage 20m ind på Concorde, og trods god form, tror jeg, at det er andenpladsen, den kæmper om.

10 O’grady har ikke fundet den samme gode form her i andet halvår, som den havde i foråret. Har været lidt syg også, og der er ikke det samme bid i den længere. Har ikke gjort det ret meget i monté – især ikke på det seneste. Fik sin montédebut på Copenhagen Cup-dagen i maj 2017, hvor den for Christina Lindhardt vandt sikkert. Gjorde nogle pæne præstationer i månederne derefter. Gjorde en montestart sidste år, der endte i galop. Genforenes her med Christina Lindhardt, der ellers havde indstillet karrieren, men Torben Hovgaard satte hende på som rytter her, og så må hun op på hesten igen. Det bliver spændende at se både hest og rytter i den her sammenhæng, men at slå montémonsteret Concorde er vel for meget at forlange. Har løbet bag Rocky P H i de sidste to sulkyløb.

5 Orval var senest ude i et 3.000m løb i Odense, hvor den tog spids, men ikke rakte i afslutningen mod Ultimate Photo og Chablis. I seneste montéstart kom den i et mægtigt skud sammen med Concorde, men rytteren kunne ikke holde hesten, så det endte i galop i opløbssvinget. Fejlfri var den nok blevet anden til Concorde ved den lejlighed.

8 The Patriot har fire fjerdepladser i træk i monté. Er ikke så ringe endda i den disciplin, og den kan tage en ny fjerdeplads eller deromkring igen.


V5-4 / 6. løb

Et løb, hvor jeg synes 4 og 11 skiller sig lidt ud. På de mindre boner kan det være nok med de to. Men på min bon er der yderligere tre krydser, da der kan lure en mindre overraskelse her.

A-chancer: 4-11 B-chancer: 3-10-7-1-8-9-12-2 C-chancer: 5-3

4 Created Face har holdt topform længe. Vandt som storfavorit på Lunden for tre starter siden i behersket konkurrence. Gangen efter vandt den på sprint, som ikke er dens foretrukne distance. Havnede i dødens med en omgang tilbage, og den brugte sin styrke til at presse på førende Batman S H, som blev slået med det mindst mulige. Senest ude på bedre distance med 2.500m, hvor den overtog spidsen efter 500m. Tog imod Another Dream undervejs, men kunne ikke stå imod Chablis og Dekanen K i opløbet. Var slået med to længder. Den havde ikke spist ordentlig op til løbet, hvor træneren mente, at den under normale omstændigheder skulle have vundet. Den er ingen lynstarter, men lever på sin styrke, så spørgsmålet er, hvor den havner efter start. Men mon ikke Svendsen finder en god position til hoppen. Meldes fit for fight og er et naturligt vindertip her.

11 Babymoney gør nu sin anden start med Flemming Jensen som træner – den første var han gæstekusk. Gik i Odense udvendigt på førende Cassiopeia, hvorfra den holdt storartet, men måtte se sig slået på stregen i kampen om andenpladsen af Another Dream. Flemming Jensen lyder opad på hesten i trænerkommentarerne, hvor den er faldet godt til hos ham. Træneren har selv valgt den her af to heste i løbet. Startsporet er selvfølgelig ikke optimalt, men mon ikke Jensen igen kører tidligt frem med den stærke hest. Det ligner en sikker hest blandt de tre med en pæn vinderchance.

6 Apollo Sisa har Flemming Jensen overladt til Ken Ecce. Hesten har været over prøveløb efter tre galopper i træk. Har en gammel skade, som den aldrig kommer helt af med. Men hesten har skyhøj kapacitet, og er den fejlfri, kan ingen vide sig sikker for den her. Kæmpe outsider, der dog ikke er stabiliteten selv.

10 Another Dream er en stærk og entaktet hest. Var anden til Cassiopeia i Odense for fires starter siden, hvor den slog Babymoney på stregen. Gangen efter var den anden til Chablis i Odense. Senest på Lunden dødens på Created Face, som blev for hårdt, da Chablis og co. angreb mod slutningen. Bliver der tempo på, så holder den farten hele vejen til mål og kan godt overraske her. Skal med som gardering på de større boner.

7 Armani Hyrdehøj var længe om at komme i gang efter lang pause, hvor den fik en sejr for fire starter siden efter inderbaneløb. Her hoppede Apollo Sisa måske sejren væk i opløbet, og tredje i løbet var Created Face. Efter to løb med galop var den igen fejlfri senest. Skiftede fra 3i til 2u med 500 igen. Angreb i 3. spor og afsluttede sylhvast hoved-hoved med Bella Højgård, hvor de to akkurat ikke nåede førende Trophygirl. Spor 7 trækker ned, men finder Kjær en god position, kan den afslutte og er en outsider, der kan levere overraskelsen her,

1 Silas Østervang gør det normalt i amatørløb og Sigter mod Stjernerne-løb. Senest dog i bronze mod guld, hvor den overraskede som tredje efter Rocky P H og Obi. Gik forbi Tiger Hill Diamant i opløbet og viste fremgang. Er pænt hurtig fra start og kan ligne en spidshest i første omgang, hvor Kenneth Andersen sikkert slipper, når der kommer en af de bedre. Får den open stretch, kan den godt tage en fremskudt placering, men det er svært at se den som vinder her.

8 Henbianca Boko blev senest kørt i spids, og derfra puller den kræfterne væk. Skal have sit rygløb, og det får den helt automatisk her fra spor 8. Spørgsmålet er, om det bliver som sidste hest. Har altid en god afslutning, hvis den får et godt rygløb. Træneren regner ikke med stor chance fra dette håbløse spor, og den er også lidt hårdt inde på pengene. Finder ikke vej til min bon – primært pga. startsporet.


V5-5 / 7. løb

Dagens hovedløb har de to prøvevindere Emoji og Erling som forgrundsfigurer. Enforalle P viste dog så stor fremgang i prøven, at den skal med på alle seriøse kuponer. Gardere man bredt, handler det om 1 og 4. Så har man vinderen på sin kupon.

A-chancer: 2-3-9 B-chancer: 1-4-7-6-5 C-chancer 10-11-12-8

2 Emoji har haft en forrygende sæson. Sejren i kriteriumsprøven og den efterfølgende andenplads bag Empire i selve Kriteriet gjorde, at den er hoppet helt op blandt de øverste på ranglisten i en meget stærk E-årgang. I prøven tog den spids og var siden aldrig truet, hvor den på de sidste meter lagde tre længders afstand til Epos Østervang. Er hurtig fra start og går bedst i spids eller i dødens, hvorimod den har vist, at når den sidder nede i feltet, så er det en anden hest. Skal virkelig bekende kulør her, men med de sidste tre præstationer på nethinden, er den et naturligt vindertips her.

3 Erling har siden toårssæsonen hørt til i top-5 i årgangen. Vandt Grand Circle i juni fra bagspor her i Skive. Vandt sin kriteriumsprøve, men var fjerde i selve Kriteriet, hvor den dog var lidt nedsat med halsproblemer. Var på vej mod en overlegen sejr i prøven, men da Mønster holdt op med at køre på sin hest 100m før mål, slækkede den noget på farten, hvor Eros Zola og Elliot kom tæt på til slut. Her kører kusken sikkert på sin hest helt til mål, og den er med på stregen her og et givet kryds på kuponen.

9 Enforalle P startede sæsonen med brask og bram og vandt Pay Dirts Mindeløb efter en forrygende afslutning. Siden gik der grus i maskineriet for Kent Friborgs hest, der også har døjet med noget sygdom, som man var længe om at spore. I prøven havde den bagspor og søgte efter angrebsplads på sidste langside. Fik ”stjålet” en position i opløbssvinget, som sinkede den, og da den endeligt fik frit løb, så var afslutningen af bedste mærke, og det var lidt af ”den gamle” Enforalle P, man så. Fra spor 9 her har den en god ryg på 2’eren. Har Friborg løbsheldet denne gang, så skal ingen vide sig sikker her. Så kan det blive til en ny succes i Skive. Skal med på alle seriøse kuponer.

1 Eros Zola er en af opkomlingene i E-årgangen. Var fjerde i sin kriteriumsprøve til Empire og Eric The Eel. I Kriterium Consolation sad den et stykke tilbage undervejs. Gik i sporene de sidste 700m og afslutningen var af bedste mærke. Nåede akkurat andenpladsen bag Enjoy The Coktail i kampe med fire andre heste. I prøven fangede den ryggen på Erling. Kunne ikke hænge på, da Erling stak lidt væk i opløbssvinget, men holdt farten fint og kom tæt på til slut. Træneren vil køre fra start og håber på, at han kan ramme ryggen på sin anden hest i løbet Emoji, og herfra kan den tage en fremskudt placering. Det bliver dog svært at vinde, men skal med på de lidt større boner.

4 Epos Østervang har en formkurve med pil opad. Er ved at nærme sig årgangstoppen, men har indtil prøven begået sig i sin normale klasse. I Odense forrige gang mødte den et par consolationsheste, hvor den afsluttede stærkt fra 2u, men ikke kunne gå forbi førende Express A P. I prøven måtte den gå udvendigt uden ryg det meste af vejen på Emoji. Var eneste hest, der kunne følge Emoji i slutfasen og blev en sikker nummer to med omkring tre længer op til vinderen. Det er en stærk type, der går hele vejen til mål, men favoritterne skal dumme sig eller have en dårlig dag, hvis den skal gå helt til tops. Skal med ved bred gardering.

7 Ecco C N har skuffet det meste af sæsonen. Senest havde problemer i svingene iflg. træneren, så den kommer med hovedstang denne gang. Er hurtig fra start og kan finde en god position fremme i feltet. Men den skal være kraftigt forbedret for at være med i sejrskampen her.