V5-analyse til Charlottenlund fredag d. 20. december

Udarbejdet af Kim Nielsen.

Statistik: Spillet for 12.012 kr. Vundet 11.212 kr. TBP 93,3%. Hitrate: 10/39


Printvenlig version

V5-forslag (reservehest i parentes)

V5-1: 3-4-2 (6)

V5-2: 3-1-6-5-4 (7)

V5-3: 8-5-6-9 (2)

V5-4: 5-9-2-7-4 (8)

V5-5: 10 (3)

Pris: 300 kroner


V5-1 / 2. løb

Liga 1 mod 2, hvor de to Liga 1-heste ser ud til at få svært ved at give forud til de tre Liga 2-heste i først volte. Key Largo er mit førstevalg, da den virker mest starthurtig i snorestart og kan ramme spidsen. Tre heste rækker her.

A-chancer: 3-4-2 B-chancer: 6-5 chancer: 1

3 Key Largo har vist stabil form, men i takt med at konkurrencen er øget, kommer sejrene ikke så tit som først på sæsonen. Senest viste den alt vel med formen, da den på sidste omgang gik frem som første hest i andet spor udvendigt på førende Muscle Lane. Den kæmpede tappert, men Steen Juul hest var ikke sådan at tage ned fra dødens. Key Largo har vist stor starthurtighed i snorene, og det kan blive afgørende her. Jeg ser den som den mest starthurtige hest i første volte, og ramme Ecce fronten, kører han utvivlsomt der, og så kan den godt være vinderen af løbet og sikre sig titlen som årets sejrshest i Charlottenlund.

4 Cheri de Vie har ligeledes formen i top. Efter at have sat ny rekord for tre starter siden med 12,3 vandt den let fra spids på Lunden før Moliere. Senest ude i et sprinterløb på Halmstad, hvor den sad som femte i inderbanen i starten. Med ud i angreb på sidste langside, sluttede godt af og hold farten helt ind i mål som tredje på en ny 12-tid. Den har ikke startet i snorestart meget længe, og jeg forventer ikke, at den tager en længde på 3’eren i starten. Det kan meget vel blive vinderhullet her, og får 2 & 3 kørt for meget på hinanden, kan den måske slå til med sin gode finish. Givet streg på kuponen.

3 Champions Peak har virket lidt bleg på det seneste. Vandt første afdeling af Taroks Mindeløb, men var sidst i anden afdeling. Viste derefter ikke noget overskud i to starter på Jägersro med to femtepladser, hvor den måske sad lidt fast i den sidste af de to starter. Senest i Billund kørte de voldsomt foran den første omgang med Francis Yoda og Global Strategy. Champions Peak gik med i angreb på sidste langside, og selv om det blev til tredje spor i opløbssvinget, var der ikke noget tryk i hesten, og den sluttede som en af de sidste. Der er således spørgsmålstegn ved formen, og den er derfor kun mit tredjevalg i løbet. Men genfinder den pludselig formen fra tidligere på sæsonen, så har den kapacitet til at kunne vinde et løb som dette. Trænerens valg, så den kommer med på kuponen.

6 Nok’en Frækkert takker snart af med sine 14 år. Har mest gået på Falster i efteråret, hvor den de to seneste gange har stået med 20m på sprint. Det kunne den tidligere godt klare, men det er ikke gået på det seneste, hvor den ikke har kunnet give forud til henholdsvis Global Strategy og Vakse Viggo. Det bliver svært at vinde her fra tillæg, men en god præmie kan det sagtens blive til.


V5-2 /3. løb

Et løb uden de store sejrsheste. Som 3’eren gik seneste, bliver den mit førstevalg. Men der er flere ubekendte faktorer i løbet, så jeg garderer bredt her med fem heste.

A-chancer: 3-1-6-5-4 B-chancer: 7-2 C-chancer

3 Four Strong Winds kom tilbage efter halvt års pause i forrige start. Havde her spids, men blev lidt træt til slut i et løb på Jägersro, som Ambro Godiva vandt. Senest sad den som sidste hest. Blev trukket bagom i opløbssvinget og angreb i tredje spor. På en forrygende afslutning var den tæt på sejren, men blev anden til Cointreau. Med godt startspor i et lille felt vil den få en god position her. Kan være starthurtig, men som den gik fra ryg senest, så tænker jeg, at kusken igen vælger et rygløb. Må være gået yderligere frem med løbet sidst og er mit vinderbud her i en åben afdeling.

1 Countdown Fougett er noget op og ned. Forrige gang forrygende fra spor 12, hvor den blev chancet indvendigt i opløbssvinget og senere blev trukket på tværs midt på opløbet for at sluttede godt af til andenpladsen på en 13-tid bag Global Writer. Senest spids fra spor 5. Slap herefter, men kunne ikke holde ryggen ned gennem opløbet. Var sidst, men dog kun tre længder efter vinderen. Det kunne ligne spids fra start og siden vinderhullet. Er den forbedret i forhold til sidst, kan den godt have en god afslutning gemt i ærmet.

6 Midnight Express er en fireårig vallak, der har løbet som unghest i USA. Har gjort to starter i Sverige ligeledes på sprint i april, hvor den senest blev træt fra dødens. Den har således aldrig prøvet at løbe over 2.000m. Er skiftet til Tomas Malmqvist primo oktober, for hvem den gør sin første start. Har gået et arbejde efter 15/1.600m, og træneren tror, den bliver en nyttig hest. Den er derfor løbet helt store ubekendte, som kommer med på bonen på mistanken.

5 Wham Bam Boo havde i sommers forrygende form. Hvis den havde den form, så ville det have været en ugarderet her, men den har godt nok skuffet meget på det seneste. Har måske også manglet lidt held, men det er ikke den samme hest som tidligere på sæsonen. I seneste start for en måned siden havde spor 12, men blev forceret frem efter 700m og havnede udvendigt på den førende Created Face. Holdt til opløbsstrækningen, men smed så geværet og endte sidst. Har trænet på en måned og meldes i fin form. Det er op til bevis, så også den kommer med på mistanken.

4 Mellis Akema holder fin form. Choksejrede i forrige gang over langt løb efter fin afslutning, hvor Tour Eiffel, som den skulle give forud, blev indfanget. Senest igen god afslutning fra 40m tillæg, hvor den var anden til Man o’War. Virker som den stabile triohest her, og skulle favoritterne svigte, er Lars Lykke klar til at slå til.


V5-3 / 4. løb

Her mødes flere talentfulde heste, hvor det ikke er helt oplagt, hvem der skal være favorit. Jeg tager de tre forgrundsfigurer med og supplerer med et enkelt longshot i 9’eren med ny kusk.

A-chancer: 8-5-6 B-chancer: 9-2-4-3 C-chancer: 7-1

8 Countdown har bare imponeret hver gang. Står med fire sejre i fem starter for unge Nanna Nielsen – herefter de sidste tre i streg. Alle de tre seneste gange har været fra 20m tillæg, som her. Senest måtte den gå som første hest i andet spor de sidste 1.300m. Kom frem udvendigt på Athene P P og koblede grebet på denne ind på det lige og vandt enkelt. Gangen inden var den endnu mere imponerende, da den sejrede 20m før Enjoy’s Rapide S og Estrella Sisa fra lige start på en 15-tid. Går den en lignende tid her, er den vinderaktuel.

5 Badlands tog en meget sikker sejr senest efter tidlig spids, hvor de værste konkurrenter galopperede og upåagtede Cille Gardenia var anden på afstand. Gangen inden havde den bagspor på Axevalla. Angreb på sidste langside og kom frem udvendigt på den førende, men så var der ikke mere på tanken, og den endte sjette på afstand. Har OK fart, men er stadig lidt umoden i travet. Spor fem i volten er ikke nogen højder, og med starthurtige heste indvendigt, bliver det næppe spids igen. Sidste start var efter to måneders pause, så er den gået yderligere frem, er den med på stregen her.

6 Dinard kom senest tilbage efter et halvt års pause. Sidste start inden pausen havde den ryg Erik Clausen. Kunne lige knap holde ryggen i opløbet og galopperede kort før mål i kampen om andenpladsen. Senest anden række og kørt defensivt. Angreb som sidste hest i opløbssvinget og afsluttede stærkt. Nåede akkurat ikke helt frem til vindende Endless Love, og var ikke helt pletfri i aktionen ned gennem opløbet, når det skulle gå stærkt. Er et stort talent, der vil få et rygløb igen fra lukket spor. Kan være med i afgørelsen her med rette løb.

9 Carlson har i glimt vist masser af kapacitet, men der er mange galopper i resultatrækken. De to seneste starter er galoppen kommet helt umotiveret, så den er ikke til at blive klog på. Seneste sejr var på en 14-tid på Fyn i sommer før heste som C You Again (havde fejl på) og Orvald. Prøves nu med Kasper K. Andersen, så måske kan kuskeskiftet gøre en forskel. Derfor får den plads som sidste hest på min kupon,

2 Livi Midnight sprintede 14 i Aalborg tidligere på året i sit tidligere regi. Er nu skiftet til Torben Nygaard på Falster. Vandt en let start til mål sejr forrige gang på Falster. Senest spids på Jägersro, men slap efter 700m. Kunne ikke hænge på i opløbet og blev træt i en krævende bane. Tager spids her, men modstanderne er lige en tand for gode her efter min mening.


V5-4 / 5. løb

Et Liga 4-løb, som godt kan indeholde en overraskelse med flere svenske gæster i løbet. 9’eren bliver utvivlsomt favorit, men spor 9 og anden række på sprint, kan blive for svært. Jeg garderer derfor med fire heste og forventer, at det er nok.

A-chancer: 5-9-2 B-chancer: 7-4-8-1 C-chancer: 3-6

5 Fiftyshadesof Sisu har snart sparet sammen til en sejr. Har fine trioplaceringer de sidste fem starter. Forrige gang ude i en hård spidskamp, hvor den til sidst fik spidsen over 2.640m. Måtte i opløbet se et par heste gå forbi, men klart godkendt indsats. Senest godt igennem fra spor 11 i snorestart, hvor den ramte vinderhullet i første sving bag Catch The Day. Det blev senere til 3i. Kom med ud bag denne på sidste langside, da den førende favorit Master Crowe pludselig fik problemer. Forsøgte at engagere Catch The Day i opløbet, men den var for stærk. Catch The Day ville have været storfavorit her, så mit vindertip går til Fiftyshadesof Sisu, som for første gang får Steen Juul i sulkyen. Den er ret starthurtig, så det ligner spids eller ryg på 2’eren. Krydses tidligt.

9 Epic skiftede i efteråret til Jan Friis. I første start for sin nye træner blev det til en besnærende sejr efter afventende kørsel. På sidste langside sendte Kasper K. Andersen sin hest af sted i angreb, og den kom hurtigt frem på førende Cotton Eye Joe. Koblede grebet ind på det lige og afviste angreb fra Leading Tile. Senest anden række på Kalmar. Ud af første sving blev det til galop, da den foranliggende tog farten af. Er kun tre år og stadig lidt grøn i det. Har galopperet i tre af de sidste fire starter. Har farten til at være med fremme i afgørelsen.

2 Miss Mythos kommer med gode tider fra det svenske. Forrige start gik den en fremragende afslutning de sidste 700m fra bagerste position og nåede tredjepladsen i en 15-tid fuld vej. Senest spids fra spor 4 på sprint. Slap efter 400m, og kom senere fri til angreb i opløbet, hvor det blev til en andenplads på en 14.tid. Er starthurtig og vil få en god position her, hvor Birger Jørgensen kører den Christoffer Eriksson-trænede hest for første gang. Træneren tror, den er med fremme. Skal krydses.

7 Aronia har vi set tidligere på Lunden i år. For Lars Lykke vandt den et sprinterløb på en 13-tid før Conrad Shadow og Captain Coke, som starter her. Den var også anden over lang distance til Coutinho. I forrige start overtog den spidsen efter 400m for umiddelbart efter at slippe til storfavoritten Aura S L. Hængte som den eneste nogenlunde på favoritten til en godkendt andenplads i en 13-tid. Senest bagspor på sprint. Kom frem til de forreste på sidste langside, men holdt bare farten i opløbet til en sekundær placering i løbet, hvor Miss Mythos var anden. Kan lige være en hest for Kenneth Nielsen at skrælle til med, så den får et kryds.

4 Asta Derm kommer tilbage efter et års pause. Har tidligere vist sig bedste på sprint og har løbet på en 13-tid. Træneren melder om gode træningsarbejder og han er lidt optimistisk. Hoppen er bedst inde i løbet af alle og har mødt bedre heste end her. Men et års pause er lang tid. Har et godt startspor og kommer med på mistanken.

8 Captain Coke har gjort det mest i placeringer igennem et stykke tid. Vandt dog senest et løb i amatørmatch med norsk amatør før Baronessen. Forrige start vinderhullet bag Catch The Day. Måtte dog lade Fiftyshadesof Sisu fra dødens gå forbi til slut. Kan være aktuel ved meget bred gardering, men den er for hårdt inden her efter min mening.

1 Akrobat samler på placeringer, men har ikke vundet i to år. Senest sad den lidt fast efter inderbaneløb og fik sent plads. Afsluttede pænt til fjerdepladsen bag Man o’War og Mellis Akema, der stod 20m bag. En hest uden sejre i to år finder ikke vej til min kupon.


V5-5 / 6. løb

Et Liga 5-løb afslutter V5-spillet. Efter to stærke præstationer vælger jeg her at stå ugarderet på Ken Ecce og Dario Sotto. Synes ikke, der blandt modstanderne findes heste, som den ikke kan slå, selv om den har startspor i anden række. Den kommer flyvende i opløbet og runder feltet.

A-chancer: 10 B-chancer: 3-9-5-7-1-4-6 C-chancer: 2-8

10 Dario Sotto har gået imponerende i to starter efter skiftet til Ken Ecce. Første gang i ryg på førende Dynamic Dancer for at gå op udvendigt den sidste omgang uden at kunne gå helt i infight i opløbet. Samme scenarie i seneste start, hvor den også gik udvendigt på Dynamic Dancer. Denne gang var Dario Sotto yderligere forbedret, og i opløbet gik den helt frem og koblede grebet kort før mål, hvorefter Dynamic Dancer kapitulerede med galop. Ken Ecce er positiv på chancen, og det er jeg også. Den kan få et fint rygløb her, og så har den i tidligere regi vist, at den har en god afslutning. Med det i mente og den styrke, den har vist to gange fra dødens, så bliver det dagens ugarderede på min kupon.

3 C’est Peak gjorde fine starter for Jan Dahlgaard sidste år og i starter af 2019 med en stribe sejre. Er blevet købt af Sune Hansen og skiftede til Jens Arne Hansen i efteråret. Gjorde første start på Falster for en måned siden, hvor den galopperede, da startbilen slap. Satte vel 30-40m til, men kom op til feltet igen. Afsluttede godt i opløbet, men var uden chance for at nå frem til førende Gerko Steenwijk. Viste god fart, men der har været galop i tre af de seneste fire starter. Træder den an, er den hurtig fra start, og så kan den føre længe. Den har gået 16-tider tidligere. Er en farlig outsider her, men selv fejlfri, tror jeg ikke, at den kan stå imod 10’eren.

9 Dixidore skiftede til Flemming Jensen i sommers, hvor den var en stor galop i første start. Fik pause og kom tilbage for en måned siden, hvor den gik udvendigt på førende El Classico. Hægtede kort hjul med denne, da de udvendigt blev passeret i opløbssvinget af vinderen Fivie Barosso. Mistede lidt fart og måske en tredjeplads, men heller ikke mere. Var forbedret senest, hvor den overtog spidsen i første sving i et sprinterløb. Afviste i opløbet angreb fra Danny E P og virkede mere spændstig. Er dog meldt hårdt ind her og starter i anden række. Kan dog godt være trioaktuel. Jensens eneste hest på dagen.

5 Boris Simoni gjorde det godt som fireåring, hvor den tog fire sejre. Sidste år løb den sejrsløs i otte starter og kommer nu efter et helt års skadespause. Jeppe Juel plejer at have sine heste klar første gang efter pause, men det er lang tid, at den har været væk fra løbene. Har ikke været i rutineløb og skal løbe sig i form, meddeler træneren. Næppe sejrsaktuel første gang.

7 Enjoy’s Rapide S har gjort gode og jævne præstationer, hvor det blev til sejr i et amatørløb for Michael Juul for tre starter siden. Senest inderbaneløb nede i feltet. Sluttede godt af til andenpladsen, men der var langt frem til vindende Countdown. Får nu Steen Juul i sulkyen, og den kan godt være trioaktuel her, selv om den møder skærpet konkurrence.