V5-analyse til Charlottenlund fredag d. 18. oktober

Udarbejdet af Kim Nielsen.

Statistik: Spillet for 8.924 kr. Vundet 10.563 kr. Tilbagebetalingsprocent 118,4%. Hitrate: 8/29.


V5-forslag (reservehest i parentes)

V5-1: 3-8-7 (6-2)

V5-2: 5-4 (6-8)

V5-3: Alle (10-12)

V5-4: 7-6-2-9-8 (3-1)

V5-5: 9 (7-5)

Pris: 360 kroner



Printvenlig version



V5-1 / 2. løb

Et løb, hvor man skal bemærke, at tillægshestene starten med 40m tillæg til de to forreste. Det gør det nemmere at komme op til spidshestene, og derfor tror jeg, vinderen skal findes blandt hestene fra 40m. Chloe har to sejre i træk, så tør man stole på endnu et fejlfrit løb, kan den være blank. Jeg er dog ikke sikker på den endnu, så den får hjælp af yderlige to heste fra tillæg. Håber det er nok.

A-chancer: 3-8-7 B-chancer: 6-2-5-4-1 chancer:

3 Chloe har gået stabilt og fejlfrit de sidste to gange. Forrige gang startspor i anden række. Blev kørt tidligt frem af gæstekusk Birger Jørgensen og overtog spidsen fra staldkammeraten Coutinho efter 800m. Holdt siden jævnt tempo og vandt sikkert før Coutinho. Senest nummer 1 i auto på sprint, hvor den efter 500m kom ud i andet spor og blev kørt fremad trods en 12-åbning. På bagerste langside strøg den uden om de tre forreste og holdt siden farten til en uhyre sikker sejr før Livi Lovely på en 13-tid. Har stor styrke og trods 40m tillæg, så kan den sikkert gå en 15-tid her. Det rækker langt.

8 Live Lady vandt overraskende sin første sejr for Bo Westergaard i Billund før heste som Double Up, Daisy Cash og Hokus Pokus tilbage i foråret. Tog derefter først en sejr på Åby og dernæst en V75-sejr for Johnny Takter på Jägersro fra spids, hvor den var helt overlegen og fik derved en del penge på nakken. Kunne siden ikke give 20m til Time To Face i Preben Muchs Mindeløb Consolation i juli, hvor den var anden. Blev så slettet fra en tiltænkt start og er ikke set siden. Kommer sikkert nu med friskopladede batterier. Har anden række i tillægsvolten og skal have rygløb herfra, hvilket giver sig selv. Den har vist så fine takter i nogle af dens løb, at den sagtens kan være gjort klar til sejr her. Træneren ser Chloe som den værste imod og vil forsøge at holde ryggen på den, som han forventer at være anden til, hvis den er fejlfri.

7 Coco Line havde hysterisk form midt på sommeren, hvor den vandt en ligafinale på besnærende vis i Aarhus. Blev kørt ned på derbydagen, men gik flot derefter på fjerdepladsen på afstand af Billi Time og Extreme. Senest fik den et løb midt i feltet, hvor Double Up tidligt overtog spidsen i 11-fart. Forsøgte angreb mod slutningen, men det bed ikke rigtigt. Vil sikkert være gået frem med det løb i kroppen efter lidt pause, og den er en farlig outsider her.

6 Believe In Fate overraskede stort i forrige start, hvor den tidligt overtog spidsen. Forsvandt bare væk i opløbssvinget og vandt før heste som Blackbird, Hardstone, Tough MaCoy og Borntowin. Var derefter på Tingsryd, og fra spor 9 blev det til fjerde-femte spor i noget af første sving, inden den ramte 3u. Forsøgte angreb til slut, men mangle godt en længde til de tre første, hvor Veravia As vandt efter målfoto før Googla In. Believe In Fate satte ny rekord på milebanen med 1.13,2. Kommer nu efter to måneders pause, så måske mangler den et løb i kroppen. Skal med på de større boner.

2 Dua Lipa havde man Hoppederbyambitioner i Tyskland med, men så langt nåede hoppen ikke I forberedelserne. Galopperede forrige gang på hjemmebanen i en fuldstændig upresset situation efter 6-700m kørsel. Senest et løb mit i feltet, hvor den startede fra 20m tillæg. Ud på sidste omgang galopperede den førende Elite Shadow, hvorefter favoritten Jane Transs R overtog. Den galopperede så i klar føring ud af opløbssvinget, og så kunne Steen Juul sende Dua Lipa frem til sejr på en lidt billig baggrund. Får Birger Jørgensen den fejlfrit af sted og den får spids, så kan den føre længe. Men hvad sker der, når de erfarne tillægsheste kommer frem? Gik 17,5 senest, så den skal kunne lidt bedre, for at være sejrsaktuel.

5 Fresh Fiona M E tog spids sidst, men måtte slippe til Double Up og var efter Coco Line i mål. Virker et stykke fra sidste vinters form.


V5-2 /3. løb

Det ligner et tohestes opgør mellem 4 & 5, hvor Bo Westergaard mener, at han har den bedste hest i 5 Don Anton. Den slog da også 4 Coutinho, da de mødtes i Aalborg i juni, men den har nogle galopper i resultatrækken, hvorfor jeg låser afdelingen med de to heste.

A-chancer: 5-4 B-chancer: 6-8-2-7 C-chancer 1-3

5 Don Anton vandt en besnærende sejr i Aalborg for fem starter siden, hvor Flemming Jensen sendte hesten frem udvendigt på førende Coutinho med godt en omgang tilbage. Med 4-500m igen trykkede Jensen på gaspedalen, og i et snuptag var den i front og defilerede hjem til sikker sejr før Daniella Gardenia med Coutinho som fjerde. Efter galop på Bjerke blev det igen til galop ud af opløbssvinget i Aarhus i en Ligafinale, som Coco Line vandt. Prøvede i gen Aarhus, hvor den travede hele den sidste omgang i dødens på Hocus Pocus, som den ikke kunne gå forbi. Senest galop fra start på Åby, og så har den holdt et par måneders pause. Kommer også med friske batterier og må have stor vinderchance her.

4 Coutinho kom tilbage efter pause for tre starter siden i Skive, hvor den efter føring blev overspeedet af Bette Nock på open stretch og Shaggy Millpound fra 3i. Gangen efter overtog den spidsen efter 500m for at slippe til Chloe, som den forsøgte at gå i nærkamp med på de sidste 50m, men forgæves. Senest blev det til en sjælden startgalop. Er hurtig fra start og vil utvivlsomt blive forsøgt mod spidsen. Vil føre længe, og der er vel kun en fejlfri Don Anton imod.

6 Akrobat samler på placeringer, men er ikke meget for at vinde. Forrige gang 2i på afstand af førende Fernando N L på Falster. Gik til spids ud af opløbssvinget, men måtte lade Jammerbugten, Diedem og Takeover Takeover gå forbi de sidste 50-75m. Senest inderbaneløb, hvor den holdt pænt ved bag Double Up og udvendige A Secret Word. Kan også være trioaktuel her.

8 Betula Derm synes ikke helt at have det store overskud p.t. Forrige gang endte den i 4i, og måtte til slut bagom hele feltet. Sluttede hæderligt af til fjerdepladsen bag A Secret Word. Senest fint løb i 2u i Odense. Hang dog lidt på en træt hest med 500m igen, men kom inden om den og forsøgte en afslutning, hvor der ikke var det store bid. Sad lidt fast til slut, men det var højest blevet en fjerdeplads med frit frem bag Bette Nock og Cash Sali. Er bedst inde på pengene her i dette amerikanerløb, men kommer nok til at sidde lidt nede i feltet fra spor 8. Næppe vinderaktuel.

2 Conrad Shadow fik et godt løb i 2u bag Dollar Dream i spids og Next Is Now i dødens forrige gang. Bagfra kom Anakin T Dream og vandt løbet, og Conrad Shadow sluttede pænt af til tredjepladsen bag Next Is Now. Senest et løb midt i feltet på Jägersro, hvor den igen afsluttede pænt, men heller ikke mere som femte bag Amazing Lane i ny snorestartsrekord 1.16,0. Går jævnt og stabilt og kan være trioaktuel.

7 Magna Carta kommer med en stribe medløbstider på omkring 15 fra Sverige. Har en sejr i 47 starter, og det berettiger ikke til en plads på V5-kuponen.


V5-3 / 4. løb

En rebus af et spilleløb her med 12 amatørkørte heste. Flere af hestene fra 40 har god form, så får en af dem et godt rygløb, så kan vinderen skulle findes fra toptillæg. Men løbet er pivåbent, så jeg trykker på ”alle-knappen” og lukker afdelingen.

A-chancer: 10-12-7-4-9 B-chancer: 6-8-11-3-1-2-5 C-chancer:

10 Global Underworld star med tre 15-tider i streg, og det rækker et stykke her i dette meget åbne løb. I derbyweekenden skulle den give 40m til Echo Hill og Elektra Henley, og det var umuligt, men den var en fin tredje i 15,1. Gangen efter var det Close Your Eyes og Dolly Park, som stod 20m foran. Denne gang fjerde en længde efter vinderen Close Your Eyes. Senest i Halmstad blev det helt forkert. Fra spor 8 på sprint blev den sat af i tredje spor i første sving og blev bakket sidst. Fra 4i fulgte den med, og i opløbet var der en mur af heste foran den, så det er bare at glemme den start, hvor den trods alt løb 15,0. Christian Nissen har her en fin køretur, hvor hesten bør være sikker i trioen. Men lidt løbsheld kan den også være med på stregen og får et forsigtigt vindertip her.

12 Tutu står også godt inde i løbet her, men kommer tilbage efter lidt pause. I forrige start i kuskematchen på Falster var Bent Svendsen anden bag Raket Hill Street fra 4i, hvor den fik sent angrebsplads, men spurtede bedst af alle. I derbyweekenden have kusken ikke det store held med positionerne undervejs fra sit tillæg på 40m. Måtte således af sted i sporene med 700m igen, og det blev for tung, selv om tiden 15,0 var klart godkendt. Har nu holdt pause, og kusken melder, at den træner fint, men at den har behov for et løb i kroppen. Kan den blive trukket med frem undervejs, så har den en særdeles giftig 300m speed, som vil kunne fælde mange her. Men det kræver held på vejen.

7 Enjoy’s Rapide gør det solidt med en sejr og en andenplads i de to sidste starter. Vandt forrige gang før Betsy, og senest måtte Michael Juul se sig slået på stregen af Gitte Hansen med Come On Dings. Kommer uden alle fire sko for første gang, så der er galoprisiko, melder træneren. Men kan den en lav 16-tid som forrige gang, så rækker det et stykke – især hvis skorykket har den ventede effekt. Krydses tidligt.

4 Countdown har givet unge Nanna Nielsen en fantastisk start på karrieren med to sejre efter snusfornuftig kørsel. Slog forrige gang en så fin hest som Diesel. Senest skulle den give 40m forud til så god en hest som Erik, og det var selvfølgelig ikke muligt. De to sejre var på lave 16-tider, og det kan række langt her.

9 Takeover Takeover har gjort det godt for Tommy Nielsen på det seneste, hvor han har en sejr og to tredjepladser. Senest endte den i dødens for Jens Arne Hansen og var kun kort slået af Betsy fra spids. Får den et snigerløb, har den en rigtig fin afslutning, som kan bringe den langt frem her.

6 Marvin Gaye kommer efter pause, hvilket ikke plejer at være noget problem iflg. træneren. Er tippet vinder i baneprogrammet, men den er bedst på sprint, så for mig er den ikke en oplagt vinderchance med trænerens far Kenn Christoffersen i vognen. Men den står godt inde i løbet på pengene og har da en vis chance for at blande sig.

8 Sunpower H P laver jævne præstationer i Sverige på fornuftige tider. Vandt på sprint på en 12-tid på milebanen Tingsryd for tre starter siden, så den har fart i benene. Har en par 16-tider på normaldistancen, som mange af konkurrenterne her, så den er en af mange outsidere i løbet.


V5-4 / 5. løb

Et godt amerikanerløb, hvor hestene står godt til hinanden. Jan Kramer kommer nu til Lunden med 7 Covini efter to andenpladser hjemme i Nykøbing. Kommer den til spids, bliver den svær at tage ned. Men jeg har Mads Hjortsballe mistænkt på at køre spidsen med 6 Thunderstruck, og så kan Covini risikere at havde udvendigt, hvilket åbner løbet. Jeg sætter derfor en håndfuld heste på kuponen i håb om at fange en overraskelse her.

A-chancer: 7-6-2 B-chancer: 9-8-3-1-5 C-chancer: 4

7 Covini har to andenpladser i træk efter samme recept. Har taget spids på Falster og har derefter sluppet til Attention Bøgedal, der er helt outstanding i øjeblikket. Har nu to løb i kroppen efter pause og må være gået frem. Er hurtig fra start, men kan aldrig tage en længde på Thunderstruck, så chancerne afhænger meget af, om Mads Hjortsballe vil køre spids eller slippe. Får Covini spids, vil den føre længe, men havner den udvendigt uden ryg, vil den være sårbar.

6 Thunderstruck har nu tre løb i kroppen efter pause. Første gang i Odense ryg på Chap A P, som den ikke helt kunne holde rygge på til sidst, hvorfor Birte Mile kunne snuppe andenpladsen. Klart forbedret i næste start i Skive, hvor den let tog spids, men slap til Walkman June, der igen slap til Worst Nightmare. Fra 3i sluttede den godt af og gik forbi Worst Nightmare på open stretch, men der var intet at gøre ved vinderen Walkman June. Senest blev det forkert fra 40m i Odense, hvor den kom til at hænge på en træt hest og aldrig fik frit frem, før de andre var i mål. Er lynhurtig fra start og tager spids her. Spændende hvad taktikken bliver. Er ved at være oppe i omdrejninger, melder kusken, men den er vel bedst på sprint?

2 Umbra er et ubeskrevet blad på vore breddegrader. Kommer fra Belgien/Holland, hvor den i maj løb en 14-tid på 2.300m på banen i Mons. Det rækker langt her. Træner stærkt, men har ikke været på banen, fortæller træneren. Vandt fire løb sidste år og tjente 100.000. Dark horse og outsider her.

9 Borntowin var årets sejrshest sidst år med otte sejre. Har ikke vundet i år i syv starter. Forrige start havnede den i dødens på Believe In Fate efter at være blevet sat af fra start. Holdt pænt ved, men var træt de sidste 75. Senest spids i 3.000m løb, hvor den slap efter 500m til favoritten Panamera. Kunne ikke holde ryggen midtvejs, så det blev 3i. Kunne ikke hænge på de fire først i opløbssvinget, så den skuffede igen. Sidst kom den efter et par måneders pause, men fik en gennemkøring og bør være bedre her. Men som sagt ingen sejre i år, så pengene trykker vel efterhånden. Genfinder den formen, kan den runde alle her.

8 Carlson har kapacitet, men har også alt for let til galop. Tog i juli en fin sejr på en 14-tid i Odense før C You Again, der havde galop på, og Orval. Siden startgalop, galop med 500m igen i en trang situation, og galop på første langside i en upresset situation. Senest meldt op mod hård modstand på Falster. Tog let spids og førte i opløbssvinget med den senere vinder Global Strategy udvendigt en halv længde efter, da den pludselig igen slog på en galop, selv om den så fin ud. Er ikke til at blive klog på, men har fart og kapacitet til et topresultat. Spor 8 trækker ned – især da de to heste lige indenfor er meget starthurtige, så mon ikke Birger Jørgensen kører defensivt. Undgår den galop, så kan den være langt fremme.


V5-5 / 6. løb

Et løb under 350.000 kr., hvor hestene igen står godt til hinanden. Det er et løb med en eller mange. Senest kom Cheri de Vie tilbage efter lidt pause og behandling, og den var klart forbedret mod bedre heste end her i Ligafinalen. Går fra alle positioner, så hvis den går op til præstationen senest, så runder Steen Juul Feltet. Det tror jeg, han gør, så det er dagens blankbud.

A-chancer: 9 B-chancer: 7-5-3-6-2-8-4-1 C-chancer

9 Cheri de Vie kom senest tilbage efter pause, hvor den havde taget en række mindre placeringer i hårdt selskab. Blev meldt lidt op af Steen Juul senest, som troede på en forbedret præstation, og det holdt stik. Tog spids i 10-fart og afviste favoritten Raket Brodde i spidskampen. Førte til 50m før mål, hvor Raket Brodde kom ud fra vinderhullet og let speedede forbi. På stregen gik også formtoppede Cassiopeia forbi, men tredjepladsen på en lav 13-tid i Billund var klart godkendt. Her er det anden række, men den mindst lige så godt fra ryg. Jeg forventer en mindst lige så stærk præstation her, og jeg tror, den runder feltet til slut og bliver min blanke denne løbsdag.

7 Usain Cup er meget svingende i præstationerne. Tog forrige gang spids fra spor 3 på Halmstad og førte hele vejen på en lav 14-tid foran Prince F..P. Romsås. Senest 4u i et 2.640m løb også i Halmstad. Blev forsøgt i tredje spor i opløbssvinget, men der var intet bid i afslutningen, og den løb ikke forbi nogen ned gennem det lige. Har den rette humør og indstilling, kan den være en af de første udfordrede til Cherie de Vie her.

5 Vakse Viggo gør det godt og stabilt hjemme på Falster. Er med fremme hver gang, hvor der sjældent er mere end en til to konkurrenter i små felter. Var tredje for Paul Hagoort i kuskematchen for tre starter siden i et løb, som Björn Goop vandt med Attention Bøgedal. Gangen efter let sejr i behersket konkurrence foran Remus Tiki. Senest for en gang skyld ikke favorit, hvor den blev tredje til Global Strategy efter først et inderbaneløb, og den sidste omgang i 2u bag Global Strategy. Havde andenpladsen på gaflen, men indvendigt gik Aqua de Vie forbi på de sidste meter. Kan få et afventende løb her og har så normalt en potent afslutning, der rækker langt i det her felt.

3 Universale var matchet hårdt for 4-5 starter siden og tog et par mindre placeringer. Var så anden efter en god afslutning bag Super Mento, hvorefter den fik sin montédebut på Lunden. Blev her sendt til spids på sidste langside og lignede en vinder. Fik pludselig problemer med travet i sidste sving og galopperede en topplacering væk - formentlig en andenplads bag Ronnie O’Sullivan. Senest i køen i Aarhus, hvor den var på vej til at skulle med i ryg i angreb på den senere vinder Charlie Game. Hægtede desværre hjul med en konkurrent og galopperede. Kommer her fra godt startspor og kan sidde med fremme undervejs til en mulig triochance.

6 Trophygirl viste lidt fremgang senest som fjerde til Trophy Spring og Vivaldi, men inden da skuffende efter den er kommet i professionel træning. Kan være hurtig fra start og har før trives godt med Kasper K. Andersen. Kan tage en god præmie.

2 Hardstone vandt senest, men det var i helt anderledes selskab i et amatørløb før Passion Flame og Vesuv. Ynder højt tempo, men møder hårdere modstand end normalt. Så mere end en lille triochance er den ikke.