V5-analyse til Charlottenlund fredag d. 15. november

Udarbejdet af Søren Aaen.

Statistik: Spillet 5.758 kr. Vundet 1.076 kr. Hitrate 2/20. TBP 18,7%.



Printvenlig version



V5-forslag

V5-1: 1-4-6-2

V5-2: 7-1-5

V5-3: 3-4-8-2-10

V5-4: 10-4

V5-5: 5-9-8

Pris: 360 kr.



V5-1 / 2. løb - 2500 meter voltestart

Chloe har været fejlfri flere starter i træk nu. Senest løb hun sig træt i dødens, men kan få revanche her.

A-chancer: 1-4-6-2 B-chancer: 3-7-5-8

1 Chloe har stabiliseret sig, og så kom der pludselig tre sejre på stribe. Senest havnede hun udvendigt på Nightinggale Jaycee og løb sig træt der. Kan med stor sandsynlighed ikke holde spids her, men mon ikke Jeppe Juels hoppe kan løse opgaven trods det. Går i fejlfri udgave fra de fleste positioner, og jeg tror hun genoptager sejrsrækken her.

4 Tour Eiffel fik løb i kroppen senest efter mere end et års pause. Birger Jørgensen kørte forsigtigt, og blev siddende bag Chloe, da angreb kom fra bagfeltet. Det viste sig at koste da Chloe var træt ind på opløbet, og Tour Eiffel sad fast med kræfter sparet. Det var et fint comeback, og hun er givet gået frem med løbet, og kan være med fremme her.

6 Attila bliver spændende at følge i debut fra nyt træningskvarter. Havde en forrygende sæson i for med sejr i Preben Munchs Mindeløb. Har ikke været i helt samme omdrejninger i år, men kommer en distance hun tidligere har klaret og er en sjov outsider.

2 Livi Ladyship kommer fra Bo Westergaards formtoppede træningskvarter, og dem tør man næsten ikke undlade at nævne. Har bare en gang tidligere prøvet 2600 meter uden held. Virker måske ikke til at have fordel af distancen, men skal følges på staldformen.

3 Mission Beach vinder måske ikke så ofte, men med gode rygløb blander hun sig som regel i top3. Har ikke startet siden 18/9 på Jægersro, hvor hun agerede lidt mystisk i afslutningen. Tilbage i normal forfatning tager hun en god præmie her.



V5-2 / 3. løb - 2000 meter autostart

1 Catch The Day er hesten med dokumenteret vinderform i feltet, mens flere jager fuldt udbytte for fin form. Coutinho får dog en sidste chance som førstevalg.

A-chancer: 7-1-5 B-chancer: 6-4-2-7 C-chancer: 3

7 Coutinho måtte bruges hårdt fra start senest for at få position. Havnede bag stærke Don Anton efter ca. 700 meters kørsel. Fulgte pænt med derfra, men jeg savner stadig lidt mere løvehjerte fra hesten i afslutning når det ikke lige bliver helt på hans præmisser. Er hurtig fra start og kan måske komme ned til spids og siden få lov til at bestemme, hvilket hæver vinderchancen.

1 Catch The Day er Nicole Marsings nye øjesten, og hun har bygget videre på den form hesten kom med fra Bo Westergaard. Fulgte fint med på Jægersro sidst, men spørgsmålet er hvor han havner fra spor 1. Tog let spids forrige gang på Nyk. Falster, men indersporet er noget helt andet på Lunden. Finder Ken Ecce rimeligt til er han med helt fremme igen.

5 Fiftyshadesofsisu har endnu ikke vundet løb i denne sæson, men har gjort det pænt ved flere lejligheder. Fik er rigtig godt løb senest på Jægersro, og sad fast ind på opløbet. Fik aldrig helt frit frem men gik frem til tæt tredjeplads mellem heste over mål, og var faktisk anden to meter efter stregen. Viste form som rækker her.

6 Conrad Shadow har fået opbyggelige rejser gennem et stykke tid, hvilket har givet masser af fine placeringer. Køres ofte efter position fra starter, og håber siden på racing luck. Den dag det hele flasker sig kan det give sejr, men rækker næppe til det mod de tre førstnævnte her.

4 Captain Coke kommer med jævn form fra Nyk. Falster. Var involveret i lidt rod ind mod mål senest, hvor der var sammenkørsel og tumult. Rækker knapt til sejr i dette selskab, men kan med held tage en ny god placering.



V5-3 / 4. løb - 2000 meter voltestart

Åbent amatørløb hvor vi skal stifte bekendtskab med tredje generation af Steen Juul klanen, når barnebarnet Cecilie Juul går debut med sin egen dekadent K.

A-chancer: 3-4-8-2-10 B-chancer: 7-9-1-5-6

Nanna Nielsen og 3 Countdown har ikke gjort meget forkert siden de indledte samarbejdet midt i august. Tre sejre i fire forsøg, og kusken har serveret nogle rigtigt fine oplæg for sin hest. Blæste til angreb ved staldudkørslen sidst og kom frem til den førende rundt sidste sving. Koblede ret enkelt greb og sejrede sikkert. Har godt spor i volten og viser parret noget lignende igen står de med stor chance.

4 Enjoy’s Rapid har ikke været for heldig de sidste par gange. Forrige gang blev han sendt afsted med 1200 meter til mål. Kom aldrig frem og endte med galop på sidste langside. Senest blev han hængende sporene fra start. Blev bakket af og siden sendt afsted igen ned ad sidste langside og holdt god fart til mål. Holder kusken hovedet lidt mere koldt denne gang kan han være med endnu længere fremme end sidst.

8 Dekadent K er udstyret med helt ny amatørkusk, men parret kender hinanden fra træningen. Dekadent K virker som en meget driftsikker type, og kommer fra anderledes konkurrence. Man skal være opmærksom på det dobbelt tillæg til denne volte. Kan løbe med frem med lidt flow på vejen.

2 Talisman B sidder direkte ved inderbanen for Niclas Steinlein der ikke er bange for at køre på chancen sommetider. Går tider som kan række her, men vinder ikke så ofte. Garderingskryds og i første omgang i pladschance.

10 Twin Peaks har gennem flere sæsoner mødt langt hårdere modstand end dagens, men er omvandt måske heller ikke så skarp længere. Er i dag udstyret med Iver Jessen, som ofte træffer gode beslutninger i amatørløb. Kommer parret frem og får tidligt fat, så skal de ikke glemmes.



V5-4 / 5. løb - 2000 meter autostart

Mads Hjortsballe har listet sig over Storebælt med staldens stjerne Charming Kiss for første gang siden starten i Dansk Trav Derby 2018. Trods anden række har parret chance for at tage fjerde i træk.

A-chancer: 10-4 B-chancer: 7-2-9-5-3-6-8-1

10 Charming Kiss har vist, at han også kan afgøre travløb bagfra, så jeg er ikke så bekymret for startsporet. Har vist god moral ved flere lejligheder, og kommer Hjortsballe bare rimeligt til, så kan parret tage en ny sejr. Titlen som årets hest i Billund er så godt som i hus, og Charming Kiss kan også jage den ultimative som årets sejrshest i Danmark.

4 Chap A P bliver dog ingen let nød at knække. Går altid gode løb her i sin klasse når han er på toppen. Var ikke helt rytmisk i svingene i sidste start på Nyk. Falster og endte med galop. Kommer nu tilbage efter pause, og har tidligere præsteret godt direkte. Kan være hurtig fra start, og er den naturlige førsteudfordrer.

7 Global Underworld sad som første hest i andet spor den første runde senest i Sigter Mod Stjernerne finale. Blev afløst med 1100 meter til mål af Batman S H. Fulgte med hele vejen og forsøgte angreb igen ind på opløbet. Arbejdede hele vejen ind i mål, og kan blive sjov for triospillerne her med rette rygløb og kort speed.

2 Bazire Trøjborg møder blidere modstand denne gang i forhold til sidst, hvor menuen blandt andet stod på Cadillac Shadow og C You Again. Hang godt på, men er vel ikke helt i samme gear som i fjor. Triochance fra godt spor.

9 Carlson har kapacitet, men også for mange bogstaver i resultatrækken. Galop tidligt senest men fuldførte godt. Lader han galopskoene blive i stalden, kan han være outsideren der slår til.



V5-5/6. løb - 2000 meter autostart

Sejrsvante heste uden sejre i de sidste starter mødes her. Og spørgsmålet er hvem får ettal på kontoen igen, for der er næsten flere spørgsmål end svar.

A-chancer: 5-9-8-4 B-chancer: 3-2-10-7-1-6

5 Cherie De Vie havnede ilde til seneste i det svenske, men hang stadig godkendt på i høj fart. Han er ret kvik fra start (svarede let Raket Brodde i Ligafinale i Billund for tre starter siden), og kan måske køre mod spids. Lykkes den mission tror jeg faktisk han kan blive en hård nød at knække for konkurrenterne.

9 Moliere har gået det ene hædersløb efter det anden gennem flere sæsoner, og måske er ved at sætte sig lidt. Fik ikke noget med hjem i to forsøg i Taroks Mindeløb, men sad bomfast i andet forsøg med kræfter og norsk hovedlag sparet. Kunne ikke gøre noget ved Ultimate Photo og Chablis senest, men konkurrencen er mere medgørlig her. Rette positioner og ret tempo, og så er han med i afgørelsen igen.

8 Aros Line er endnu en hædershest i denne klasse, men hvor havner han fra dette spor. Tør Birger Jørgensen kaste los fra start for at køre for en position, eller bakker han af og risikerer at havne sidst. Han kan både fra spids og ryg, men sporet giver bekymringer.

4 Attention Bøgedal er røget lidt ned ad ranglisten, og det er måske en fejl med denne kapable sejrshest. Har været lidt bleg de sidste starter efter sygdom, men Katia Bøgedal starter næppe på uden at have en klar fornemmelse for, at han er på rette vej. I bedste udgave rækker han alle steder.

3 Blackbird kommer tilbage efter et par måneders pause. Blev kørt i rygpositioner i starterne op til opholdet, og sad faktisk med lidt sparet i en meget hastig afslutning i sidste start. Er hurtig fra start og kan givet komme forbi de indvendige til et løb i inderbanen, hvorfra det kan blive til en ny trioplacering.

2 Hardstone er en hård hund som ofte bliver budt tunge oplæg. Senest blev det skidt fra spor 8 og forcering frem udvendigt på den førende, hvorfra han holdt farten ok. Kan det blive lidt mere roligt her og bare holde sit andet spor, kan han på styrken være med mellem de fire første.