V5 Charlottenlund

Søndag 11. oktober, spilstop kl. 14.45

V5-1: 3-1-6-10-4-2-7-9 (8)

V5-2: 10-9-5-8-6-1 (3)

V5-3: 2 Slide So Easy (1)

V5-4: 4-6-8-10-3 (11)

V5-5: 3 Fascination (1)

Pris: 240 kr (reservehest i parentes)


V5-1 / 3. løb

V5-spillet indledes lige på og hårdt med Dansk Travkriterum Consolation. Dette løb er kendt for sine outsidersejre. Derfor kommer alle A- og B-chancer med på V5-kuponen.

A-chancer: 3-1 B-chancer: 6-10-4-2-7-9 C-chancer: 8-5

3 Felix Trøjborg. Gik et super løb på derby søndagen i sin forrige start. Den endte udvendigt på den førende Fromajacktoaking, men med 500-600 meter til mål pressede den sig til spidsen, og trods heste som Funny Boy og Fireblade kom tæt, så forsvarede den sig flot hjem til sejr. Men i sin kriteriumsprøve var den ikke som bedst på dagen. Efter 600 meter af løbet endte den udvendigt på den førende Fossa. Tabte stilen og travet rundt sidste sving og galopperede på vej ind på opløbet. Felix Trøjborg kunne have valgt deltagelse i hovedløbet, men man har klogeligt valgte denne her klart lettere konkurrence. Skal på den baggrund være et klart vindertip i dette løb.

1 Fewofakind. Som søster til Eenymeenyminymoe og Awesome Annie m.fl. er der helt sikkert høje forventninger til Fewofakind. Vandt en flot sejr på derbyfredagen trods et udvendigt løb på Fay S M, hvor den ind på opløbet sagde farvel til feltet. Præcis den samme recept blev brugt en uge senere på Jægersro, hvor sejren var mindst lige så flot som på Lunden. I sin hoppeprøve endte den igen udvendigt på den førende Finest Aveve. Trods det hårde løb gav den sig først midt på opløbet, og var en længde efter Fiore på femtepladsen. Kan næppe være med i spidskampen, og ender derfor et stykke nede i feltet undervejs.

6 Fromajacktoaking. I sin forrige start på derby søndagen tog den spidsen fra start, men fik et hårdt tryk af Felix Trøjborg undervejs. Måtte slippe spidsen med 500-600 meter til målstregen, men holdt farten ok frem til de sidste 100 meter, hvor den mistede et par placeringer. I sin kriteriumsprøve kørte Birger Jørgensen et mere defensivt løb, og endte nede i fjerde par indvendigt. Sikkert fordi man har satset mere på dette her løb. Afsluttede pænt de sidste 300 meter af løbet, og er helt sikkert gået frem med dette løb i kroppen. Det er også et plus, at den ikke brugte nogle unødige kræfter, som kan komme den til gavn i dette løb. Tidligt V5 kryds.

10 Fasten Daugbjerg. Har endnu ikke sejret i sine otte starter, men i sin forrige start på Lunden mødte den også den umulige at slå Gann du Saptel. Der fik den et perfekt løb i andet par udvendigt, og den viste klart bedst fart af resten af feltet i opløbet til en andenplads. I sin forrige start i Skive kunne den trods et godt løb i andet par udvendigt ikke slå den spidskørte Flintstone. I sin kriteriumsprøve fik den et løb i andet par udvendigt. Fik aldrig helt frit løb i slutfasen, så en godkendt præstation i en hårdere konkurrence. Steen Juul har fået genvalg i sulkyen, og er måske manden der giver Fasten Daubjerg sin første sejr?

4 Florida Flamingo. For tre starter siden i Billund burde den efter et løb i føring, havde holdt den hjem til en sejr for at præstationen var helt godkendt. Men omvendt kom Ferrari Bork også i en rigtig god afslutning i opløbet. Men sejren kom i starten efter i et lidt billigt løb i Århus, hvor den kunne sejre efter et løb i spidsen hele vejen rundt. I sin kriteriumsprøve synes jeg det negative resultat lyver lidt. Den var ude i en hastig åbning, men endte nede i tredje par indvendigt. Kom perfekt ud i andet spor med 500 meter til mål. Men sad kort efter fast bag Felix, og trods en fin afslutning kunne den ikke nå frem til en præmie. Et løb i spidsen kan godt give et positivt resultat, og er bestemt et V5 kryds værd.

2 Flintstone. Vandt en spidssejr i sin forrige start i Skive. Kunne tidligt overtage spidsen, og derfra styrede den løbet hele vejen hjem til en sikker sejr for Fasten Daubjerg. I sin kriteriumsprøve endte den efterhånden i tredje par indvendigt. I opløbet fik den aldrig frit løb, og på den baggrund var den præmieløse start en helt godkendt præstation. Er rimelig starthurtig, og Flintstone er sikret sig et løb helt fremme i feltet undervejs, enten i spids eller i ryg bag de førende. Kommer hullet denne gang, så kan den bruge sine kræfter fra sin sidste start til at speede frem til sejr i dette løb.

7 Fang Gu Bakkely. Er havnet langt ude på vingen, og derfor er Fang Gu Bakkely også seedet længere nede end den måske burde. Men den har endnu ikke overbevist på sine tider, hvor de fleste af modstanderne løber et helt sekund eller mere hurtige end Fang Gu Bakkely. Man skal se bort fra det negative resultat for tre starter siden, da Fang Gu Bakkely undervejs i løbet tabte en sko, og galopperede kort efter. I sin forrige start på Lunden havde jeg undervurderet Fang Gu Bakkely, da den kunne vinde sit løb uden problemer efter spids hele vejen rundt. I sin kriteriumsprøve endte den undervejs i fjerde par indvendigt. Hullet kom på bestilling i opløbet, og Fang Gu Bakkely speedede stærkt frem til en fjerdeplads. Kan indeholde yderligere udvikling, og der er helt sikkert en god V5 værdi på Fang Gu Bakkely i spillet.

9 Fætter Filur. Kommer mest på V5 bonen på sin præstation i sin kriteriumsprøve. Der gik den store dele af løbet udvendigt på den førende Frank Jr Bounce. Trods femtepladsen så holdt den farten ok i opløbet. Fra startspor ni er den rimelig sikker på ikke at ende i dødens spor. Er den gået frem med sidste løb i kroppen er den ikke uden chance i løbet. I sin forrige start i Ålborg kunne den vinde et lidt billigt løb. Dog kunne den sikkert holde en hest som Cadiz, som dog var belastet med 20 meters tillæg bag sig i opløbet. 8 Faststone har tjent klart flest penge i løbet. Men den har haft det svært i denne her sæsons hoppeløb. Og nu møder den drengene, og har fået startspor otte. Så derfor bliver den måske lidt seedet som en ”C-chance”.



V5-2 / 4. løb

Denne Liga 3 finale har samlet lutter topheste, og seks heste finder vej til min V5 kupon i et utroligt spillevenligt løb, hvor flere af de bedste heste har trukket dårlige startspor.

A-chancer: 10-9-5-8-6-1 B-chancer: 3-4-7 C-chancer: 2

10 Macro Star. 8-årige Marco Star har ikke mange starter bag sig, da den har været sat tilbage med lange skadespauser. Men det sidste års tid har det kørt i olie for Macro Star, hvor den har tjent 200.000 kroner på 11 måneder. Er en stærk type, som kan gå både fra spids, udvendig position og fra ryg. Har vundet 34% af sine starter, og jeg giver den vindertippet trods startspor ti bag bilen. I sin forrige start på Fyn havde den spor syv fra start, og endte efterhånden udvendigt på den førende Chap A P. Denne blev sikkert knækket midt på opløbet, og kunne vinde en stensikker sejr. I sin sidste start fik den et perfekt løb i andet par udvendigt. Angreb rundt sidste sving, men stilen var ikke helt optimal, og galoppen kom ikke uventet. Men mon ikke Team Westergaard har fået det rettet til denne Liga finale? Åbent løb, som kræver en bred gardering.

9 Dream Kåsgård. Kommer med tre sejre i træk, og burde vel på den baggrund vindertippes. Men Macro Stars store styrke blev afgørende til fordel for Macro Star. For tre starter siden vandt den trods en lang rejse udvendigt på den førende Carozzo. Starten efter på derbysøndagen fik den et nyt hårdt løb udvendigt på den førende Don Cash, men alligevel havde den ikke problemer med at knække denne midt på opløbet til en sikker sejr. Tredje sejr i træk kom i dens sidste start på Jægersro. Det lykkedes Flemming Jensen at svare sit inderspor op og holde spidsen. Styrede løbet totalt der fremme i spidsen, og i opløbet blev Global Warrior sikkert afvist i kampen om sejren. Dream Kåsgård er en stærk type, og med dens form i mente, så er Flemming Jensen sikkert ikke bange for et nyt udvendigt løb. Topchance.

5 Charlie Game. Er måske den af favoritterne, som har fået det bedste startspor. Og det bliver spændende, at se hvordan Bent Svendsen vil gribe det an taktisk som ”sporvinder”. For Charlie Game har ikke i mine øjne gået sine bedste løb fra spids. Den ønsker sig mest et hårdt udgangstempo undervejs, og så kan de speede mange ned til sidst. I sin forrige start i Århus var den anden bag den umulige Leading Tile. På den sidste langside kom den i et mægtigt speedryk, men kunne ikke nå frem til Leading Tile. Men en klart godkendt præstation. For en uge siden vandt den en ret så imponerede sejr i Århus, hvor den fik skalpen på Leading Tile denne gang. Dog fik denne hårdt tryk undervejs af C You Again. Charlie Game fik et perfekt løb i tredje par udvendigt, og ind på opløbet fik den for alvor farten op, så sejren blev rimelig sikker. Andet/tredje par udvendigt undervejs, så bliver den ikke sjov for de forreste heste de sidste 300 meter af løbet.

8 Unstoppable. Vandt to ret så imponerede sejre, på Fyn d. 7. august og derefter på derbylørdagen, hvor den vandt begge stayerløb efter nogle vilde speedryk de sidste 500-600 meter af begge løb. Begge løb gav ret overlegne sejre, og derfor var den stor favorit i sin sidste start i Billund. René Kjær kørte til fra start, og endte hurtigt fremme i spidsen. Bestemte tempoet derefter, men viste tidligt i opløbet, at den ikke var som bedst på dagen. Så derfor kunne Magic Heart vinde på de sidste meter af løbet trods en lang rejse udvendigt på Unstoppable. Det var måske speedrykket fra start, som fældede den på dagen. Jeg forventer den anderledes bedre i dette løb, og er trods startspor otte et tidligt kryds på V5 bonen. Det er også René Kjærs valgte køretur på dagen. Kunne sikkert også have valgt Chap A P og Charlie Game.

6 Rexine. Efter tre svenske starter i træk, hvor den har leveret toptider og gode præstationer, så vandt den sidste start på Fyn. Der tog den resolut spidsen fra start i en hastig åbning. Fik lov til at dæmpe de første 1000 meter til 16 fart, og derfor havde den heller ikke problemer med at vinde løbet foran Elephant og Nightinggale Jaycee. Rexine har en sejrsprocent på 52%, og med en ung kometkusk i sulkyen skal den absolut regnes med vinderchance i dette her løb.

1 Chap A P. Kommer med på V5 bonnen på yderste mandat. Chap A P er lynhurtig fra start, og kan den svare spidsen op, så vokser den en par klasser i denne position. Dog skal man lægge mærke til, at hvis man ser bort fra en sejr på Lunden i januar måned, så har den taget resten af årets sejre i mere enkel konkurrence på Falster i små felter. Dog har den leveret flotte præstationer og tider i disse løb. I sin sidste start på Fyn var den anden bag Macro Star. Der var den ude på sprint, hvor den svarede sit startspor ét op, og sad i spidsen frem til 100 meter fra mål, hvor den måtte se Macro Star gå forbi. Men leverede en klart godkendt præstation. Køres af Jürgen Sjunnesson som har kørt helt fanstatisk i en længere periode, og han er generelt understreget i V spillene på Lunden med sine gode køreture.

B gruppen med 3 Nightinggale Jaycee, 4Henbianca Boko og 7 Cody S skal normalt regnes med vinderchance, når de løber i et normalt klasseløb. Og de er alle på deres bedste dage ikke væk fra triorækken med et optimalt løb undervejs. Men modstanden er utrolig hård, og en triochance er det normalt det maksimale på dagen trods gode startspor for de to førstnævnte.


V5-3 / 5. løb

Et Liga - løb, hvor Slide So Easy ikke taber. Derfor bliver den også min første blanke på dagen i V5-spillet.

A-chancer: 2 B-chancer: 1-4-6-8-5 C-chancer: 3-7

2 Slide So Easy. Danmarks absolut bedste hest de sidste mange sæsonener er så klart Slide So Easy, og hverken spillerne eller travpublikummet behøver den store præsensation af Slide So Easy, som altid er topaktuel i de danske væddeløb, hvor den deltager i. I sin forrige start på derbysøndagen sad den 1200 meter af løbet udvendigt på den førende Viking d'Hermes. Trods det hårde løb kunne den holde hjem til sejren. Med til historien hører dog også, at Ids Boko som var først over målstregen blev disket for trængning i opløbet. I sin sidste start på Halmstad var den ude på en umulig opgave med startspor 12, og kom aldrig ind i løbet fra en indvendig position langt nede i feltet. Så se bare bort fra denne start. Slide So Easy fører dette Liga 1 løb hele vejen rundt.

1 Photo Lavec. Er normalt hårdeste konkurrent til Slide So Easy om sejren i dette løb. I sin forrige start på derbysøndagen fik den et perfekt løb i tredje par udvendigt. Angreb i tredje spor med 600 meter til mål, og efter en lang rejse i tredje spor, og blev ydermere udsat for en trængning i opløbet af Ids Boko. Så på den baggrund var fjerdepladsen klart godkendt. Vandt sin sidste start i Århus, hvor konkurrenterne kørte løbet ned i halsen på Photo Lavec. Tempoet var utroligt højt undervejs, og med perfekt trækhjælp fra Commit Boom Bay i slutfasen, så var der absolut ingen tvivl om sejren. Startspor et kan være en smule tricky, men mon ikke Nicklas Korfitsen løser dette? Han har pt. en meget imponerende sejrsprocent på 24.

4 Commit Boom Bay. “Jernhoppen” Commit Boom Bay tager duellen op med de hårde drenge. Og i mine øjne kan den tidligere hoppederbyvinder fra 2018 sagtens være med i dette selskab. Commit Boom Bay er lynhurtig fra start, og lykkedes det Steen Juul at kile sig ind i ryg på den sandsynlige spidshest Slide So Easy, så er den en stor triochance. I sin forrige start var den anden bag sin tidligere staldkammerat Carna Sensei. Det blev afgørende for nederlaget, at Carna Sensei vandt spidskampen. I sin sidste start i Århus var den ikke med i spidskampen. Men endte nede i tredje par udvendigt. Angreb i tredje spor på vej ind i sidste sving i høj fart. Trak næsten Photo Lavec frem til sejr, og var meget tæt på staldkammeraten Bvlgari Peak. Flot præstation efter et løb, hvor den også viste at den kan gå et godt løb bagfra i hård konkurrence.

6 Bandit Brick. Har Jeppe Juel arbejdet hårdt på at få tilbage på toppen igen efter en længere skadespause i fjor, og et genoptræningsophold hos Gitte Madsen i Billund. Bandit Brick har gjort det pænt med to sejre, som dog begge er taget i meget små felter. I sin forrige start i Billund var der kun fire heste til start, hvor den førte hele løbet rundt. Blev dog noget presset af Rocky P H de sidste 50 meter men holdt hjem til sejr. I sin sidste start på Jægersro fik den et løb i fjerde par udvendigt. Angreb i tredje spor med 500 meter til mål, men holdt mest farten, og tog ikke mange meter ind i den hastige afslutning. Bliver seedet over Dumbo fra et bedre startspor, men triochance er det mest optimale på dagen.

8 Dumbo. Trak nitten med startspor otte i dette Liga 1 løb. Den er selvfølgelig ikke chanceløs, da klassen er høj på den tidligere derbyvinder. Har i sæsonens fire starter leveret et flot indtryk og gode indsatser. I sin forrige start på derby søndagen sad den undervejs som en af de sidste heste i feltet i femte par indvendigt. Det løste sig perfekt med positionerne undervejs, og fik hullet på bestilling rundt sidste sving. Og på en flot afslutning i opløbet kunne den tage en flot tredjeplads. I sin sidste start var den ude i DM for 5- årige hingste/vallakker. Der var den anden til Dortmund, hvor den løb det meste af løbet forrest i andet spor. Derfor kunne Dumbo heller ikke for alvor true spidskørte Dortmund, men var dog klart godkendt. Stemmer det bedre med positionerne undervejs i dette løb, så kan Dumbo sagtens være anden/tredje bag Slide So Easy.

5 Thunder Peak. Er lidt svær at chancevurdere i dette her løb. Forlod Steen Juuls træning i coronapausen, hvor den var i absolut topform. Men det blev aldrig den store succes at skifte Thunder Peak til Thomas Uhrberg. Derfor har ejeren og opdrætteren taget den hjem, og har trænet den selv i en måneds tid. Er en bedre hest end sin resultatrække, og har gået gode løb for Ken Ecce tidligere.

V5-4 / 6. løb

Denne Liga 4-finale er et rigtig godt spilleløb, hvor jeg håber de fem valgte heste er nok. Flere heste kan trænge sig på kuponen.

A-chancer: 4-6-8-10-3 B-chancer: 11-7-1-2-9-12 C-chancer: 5

4 Draco. Har en vild sejrsrække med 11 sejre i 18 starter. Men det er fire starter siden den sidst har vundet et løb. På derbysøndagen galopperede den stort fra start, men efter en helt vild ophentning kunne den tage en flot andenplads bag Darlington. Starten efter på Färjestad banen i Sverige sad den undervejs langt tilbage i feltet. Men med 1200 meter til mål satte Jorma Kontio sig ud i tredje spor, hvor den sad resten af løbet. Så der var en grund til de negative resultater i dette løb. I sin sidste start i Ålborg var den fra startspor otte ude i hård spidsduel med Epos Østervang. Krøb ned i ryg på denne efter 700 meter. Hullet kom midt på opløbet, men Draco kunne akkurat ikke speede frem til sejr, så den måtte nøjes med en andenplads bag Shaggy Millpond. Draco har fået tre hårde løb i træk. Så med et mere almindeligt løb undervejs, så er det klart feltets største vinderchance.

6 Dario Sotto. Denne herlige hest har tjent færrest penge i feltet, men på kapaciteten er den mindst på højde med alle andre i feltet. Den har desværre været sat tilbage af to alvorlige skader. Men den har gået to topløb på de lange distancer efter den er kommet tilbage til væddeløbene. Dario Sotto gjorde sit comeback på Fyens Væddeløbsbane d. 13 september, hvor den var flot anden i løbet trods en løbspause på seks måneder. Manglede løbet i kroppen til at kunne true vinderen af Alvin C G om sejren, men Ken Ecce fik kørt et godt opbyggende løb på Dario Sotto. I sin sidste start på Lunden for 16 dage siden var den mindst lige så god. Det blev umuligt, at vinde da spidshesten Hunter Dragon kunne løb 16.0 på de 2500 meter snorestart. Endte efterhånden i andet par udvendigt, og forsøgte at true vinderen Hunter Dragon rundt sidste sving, men det blev hurtigt opgivet, og kørte efter at forsvare sin andenplads, og gemme kræfterne til dette her løb. Vil være gået yderligere frem med de to starter i kroppen, og den skal absolut med på V5 bonen.

8 Come On Party. Vandt for tre starter siden en flot sejr i Odense. Kunne efter en hastig åbning overtage spidsen efter 500 meter af løbet. Derfra var der aldrig tvivl om sejren på nogen måde. Derefter på Åby gik den et superløb, hvor den galopperede i første sving, hvor den var sat af i tredje spor. Men leverede en rigtig god ophentning, og trods tredje spor de sidste 700 meter, så holdt den farten stærkt til en fjerdeplads. Hvis sejren på Fyn var flot, så var sejren i dens sidste start samme sted ikke mindre imponerende. Sad undervejs i en lang ryg i andet par udvendigt, hvor Zadok Font og Eddie The Eagle var stukket af der fremme. Fik hårde spor de sidste 500 meter af løbet, men Flemming Jensen sad bomstille i opløbet og havde ingen problemer med at vinde. En V5 bon uden Flemming Jensen på de store væddeløbsdage i Danmark overlever næppe længe, og derfor skal Come On Party selvfølgelig med på bonen trods et nyt startspor otte.

10 Explosive Peak. Galopperede tidligt i løbet i et 4-års på derbysøndagen. Men har efterfølgende gået to stærke løb i Billund som begge har givet sikre sejre. Første gang vandt den fra andet par udvendigt. Angreb meget tidligt med 900 meter til mål, og satte sig udvendigt på den førende Djohndjohn. Og efter en rigtig god opløbsduel kunne Explosive Peak sikkert de sidste 100 meter veksle en god indsats til sejr. I sin sidste start kunne Explosive Peak tidligt overtage spidsen efter 500 meter løb. I opløbet kom Express Bork meget tæt på, men Steen Juul fik den vækket igen, og på klassehestens maner forsvarede den sig hjem i mål. Explosive Peak nåede ikke at tjene så mange penge i årgangsløbene. Men jeg forventer, at det kommer den til gode, når den starter i klassen i de kommende sæsoner. Det er som om, at den endelig viser sit fulde potentiale.

3 Denimcowboy. Har en fin resultatrække i denne her sæson, hvor den har en sejrsprocent på 50%. I sin forrige start kørte Michelle Mønster et meget offensivt løb fra startspor otte. Endte udvendigt på den førende Bravur Torkdahl. Kunne ikke true denne om sejren, men den gik alligevel et godt løb på tredjepladsen. Denimcowboy var i sin sidste start ude i DM for 5-årige hingste/vallakker i Århus. Endte i tredje par indvendigt. Hang fast bag en lidt træt D J O´kay i opløbet, og løb over målstregen med kræfter sparet. Er lynhurtig fra start, og burde være sikret løb fremme i feltet undervejs. Rammer Knud Mønster spidsen, så er den bestemt et kryds værd på V5 bonen. Og jeg forventer ikke kusken venter på nogen i spidskampen.

B-gruppen indeholder heste som alle dage i ugen normalt skal regnes med fremtrædende chancer, når de starter i deres almindelige klasseløb. Men feltet og konkurrencen er stenhård, og normalt skal disse heste i første omgang søge den sidste trioplacering. 11 Darlington havde med første række været med på mit V5 forslag. Men fra startspor 11 er den kun en god triochance i mine øjne. Hussein Kassir tog fusen på spillerne og konkurrenterne på derbysøndagen ved at drøne til spids fra startspor otte. Trods tempoet var højt undervejs, så havde den ikke problemer med at holde hjem til sejr. I sin sidste start på Solvalla endte den efterhånden perfekt fremme i andet par udvendigt. Angreb tidligt i tredje spor, og efter en længere rejse der mistede den travet i opløbet, og galopperede en mindre præmie væk. 7 Copain d'Amerique havde længe samlet sammen til en sejr, som kom i dens sidste start på Lunden. Efter at havde siddet i fjerde indvendigt undervejs, og perfekt andet par udvendigt på den sidste langside, så kunne Axel Jacobsen vente med at sætte stødet ind midt på opløbet, og på en uhyggelig slutspeed blev sejren mere sikker end afstanden viste på målfotoet. 1 Urgent Face er måske den mest uheldige hest i Danmark eftersom den ikke har vundet løb endnu i denne her sæson trods mange gode indsatser. Gik et superløb på derbylørdagen i stayerløbet med tredjepladsen. Starten efter galopperede den kort efter starten, men leverede en flot ophentning. I sin sidste start på Fyn var den ude i et forkørt sprinterløb. Endte i tredje par udvendigt på afstand af Eddie The Eagle og Zadok Font. Havde lidt svært med at veksle tempo rundt sidste sving, men med god trækhjælp fra vinderen Come On Party kunne den tage en andenplads på en ny god afslutning. Sejren må snart komme, men mere sandsynligt i mere enkel konkurrence. 2 Dandit er Axel Jacobsens valgte køretur. Sikkert fordi at den til tider kan have lidt aktionsproblemer i opløbet, når farten for alvor kommer op i slutfasen. 9 Diadem virker ikke i samme hysteriske form, som for nogle starter siden i sommers. Men det er stadigvæk en tophoppe i god form. I sin sidste start på Falster fik den et tungt udvendigt løb. I opløbet blev den noget bremset, da spidshesten Baronessen brød et spor ud. Diadem havde muligvis gået forbi denne i opløbet, hvis dette ikke var sket. 12 D J O´kay Thomas Bonde må ærgre sig over dette startspor. Den er selvfølgelig god nok til, at kunne tage en god præmie trods sporet. Men det kræver nok et løb uden trafikproblemer undervejs. Var i sin sidste start ude i DM for 5-årige hingste/vallakker. Efter en hidsig spidsduel måtte den nøjes med at sidde i ryggen på den førende Dortmund. Holdt farten rimeligt okay i opløbet med tanke på den hårde indledning. Fælles for alle de nævnte heste i denne her blok, er at man sagtens kan argumentere for, at de har fortjent en plads på V5 bonen. Men det bliver hurtigt en dyr bon med mange af disse heste på kuponen.



V5-5 / 7. løb

Fascination bliver min anden blanke i V5-spillet. Taber ikke et normalt afviklet løb.

A-chancer: 3 B-chancer: 1-2-11-5-4-9-8-7 C-chancer: 6-10-12

3 Fascination. Vinderen af Dansk Hoppekriterium 2020 bliver Fascination, hvor det kun er løbsuheld eller sygdom, som normalt kan fælde den på dagen. Fascination er en overhest opdrættet af den franske topopdrætter Jean Pierre Dobois. Har vundet Jydsk 3-års hoppe GP, og har på Solvalla løbet en 11 tid i sin forrige start. Der tog den spids i en hastig åbning med 13 fart i de første 1000 meter. Havde medfavoritten Balsamine Font siddende i ryg, og i opløbet forsvandt de to heste væk fra feltet, hvor Balsamine Font vandt med en længde. I sin hoppeprøve kørte Fascination sit eget løb i spidsen, og vandt en helt enkelt sejr. Respekten fra resten af feltet må være så stor, at ingen vil forsøge at true den undervejs og køre efter en optimal placering bag Fascination.

1 Fiore. Er en hest jeg har holdt et ekstra godt øje siden den vandt sine tre første starter i vinters på de svenske baner Jægersro og Åby. Derefter fulgte en sommer, hvor Fiore var ramt af sygdom som satte den lidt tilbage. Men havde efterfølgende trænet godt, og startede igen på Fyn d. 13. september efter 3.5 måneds løbspause. Men ifølge Ken Ecce leverede Fiore ikke en præstation på fjerdepladsen, som Fiore havde vist i træningen. Derfor var Ken Ecce heller ikke særligt optimistisk før starten af dens hoppeprøve. Men disse ord gjorde Fiore til skamme efter en fantomafslutning, da hullet kom på bestilling rundt sidste sving. En præstation, som gør Fiore til hårdeste konkurrent til Fascination i kampen om sejren, hvis det løser sig fra startspor et bag bilen.

2 Frontrunner Shadow. Efter sin sejr i sin hoppeprøve er Frontrunner Shadow kommet en smule fra baghjul til denne i finale. Har dog tidligere på sæsonen blandet andet vundet en hoppeprøve i Jydsk 3-års GP. Birger Jørgensen gav Frontrunner Shadow et fint løb i andet par udvendigt. Da tempoet hele tiden blev holdt oppe, da kunne den via et angreb i tredje spor ind på opløbet, køre vinde en sikker sejr. Med til historien hører, at løbet blev kørt ned i halsen på den, men det giver jo et perfekt startspor to i dette løb. Og på den baggrund skal den regnes tidligt i dette løb. Er ikke spidsaktuel i dette løb.

11 Fly High Shadow. Er absolut en af årgangs bedste hopper, og har taget seks sejrer i 15 starter. Var ret uheldig med løbsafviklen i sin hoppeprøve i sin sidste start. Endte udvendigt på den førende Friday, og Flemming Jensen havde ikke nogen interesse i at slippe til storfavoritten. Trykkede for alvor på den sidste langside, og var med i afgørelsen af løbet frem til de sidste 100 meter af løbet. Måtte nøjes med en tredjeplads på den konto, og er derfor endt med startspor elleve bag bilen. Jeg vil alligevel advare imod at tvilling, plads og triospillerne glemmer den i deres spil til løbet. Fly High Shadow bliver jo ikke en dårligere hest af et enkelt uheldigt løb.

5 Finest Aveve. Har gået to super gode løb i træk, og kunne sagtens have fortjent en sejr i mindst en af starterne. Begge løb har været efter spids i et friskt tempo undervejs. I sin forrige start på Fyn var den kort slået af Jane Hall, som det bestemt ikke er nogen skam at tabe til. I sin kriteriumsprøve fik den tryk af Fewofakind i flere omgange, og derfor var det ikke nogen skam, at den ikke på de sidste meter af løbet kunne svare en rygkørt Fiore. Finest Aveve bliver utroligt spændende at følge med svenske topkusk Jürgen Sjunnesson, som er god til at få marginalerne over på sin side. Kan sagtens være en god pladschance trods hård konkurrence.

4 Friday. Har Flemming Jensen haft i træning siden kort efter derbyweekenden. Og Friday leverede et klart godkendt løb i deres debut sammen i hoppeprøven. Friday kunne tidligt overtage spidsen på den første langside. Fik tryk i flere omgange af Fly High Shadow, og på den baggrund var andenpladsen af Frontrunner Shadow klart godkendt. Friday vil helt sikkert være forbedret til denne start med det positive løb, og er bestemt en god triochance i dette her løb.

9 Flower Dust har gjort det flot i sine syv starter, hvor den har fem top2 placeringer i de starter. I sin forrige start var den ude i et 3-års hoppeløb, hvor Bent Svendsen kørte et meget defensivt løb. Viste dog en god afslutning da hullet kom i slutfasen af løbet. I sin hoppeprøve endte den i tredje par indvendigt, men med en omgang til mål satte den sig udvendigt på den førende Fascination, og tog derfra en stensikker andenplads i løbet. Den topafstammede Flower Dust ligner en hest, som rummer yderlige udvikling, og startspor ni bag bilen behøver ikke at være den store ulempe med starthurtige heste foran sig.

8 Flora. Har ikke rigtigt fuldt op på sin flotte 2-års sæson i fjor, hvor den blandet andet vandt Jydsk 2-årigs GP i sin kun anden start, og den var anden bag Fossa i Dansk Opdrætningsløb. I år har den måtte nøjes med tre andenpladser. Dog er de i to tilfælde taget bag Fly High Shadow og en enkelt bag Fascination. Havde også en lidt uheldig hoppeprøve, hvor den var endte i ryg på den førende Friday. Sad en smule fast i opløbet. Det kostede et godt startspor i finalen, og søger nok i første omgang nok mest en god præmie.

7 Fox On The Run. Er en af de heste i feltet, som har tjent flest penge i løbet, men hun stabler ikke sejre på samlebånd trods høj klasse. Vandt for tre starter siden et lidt billigt 3-års hoppeløb på Fyn. Starten efter Lunden var den ude i et lignede løb på derbylørdagen. Dog mødte den bedre heste i form af Jane Hall og Eye On The Hill. Hang fint med fra andet par indvendigt bag de to favoritter. I sin hoppeprøve tog den spidsen fra dagens startspor, men slap tidligt denne til Finest Aveve. Sad uheldigt lidt fast bag denne i opløbet, og løb over målstregen med kræfter sparet. Kan sagtens gøre min seedning til skamme, men jeg ser den slet ikke kunne true de bedste heste i feltet.

Steffen Møllergård
Statistik: Spillet 11.723 kr. Vundet 11.489 kr. TBP 98%. Hitrate 17/56
Live