V5-analyse til Bornholm lørdag d. 19. oktober

Udarbejdet af Kim Hansen.

Statistik: Spillet 7.244 kr. Vundet 6.941 kr. TBP 95,8%. Hitrate 6/24.



Printvenlig version



V5-FORSLAG

V5-1: 2-4-1-5-8

V5-2: 2-4-6-3

V5-3: 12-6-4-5-3

V5-4: 8-5

V5-5: 7-1

Kr. 400



V5-1 / 3. LØB

En vanskelig V5-omgang indledes med et åbent opgør for klassen under 40.000. Lykkes det Stefan Lind-Holm at bringe Jaguar Star til spids kort efter start, tror jeg det er vinderen af løbet. Jeg har dog valgt at gardere med Best Of Magic der senest vandt fra dødens, og Dream Winner der var knebent slået til andenpladsen senest. De sidste krydser går til den nykårede treårsmester Eternity La Marc og Faith Hornline der er perfekt inde i løbet.

A-chancer: 2-4-1-5-8 B-chancer: 7-6-3 C-chancer:

2 Jaguar Star var hurtigt ude af volten, og trods 20 meters tillæg sad ekvipagen i spids allerede efter 300 meters kørsel i banedebuten den 3/9. Dirigerede løbet i spids, og vandt enkelt foran Drews Caviar og Bad As Elkær. Blev taget roligt fra start og sad i fjerde par udvendigt den 12/10. Angreb i tredje spor med ca. 800 meter til mål, og stred godt hele vejen, men måtte nøjes med fjerdepladsen bag Capana Østervang, Dream Winner og Brad Peak i nævnte rækkefølge. Lykkes det Stefan Lind-Holm at få Jaguar Star fejlfrit fra start, tror jeg ekvipagen fører fra start til mål, men der er en galoprisiko når startbilen slipper feltet.

4 Best Of Magic havnede i dødens fra spor fem den 28/9. Travede samtlige 2160 meter i dødens, og var en tapper tredje efter spidskørte Bruce Shadow og vinderhullets Werard Top ll. Best Of Magic sad på ny i dødens samtlige 1820 meter den 5/10. Nedkæmpede den førende Betel Nordal, og sejrede foran Winther og Bellwood, efter en stærk præstation. Det kan endnu engang blive et løb i dødens, men ekvipagen demonstrerede senest, at dette ikke nødvendigvis er en hindring for at gå til tops.

1 Dream Winner sad i vinderhullet i ryg på Betel Nordal den 5/10. Fik aldrig hullet, og gik over mål med kræfter i behold som fjerde bag Best Of Magic, Winther og Bellwood. Sad som sidste hest indtil der manglede ca. 800 meter af løbet den 12/10, hvor ekvipagen gik med Jaguar Star i tredjespors angreb. Ud i fjerde spor i opløbet, og var kun knebent slået til andenpladsen af Capana Østervang. Er sikret inderbaneløb, og kommer hullet i tide, har Dream Winner demonstreret form der rækker langt i dette felt.

5 Eternity La Marc direkte til spids fra spor tre den 10/9, men kunne ikke svare Disney da denne angreb efter 600 meters kørsel. Godkendt anden på afstand af Disney men foran Dream Winner. I treårsmesterskabet den 28/9 blev det til vinderhullet efter en start hvor fire ud af syv deltagere galopperede fra start. Perfekt ud til angreb i opløbet og kneben vinder før længe førende Blackbird S og Evolution On Track. Er hurtig fra start, men kan næppe tage en længde på en fejlfri Jaguar Star. Viste ved sejren senest, at hun også kan vinde fra vinderhullet.

8 Faith Hornline blev sat af i tredjespor i første sving den 18/8. Forceret frem i dødens på Brad Pitt på første langside og nedkæmpede denne i opløbet og sejrede sikkert foran Coco Collection. Satte omkring 50 meter til i starten den 28/9. Løb op til feltet og blev direkte forceret frem i tredje spor, men var forståelig træt med 5oo meter til mål, i et løb vundet af Bruce Shadow foran Werard Top ll. Stærk hoppe, der i en fejlfri udgave har fart og styrke til at udfordre favoritterne i dette felt.



V5-2 / 4. LØB

I anden afdeling kan spidsen meget vel blive afgørende og jeg tror kampen står mellem Woody Simoni og Smokie Day der begge skal krydses, Baunely’s Diamant er feltets mest kapacitetsfyldte hest, men spor seks kan blive en fælde. Sidste hest der skal med på kuponen er Coco Collection, der fra spor tre kan få et optimalt løb i andet par udvendigt.

A-chancer: 2-4-6-3 B-chance: 8-9-5 C-chancer: 1-10-7

2 Woody Simoni drønede direkte til spids fra spor tre den 16/7. Førte hele løbet indtil kort før mål, hvor den i dødens liggende Corner Tiki gik forbi til kneben sejr. Tredjepladsen til Cerosso. Var spillet til favorit fra spor to den 18/8, hvor det blev til galop i første sving i en hård spidsduel med Brad Pitt. Woody Simoni står uden sejr i 2019, og resultatrækken indikerer ikke, at han skal være førstevalget i dette løb, men ekvipagen trives i spids, og med perfekt startspor kan det blive spids og slut.

Smokie Day udfordrede Watergate i en hård spidsduel den 5/10, hvor det var lige ved at lykkedes at tage en længde på den indvendige Watergate, inden John Gommans søgte til vinderhullet. Fik hullet i opløbssvinget, hvor ekvipagen så sejrsaktuel ud, da det blev til en ødelæggende galop p.g.a hesten trådte sig og derved mistede en forsko. Det var min. andenpladsen der forduftede ved galoppen. I vinderhullet på Watergate den 12/10, men havde svært ved at holde ryggen i det opskruede tempo hvor Timberlake pressede tempoet op i dødens. Holdt flot hjem til tredjepladsen bag Timberlake og Watergate men foran Alfred Silk. Smokie Day kan åbne fra start, men får vanskeligt ved at tage en længde på Woody Simoni, og det ligner et løb i vinderhullet, hvorfra ekvipagen kan blive farlig.

Baunely’s Diamant gled til føring efter ca. en omgangs kørsel den 17/9, og afviste både den i dødens siddende Alfred Silk og tredjespors angribende Fledder Greenwood. Skulle den 28/9 forsøge at lukke hullet på ca. 60 meter til den førende Timberlake, der havde forladt de øvrige i løbets indledning. Lige som det så ud til at lykkedes efter ca. 2400 meters kørsel, slap kræfterne op og Baunely’s Diamant måtte se flere konkurrenter gå forbi i det 3000 meter lange løb, der blev vundet af Timberlake før Cleo Gammelsbæk. Baunely’s Diamant besidder stor kapacitet, og lykkes det John Mikkelsen at liste hesten ud i andet spor tidligt i løbet, må det være et godt bud på sejren.

3 Coco Collection var hurtig fra start trods spor ni, og ramte andet par udvendigt den 10/9. Til angreb efter 800 meters kørsel, og direkte i spids. Trak tyve meter fri af feltet på sidste langside, men bremsede de sidste hundrede meter, og klarede akkurat at holde angribende Billgate fra livet. Galopperede i første sving den 5/10, og havnede i fjerde par udvendigt. Med Comet Elkær i tredjespors angreb med omgang til mål, og godkendt tredje bag spidskørte Watergate og Bruce Shadow. Tager næppe spids, men får et løb med fremme i feltet, og er en af flere der kan vinde i en åben V5 afdeling.

8 Comet Elkær kunne ikke holde udvendige Sladdie fra livet i startmomentet den 28/9 og blev placeret i vinderhullet. Angrebspladsen kom som på bestilling ved indgangen til opløbet, da den i dødens siddende Billgate galopperede. Gik sikkert forbi den førende, og sejrede foran Sladdie og Bellwood. Sad det meste af løbet i andet par udvendigt i ryg på Strong Shadow i ungdomsløb den 12/10. I angreb i tredje spor i opløbet og gik forbi de to førende, men blev på de sidste meter overspurtet af Daniella, men godkendt anden før Strong Shadow. Trives bedst når han sidder med fremme, og sporet i anden række nedsætter sejrschancerne.



V5-3 / 5. LØB

I tredje afdeling har de to forhåndsfavoritter Cerosso og Timberlake fået startspor tolv og seks, hvilket åbner løbet op, og jeg har valgt at gardere med tre kapable heste fra første række. Global Tinghøj var flot tredje på en upassende distance senest og Baltic Baunely galopperede en sejr bort i opløbssvinget. Endeligt har jeg fundet plads til Galya Fortuna der her har mulighed for at sidde med fremme undervejs.

A-chancer: 12-6-4-5-3 B-chancer: 2-7-1 C-chancer: 11-10-9-8

12 Cerosso er aspirant til titlen som årets sejrshest på Bornholm, men det kræver en sejr i dagens start. Cerosso blev sat af i tredje spor første sving rundt den 5/10, inden det lykkes at komme frem i dødens på Corner Tiki. Fik en umotiveret galop efter ca. 700 meters kørsel, og blev endnu engang forceret frem i dødens, hvorfra han nedkæmpede førende Corner Tiki i opløbet. Blev placeret i dødens på Toxido den 12/10. Toxido og Kenn Christoffersen stak med et par længder i sidste sving, men Cerosso nærmede sig, og nåede akkurat ikke frem til den sejrende Toxido. Uden galop har Cerosso kapacitet til at løbe helt frem i dette felt, og bliver trods sporet i tredje række, førstevalget i en åben V5 afdeling.

6 Timberlake står med tre sejre på stribe, men er hæmmet af spor seks. Strøg direkte til spids den 28/9, hvor ekvipagen en overgang var ca. 60 meter fri af et jagende felt. Vandt sikkert stayerløbet, selvom Cleo Gammelsbæk og Galya Fortuna nåede op og fik kontakt i opløbet. Blev kørt offensivt fra spor ti den 12/10, og tilbragte de første 300 meter i tredje spor, inden ekvipagen nåede frem i dødens på førende Watergate. Pressede på i dødens, og nåede til spids efter 1200 meters kørsel. Vandt enkelt foran Watergate og Smokie Day efter en flot præstation. Lykkes det Susanne Munk at komme fri af inderbanen, har ekvipagen på ny vinderchance.

4 Global Tinghøj blev sat af i tredje spor første sving rundt den 3/9, hvorefter han havnede i dødens på Reduc. Efter en hård duel med Reduc gled Global Tinghøj til spids efter ca. 800 meters kørsel. Selvom skridtene blev kortere i opløbet, vandt Global Tinghøj sikkert med 1½ længde foran Reduc og Sabber Klinteby. Sad perfekt i andet par udvendigt i ryg på Cerosso den 12/10. Blev forsøgt i tredjesporsangreb i opløbet, men kunne ikke for alvor tage meter på vindende Toxido og Cerosso, men godkendt tredje. Kan åbne fra start, og såfremt Mads Petersen ønsker det, bliver det med Global Tinghøj i spids. Er tidligere blevet meget hidsig, når han er blevet fyret af fra start, og risikoen er at han ikke holder hele vejen hjem.

5 Baltic Baunely sad den 7/8 i fjerde par indvendigt, og fik først hullet ved indgangen til opløbet. Afsluttede fint til tredjepladsen på afstand af vindende Try My Chief og Billgate. Galopperede i første sving den 12/10 og satte mange meter til. Op til feltet og ud i tredjespors angreb med ca. 800 meter til mål. Gik en imponerende sidste langside, og var ved at koble grebet i tredje spor, da det blev til en ny galop i opløbssvinget. Er havnet yderst på vingen, og kan risikere at skulle bakke fra start, men lykkes det Tom Olsen at finde en position i andet eller tredje par udvendigt, har ekvipagen kapacitet til at gøre op om sejren.

3 Galya Fortuna var hurtig fra start i voltestart fra spor et, men kunne ikke svare lynstarteren Raul Epice den 16/7. Frem i dødens efter en omgangs kørsel, og pressede sig til spids med en omgang til mål. Sejrede overlegent foran Strong Shadow og Streetwice. Sad i tredje par udvendigt i ryg på Global Tinghøj den 12/10. Sås aldrig med chance og hang mest med i et løb vundet af Toxido foran Cerosso og Global Tinghøj. I kuskekommentarerne melder John Gommans offensivt ud, og lykkes det at bringe den sensible hoppe til spids, tror jeg ekvipagen kan føre fra start til mål, men der er galoprisiko fra start.



V5-4 / 6. LØB

Fjerde afdeling ligner et nyt opgør mellem de to halvbrødre og sejrsheste Waterjet og Jetset Onion. I det seneste møde mellem de to trak Jetset Onion det længste strå, efter at Waterjet havde ført undervejs. Er det tid for revanche?

A-chancer: 8-5-3-4 B-chancer: 9-1-6-10-11 C-chancer: 7-2

8 Jetset Onion ligner et godt bud på årets sejrshest på Borrnholm. Jetset Onion gav prøver på sin starthurtighed den 28/9, hvor han fra spor et afviste Sky Line i en direkte spidsduel. Styrede sidenhen begivenhederne, og vandt enkelt foran Igor Times og Speedy Globe. Havnede i andet par udvendigt fra spor 5 den 5/10, der blev vekslet til tredje par udvendigt efter ca. 800 meters kørsel. Med i tredjesporsangreb på sidste langside, og ud i fjerdespor i opløbet, hvor han i en hastig afslutning akkurat nåede forbi førende Waterjet. Jetset Onion havnede i dødens på Kils Titan den 12/10, og travede i dødens, indtil ekvipagen pressede sig til spids ved indgangen til opløbssviget. Forlod konkurrenterne og sejrede enkelt i toptiden 16,8 for de 1600 meter. Er favorit til at tage sæsonens niende sejr på hjemmebanen, og som Jetset Onion var gående for en uge siden, er det svært at se hesten slået.

5 Waterjet måtte trave i tredje spor gennem første sving inden han havnede i dødens på Von Gladiator den 28/9. Travede hele løbet i dødens, og var alligevel i stand til at stride sig forbi Von Gladiator i opløbet til en kneben sejr. Direkte til spids fra spor et i en hastig åbning den 5/10. Førte helte løbet, men blev fanget på selve målstregen af en hastigt afsluttende Jetset Onion. Er hurtig fra start, men kan næppe tage en længde på Roxy Trio, og det ligner et løb i dødens, hvorfra ekvipagen tidligere har sejret.

3 Strong Shadow blev placeret i femte par indvendigt og skiftet til fjerde par udvendigt med 1200 meter til mål den 17/9. I tredjespors angreb med 700 meter til mål, og stred hele vejen til andenpladsen bag Igor Times men foran Waterjet. Frem i dødens på Verdi efter 400 meters kørsel trods fyrre meters tillæg den 12/10. Gik samtlige 2100 meter i dødens, og knækkede den førende i omløbet, men måtte se sig henvist til tredjepladsen af Daniella og Comet Elkær, der havde siddet i hhv tredje- og andet par udvendigt. Har for første gang i lang tid fået første række, og kan havne i ynglings positionen andet par udvendigt, hvorfra ekvipagen kan byde favoritterne op til kamp.

4 Roxi Trio direkte til spids fra spor et den10/9 hvor Shadow Tinghøj pressede på i dødens. Roxi Trio måtte strække våben med 100 meter til mål, men holdt tredjepladsen bag Shadow Tinghøj og den i andet par siddende Jetset Onion der løb dødt løb. Roxi Trio førte en anonym tilværelse indtil der manglede ca. 800 meter i montestart den17/9. Havde med omgang til mål ca. 40 meter op til den førende Rie Østervang, men havde kontakt på vej ind i opløbet, og sejrede sikkert foran Rie Østervang og Goal Tooma. Lynstarter der sidder i spids kort efter start. Fører længe og lykkes det Frank Mikkelsen at dæmpe tempoet undervejs, så kan ekvipagen overraske.

9 Igor Times sad i vinderhullet bag Jetset Onion den 28/9. Ud til angreb i tredje spor i opløbet, og sikker anden bag Jetset Onion, men før Speedy Globe og Strong Shadow. Blev placeret i vinderhullet bag førende Waterjet den 5/10. Fik aldrig angrebsplads, og gik over mål med kræfter i behold som tredje efter Jetset Onion og Waterjet. Har formen på top, og kan med det rigtige løb byde favoritterne op til kamp.



V5-5 / 7. løb

V5 afsluttes med et løb for hurtigste klasse hvor jeg har valgt at krydse to heste. Fortune Boko der sejrede let fra dødens i sidste uge og Streetwise der vil føre længe. Er der råd og ønsker man at gardere er den bornholmske mester Solon et oplagt kryds, men spor ni trækker ned. Wega Vang var senest en flot anden til Fortune Boko, og er denne gang begunstiget af startplads i første række.

A-chancer: 7-1-9-5 B-chancer: 4 C-chancer: 2-8-6-3

7 Fortune Boko blev taget roligt fra start den 3/9, men blev midtvejs i løbet sendt frem i dødens, hvorfra han nemt nedkæmpede den spidskørte Fernandinho B R, og afviste en godt afsluttende Hazard Sund. Fortune Boko blev placeret i dødens på Streetwice den 12/10, hvor ekvipagen intensiverede presset over den sidste omgang, for at gå til en enkelt sejr foran Wega Vang og Streetwise. Her ligner det en placering i tredje par udvendigt, hvorfra Kim Hjort tidligt i løbet kører frem for at sætte sit præg på løbet. Viste ved sejren senest, at han med det rigtige løb kan besejre dagens modstandere.

1 Streetwise var overraskende hurtig fra start den 28/9, hvor det enkelt lykkes at afvise lynstarteren Any Given Monday i spidskampen. Gik et topløb i spids, og vandt sikkert før vinderhullets Any Given Monday og den i dødens liggende Solon. Strøg overraskende til spids fra spor fem den 12/10, hvor Fortune Boko hurtigt kom frem og pressede på i dødens. Måtte slippe Fortune Boko og Wega Vang forbi i opløbet, men var godkendt som tredje. Lynhurtig fra start og kan føre længe. Lykkes det Simone Mikkelsen at dæmpe tempoet undervejs, kan sejren fra den 28/9 gentages.

9 Solon har ikke gjort meget forket i indeværende sæson, hvor det er blevet til seks sejre i blot elleve starter. Solon kom perfekt ud i andet par udvendigt fra spor seks den 28/9. Måtte frem i dødens med ca. 1000 meter til mål da Zeb Lie Star takkede af. Formåede aldrig at gå i nærkamp med vindende Streetwise. Knebent henvist til tredjepladsen af Any Given Monday. Kunne ikke svare udvendige Streetwise i spidskampen den 12/10, og blev placeret i vinderhullet. Fik aldrig hullet, og gik over mål med kræfter i behold som femte. Løbet blev vundet af Fortune Boko foran Wega Vang. Solon har bevist, at han altid skal regnes i hurtigklasseopgør på Bornholm, og med det rigtige rygløb løber ekvipagen på ny med vinderchance.

5 Wega Vang vandt sæsonens hidtil eneste sejr i et supersprint opgør over 1000 meter den 10/9. Kunne ved den lejlighed ikke tage spids fra Sky Line, og sad i vinderhullet de første 400 meter. Ud i dødens med omgang til mål, og sejrede sikkert foran Any Given Monday og Sky Line. Wega Vang sad i andet par udvendigt i ryg på den senere vinder Fortune Boko den 12/10. Gik forbi den længe førende Streetwise i opløbet, og var sikker anden efter Fortune Buko. Har fordel af første række, og lykkes det Lars-Erik Kaas at bringe Wega Vang til spids, så bliver ekvipagen sejrsaktuel.

4 Cleo Gammelsbæk stod med fyrre meters tillæg på stayerdistancen den 28/9. Sad og lunede sig bagerst i feltet de første 1800 meter, hvorefter hoppen blev sendt frem som femte i feltet, der jagede udbryderen Timberlake. Helt frem til førende Timberlake og Galya Fortuna i opløbssvinget, og mere end godkendt anden bag Timberlake men foran Galya Fortuna. Cleo Gammelsbæk sad som sidste hest, da angrebet i tredjespor blev sat ind med ca. 900 meter til mål den 5/10. Gik i tredje spor de sidste 900 meter og var godkendt fjerde ikke langt efter Jetset Onion, Waterjet og Igor Times. Kan fra første række få et optimalt løb i andet par udvendigt, hvorfra ekvipagen kæmper med om sejren.