V5-analyse til Billund fredag d. 27. december

Udarbejdet af Steffen Møllergård.

Statistik: Spillet 8046kr. Vundet 7694 kr. TBP 95,63%. Hitrate 14/40



Printvenlig version



V5-forslag. (reservehest i parentes)

V5-1: 1-2-6-4-3-5-7 (alle)

V5-2: 3-10 (1)

V5-3: 1-7-3 (2)

V5-4: 1 Casino Royal. (8)

V5-5: 4-1-6-2-8 (9)

Pris: 210 kroner. (210 rækker)



V5-1/2 løb. 1900 Meter. Autostart.

Åbent nulklasseløb, hvor jeg vælger at trykke på ”alle knappen”. Diamond Dust E M viste klar fremgang i sin sidste start og den gives vindertippet.

Chancevurdering:

A-chancer: 1-2-6 B-chancer: 4-3 C-chancer: 5-7

1 Diamond Dust E M. Den sejrede i et noget billigt løb i lørdags i Århus. Med mange galopperende heste i løbet kunne den fra sit tillæg ende perfekt i andet par udvendigt kort efter starten. Ind i sidste sving kunne den overtage spidsen, og den holdt hjem til en fin sejr i 22,9 1820 snorestart på en noget tung bane. Derved fulgte den flot op på fremgangen i de to forrige starter, hvor den leverede fine afslutninger efter gode rygløb. Jeg så den selv live i Århus i lørdags, og den virker meget stabil og travsikker. Banen var meget ringe på dagen, men det påvirkede ikke Diamond Dust E M. På sin stabilitet gives den vindertippet i et åbent nulklasseløb.

2 Doubletrouble T T. Den har gjort tre starter, hvor den gradvist er blevet bedre. I sin debut tog Thomas Bonde en meget rolig start fra det svære startspor otte i volten. Sad som sidste heste undervejs, og afsluttede pænt de sidste 400 meter på lang afstand af heste som Eddie The Eagle og Emtelle La Marc. I sin anden start var den ude på sprint, og efter en lang start leverede den igen en pæn afslutning langt efter vinderen Eddie The Eagle. I sin sidste start sad den i tredje par indvendigt langt efter den førende Enzo Flame. Med 500 meter til mål gik den ude i andet spor, og forsøgte et angreb. Men Enzo Flame forsvandt væk til en stensikker sejr. Synes også at Doubletrouble T T mest holdt farten i opløbet, da var det også afgjort at andenpladsen var maksimalt udbytte. Virker ikke specielt starthurtig, men set ude fra rækværket, så har Thomas Bonde ønsket at køre nogle opbyggende og lærerige løb med Doubletrouble T T de første starter. Den virker snart moden til sin første sejr, og den kommer afgjort på V5 kuponen.

6 Dokajo Vindbjerg. Galopperede direkte ind i første sving i sin sidste start. Men leverede en fornem ophentning før kræfterne ebbede ud ind på opløbet. I sin forrige start sad den indvendigt fra start, men ramte perfekt andet par udvendigt med en omgang til mål. Ind på opløbet kom den for alvor op i fart, og den kom meget tæt på Exciting Lady i mål efter et stærk afslutning. I starter som gav to tredjepladser levererede den også pæne afslutninger. Kommer efter to måneders løbspause, og formen er selvfølgelig ikke helt i zenit, men det er heller ikke nødvendigt for at vinde dette løb. Tidligt kryds på V5 kuponen.

4 Escape G K. Den vandt dens debut meget kort foran staldkammeraten Edea G K. Escape G K kunne overtage spidsen i et meget anstrengt trav med en omgang til mål. Men kunne akkurat holde hjem til en kneben sejr. Derefter har den i de sidste tre starter hoppet meget kort efter starten, og travet har efterfølgende ikke stemt rigtigt for Escape G K. Leverede sidst en fin ophentning, men en ny galop i slutfasen ødelagde alle chancer for en præmie. Løbets store spørgsmålstegn. Kommer efter seks ugers løbspause, og er sandsynligvis frisket op til denne her start. Kommer med på V5 kuponen selvom den skal være markant forbedret i travet før den er vinderaktuel i dette løb.

3 C'est La Vie Faust. Den havde ikke vist det store i de første fem starter udover en pæn starthurtighed. Men jeg synes den var forbedret i sin sidste start i Århus, hvor den let tog spidsen. Den fik tryk i omgange af først Diaz Frisco og med en omgang til mål af en af dagens modstandere Elmar Shadow. Den havde ikke en chance i slutfasen imod favoritten All Business Bi, men den holdt pænt ved med tanke på det hårde løb den fik. Mest en pladschance men rammer den spidsen igen, så har den måske løbet sig så meget i form, at den kan holde hele vejen hjem til mål.

Jeg tror ikke på den helt store vinderchance til hverken 5 Elmar Shadow og 7 Domino Victory i dette løb, men det koster ikke alverden at komme dem på kuponen. Løbet indeholder heller ikke den store klasse, så det er ikke overkill at lukke V5 afdelingen, da det er et lille felt. Plus ikke mindst Elmar Shadow som også viste en forbedret form i sidste start, da den trykkede hårdt på C'est La Vie Faust den sidste omgang.


V5-2/3 løb. 1900 Meter. Autostart.

Eddie The Eagle tror jeg stenhårdt på vinder dette løb, men når Team World Wide Trot sender en ny hest til start, så siger historikken at man skal regne den som en vinderchance. Derfor doubler jeg V5 forslaget.

Chancevurdering:

A-chancer: 3-10 B-chancer: 1-2-9-6 C-chancer: 4-7-5-8

3 Eddie The Eagle. Tre starter har givet to sejre efter forskellige oplæg. I sin debut tog den fra starten spidsen, og efter en klar føring hele vejen kunne den vinde en stensikker sejr foran Emtelle La Marc. Starten efter også på Fyn var den ude på sprint. Fra anden række bag startbilen kom den perfekt frem i andet par udvendigt. Med 700 meter til mål angreb den stærkt, og forsvandt væk fra feltet til en overlegen sejr på en toptid i sin kun anden start. Jeg synes klart, at man som spiller skal glemme den sidste start. Eddie The Eagle viste allerede i opvarmningen, at den havde problemer med den betonhårde bane. Tog i et par skridt let spidsen fra start, men tabte kort efter travet. Og galoppen kom slet ikke uventet. Her forventer jeg en ny sejr fra et godt startspor. Kan være en smule frisk fra start, så mon ikke Michael Lønborg kører til spids fra start, og derfra styrer løbet hjem til en sikker sejr. Stor vinderchance.

10 L'amour. Når Team World Wide Trot sender ny ukendt hest til start, så skal spillerne have alle antenner ude. Det ender nemlig ret tit med sejr, så derfor doubler jeg også forslaget med L'amour. Den tyske hoppe har startet i Holland, hvor den har fin fart efter sin præmiesum i Danmark. I sin sidste start var den meget hurtig fra start og tog let spidsen. Slap denne på første langside. Den havde problemer med tempoet i slutfasen, så den endte uden udenfor præmierækken. I sin forrige start leverede den en pæn afslutning i et stort felt med 15 heste til start. For tre starter siden tog den let spidsen, og den holdt farten pænt til en tredjeplads. Den er selvfølgelig ikke let at sætte ind i den danske konkurrence. Men Frank Kjelde køber ikke mange nitter, så L'amour skal bestemt regnes tidligt i dette løb. Og jeg tør ikke at undvære den på mit V5 forslag.

1 Dumill. Den seeder jeg over blandt andet Deceni Langborg på dens stabilitet. Decini Langborg indeholder helt klart bedre fart, men jeg vil hellere have en stabil reservehest på mit V5 forslag fremfor en, hvor der er en stor galoprisiko. Dumill er mest ”pladshest”, hvor den heller ikke har vundet i tolv starter. Men den er pænt hurtig fra start, og den er fra startspor ét sikret et løb fremme i feltet undervejs. I sin sidste start på Fyn afsluttede den pænt på afstand af Honor efter et indvendigt løb undervejs, hvor den kom perfekt ud rundt sidste sving. På sin stabilitet skal den seedes tidligt i dette her løb.

2 Deceni Langborg. Den vandt sin debut for 18 starter siden. Derefter har den vist sig meget ustabil, og kan umotiveret galoppere når som helst undervejs. Den var fejlfri i sin sidste Billund start for fire starter siden. Men viste ikke den store fart, men blev også kørt 100% på sikkerhed hele løbet. Stalden vurderer den fejlfrit at kunne løbe en 16 tid. Jeg tvivler dog meget på, at den er fejlfri i løbet med dens historik i mente. Derfor tager jeg den ikke med på min V5 kupon. Men klart at det er en hest man frygter sammen med Dollars And Cents, når de ikke er på kuponen.

9 Eddie Brogård. Den har ikke vundet i syv starter, men den tog da tre andenpladser i træk i sommers. Men den har vel ikke løbet 100 procent ud endnu. I sin sidste start efter tre måneders løbspause galopperede den direkte fra start trods før den har vist sig meget stabil i sine tidligere starter. I sin forrige start endte den i dødens spor og var meget træt i slutfasen af løbet. Fra anden række bag startbilen ser jeg kun Eddie Brogård som en triochance, og jeg tænker at Marc Bæk vil køre et opbyggende løb med Eddie Brogård.

6 Dollars And Cents. Den har i 21 starter kun tjent knap 17.000 kroner, men den har virkeligt også hoppet mange penge væk denne Love You hoppe. Den indeholder høj fart, men den er meget svær, at få fejlfrit rundt. Med kun fem fejlfrie løb i sine starter, så har den givet ejerne og de forskellige kuske grå hår i hovedet. I sin sidste start galopperede den i en trang situation med 900 meter til mål. I sin forrige start gik den et ok løb, hvor den kom ud i andet spor med 900 meter til mål. René Kjær kørte først rigtigt midt på opløbet, og viste fint fart de sidste 150 meter. Dollars And Cents vil altid på sin fart være en vinderchance. Men så snart den kommer op i fart, skal korrigeres eller den bliver presset det mindste, så er der en stor galoprisiko for denne. Derfor finder den ikke vej til mit V5 forslag. Men en farlig outsider er den bestemt.

4 Alanya, 7 Diamant Tinghøj, 5 Diva Faust og 8 Bloody Mary viser ikke den store form, og de søger alle en præmie i dette løb.



V5-3/4 løb. 1900 Meter. Autostart.

Tre heste virker på mig som de største vinderchancer i løbet. Får Preben Kjærsgård sæsonens første sejr?

Chancevurdering:

A-chancer: 1-7-3 B-chancer: 2-9-10-8 C-chancer: 4-6-5

1 Zoom Vise L. Endte for første gang i syv DK starter uden for triorækken. Det var nu sandsynligvis ikke hestens skyld. Banen i Ålborg var betonhård, og mange heste på dagen havde problemer med den. Så den galopperede direkte fra starten af. Fik derefter et arbejde nede i feltet. I sin forrige start kunne den vinde løbet trods en galop midt på den sidste langside. Men selvom den satte mere end 20 meter til, så kunne den alligevel vinde en kneben sejr foran Dollar Esterel og Ebay Holmsminde. For tre starter siden var den anden bag den ”umulige” Estrella Sisa. Møder den hårdeste modstand til dato, men til gengæld har den fået et perfekt startspor, så den bør under alle omstændigheder være sikret et løb fremme i feltet undervejs, hvis den ikke kan tage spidsen fra start. Den gives vindertippet på dens startspor og viste topform.

7 Dante Brogård. Den leverede flere flotte præstationer i første halvdel af sæsonen med blandt andet tre sejre. Den blev forsøgt i en derbyprøve, hvor konkurrencen var for hård. I Consolationsløbet sad den nede i fjerde par indvendigt, og da den fik hullet rundt sidste sving, så spurtede den flot frem til en fjerdeplads. Starten efter i Århus skuffede den som stor favorit trods et perfekt løb i andet par udvendigt undervejs. I GC 4-års Consolationsløbet i Billund d. 13. oktober kunne den efter en indvendig rejse tage andenpladsen i sidste skridt fra Djohndjohn. I sin sidste start fik den et fint løb i tredje par udvendigt. Dante Brogård angreb med 500-600 meter til mål, men rundt sidste sving hoppede den en topplacering væk. Så selvom om de sidste fem starter er noget kedelige i resultatrækken, så har den vist bedre form end dette. Er den mest kapacitet fulde hest i feltet. Men den gives ikke vindertippet, da den er havnet langt ude på vingen fra start.

3 Livi Nixon H M. Den vandt på derbyfredagen på en 13 tid foran Dynamic Dancer. Derefter havde den fem lidt blandende resultater, hvor den dog også har manglet lidt racingluck. Dog gik den et fint løb i sin sidste start på Lunden, hvor den var tredje bag Macro Star og C C's Easy Lady. Med en omgang til mål endte den perfekt i andet par udvendigt. Selvom den ikke kunne gå forbi de to forreste heste, så leverede den en forbedret indsats. Synes her at Live Nixon H M skal regnes tidligt i dette løb, og den kan sagtens give Preben Kjærsgård sæsonens første sejr. Er dog ikke så hurtig fra start, men havner den undervejs i andet/tredje par udvendigt indtil opløbet, så speeder den forbi mange til slut. Ikke mindst hvis der bliver tempo på fra start.

2 Buzz Løgstrup havde flere starter tæt på hinanden i oktober/november måned med flere flotte resultater, som blandt andet gav en andenplads bag Bobbi Khan fra startspor 12. I sin sidste start var den ude i et amatørløb i Ålborg, hvor den fra 40 meters tillæg kunne overtage spidsen med en omgang til mål. Måtte tidligt se Donato Hyrdehøj og Amazone Shadow gå forbi sig, men den holdt farten stærkt til slut og forsvarede sin tredjeplads fint. Bliver ofte budt ret hårde løb, og det koster tit placeringer, når afgørelsen skal falde til sidst i løbet. Men den virker i absolut topform, og er en farlig outsider i dette her løb. Kommer efter moden overvejelse ikke med på V5 kuponen, men den er bestemt en god triochance i løbet.

9 Alltherightmoves. Vandt for tre starter siden et svagt besat amatørløb i Århus. Men Alltherightmoves gik et flot løb med en omgang udvendigt på den førende hest. Knækkede denne med 600 meter til mål, og forsvandt væk til en overlegen sejr. Starten efter blev den disket for en episode for trængning med en omgang til mål. Men gik en fin præstation efter en god afslutning i opløbet. I sin sidste start sad den sad i tredje par indvendigt, og sad fast med kræfter sparet indtil midt på opløbet. Trak den på tværs med nåede ikke for alvor at få den op i fart før det var for sent. Kent Friborg regner den med vinderchance i løbet. Jeg synes dog først, at Alltherightmoves trænger sig for alvor på V5 kuponen, hvis man ønsker at gardere dette løb bredt.

10 Campari D. Resultatrækken ser noget kedelig ud. Men den er en bedre hest end den viste form. Har i flere starter vist stærke afslutninger efter rygløb, hvor den har siddet et stykke tilbage i feltet undervejs. I sin sidste start sad den hurtigt nede i fjerde par indvendigt. Kom ud i andet spor på sidste langside, men fik aldrig frit løb i slutfasen, og den endte som første hest udenfor pengene. I sin forrige start tog den lidt uventet spidsen, og slap på den første langside spidsen til Come On Party. Var træt ind på opløbet, og endte som en af de sidste heste i mål. Den er rigtigt godt inde i dette her løb på sin præmiesum, og med Henrik Lønborg som ny kusk, så viser den måske lidt mere vilje. Må ikke glemmes på triobonnerne, men den er sandsynligvis ikke noget for vinderspillerne.

8 Bacardi. Forsøgte på spidsen i sin sidste start i Århus. Men den endte udvendigt på den førende Epoque. Trods det hårde løb lignede det, at en trioplads skulle være stensikker. Men enten glemte kusken at gøre arbejdet færdigt eller var den helt tom i mål. For den stoppede noget op midt på opløbet. I sin sidste start galopperede den kort efter starten ind i første sving. For tre starter siden viste den en fin afslutning efter slalomkørsel i opløbet. Fin form men det er ikke en udpræget vinderhest, og den skal vel være tilfreds med en præmie med startsporet helt ude på vingen.

4 Aslan Siem den bliver måske lidt uretfærdigt seedet som en ”c-chance” i dette løb. Den gik fint for René Kjær i sin sidste start, hvor den længe hang ude i tredje spor, og sådan et løb blev selvfølgelig alt for hårdt. Køres af en urutineret kusk, som dog kørte et fint løb i dens forrige start, hvor den sad i tredje par indvendigt fra start, og senere kom den ud i andet par udvendigt og tog en flot tredjeplads.

6 Bjørn G. Er en stærk type, som har choksejret i sommers for Søren Johansson i Skive. Men der er meget langt imellem de gode præstationer, og den søger en præmie i dette løb trods Kasper K. Andersen før har tryllet med sådan en type hest. Det samme gælder for 5 Airborn M, som stiller til start efter en lang løbspause siden januar måned. Det er også mere end to år siden, at den har været i trioen. I første omgang søger den sandsynligvis et løb ved kanten, og et løb i kroppen.



V5-4/5 løb. 1900 Meter. Autostart.

Jeg blanker Casino Royal, da den har et langt bedre startspor endte de værste konkurrenter i løbet. Det ligner her spids og slut. Herligt comeback til Torden.

Chancevurdering:

A-chancer: 1 B-chancer: 8-7-9-3-5-2 C-chancer: 6-4

1 Casino Royal. Er en hest som jeg har fuldt tæt siden starten af dens karriere. Det er en typisk frontrunner, som kæmper som en dæmon i spidsen ikke mindst, hvis den bliver en smule ilter i den position. Ikke mindst sejren på derbysøndagen var imponerende. Starten efter på Fyn kørte René Feltheim for langsomt undervejs, og han fik den aldrig vækket igen. Så den blev speedbesejret af Do It Mingus. I dens forrige start var den ude i en liga finale, hvor den var godkendt anden bag Billi Time. Glem bare dens sidste start, hvor den kom tilbage efter sletning fra en start pga. af feber. Den endte fra startspor otte nede i femte par udvendigt. Fra en position som sidste hest gik den med 800 meter til mål ud i tredje spor, og det blev en alt for hård rejse til at den kunne få med udfaldet at gøre. Her sidder Casino Royal i spids fra start ude af første sving, og derfra ser jeg den ikke slået, hvis kusken holder den vågen hele vejen rundt. Min klare blanke i dagens V5 spil.

8 Chap A P. Den ”sejrede” i sidste start på Lunden, men da den ikke havde holdt sin bane i opløbet, så blev den deklasseret til andenpladsen. Men det positive i starten var, at den viste at den kan andet end at vinde løb fra spids, hvor den normalt vokser en klasse i den position. De forrige starter fortæller om to spidssejre i enkel konkurrence og en offday i starten på Falster, hvor den ikke var som bedst. Chap A P er i denne her start endt helt ude på vingen, og René Kjærs taktiske valg i løbet kan blive afgørende for slutresultatet. Den er normalt uden chance for spidsen her, og ender den som sidste hest nede i feltet bliver det sandsynligvis for svært at løbe med helt frem til sejr. Men dens sidste start var så positiv, at jeg ser den som værste modbud til Casino Royal.

7 Torden. Den kommer til start efter en lang løbspause siden juni måned. Træneren Troels Anderson plejer dog altid at have den klar direkte til start, når den stiller til start efter en løbspause. Han melder også om en god grundform, men den kan mangle løbet i kroppen. Den er langsom fra start, og fra startspor syv ender det sandsynligvis med et løb udvendigt på den førende Casino Royal. Derfra bliver det svært at vinde direkte efter pausen. Men alle dage i ugen skal Torden være en god triochance i dens klasse. Starter ikke så tit pga. et skrøbeligt bentøj, hvilket kun tre starter i år er et synligt bevis på.

9 Can Tab. Den ser jeg som en klart bedre hest end resultatrækken, og det mener de også i stalden, da den har været uheldig med løbsafviklen undervejs de sidste starter. I sin sidste endte nede i fjerde par indvendigt. I slutfasen af løbet sad den uheldigt fast bag flere trætte heste. I sin forrige start, som var en liga finale sad den stor dele af løbet i dødsens spor, og da den på sidste langside gik til inderbanen sad den fast bag en træt Dominique A P. Farlig outsider, som trænger sig på de store V5 bonner. Og mon ikke stalden krydser fingere for noget mere racingluck i dette her løb?

3 Amarone Dry. Efter en længere periode med lidt kedelige resultater, så fik den en fin andenplads for tre starter siden. Efter et løb undervejs i fjerde par indvendigt, så gik Amarone Dry frem udvendigt på den førende Bobbi Khan på den sidste langside. Ind på opløbet lignede det en sejr til Amarone Dry, men den kunne ikke gøre jobbet færdigt, og Bobbi Khan slog kontra og kunne vinde en sikker sejr. I sin forrige start var den flot tredje bag Epic og Leading Tile fra startspor elleve efter løb i fjerde par indvendigt og en fin afslutning i opløbet. I sin sidste start var den ude i en ligafinale, og var der fuldt godkendt femte i den hårde konkurrence. Vinder næppe løbet, men med dens gode form må den ikke glemmes på triobonnerne.

5 Babuszka Simoni. Starthurtig hoppe, som her efter alt og dømme søger et løb i ryg på den førende Casino Royal, og rammer den positionen der, så løber den afgjort med en god pladschance i løbet. I sin sidste start var den ude i et stærkt besat hoppeløb i Skive. Fra startspor syv satsede kusken alt på spidsen, og efter de første 500 meter i 13 tempo, så slap den spidsen. Den hårde indledning på løbet kostede på kræfterne i slutfasen, og den endte udplaceret i løbet. Men er helt sikkert gået frem i form med det løb i kroppen med tre starter bag sig efter sin løbspause. Og jeg forventer, at den får en god vinterkampagne de næste måneder.

2 Sarek. Den vandt sin sidste start på Fyn, som var et monte specialløb. Konkurrencen stiger betragteligt i dette løb, og jeg ser den kun løbe med en lille triochance. Men Sarek er klart på vej op i form, og kommer den i blidere konkurrence de næste starter, så skal man bestemt tage den med i overvejelserne. 6 Sunshine Be gik et ret anonymt løb i lørdags på JVB fra 40 meters tillæg. Har det generelt svært, når den starter i klassen, så løber med kun med en lille præmiechance trods okay form. 4 Amanda B P bliver seedet sidst, da den leder noget efter formen, så den søger en præmie.



V5-5/6 løb. 1900 Meter. Autostart.

Et væddeløb med en bred top og en bred bund. Flere af de bedste heste i feltet kan være ustabile men indeholder skyhøj fart, så jeg anbefaler en bred gardering i løbet.

Chancevurdering:

A-chancer: 4-1-6-2-8 B-chancer: 9-7 C-chancer: 3-11-10-5-12

4 Exciting Lady. Den har startet seks gange i regi Team Mønster, hvor de sammen har en sejrsprocent på 50. Så Exciting Lady har forbedret sig kraftigt i deres træning. I sin forrige start fik den et løb i tredje par udvendigt. Gik en lang rejse i tredje spor, men den kunne alligevel vinde en sikker sejr foran Honor. I sin sidste start havde den en hård duel med Eldorado om sejren trods det kan fik et løb udvendigt på denne mere end en omgang. Jeg synes helt klart, at den skal have vindertippet på sin stabile og gode form. Da de værste modstandere kan være meget ustabile, så kan man evt ”chance” en smule og blanke Exciting Lady i V5 spillet. Men omvendt så viser de andre heste også skyhøj fart, så jeg tager fem heste med på V5 kuponen.

1 Indi Di Quattro. Indledte karrieren med to lette sejrer i enkel konkurrence. Så fik den en løbspause på ti måneder efter den blev slettet pga. halthed. For tre starter siden galopperede den fra start i kamp om spidsen, og trods en flot ophentning ebbede kræfterne forståeligt nok ud i opløbet. I sin forrige start var den anden til den ”umulige” Erik efter et løb i ryg på denne hele vejen rundt. Sidst på Lunden galopperede den direkte da startbilen slap feltet. Er hårdt inde i dette løb, og konkurrencen er skærpet. Så mon ikke Birger Jørgensen søger et indvendigt rygløb. På Billunds lange opløb kommer der sandsynligvis hul, og så har den fart til at speede frem til sejr. Tidligt kryds på V5 kuponen.

6 Alvin C G. Fik sin debut på derbyfredagen, hvor den vandt en imponerende sejr efter spids hele vejen. Derefter har den præsteret en smule ujævnt, hvor den enten har vundet eller galopperet en topplacering væk i slutningen af løbet. Sidst på Lunden galopperede den i et fremstød i tredje spor med 700 meter til mål. I sin forrige start også på Lunden fik den et hårdt løb udvendigt på den førende hest. Men alligevel gik den frem udvendigt til det der lignede en klar sejr ind på opløbet. Men den tabte travet midt på opløbet og galopperede sejren væk. Har fart i overflod, og den viser høj klasse. Og virker mere stabil end den har vist i sig i løb. Fejlfrit er bestemt vinderaktuel, så den skal klart på V5 kuponen.

2 D A D Flamingo. Indeholder skyhøj fart, men den er også en smule ustabil. I sin sidste start var den alene i spidsvolten, og den førte løbet hele vejen rundt til stensikker sejr efter en perfekt pace bedømmelse undervejs fra kusken Gordon Dahl. I sin forrige start kom den i et mægtigt rush med en omgang til mål, men farten var for høj og galoppen kort efter kom ikke uventet. For tre starter siden galopperede den sandsynligvis sejren væk på vej ind i opløbet. Den bliver spændende med Kasper Foget i sulkyen, og er den fejlfri på dagen, så er den sejrsfarlig her i dette løb. Var slettet en tiltænkt start på Fyn d. 13. december pga. hoste.

8 Debbiedoit. Vandt for fem starter siden en overlegen sejr på Åby, hvor den på et snuptag med 500 meter til mål forsvandt væk fra feltet. Derefter har den haft fire negative resultater, hvor den sidste kom i Århus efter en lang løbspause. Fik for Dennis Kristiansen et indvendigt løb, men galopperede umotiveret på vej ind i sidste sving. Den har skyhøj fart, men ”cykler” noget i stilen. Stemmer det på dagen med travet, så kan den uden problemer være med i kampen om sejren. Derfor kommer den med på kuponen selvom den har en dunkel resultatrække og et kedeligt startspor. Marc Bæk udtaler, at han er tilfreds med en præmie i løbet. Men på sin fart og klasse, så synes jeg det er en vinderchance i løbet, hvis den er fejlfri.

9 Envy Secret. Vandt tidligere på året et noget billigt løb i Sverige, som dog gav den knap 22.000 kroner på nakken, og efter de fire første starter havde den tjent knap 35.000 kroner. Så den kom hurtigt op i en hård klasse, hvor der skal præsteres mere for at løbe med helt frem i trioen. Men i sin sidste start på Lunden viste den klar fremgang. Fik et løb i fjerde par indvendigt. Med 600 meter til mål gik den ud i andet spor. Med perfekt trækhjælp fra Ever So Clever kunne den så leverer en stærk afslutning i opløbet til en tredjeplads. Ser den mest som en pladschance, da den skal have serveret løbet en smule for at løbe med frem. Så derfor kommer den ikke med på V5 kuponen trods det, at den er dejlig stabil i modsætning til flere af de ovennævnte heste.

7 Dixie Downs. Har ikke vist det store siden sin 2-års sæson. Har dog vundet et enkelt løb i sommers, hvor den fik et perfekt løb i vinderhullet, og hullet midt på opløbet, så den kunne speede forbi Celebrity Wind på målstregen. I sin sidste start (efter en løbspause på mere end fem måneder) var den ude på en umulig bane i Ålborg og løb i hård konkurrence. Efter et indvendigt løb holdt den mest farten i opløbet. Ser mest Dixie Downs som en præmiechance i dagens konkurrence. Men en del af de ovennævnte heste kan være ustabile, så derfor kan den sagtens dukke op i trioen i dette løb med gode positioner undervejs i løbet.

3 Darling Blåbjerg, 11 Come On Scully, 10 Bellis, 5 Bartho og 12 Fellini Axang er på papiret meget små præmiechancer i dette her løb. Come On Scully gjorde sin første DK-start i starten af december måned på Lunden. Trods et perfekt løb i andet par udvendigt undervejs, så måtte René Kjær tidligt i gang med drivningen med 600 meter til mål. Og bekræftede derved den viste form fra Tyskland. Dog kan den sagtens med tiden forbedre sig jo længere den er i Gitte Madsens træning. Men jeg vil se et positivt løb fra den før jeg kan anbefale den til spillerne.