V5-analyse til Aarhus fredag d. 3. januar

Udarbejdet af Steffen Møllergård.

Statistik: Spillet 8256 kr. Vundet 7694 kr. TBP 93,19%. Hitrate 14/41



Printvenlig version



V5-forslag (reservehest i parentes)

V5-1: 4-1-7-5-6 (3)

V5-2: 2-5-4-8-10 (3)

V5-3: 4 Leading Tile (1)

V5-4: 2 Elegant C N (8)

V5-5: 12-10-1-9-5-2-3 (8)

Pris 175 Kroner. (175 rækker)



V5-1/1 løb. 2300 M. Autostart.

Åbent løb indleder V5 spillet denne dag i Århus. Bred gardering anbefales.

Chancevurdering:

A-chancer: 4-1-7-5-6 B-chancer: 3-2

4 No Soap For You. Havde en flot oktober og november måned, hvor den leverede nogle topløb på Fyn og i Billund. Ikke mindst andenpladsen bag Dynamic Dancer på Fyn og sejren fra startspor tolv i Billund var flotte præstationer. Der levede den til fulde op til staldens ambitioner. Derefter var den ude i en ligafinale i Billund, hvor den længe hang ude i tredje spor, og det kostede selvfølgelig i slutfasen af løbet. I sin forrige start var den ude i et stayerløb på Fyn, hvor den sad langt nede i feltet. Pga. en galopperende hest med 800 meter til mål fik den store trafikproblemer, og feltet brækkede midt over. Så denne start skal man bare se bort fra som spiller. I sin sidste start på Lunden galopperede den umotiveret i et fremstød i tredje spor efter 500 meter af løbet. Så selvom de seneste tre resultater ikke ser overbevisende ud i resultatrækken, så er der en god forklaring på dette. No Soap For You skal helt klart have vindertippet i dette her løb, men da den kan præstere lidt ujævnt, så synes jeg ikke at No Soup For You er noget blankbud. Har klar fordel af de 2300 meter, da der sidder en kæmpe motor i No Soap For You.

1 Drønviktormolar kommer efter en løbspause siden oktober måned. Drønviktormolar er hårdt inde i løbet, men til gengæld har den høj kapacitet i forhold til præmiesum. Drønviktormolar startede sidste sæson med en flot sejr i laveste klasse på 16.5, og selvom den efterfølgende ikke vandt flere løb sidste år, så leverede den flere flotte præstationer. Blandt andet på derbysøndagen, hvor den tog en fin tredjeplads efter et perfekt løb i andet par udvendigt, og var ultratæt på andenpladsen. Kommer med på V5 kuponen på dens store klasse, og i forventning om at træneren John Petersen har den klar til denne her start efter løbspausen.

7 A Leth Life. Choksejrede i sin sidste start efter en længere periode uden de store resultater. Fik et perfekt løb i tredje par indvendigt. Hullet kom på bestilling i sidste sving, og uden problemer kunne A Leth Life speede forbi spidshesten Epoque i løbet. I sin forrige start fik den et perfekt løb i andet par indvendigt i ryg på den førende Do It Mingus. Men den manglede løbet i kroppen efter en løbspause, så den kunne ikke holde ryggen på denne i opløbet. Er havnet lidt langt ude på vingen, men dens seneste præstation var så fin, at jeg ikke tør at undvære den på V5 kuponen. Og slet ikke efter Kent Friborgs flotte dag sidste løbsdag på JVB.

5 Cicero Cæsar startede kun fem gange i fjor, og flugte derved ikke op på sin fine 4-års sæson. Stiller til start efter en løbspause, men Erik Bisgaard plejer at have sine heste klar til start, så derfor regner jeg også Cicero Cæsar som en vinderchance i dette her åbne løb. I sin sidste start i Skive kunne den overtage spidsen i 14 tempo efter 500 meter, og i et tæt opløb kunne den holde hjem til en tredjeplads, hvor den var meget kort slået på de sidste meter af løbet. Jeg seeder den lidt lavt i et lille felt, men regner den helt klart med en fin vinderchance i dette her løb. Det er stærk hest, som er hurtig fra start. Den kan føre dette løb længe – måske helt til målstregen, hvis formen ikke er helt væk efter løbspausen trods de hårde 2300 Århusmeter.

6 Chakita T Hall går altid fine løb i Århus, og havde i sensommeren to fine sejre i træk i netop Århus. I sin sidste start tog den spidsen fra start, men fik et hårdt tryk af Alpha Peak, og var forståeligt nok tidligt træt. I sin forrige start var den ude i en hidsig spidsduel med Vivaldi, og efter 500 meter af løbet svarede den for dette pres med en galop. Den kom dog stærkt tilbage i løbet. Og viste alt vel med formen der. Tager den med på V5 kuponen på yderste mandat, da løbet er så åbent, at jeg ønsker en bred gardering af løbet.

3 Campari D og 2 Bacardi går fine løb, men jeg ser dem ikke løbe med vinderchance i dette her løb. Begge har kun sejret en gang i henholdsvis 43 og 61 starter. Campari D og Bacardi mødte også hinanden ved deres sidste start i Billund, hvor Barcardi afsluttede bedst af i opløbet af de to efter et rygløb. Campari D fik hullet efter et indvendigt løb midt på opløbet, og sluttede pænt af. Begge heste har dog bestemt triochance med rette rygløb undervejs.



V5-2/3 løb. 1800 M. Autostart.

Eleanor Bounce var som forvandlet i sin første start i regi Team Juul. Følger den op på den præstation i skærpet konkurrence?

Chancevurdering:

A-chancer: 2-5-4-8-10 B-chancer: 3 C-chancer: 9-7-1-6

2 Eleanor Bounce. Efter at Eleanor Bounce havde startet seks gange i regi Jens Arne Hansen, hvor den mest har hængt med i sine løb, så var den markant forbedret i sin sidste start, som var den første i Steen Juuls træning. Han har haft den i træning siden den 30. oktober. Den var i den grad gjort klar til den første start i hans træning. Den tog let spidsen ind i første sving, og med perfekt pace bedømmelse undervejs kunne den trække væk til en stensikker og flot sejr. Skal på den præstation helt klart have vindertippet, og det bliver spændende om den er yderligere forbedret til denne her start. I givet fald er det et muligt blankbud i V5 spillet. Jeg vælger at gardere Eleanor Bounce, da den tjente 10.000 kroner i sin sidste start, som gør at den kommer op i ny klasse i dette her løb.

5 Diamond P. Fejlede som en af favoritterne i løbet i sin sidste start i første sving under hårdt tryk fra Veto i spidskampen, som satte en kædereaktion i gang med flere galopperende heste. Og den blev hurtigt disket. Før denne start har den gået nogle godkendte løb, hvor den blandt andet var anden bag Express A P efter et løb i ryg på denne det meste af løbet. Og to gode tredjepladser i Skive og Billund, hvor den fik hårdt pres af heste som Eros Zola og Daisy Cash, hvor den begge gange sad i spids. Jeg synes, at den skal regnes tidligt i dette her løb selvom resultatrækken ikke er helt vild. Så synes jeg alligevel den har gået gode løb.

4 Livi Nectar H M har pludseligt i nogle af de sidste starter optrådt meget ustabilt efter den havde indledt sin karriere meget pænt, og den vandt i sommers en flot sejr i et amatørløb efter spids hele vejen rundt. Men for René Kjær var den markant forbedret i sin forrige start. Tog let spidsen men slap med lidt mere end en omgang til mål spidsen til Honor. Derfra kunne den tage en sikker andenplads på en godkendt præstation. I sin sidste start hoppede den kort efter starten for Ken Ecce, hvor travet ikke så helt rytmisk ud. Kommer på V5 kuponen, da René Kjær har fået genvalg i sulkyen. Lever den op til dens forrige start, så er den vinderaktuel i dette her løb.

8 D A D Flamingo. Den mistede en topplacering i sin sidste start. Den havde næppe slået Indi Di Quattro, men havde sandsynligvis været tæt på denne i mål. Med en omgang til mål endte den perfekt i andet par udvendigt. Den kom med store skridt ind på opløbet, men Kasper Foget kunne ikke køre for fuldt, og galoppen midt på opløbet, med mindst tredjeplads klar, kom ikke uventet. I sin forrige start var den alene i spidsvolten, og den førte løbet hele vejen rundt til stensikker sejr efter en perfekt pace bedømmelse undervejs fra kusken Gordon Dahl. I starterne op til havde den hoppet to sandsynlige sejre væk, hvor den i begge løb viste skyhøj fart. Så det viser alt om en meget farlig outsider, som jeg ikke tør undvære på min V5 kupon, da det ikke er farten den mangler. Vinderchance trods en reel galoprisiko.

10 Diana Winner. Den vandt en overlegen sejr for fire starter siden, hvor den trods tillæg kunne med offensiv kørsel overtage spidsen med en omgang til mål. Starten efter i Billund fik den et indvendigt løb, og løb over mål med alle kræfter sparet. I sin forrige start kørte Knud Mønster igen et meget offensivt løb fra sit tillæg, så selvom den på de sidste meter af løbet måtte tage til takke med en femteplads, så gik den et godkendt løb. I sin sidste start galopperede den ind i første sving, men den leverede en flot ophentning til en tredjeplads, da Knud Mønster fandt plads indvendigt de sidste 400 meter. Startspor 10 er ikke optimalt, men jeg synes at Diana Winner trænger sig på V5 kuponen, ikke mindst hvis den får det helt rigtige rygløb frem til opløbet.

3 Livi No Panic. Den er altid spillet hårdt i totoen, men den har ikke rigtigt vist sig berettet til, da det er lidt en medløber, som ikke har løbet sig helt ud endnu og løber en smule med håndbremsen trukket. Mangler måske lidt vindermentalitet og vilje i slutfasen, når løbene skal afgøres. Forsøges for første gang med en anden kusk end Birger Jørgensen. Mon ikke Morten Juul er opsat på at vise, hvordan man kører Livi No Panic til en fremskudt placering? Jeg ser dog kun Livi No Panic løbe med en mindre triochance i dette løb.

9 Echezeaux var staldskrig i sin forrige start i Århus, men efter et indvendigt løb nede i feltet var den meget langt fra de forreste heste i mål. I sin sidste start galopperede den i første sving sammen med en del andre heste på en bane, som ikke var som bedst på dagen. Den bliver lidt lavt seedet indtil den viser sig i forbedret udgave. 7 Caspian Of Narnia er jo en langt bedre hest end resultaterne, men den viser ikke det store selv i sine fejlfrie løb. Her er den havnet helt ude på vingen, og derfra skal den søge en præmie i første omgang. 1 Livi Nubi og 6 Will Power har intet vist, som gør den aktuel for spillerne her i dette løb.



V5-3/4 løb. 1800 M. Autostart.

Leading Tile skuffede reelt i sin sidste start, men jeg er helt sikker på, at Michael Lønborg ikke starter Leading Tile uden, at han forventer den er frisk igen til en ny god præstation på hjemmebanen.

Chancevurdering:

A-chancer: 4 B-chancer: 1-9-2 C-chancer: 8-3-5-6-7

4 Leading Tile. Skuffede reelt i søndags på Lunden som pænt betroet i totoen, hvor den endte den udenfor præmierække i et stærkt felt. Leading Tile endte fra start i dødens spor, men blev afløst af Cutty Sark til perfekt andet par udvendigt efter 800 meter. Hejste nødsignalet med 500 meter til mål, og endte som en af de sidste heste i mål. I sin forrige start tog den uden problemer, spidsen fra en startraket som Highyield Draviet, og den førte løbet hele vejen hjem til en stensikker sejr. For tre starter siden var den klart godkendt bag Epic i Billund efter en lang løbspause. Michael Lønborg melder ikke til denne her start uden, at en af hans reklameheste er helt frisk igen. Konkurrencen i dette her løb er anderledes lettere, og den er tilbage på hjemmebanen. Så Leading Tile bliver min blanke i dagens V5 spil selvom den som nævnt leverede en skuffende præstation i dens sidste start. Jeg forventer, at Leading Tile tager spidsen fra start, og derfra styrer løbet hjem til en stensikker sejr.

1 Check It Out. Den går altid gode løb i Århus, og jeg ser den klart som værst modbud til Leading Tile. Check It Out er hurtig fra start, men virker klart bedst med en rygløb undervejs. Så jeg er ret sikker på, at Ole Bender går efter at ramme ryggen på Leading Tile, og derved blive trukket hjem til en god trioplacering. For tre starter siden var den anden bag Cutty Sark efter et løb i vinderhullet undervejs. Kom ud i andet spor ind på opløbet, og afsluttede stærkt de sidste 200 meter. Starten efter leverede den en fin afslutning efter at havde siddet langt nede i feltet med 500 meter til mål. I sin sidste start var den ude i stærkt stayerløb på Fyn, hvor den angreb Enjoy The Game med 500 meter til mål, men kræfterne slap op midt på opløbet, og den måtte nøjes med en mindre præmie. Stor triochance fra et perfekt startspor for den.

9 Attack Photo. Lindhardt Jensen har sine heste i fin form, og Attack Photo er altid en fin triochance i dens klasse. Er havnet i anden række, men den er rigtigt godt inde i dette her løb på sin præmiesum. I sin sidste start i Skive var den ude på sprint, hvor den var tredje på afstand af Unstoppable og Henbianca Boko. Efter 300-400 meter kom den frem udvendigt på Unstoppable. Med 400 meter til mål tabte den pusten en smule, og kunne ikke være med i den hastige afslutning på løbet. Men den kæmpede flot og holdt sin position. I sin forrige start lå den i tredje par indvendigt, men løb umotiveret på en galop rundt sidste sving. God triochance ikke mindst, hvis tempoet er højt undervejs.

2 Amarone Dry. Den har gået pæne løb uden at imponere det store i sine løb. Var dog tæt på at slå Bobbi Khan for fire starter siden, og den var godkendt tredje bag Epic og Leading Tile starten efter. I sin sidste start sad den i ryg på den førende Casino Royal. Henrik Lønborg måtte arbejde meget med sin hest rundt sidste sving, og skuffede vel en smule ved, at den mest holdt farten i opløbet. Er normalt bedre end denne præstation. Har en fint startspor, og mon ikke Henrik Lønborg igen søger til kanten, hvor den nok her ender nede i tredje par indvendigt. Derfra skal den være en ok triochance.

8 Atletico er en typisk ”vinterhest” og den går altid sine bedste løb i Århus. Den leder dog pt. en smule efter formen. Men jeg ser dog ikke Atletico helt chanceløs for at ende i trioen med det rigtige rygløb undervejs. I sin sidste start endte den desværre i dødens spor på Lunden, og derfra endte den som en af de sidste heste i mål. 3 Alf Østervang starter for det meste i montéløb for sin ejer og træner Camilla Andersen. De to gange den startede i sulkyløb sidste år var en lille præmie bedste resultat. Den er meget hurtig fra start, og med ”spids Svendsen” i sulkyen, så kan den måske lave ulykker i det taktiske spil? Men en optimalt kørt løb vil være at søge et rygløb, og den bedst mulige præmie i slutfasen af løbet. 5 Algol den hænger mest med til en præmie i dens egen klasse. Det ligner her et løb, hvor en præmie på forhånd vil være godkendt selvom Kent Friborg havde en fantastisk dag sidste løbsdag i Århus med overraskende sejre til Belmondo Simoni og A Leth Life. 6 Curfew viser fin fart og har før gået fine løb i Århus. Men den er meget svær at køre fejlfri, og har galopperet for meget til at man for alvor kan tro på den. I sin sidste start endte den i dødens spor og det hårde løb kostede for meget i slutfasen af løb. 7 Wallander kom tilbage til væddeløbene juleaften efter mere end et års løbspause. Endte i tredje par indvendigt i et lille felt, og ind på opløbet var den meget træt, så den endte sidst i mål. Behøver nok et par løb mere i kroppen før den er aktuel for spillerne igen. Ikke mindst fra startsporet helt uden på vingen.



V5-4/5 løb. 1800 M. Autostart.

Med Eldorado og Belmondo Simoni i anden række bag startbilen, så vælger jeg at blanke Elegant C N, som jeg forventer fører løbet hele vejen rundt.

Chancevurdering:

A-chancer: 2 B-chancer: 8-11-3-5-4-6 C-chancer: 10-12-9-7-1

2 Elegant C N. Efter de tre første starter, som alle gav overlegne sejre, så blev Elegant C N solgt til trofaste hesteejere hos Bent Svendsen. Deres første start sammen gav en imponerende sejr på hjemmebanen i Skive. Efter en position midt i feltet gik Bent Svendsen ud i tredje spor med en omgang til mål. Der blev den til rundt sidste sving, hvor den pressede sig forbi Elvira M og forsvandt væk til en overlegen sejr. I sin sidste start fejlede den umotiveret med en omgang til mål. Elegant C N virker til at have en kæmpe motor indenbords, og da de værste konkurrenter har fået startspor i anden række, så ser jeg Elegant C N som en stor vinderchance i dette her løb. Og da der ikke er de store startraketter i første række, så kan det ligne at Bent Svendsen fører dette løb hele vejen rundt. Har tidligere for René Kjær været taget meget roligt fra start, og i de to starter for Bent Svendsen har den haft anden række bag eller tillæg. Så vi har ikke set dens evner på starthurtigheden endnu. Men jeg forventer, at den godt kan flytte stængerne fra start. Men Elegant C N har jo også vist før vist, at den ikke er afhængig af spidsen for at toppræstere.

8 Eldorado. Eldorado har været et sandt forvandlingsnummer med Morten Juul som kusk. Efter et roligt løb i kroppen efter en løbspause, så var den starten efter, godkendt anden bag Diana Winner efter en god afslutning. Så fik den to flotte sejre i træk, hvor den bla. slog så gode heste som Elvira M og Exciting Lady. I sin sidste start blev løbet ikke kørt til dens fordel. Spidsen skiftede ejermand et par gange, og Eldorado endte nede i fjerde par indvendigt. Morten Juul kom ud i andet spor på sidste langside, men der var for langt frem til Belmondo Simoni og Estrella Sisa. Kræfterne ebbede ud op imod målstregen, så den måtte nøjes med en fjerdeplads. Men Eldorado virker i rigtigt god form, og under god udvikling igen efter en downperiode i sommers. Hårdeste konkurrent til Elegant C N, men anden række bag startbilen trækker sejrschancen lidt ned.

11 Belmondo Simoni efter en løbspause på et par måneder, så var Belmondo Simoni meget kort slået af Ebay Holmsminde ved starten d. 9. december. Sad i tredje/fjerde par udvendigt undervejs. Angreb stærkt med 700 meter til mål, og var kun slået en mule af vinderen i mål. Den gode formbesked blev fuldt op i dens sidste start i Århus. Der fik den en hård indledning på løbet, og kunne først med en omgang til mål overtage spidsen. Fik derefter pres af Estrella Sisa, men havde ingen problemer med at holde hjem til en stensikker sejr. Fra startspor elleve tror jeg ikke på sejr. Men Belmondo Simoni er en stor pladschance på dens viste form.

3 Alvin C G Otte starter i fjor gav tre sejre, hvor den ikke mindst på derbyfredagen imponerede stort med en flot sejr. I sin sidste start i Billund galopperede den flere gange, og den var slet ikke som bedst på dagen. I sin forrige start på Lunden galopperede den i et fremstød i tredje spor med 700 meter til mål. For tre starter siden også på Lunden fik den et hårdt løb udvendigt på den førende hest. Men alligevel gik den frem udvendigt til det der lignede en klar sejr ind på opløbet. Men den tabte travet midt på opløbet og galopperede sejren væk. Den er klart bedre end de sidste tre starter. Nu prøves den for første gang i Århus, og måske den fungere bedre højre vejen rundt? Den skal ses an på dagen, men Alvin C G finder ikke vej til min V5 kupon med de sidste tre negative resultater i baghovedet. Den tages sandsynligvis roligt fra start med de sidste resultater i bagagen.

5 Colorado Laser stærk lidt entaktet type, som tit har fået en meget langsom start. For så til gengæld at afslutte stærkt de sidste 300 meter af løbet. Dog har den udviklet sin starthurtighed en smule, og ender ikke altid nede som af de sidste heste i feltet, som den gjorde i sine første starter. Den har ikke startet så tæt efter sommerferien. I sin sidste start sad den nede som sidste hest i feltet. Men galopperede noget umotiveret ind på den sidste langside. I sin forrige start gik den gode sidste 600 meter, og den var ikke langt efter Eldorado og Elvira M i mål på femtepladsen. Det samme var tilfældet for tre starter siden, hvor den pressede Enzo hårdt om sejren. Jeg tror ikke på den store vinderchance, men den er bestemt en god triochance her i dette løb.

4 Cinxia efter en periode med noget kedelige resultater, så fik Cinxia en noget overraskende sejr i sin sidste start. Det var et rodet løb med mange galopperende heste. Casper M. Nielsen fandt andet par indvendigt på første langside. I opløbet lignede det, at Cinxia ville sidde fast med alle kræfter sparet. Men da Veto og Kent Friborg kørte fra 100 meter fra mål og Capra faldt fra udvendigt, så kunne Cinxia akkurat på målstregen speede forbi til en ultrakort sejr. Så meget racingluck får man næppe to starter i træk, og konkurrencen er hårdere her i dette løb. Pladschance.

6 Entre Hyrdehøj har ikke sejret i 16 starter. Var dog godkendt anden bag Big Flirt i sin sidste start i Ålborg. Den gik der gode sidste 600 meter, men den var uden chance for sejren. Virker ikke som den store vinderhest, og i dagens forbedrede konkurrence søger den sandsynligvis nok mest en præmie trods Birger Jørgensen i sulkyen.

10 Beauty Trøjborg. Har ikke vundet væddeløb siden en af de første starter i 2016. Og fra startspor ti ser jeg den kun som en mindre præmiechance her efter en lille løbsløbspause på knap to måneder. 12 Black Magic er en langt bedre hest end resultaterne. Men den har haft en meget ustabil periode, og leder en smule efter formen. Fra startspor tolv på 1800 meter autostart ser jeg den kun som en præmiechance trods et evt. fejlfrit løb. 9 Catchy Spring gør det flot i diverse amatørløb. Men har det anderledes svært i dens egne klasse. 7 Choco Box og 1 Eyre Flame har begge ikke vist noget, som gør dem aktuelle for spillerne i dette her løb.



V5-5/6 løb. 1800 M. Autostart.

Meget svært tippet væddeløb, hvor jeg anbefaler bredeste mulige gardering i sidste afdeling af V5 spillet.

Chancevurdering:

A-chancer: 12-10-1-9 B-chancer: 5-2-3-8 C-chancer: 4-7-11-6

12 Casino Gardenia Hvilket herligt comeback til væddeløbene for Casino Gardenia, som kommer til start efter en lang løbspause siden juni måned, hvor den var til start i Norge. På sin kapacitet er Casino Gardenia jo selvfølgelig feltets klart bedste hest. Men formen er selvfølgelig et spørgsmålstegn ikke mindst efter den blev slettet en start i Århus d. 8. december pga. halthed. Det er selvfølgelig ikke dens mest vigtige start i karrieren, og det handler mest om at få et løb i kroppen efter pausen. Dog møder den ikke heste som den ikke kan slå uden at formen er helt i zenit. Gives derfor et meget forsigtigt vindertip. Den skal selvfølgelig følges i pressen og ikke mindst på Fast Track op til løbet.

10 Asger Molar. Er som vindertippet havnet i anden række bag startbilen, og normalt går Asger Molar sine bedste løb i spids. Men omvendt, så møder den heste, som har tjent det halve af den, så i lettere konkurrence er det selvfølgelig ikke umuligt at den runder feltet til en sejr. I sin sidste start fik den en pangstart fra startspor elleve, og endte på første langside nede i tredje par indvendigt. Sad fast i opløbet, men hullet kom kort før målstregen, og Asger Molar speede stærkt frem til en andenplads bag Darius Boko. I sin forrige start, som var en ligafinale i Billund sad den fast i opløbet med alle kræfter sparet bag vinderen Frances Yoda. Tidligt kryds på V5 kuponen trods anden række bag startbilen. Normalt bør Casino Gardenia og Asger Molar række langt i dette løb. Dog har de begge dårlige startspor der kan give trafikproblemer, som gør at de ikke når helt frem til sejren.

1 Super Mento. Er en typisk frontrunner, som går rigtigt gode løb i den position. Og får den ret offensive Nikoline Nikolajsen afstemt tempoet undervejs, så fører Super Mento løbet længe. Super Mento gik et topløb i sin sidste start, hvor den på en noget tung bane kunne overtage spidsen, efter en hidsig spidsduel på de første 500 meter i 12 tempo. Tempoet blev holdt oppe, men alligevel kunne den vinde en ret sikker sejr foran Beat The Beast. Super Mento er hårdt inde i løbet, og har det lettere i montéløb, men 1800 meter løb og et sandsynligt løb i spids gør, at den skal regnes tidligt i dette her løb. Man kan ikke udelukke den fører hele løbet.

9 Peakadilly. Har efter en lang skadespause gjort fire starter, og det er ikke en Peakadilly som man kender fra dens flotte fire og fem års sæsoner. Den har startet tre gange i Sverige uden den hårde konkurrence. Men den har ikke gjort det store væsen af sig der. Startede kort før jul i Århus, hvor den fra anden række endte nede som den sidste hest. Med 800 meter til mål gik Steen Juul ud i tredje spor, og ind på opløbet slap kræfterne op, og endte udenfor præmierækken. Når ejeren og træneren har givet Peakadilly en ny chance i væddeløb, så tror de selvfølgelig med lidt flere starter bag sig at den har mere ugjort på væddeløbsbanerne. Steen Juul nævnte op til sidste løb, at Peakadilly havde været svær at få i form.

Men i et åbent løb, så kan Peakadilly ikke udelukkes fra sejren, og den må efterhånden have løbet sig i form.

5 Giggs Boko. Tidligere sejrshest i netop Århus. Men sejrene er efterhånden blevet mere sjældne siden sidste vinter. Den vandt i september måned trøstløbet til ATAK's Fødselsdagsløb, som er et amatørløb. Men for tre starter siden gik den en pæn afslutning bag Asger Molar og Viggen Langborg. Men starten efter endte den i stayerløbet udvendigt på den førende og opgav fejlfrit i sidste sving. Nok ikke noget man som spiller skal lægge det store i. Den så bedre ud i sin sidste start. Fik et løb i fjerde par indvendigt undervejs. Den fik aldrig hullet på noget tidspunkt, og løb over målstregen med masser af kræfter sparet.

2 Goin To The Limit. Er en hest som ikke har vist det store i flere sæsoner. Kom først til Flemming Jensen, men i dens fem starter der nåede den ikke at imponere nogen der. Gjorde sin første start i regi Christian Lindhardt juleaften i Skive. Sad som sidste hest nede i det lille felt. Afsluttede pænt i opløbet, og den var ikke langt efter tredjehesten i mål. Feltet var ikke så stærkt, men det var positivt at se den i forbedret udgave. Er den yderligere forbedret til denne start, så er den ikke uden chance for at løbe med frem til den sidste trioplads fra et godt startspor.

3 Universale synes jeg gik flere godkendte løb sidste år. Bla en andenplads bag heste som Charming Kiss, Tiger Hill Diamant og Super Mento. Men jeg seeder den lavt i dette her løb, da den stiller til start med fire kedelige resultater i træk. I sin sidste start tog den en femteplads ud af seks heste, hvor den bare holdt farten i opløbet. Den havde i starterne op til også været en af de sidste heste over målstregen. Leder efter formen, men den er trods alt en hest bedre hest end resultaterne. Og er fra et godt startspor ikke uden en triochance. Da jeg vælger en bred gardering af løbet, så kommer jeg også programnummerne 5, 2 og 3 på V5 forslaget selvom de på papiret kun er mindre vinderchancer.

8 Armani S er seedet lidt langt nede, da den har en lidt kedelig form pt. Men omvendt kender man jo Armani S som en klassehest, som ovenikøbet før har gået gode løb for Thomas Bonde. Ved blandet andet en sejr sidste vinter netop i Århus. Har deltaget i flere amatørløb og Sigter mod stjernerne løb sidste år, hvor den har gået udmærket. Men omvendt har den det anderledes svært i dens egen klasse. I dens sidste start sad den perfekt i tredje par udvendigt. Thomas Bonde fik ikke kørt i tide, så den sad en smule fast. Men da den fik pladsen midt på opløbet speede den fint frem, og var meget tæt på at få en madlap med hjem til Fyn. Lille pladschance med en helt optimalt kørt løb. Kommer som eneste B-seedede hest ikke med på V5 kuponen.

4 Sir Mosebo og 7 Tarzan Gardenia har rimelig god form, men de møder heste, hvor de normalt skal være glade for en præmie. 11 Silas Ulkær har det svært selv i amatørløb, og fra anden række bliver det rigtigt svært. 6 Takeabove er tidligere en hest jeg har fuldt tæt tidligere, da den var hos Henrik Lund. Vandt to formløb i sommers, og konkurrencen er anderledes hård her i dette løb.