V5-analyse til Aarhus fredag d. 14. februar

Udarbejdet af Kim Nielsen.

Statistik: Spillet for 14.788kr. Vundet 14.191kr. TBP 95,96% Hitrate 15/48.


Printvenlig version

V5-forslag (reservehest i parentes)

V5-1: 2-5-7-4-6 (3)

V5-2: 3 (8)

V5-3: 2-8-3-4 (5)

V5-4: 3-1-7-5 (8)

V5-5: 10-6-1-11 (4)

Pris: 320 kroner - reserveheste i parantes

Spil direkte hos Derby25

Spil direkte hos Dantoto (vælg spil med Fast Track logo)


V5-1 / 2. løb

Et godt løb med flere formhest indleder V5-spillet. De står godt til hinanden, og jeg føler mig først helt sikker med fem heste på kuponen, selv om 2 og 5 vil få de fleste tilhængere her.

A-chancer: 2-5-7-4 B-chancer: 6-3-1-8 chancer:

2 Enson kom senest efter knap et halvt års, hvor den både har skiftet ejer og træner. Vandt sin debut sidste sommer, hvor den gik udvendigt på Lonely Lille hele den sidste omgang og knækkede denne fra dødens. På de næste pladser var heste som Excuse Me og Escape A P, der begge har tjent over 100.000,-. I sin tredje start galopperede den i først sving på Falster, hvor den satte 40-50m til. Gik en god ophentning og var som fjerde 20m efter vinderen Enok i mål. På de næste pladser var Eddie Brogård og Es Trenc. I dens sidste start i august pressede Enson sig til spids efter 500m trods 20m tillæg. Måtte dog i opløbet se Enzo Design og Electra Bounce gå forbi – klar dens dårligste præstation af de fire starter som treårs. I comebacket i Odense blev den kørt på sikkerhed det første lille stykke, og så kørte Birger Jørgensen ellers bare til spids, som det passede ham. Kontrollerede løbet og kørte fra til slut og var helt overlegen på en 16-tid på sprint. Birger Jørgensen er udelukket, så i stedet kørere Jeppe Juel. Fra et godt spor har den topchance her.

5 Elephant sluttede sidste sæson af med to sejre netop her i Aarhus. I forrige start overtog den spidsen ud af første sving. Holdt siden god fart og angrebet fra Euro G K og Ole Bender blev sikkert afvist, hvor den kom hjem på en 16-tid. Gangen efter taget roligt fra start og havnede som første hest i andet spor et stykke ned i feltet. Gik frem til førende Countryboy ind imod sidste sving, og ind på det lige koblede den grebet og trak fra. Hold farten helt ind i mål, og selv om Capra tog en del ind på den i opløbet, så blev sejren sikker med to-tre længder i en regnvåd bane. Er ikke noget spyd fra start, så det er svært at sige, hvor den havner henne herfra. Har dog vist stor styrke, så den skal krydses tidligt her.

7 Capra har gjort to Aarhus-starter for nylig med forskelligt udfald. Først gik den fremragende, hvor den sad femte udvendigt i sidste sving, men tog mange meter ind på Elephant som anden et par længder efter denne. Gangen efter satte kusken sig ud i dødens med omgang igen. Der var ikke det samme tryk i hesten denne gang, og den skuffede som fjerde, hvor Cinxia vandt. Senest sad den 3i undervejs bag Dark Passion og Dixen Cloc. Fik aldrig chance og sad bomfast over mål med masser af kræfter sparet. Har yderligt startspor her, så den bliver nok bakket fra start. Men har den held med positionerne, skal man ikke helt afskrive de fynske farver her.

4 All Business Bi med den forpligtende afstamning med søskende som Copenhagen Cup-vinderen Robert Bi og VM-toeren Oasis Bi har indledet karrieren med tre sejre i fem starter – alle tre sejre taget i Aarhus. Efter en sejr i billigt selskab for tre starter siden havde den i forrige start anden række og kom til at sidde langt tilbage i starten. Blev kørt frem i dødens på Eleanor Bounce med omgang tilbage. Så stadig godt ud i sidste sving, men i opløbet var der ikke mere at byde på, og den faldt fra og var et pænt stykke efter vinderen Eleanor Bounce. Senest let til spids fra spor 3, hvor den inden længe fik Country Boy op udvendigt. Sådan blev det resten af vejen, hvor Birger Jørgensen kontrollerede løbet fra start til mål og kørte lidt fra til slut. Den gjorde ikke mere end højest nødvendigt, men modstanden var også mere lempelig end her. Kan dog ikke udelukkes her, selv om konkurrencen er skærpet.

6 Veto gjorde et par fine starter i slutningen af sidste år. Sad 2i i Odense, hvor den afsluttede pænt i et løb, som Echo Renka vandt før Capra. Senest tog den spids i kamp med Diamond P, der svarede ved galop. Der var mange galopperende heste i første sving, så Veto fik en betryggende føring. Med omgang igen gik Capra op udvendigt, men den kunne ikke true i opløbet. Veto lignede en vinder, men fra vinderhullet slap Cinxia ud 50m før stregen og vandt efter foto. Kommer her efter halvandet måneds pause, så spørgsmålet er, om formen er holdt ved lige. Det viste sig ikke at være nogen skam at tabe til Cinxia senest, da den har gjort det godt efterfølgende med en sejr og to andenpladser. Den er starthurtig og kan være spidsaktuel her, og nås spidsen, kan der måske ligge en overraskelse gemt her.

3 Swingit gør det hæderligt ind imellem med et par tredjepladser, men det bliver svært i det her selskab.


V5-2 /3. løb

Et løb, hvor jeg har svært ved at blive glad for ret mange af hestene. Der er egentlig kun, jeg synes har vinderchance. Og med den ene første række fra godt spor, mens den anden starter i anden række, så endte jeg med at finde dagens blankbud her.

A-chancer: 3-8 B-chancer: 5-2-7-6-1-4 C-chancer

3 Enok er vokset med opgaverne på det seneste. Overtog spidsen fra Rapanoe Belle efter en halv omgang forrige gang, hvor den holdt pænt ved. Blev kort passeret af Black Magic fra dødens, der dog blev deklasseret. I yderbanen kunne den ikke stille noget op imod en hastigt afsluttende Epicwildfire M T. Senest spids på Lunden, hvor den forsvarede sig hele vejen fra Dandit og vandt sikkert. Klart feltets yngste og mindst rutinerede hest, men den har styrke til at være med på stregen her. Fra et godt startspor kan den igen overtage spidsen tidligt, og som den kæmpede sidst, så tror jeg ikke der er nogen, der løber forbi den. Jeg tager chancen og står ugarderet på familien Juuls egen hest, der måske kommer uden sko denne gang.

8 Shaggy Milpond leverede et par fine præstationer i september ved to andenpladser bag Bette Nock og Dirocco (20m foran). Gjorde comeback senest, hvor den fra spor 8 som her sad sidst ind i opløbssvinget. Fik sent angrebsplads og sluttede godt af mellem heste tre længder efter vinderen Bravur Torkdahl, hvor Destiny S var anden. Blev kørt uden sko sidst. Kommer denne gang med i hvert fald bagsko og måske med sko på alle fire. Har igen spor 8 som sidst, hvor den sad langt nede. Det kan let blive det samme igen, og så får den svært ved at nå helt frem til mit vinderbud. Men den bør være en sikker triohest i det her felt.

5 Cabo Suroeste er sjældent uden for præmierækken. Seneste sejr var i sommers, hvor den vandt et ligaløb for Mads Petersen. I næstsidste start i efteråret sad den langt nede undervejs. Angreb i sporene og nåede akkurat femtepladsen i et løb, som Cody vandt. I den sidste start før pause havde den 20m tillæg. Sad i dødens den første omgang, men kom så ned bag de to spidsheste Estrella Sisa og Zoom Wise L. Fulgte som den eneste disse rundt opløbssvinget, men de sidste 150m gik den kold, og så fik den ferie. Kommer nu med nyopladede batterier, og den har to gange inden for de sidste par år vundet direkte efter pause. Træneren tror dog, at den kan mangle et løb i kroppen, så han vurderer den til en lille triochance. Det er jeg enig i.

2 Bacardi er i præmierækken hver gang, men har stadig kun vundet en sejr i 65 starter. Forrige start blev den kørt indvendigt hele vejen til god afslutning bag Vigan H S. Senest 3i bag Denimcowboy, som blev til 4i, da Alltherightmoves overtog spidsen med 500m igen. Sluttede godt af på open stretch til tredjepladsen en længde efter Alltherightmoves, der blev passeret af Denimcowboy til slut. Løber mest med og mangler lige det sidste for at være med helt på stregen. Har god kusk, der tager overraskende sejre ind imellem, men her er den kun trioaktuel.

7 A Leth Life tog for tre starter siden en fin sejr, hvor den gik forbi Epoque på de sidste meter, som havde ført længe. Gangen efter hang den mest med i et løb, som Drønviktormolar vandt fra spids. Senest var den med i en hurtig åbning, hvor Justina bevarede spidsen før Alf Østervang og så A Leth Life. Hang godt på det meste af opløbet, men måske var det den hårde åbning, der hævnede sig de sidste 50m, hvor den slog lidt af på takten og var 15m efter Shaggy Milpond i mål, der var femte til Bravur Torkdahl. Overrasker ind imellem, men har ofte lige manglet det sidste. Mest en triochance her.


V5-3 / 4. løb

Et rigtig godt besat løb med flere formtoppede heste, hvor jeg forventer at mine fire A-chancer er nok.

A-chancer: 2-8-3-4 B-chancer: 5-7-1 C-chancer: 6

2 Elegant C N har virkelig fundet formen de to seneste starter. Forrige gang fra bagspor i Skive havde den skiftende positioner, hvor den sluttede godt af, men hvor der var for langt frem til sejrshesten Rexine. Satte ny rekord med 15,8, som den tangerede senest. Her blev den kørt afventende de første 500m. Pressede så på den førende Danny E P, som kapitulerede ved galop, hvorefter Elegant C N var i spids efter 650m. Styrede sidenhen løbet og løb 20m væk fra andenhesten Belmondo Simoni i opløbet. Galopperede i Aarhus fra spor 2 som her for tre gangen siden, så jeg tror ikke, at kusken satser fra start her, men stoler på hestens styrke senere i løbet, da den næppe kan holde Eldorado ude her fra start. Skal få et godt løb fra spor 2, så den får vindertippet blandt gode heste.

8 Epicwildfire M T vandt senest på en forrygende afslutning fra køen, hvor den havde spor 12 på dagen. Det var før Enok, som starter i en højere klasse i dag. Har anden række igen, men med spor 8 og et mindre felt end sidst, så kommer den til at sidde godt til i andet spor. Har vundet begge karrierens sejre her i Aarhus, og med en afslutning som senest, er den med på stregen her.

3 Eldorado har pil op på formen. Galoppen forrige gang var en enlig svale, ellers har den præsteret godt, hvor den har en sejr og en tæt andenplads i de to seneste starter i Aarhus. Senest tog den let spids og førte fra start til mål, hvor Eik Hindø dog blev nærgående til slut. Tager spids her og vil føre længe, med mindre kusken vælger at slippe, hvis 2’ren kommer tidligt og presser på. Skal med på kuponen her.

4 Cinxia gør det ene topløb efter det andet. Vandt forrige gang på en kanonspurt efter at havde siddet 5i undervejs, hvor Dixi belv besejret på de sidste meter. Senest godt løb i andet spor, hvor den angreb mod slutning og gik frem, men måtte til sidst se Enjoy Banker gå forbi. Har igen sporet til at få et godt rygløb til 200m før mål, og så vil den nå langt på sin hvasse spurt.

5 Belmondo Simoni holder fin form. Vandt en besnærende sejr her i Aarhus for tre starter siden – karrierens kun anden sejr -, da den blev forceret til spids med omgang igen. Afviste en så fin hest som Estrella Sisa i opløbet og holdt denne samt Design Hastrup og Eldorado bag sig. Galop i opløbssvinget gangen efter, hvor travet ikke helt stemte. Senest endte den uden ryg udvendigt på Elegant C N, som den forsøgte at gå i clinch med på bagerste langside, men blev afvist. Holdt pænt hjem til andenpladsen 20m bag Elegant C N. Er løbets outsider, der kan slå til, hvis favoritterne dummer sig.

7 Holland kommer efter lidt pause. Kunne ikke true Design of Porsche fra dødens i seneste start i Aarhus, Og på Bjerke viste den allerede svaghedstegn med 500m igen og endte uden for præmierækken efter et ok løb. Yderligt startspor, som kan give et nyt løb i dødens, og herfra vinder man ikke dette løb. Skal nok lige have løb i kroppen igen.


V5-4 / 5. løb

Et hoppeløb hvor tre-fire heste skiller sig ud. Overvejede længe at stå ugarderet på 3’eren, som viste klar fremgang senest. Men de to næste i seedningen har gjort det så godt, at jeg ikke turde undlade disse på kuponen. Og da der kun var en de resterende, som ikke helt kunne udelukkes som vinder, kom den også med. Jeg vil blive meget overrasket, hvis ikke vinderen findes blandt disse fire.

A-chancer: 3-1-7 B-chancer: 5-8-9-2 C-chancer: 10-6-4

3 Diamond P har startet lidt tøvende efter comebacket i december. I forrige start galopperede hun så kort efter start og satte 60m til. Gik siden en forrygende ophentning og var med flokken hjem til en femteplads 20m efter D A D Flamingo og Livi Nectar H M. Senest var den kraftigt forbedret. Tog en halv længde på Dark Gogo i starten, men det var ikke nok, og den krøb ned i ryg på denne. Da Rexine overtog spidsen med godt en omgang igen blev det til 3i. På sidste langside lykkedes det at komme uden om Dark Gogo til 2i, hvor Elegant C N og Indi di Quattro også var fremme og blande sig. De fire trak fra resten af feltet, hvor Rexine var stærkest og afviste Elegant C N, men hvor Diamond P holde farten fint og gik forbi Indi di Quattro til tredjepladsen 20m bag Rexine. Den løb en 16-tid fuld vej, og den er hurtig fra start. Steen Juul sidder denne gang bag, og fra et godt startspor 3 kan det bliver til spids her. Jeg tror, at den fører meget længe – måske hele vejen.

1 Chili Volo indledte karrieren med en sejr efter tidlig føring. Gangen efter spids direkte ud af volten, hvor den i slutfasen blev løbet over ende af Waiting Hill Hall fra 20m tillæg. Derefter spids efter halv omgang i Billund, hvor den blev fanget af Ilyushin på de sidste meter, men var et stykke foran Diamond P i dennes comeback efter pause. Senest spor 12 på Bjerke. Sad 3u og angreb i opløbssvinget. Det lignede længe en andenplads, men i en tæt opløbskamp blev den kun femte en længde efter vinderen. Har ikke vist voldsom hurtighed fra start i de to starter i første række bag bilen, så det bliver sikkert til en position i inderbanen midt i feltet – måske 2i. Kommer efter halvanden måneds pause, men er sikkert velforberedt og klar til at tage en fremskudt placering.

7 Evita Skovsende gjorde sin første start for Jeppe Juel for et par uger siden, hvor den har gjort karrierens første tre starter i Norge. Her debuterede den på en 15-tid fuld vej som anden efter at have ligget tredje undervejs. I den sidste Norgesstart i august tog den spids og lignede en vinder ind på det lige. Det tog dog imod på de sidste 50m, og den blev passeret af to konkurrenter. I sidste start på Lunden havde den 20m tillæg, men da hesten i først volte ikke var særligt hurtigt ude, så sad den i spids efter en halv omgang. Jeppe Juel styrede derefter totalt løbet, og han kørte aldrig med hoppen andet de sidste 50m, så den i ryg liggende Gabby’s Coktail kunne blive anden. Har været ret kvik ude i alle starter, men om Jeppe Juel vil køre med fra yderste spor 7, det er nok tvivlsomt. Han taler i hvert fald om et rygløb i trænerkommentarerne. Det virker som en stabil og fin traver, og den er en de heste, der kan vinde det her løb.

5 Diana Winner tog karrierens første sejr i Aarhus tilbage i november fra tillæg, hvor den efter tidlig spids var helt overlegen. Senest er der gået grus i maskineriet med et par galopper. I forrige start sad den som tredje heste ind først sving, hvor den foranliggende galopperede og generede Diana Winner til galop. Den satte 20-30m til og endte sidst i feltet. Gik flot i inderbanen derefter, hvor den søgte efter plads i opløbet, men den kom aldrig rigtigt, hvor den nåede tredjepladsen og gik med fuld fart over mål som tredje til Cinxia og Veto. Mønster melder om, at den træner godt, og fejlfrit tror han, at den gør op om sejren her. Den er en sjov outsider her.

8 Diva De Meaux bliver meldt op gang på gang på Fast Track, men det bliver kun til femte og sjettepladser. Løber dog 16-tider, så den kan tage en præmie igen. Det samme kan måske 9 S A Photo også, der kommer efter lidt pause og plejer at løbe i præmierækken hver gang.


V5-5 / 6. løb

Et godt løb med flere sejrsheste i feltet. Dream of Success skal bekende kulør her fra bagspor. Havde den haft første række, havde det været en blank. Nu får den hjælp af to andre fremtrædende heste her på kuponen samt et longshot, hvilket gerne skulle være nok. På de helt store kuponer, kan der godt komme et par heste mere med.

A-chancer: 10-6 B-chancer: 1-11-4-9-3-5 C-chancer: 7-8-2

10 Dream of Success har virkelig en formkurve, der peger opad. Efter to andenpladser til henholdsvis hollandske Tuxedo Bi i Hamburg, som hjemme i Holland har slået milliontraveren Hambo Transs R, og til Dumbo i Skive, hvor den var foran Donatello Garbo og Dickson Shadow, så står der tre på stribe i Aarhus efterfølgende. Først fra spids før Tinita Tårs, dernæst fra tillæg, hvor den sad i spidst efter 500m og afviste angreb fra Charlie Game til slut. Senest let spids, hvor den var helt overlegen før Damien Shadow på en 15-tid i januar – stærke papirer. Kan selvfølgelig ikke udnytte sin starthurtighed direkte her fra spor 10. Men Bent Svendsen skal nok så position trods anden række. Og sidder den bare nogenlunde med, så er den en god vinderchance her og mit førstevalg.

6 C You Again var jo den oftest sejrende hest på de danske travbaner i 2019 med ni sejre. Den seneste tog den nytårsaftensdag i Aalborg, hvor den måtte kæmpe hårdt for at tage Dream Kåsgård ned. Senest var den på langfart til Jägersro, og det gik ikke, som det heller ikke er gået, de par gange, hvor den tidligere har været på langfart til København. Alt for gal og stresset, og samtidig viste det sig, at den havde problemer med halsen, hvad den også havde haft i Aalborg. Den gik helt kold de sidste 200m i Sverige. Nu er den fikset op og skal ikke rejse så langt. Har før vundet i Aarhus, men vil blive kørt defensivt, fortæller træneren. Er det den gamle C You Again, vi ser på dagen, så kæmper den med om sejren.

1 Leading Tile har to sejre i de tre sidste starter i Aarhus. For tre starter siden havde den spor 1 som her, og da afviste den Highyield Draviet i spidskampen og vandt helt enkelt. Efter en start på Charlottenlund, hvor den ikke gad noget som helst, så var den tilbage i Aarhus 3. januar, hvor den igen var helt overlegen fra spids før Algol. Har ganske vist et par starthurtige heste udvendigt, hvor specielt Super Mento, kan være hurtig. Men Michael Lønborg vil sikkert gøre alt for at holde indersporet og dermed spidsen op, og så er meget vundet. Møder dog hårdeste modstand nogensinde, men får alligevel det sidste kryds på min kupon.

11 Viggen Langborg gør det jævnt og stabilt, men møder ofte hård modstand. Senest havde den som her anden række. Sad langt tilbage, men leverede en fin afslutning og gik over mål med fuld fart i et løb, som Don Cash vandt, men hvor Viggen Langborg var lige over mål med heste som Bosse Game, Billie Jean og Created Face. Der er bedst højrevejen rundt og har ofte leveret nogle fine afslutningerne på JVB. Har selvfølgelig dårligste spor, men det har den, fordi den er bedst inde på pengene. Det er et longshot, men der bliver lige plads til den på min kupon som en mulig overraskelse.

4 Super Mento giver sin ejer og kusk Nikoline Nikolajsen mange fine oplevelser både for sulky og i monté. Seneste sejr hjemme i Aarhus var i monté for tre starter siden efter tidlig føring før Beat The Beast. Gangen efter spids fra spor 1 i en konkurrence, der lidt lignede dagens modstandere. Førte indtil midt i opløbet, hvor Asger Molar, Peakadilly og Armani S gik forbi med en to-tre længder. Senest ude i et amatørløb fra 60m tillæg, hvor den var bedst af tillægshestene, men den kunne ikke fange spidshesten Daniel Design og Chardonnay fra 20m. Er meget starthurtig, men spørgsmålet er, om den kan tage en længde på de indvendige og især 1’eret. Skulle den få spids, stiger chancerne, og så vil kusken sikkert sælge sig dyrt. Men den må nøjes med at være reservehest på min kupon.

9 Darius Boko tog et par fine sejre i december her i Aarhus – den seneste af dem fra spids før Asger Molar. Siden er der gået grus i maskineriet med galop i de to seneste starter. I sidste start blev det til galop tre gange undervejs, og iflg. træneren har den mistet selvtilliden. Den skal bygges op igen, så Jeppe Juel ligger lavt her og tror maks. på en triochance, hvis det hele stemmer.