V5 Aarhus 13. juni

Af Christina Borreby. Spillet 9.214 kr. Vundet 3.848 kr. TBP 42%. Hitrate 2/34.


V5-1: 9-4

V5-2: 5-6-9-8

V5-3: 6-5-4-7

V5-4: 8-5-4-9

V5-5: 1-2-10-8

Pris: 512 kr.



V5-1 / 2. løb

To heste ser ud til at skille sig ud her i V5-1, hvor 9 Hongkong Star og 4 Sir Antonelli ligner hestene at slå. Flere har chance, men krydsene bliver dyre senere, og derfor sætter jeg min lid til favoritsejr i første afdeling.

A-chancer: 9-4 B-chancer: 10-6-8-1-5-3-11-2

9 Hongkong Star bliver svær at komme udenom her. Træner Lea Olsen har de forgange år haft sine heste knivskarpe til Jydsk Derbydag, og succesen kan meget vel gentage sig. Han bærer vægten fint og ved præcis hvad han skal. Rides af topjockey denne gang, og er et oplagt vinderbud.

4 Sir Antonelli gik et godt løb i sin sæsondebut, og trives godt på sin hjemmebane. Slog favoritten sidste efterår, men på noget andre vægtbetingelser. Kommer ud med høj vægt her, men har klassen til, at det ikke bør volde problemer i et lettere selskab, end han er vant til. Vinderchance.

10 Mr Gunpowder har været med fremme flere gange i år uden helt at slå til. Han har skullet forsvare 3 kilo mere fra sit hidtil højeste handicap lige fra sæsondebuten, og har gået med høj vægt i de seneste starter. Er nu sænket 1 kilo og løber med fin vægt her. Trives på banen og er oplagt outsider.

V5-2 / 3. løb

En ret så åben afdeling, hvor mange har chance. Det kan blive en dyr omgang at spille sikkert, så jeg tager chancer og krydser et par luringer i form af 8 Snatty Dancer og 9 Borodino på bekostninger af et par ellers formstærke heste.

A-chancer: 5-6-10-1-9 B-chancer: 8-3-4-7-2

5 Daurehøj Carlras var som forvandlet senest, og er en hest, der altid har været holdt højt. Har man for alvor fundet nøglen til den i nyt regi, bliver den interessant at følge. Distancen passer godt og skærpes her med sidestykker. Spændende chance her.

6 Casinobutler DK gjorde god figur i nyt regi senest og ser ud til at have genfundet lysten. En hest med kapacitet til mere end sit nuværende tal, der her kommer ud med behagelig vægt og på fin distance. Skal bestemt krydses.

10 Enzo kommer med frisk sejr i sæsondebuten og rammer næsten toppen af sit handicap. Startsporet kan koste lidt vigtige længder for ham, og på en i forvejen dyr kupon, gør det ondt at udelade ham, men han skal klart regnes i triosammenhæng.

Et par luringer kan være 9 Borodino, der vandt i årsdebuten og kommer fra formstærk stald. Se bort fra seneste start, hvor de 2400m på Klampenborg kan have været det længste. Trives godt i provinsen og er her skærpet med blinkers. 8 Snatty Dancer gør årsdebut, men skal ikke undervurderes. Tackler banen og et hurtigt underlag, kan være en spændende fidus her.

V5-3 / 4. løb

En uhyre svære afdeling at komme igennem uden samtlige ni heste på bonnen. Stort set alle løber med chance her, men igen vælger jeg et par chancer fra til fordel for et par luringer. Her må 7 Brocco ikke glemmes af spillerne.

A-chancer: 6-5-4-9-8 B-chancer: 7-2-1-3

6Eftiraath viste stærk form i sæsondebuten som tæt anden til en god hest som Aperola, og kan forsvare sit tal her. Trives godt på banen og vil give modstanderne kamp til stregen. En kneben favorit baseret på seneste præstation.

5 Sir Churchill vandt i årsdebuten og har klasse til at vinde her, selvom han ikke er lige så sikker på distancen som førnævnte. På en lille bane som her, bør det dog ikke have stor betydning, og han skal absolut regnes som vinderbud også.

4 Princeton følger op på de gode takter fra i fjor og får en fin opgave her. Kommer med stærk form og trives på banen, og distancen passer ham godt.

Samtlige andre står også med fin chance, og bør med, hvis man har råd. Sidste års Jyllandsløbsvinder 9 Sankt Peder går ikke sine bedste løb på Klampenborg, og må derfor ikke afskrives på baggrund af seneste resultater - er bestemt en farlig outsider her, sammen med 8 Søren Brun, der rides med lav vægt i forhold til senest, trods et kilos overvægt.
7 Brocco har været uheldig i årets første starter, men havde en forrygende sæson i fjor og meldes fin tilpas af træneren - er rytterforstærket samt sænket 2 kilo og kan være løbets helt store luring, og kommer med på min kupon.

V5-4 / 5. løb

Et meget åbent klasse 4 opgør her, hvor man igen fristes til at lukke afdelingen. Ingen er uden chance, og mange er ved at ramme formen, mens andre har været tidligt på færde og er blevet straffet kilomæssigt.

A-chancer: 8-5-4-9-2 B-chancer: 10-12-6-11-7-1-3

8 Sunday Pearl vandt i sin sæsondebut og kommer velforberedt til opgaven her. Distance og baneforhold passer. Skal her forsvare sit højeste handicap og det kan blive tæt i et felt som dette, hvor mange har chance. Er en fighter det rækker langt.

5 King Charles får her topjockey i sadlen og med et par løb i kroppen er formen ved at være der. Trives på distancen og skærpes yderligere med blinkers. Kan blive svær at fange i en let bane.

4 Alli Cat gjorde god figur senest, trods en lang rejse, og vil have gavn af den længere distance samt vægtlettelsen. Har tidligere vundet med rytteren i sadlen, og vil være med fremme.

9 Schumli kommer med to sejre på stribe og skal nu forsvare et 6 kilo højere tal end ved sin DK debut. Vægten er stadig fornuftig her og vandt på distancen senest. Har form og vilje som må række langt, og bør absolut krydses på bonnen.

V5-5 / 6. løb

Et ret så åbent Jydsk Derby, hvor en håndfuld heste skiller sig ud på tallet, mens flere andre er i rivende udvikling og kan overraske. Jeg vælger at gardere bredt, men har man ikke plads til mange krydser, må valget falde på 1 Speedman.

A-chancer: 1-2-10-8 B-chancer: (4-3)-11-7-5 C-chancer: 9-6

1 Speedman har mødt årgangens bedste heste i samtlige starter og har bevist sin klasse. Er i vinderform og vandt senest Trial Trip med topvægt og sluttede stærkt af med sin taktiske speed. De ekstra 200m her kun en fordel og han stortrives på banen. Vinderchance.

2 The Maestro har gjort god figur i årets første starter og har vist sig distancesikker. Rides her med skindruller for første gang og det kan skærpe fokus yderligere. Det er første løb på udebane, men kender banen fra sit tidligere træningskvarter. Vil være med hvor det sker her.

10 Cotignac viste ikke sit bedste ved sæsondebuten i 2000 Guineas for to uger siden, men alligevel en hest, man skal have respekt for her. Viste talent ved at slå Speedman i fjor i blød bane, og med løb i kroppen er formen skærpet. Tilliden til vinderchancen forstærkes af, at førstejockey Oliver Wilson sidder i sadlen, mens distancen er et spørgsmålstegn.

8 Palazzi er talvinderen i løbet. Manglede det sidste i Trial Trip, men vil givet være gået noget frem med sæsondebuten overstået. Ville have haft gavn af mere at træde i, men har klasse til at vinde uanset, hvis formen er der. Temperamentet kan koste lidt unødige kræfter før start, men prøves nu med blinkers for at skærpe fokus.

Flere spændende outsiderchancer kan findes hos heste som 4 Bernhard og 3 Tony Soprano, der mødtes i en hårrejsende opløbskamp i seneste start, og kan have udviklet sig noget. Også 11 Emelie der gik et stærkt Trial Trip fra front og blev hentet på stregen af Speedman, dog på gunstigere vægtbetingelser. Rides her af toprytter og er bestemt et trioemne, ligesom 5 Springtime Carlras, der udvikler sig fra start til start og sluttede stærkt af mod ældre heste senest.

Live