V5-analyse til Aarhus fredag d. 1. november

Udarbejdet af Søren Aaen.

Statistik: Spillet 5.358 kr. Vundet 1.076 kr. Hitrate 2/19. TBP 20%.



Printvenlig version



V5-forslag

V5-1: 2-1-4-3

V5-2: 3-10-1-2-9

V5-3: 2-6-5-4

V5-4: 5 Benton Frisco

V5-5: 8-1-6-3-9

Pris: 400,-



V5-1 / 2. løb - 1800 meter voltestart

To formtoppede heste fra spidsvolten skal forsøge at holde hærdede konkurrenter fra klassen omkring 100.000 stangen. Der er kapacitet i spidshestene og de afgør løbet mellem sig.

A-chancer: 2-1-4-3-6-9 B-chancer: 5-8-7

2 Estrella Sisa har ikke gjort meget forkert så langt i karrieren. Havde et ry på sig til første start som en lidt besværlig dame, men Peter Pedersen kørte hende rundt til flot sejr. Den unge jockey får chancen igen i dag, og har altså vist han har godt tag på hesten. Vandt i ny banerekord senest på Nyk. Falster, men nu er det første gang i Århus, og det kan give udfordringer for både hest og kusk. Undgår dog ikke favoritværdigheden.

1 Zoom Wise L har vist sig som en ganske habil væddeløber efter ankomsten til Danmark. Forrige gang forsøgte den at trykke livet af Elvira M efter startgalop. Det gik naturligvis ikke men han fik godkendt. Løb senest ind i Cassius Crown og tilbagevendte Dempsey Cloc som var klar med et løb i kroppen. Topkusken Rene Kjær sidder i vognen og det kan gøre udslaget her, såfremt Estrella Sisa ikke arter sig 100%

4 Cash Sali har fundet formen igen med to gode præstationer i træk. blev kørt til spids forrige på Fyn, og slap siden til Bette Nock. Forsøgte at udfordre ind mod mål unden held, men var dog sikker på andenpladsen. Senest kunne han overtage spidsen efter 500 meter, men fik siden stenhårdt tryk af Chaplin ned ad sidste langside, og det kostede lidt i afslutningen hvor han ikke kunne svare Cody. Bejler snart til en sejr og er klar, hvis ikke spidshestene er på dupperne.

3 Angelfromheaven skifter lidt mellem amatørløb med ejeren, og klasseløb med Johnny Jørgensen i vognen. Går normalt gode løb for Johnny Jørgensen. Sad senest med i tredje indvendigt bag Bette Nock og Cash Sali, og fik ikke rigtigt frit frem. Får her en rejse i inderbanen som hun trives godt med, og kan være den rigtigt sjove i løbet.

6-9 Cabo Suroeste har stabiliseret sig og så er de kontinuerlige præstationer begyndt at komme. Har som regel en afslutning gemt med rette rygløb, men er næppe mere end en triochance her. 9 Master Of Disaster har også god kapacitet for klassen, men er havnet skidt til med spor. Var ikke helt fin i travet senest i Billund, men galoppen var dog før startbilen slap, og burde vel ikke være noteret, skal dog være bedre her for at være med i afgørelsen.



V5-2 / 3. løb - 1800 meter autostart

Meget åbent løb hvor ingen af deltagerne slider grusset i vindercirklen op. Flere jager årets første ettal, og afdelingen kræver nok en del garderinger.

A-chancer: 2-5-6-4 B.chancer: 1-3-7-8

2 Diva Sisa har god fart indenbords, og har været forsøgt mod nogle af de bedre i årgangen i denne sæson, hvilket har betydet, at hun ikke har vundet mange løb. Gik kanon senest efter en halvstor galop tidligt i løbet og en stærk ophentning. Jeg tror hun passer godt ind i sin egen klasse her, og skal have god vinderchance.

5 Design Of Porsche kom senest tilbage efter nogle ugers løbspause. Sad med ved inderbanen og fik aldrig rigtigt angrebsplads. Lignede en hest med kræfter sparet over mål. Har givet haft gavn af den udblæsning, og bliver sikkert kørt mere offensivt denne gang. Har tidligere gået gode løb i Århus, og er også med i afgørelsen her.

6 Delaware Bounce kommer tilbage efter et mindre ophold, men gik et arbejde i Aalborg inden løbene i mandags. Her hoppen en reel udblæsning nogle hundrede meter, og det så faktisk ret godt ud. Hun lignede en hest med overskud. Holder det stik her kan hun bytte en række mindre placeringer med en top tre chance.

4 Livi National har taget masser af placeringer fra kedelige spor. Har nu fået et bedre et af slagsen, og kan det så give en fremskudt placering. Sad bomfast i femte indvendigt hele vejen sidst, så bare glem den start. Sjov outsider.

1 Dark Passion er ret hurtig fra start og kan svare spids her, hvis Anders Pedersen ønsker det. Forsøgte i spids senest, men måtte give sig til sidst. Det gør hun ofte, og om det er fysikken eller manglende vilje er spørgsmålstegnet. Har ikke vundet løb i 18 forsøg - bliver det her?



V5-3 / 4. løb - 1800 meter voltestart

Så får spillerne et nyt hovedbrud med 14 gode deltagere i et monteløb. Kortene er godt blandet, og der er chancer fra alle fire volter. Super Mento har holdt flot form længe og kan få en fortjent sejr.

A-chancer: 3-10-1-2-9-14 B-chancer: 7-13-11-12-5-6-8-4

3 Super Mento tog som vanligt spidsen forleden i Aalborg og gik afsted i god jævn i et forsøg på at ryste Concorde. Det lykkedes ikke men han holdt godt ved som anden på lang afstand. Står godt til her, og skal være en reel chance på den viste form.

10 Rex skulle lige bruge et par starter på at få montédisciplinen helt på plads, og så kom den første sejr i Skive. Løber og tager nogle tag ind i mellem, men det er langt mere sikkert end det ser ud siger Marianne Mechlenburg. Har vundet hovedparten af sine løb og penge her i Århus, så den er sikkert glad for gensyn med sin gamle hjemmebane, og fejrer det med en god chance.

De to spidsheste 1 She’s A Dream og 2 Beat The Beast kan begge en 1.17-tid på dagens distance og hvor langt rækker det så. 2 Beat The Beast starter sparsomt og kommer tilbage efter pause igen. Har monté som sin hofret, og er formen prikket ind kan han blive svær at fange. 1 She’s A Dream trives med Michelle Mønster i sadlen, og har også en hvis forkærlighed for Århus-banen. De vil begge forsøge at sælge sig dyrt.

9 Uno Gardenia var gjort klar til dagen til kvalifikationsløbene til ATAK’s Fødselsdagsløb. Var så dårlig gangen efter i finalen, og Emil Mæhlisen har forklaret at hesten ikke er let at jolde på toppen længere. Kommer her for første gang i monté, og måske det giver ny tænding til den aldrende hæderhest. Har han dagen og sidder rigtigt til har han en dræbende finish.

14 Rocky Egedal fik vist med andenpladsen i DM at han også mestrer monté. Debuterede i monté efter samme konditioner som her, også med 60 meters tillæg og samme rytter. Kunne den dag ikke give 20 meter til Rex og Ervin Boko.



V5-4/5. løb - 2300 meter autostart

Endnu et velbesat opgør bliver her serveret for spillerne. Hocus Pocus kommer med fersk sejr fra Ligafinale, og skal nu falde til i en ny klasse. Løber dog ind i blandt andre Benton Frisco, som senest vendte tilbage fra pause med sejr. Nyt godt løb i vente.

A-chancer: 5-3-4 B-chancer: 8-1-6-7-2

5 Benton Frisco vendte tilbage senest ved at blive kørt direkte til føring. Så dundrende fin ud og lænsede bare væk i sidste sving, og vandt ganske let. Kan igen køres til spids og bliver vel hesten at slå derefter.

3 Hocus Pocus kunne styres direkte ned i vinderhullet bag staldkammeraten Highyield Draviet fra start. Sad der hele vejen rundt, og lurede på angrebspladsen rundt opløbssvinget, og ind på opløbet fik rene Kjær listet hesten fri fra inderbanen. Kunne så relativt sikkert gå frem til sejr. Går selvfølgelig en klasse op nu, og har tjent mange penge i denne sæson.

4 Turbo Star har nu et par løb i kroppen efter lang pause, og afslutningen senest viste, at hun er ved at være aktuel i egen klasse igen. Sad i inderbanen, og fik lov at til at sætte fart på ind i sidste sving. Kunne ikke tage noget ind på Stella Newmen og Tourmalet, men viste bedre end 1.10 de sidste 500 meter.

8 Tinita Tårs var der gasset godt op under senest i Billund, hvor Peter Frandsen gerne ville forsøge at køre med fra start, hvilket lykkedes da hun sad med som tredje efter 1.11-fart de første 500 meter. Blev siden skiftet udvendigt og sørgede for farten blev holdt oppe. Var træt i sidste sving og svarede med galop. Har gået flere gode løb før det, og med god rejse skal hun stadig regnes.

1 Viola Toft har tjent mange penge i få starter i denne sæson i amatørløbssammenhæng. Skal nu teste om formen rækker mod gode heste fra klassen. Har perfekt spor til at lifte med, og kommer tempoet til at passe undervejs, så har hun en afslutning, som kan ryste de fleste.



V5-5 / 6. løb - 1800 meter autostart

Nyt åbent løb og denne gang uden de store vindertyper. Ole Benders Willie Blue har vist skjult form gennem et stykke tid og får et vovet førstevalg, selvom han er uden sejr i 2019.

A-chancer: 8-1-6-3-9 B-chancer: 2-7-10-4-5-11

8 Willie Blue galopperede direkte ud af volten for tre starter siden i Billund, men gik en glimrende ophentning og var med feltet hjem. Gangen efter blev det igen galop på hjemmebanen i Odense og gik et hurtigarbejde lagt efter feltet efterfølgende. Var senest i amatørløb hvor Willie Blue jagede efter Aero H hele løbet næsten. Kæmpede godt, men måtte se Viola Toft gå forbi i sidste skridt i kampen om andenpladsen. An speeder en ting 200 meter med rette løb, og det får den vindertippet på her.

1 Gogo De Quattro har vist sig en kende til den ustabile side, men har Århus som sin favoritbane, og er nu skiftet til Lillian Uglebjergs træningskvarter. Kom senest afsted bag Charlie Game ind på opløbet. Nærmede sig hele vejen ind i mål men kom aldrig faretruende nær. Viste dog god form. Jeg tror det er en hest, som vil passe godt til Kjær, og selvom den er meldt en del op her, er det en af løbet bedste chancer.

6 Asger Molar fik det hele til at stemme den sommerdag på Axevalla, hvor tre starter gav tæt på 100.000 kr ind på kontoen. Har ledt efter formen siden den dag, men indsatsen senest på Åby var et skridt i den rigtige retning. Sad med i vinderhullet i et overpacet løb, og angreb godt på open stretch, og var målfotoslået fra andenpladsen. Er ikke den store vindertype, men der venter en god vinterkampagne.

3 Blachman fik serveret løbet lige ned i halsen forrige gang i Skive Amatørserie, og speedede let frem til sejr for Kristian Juul. Senest var der ikke det samme held med positionerne mod gode heste, trods det var et specialløb. Med lidt mere held i løbsafviklingen kan han igen blande sig i top-3.

9 Giggs Boko har tanket selvtillid i lidt billigere konkurrence de sidste to starter. Gik rigtig fint forrige gang, hvor årets tredje sejr kom i hus. Fik senest godt rygløb i andet spor, og måtte angribe selv midt i sidste sving. Holdt farten ind i mål, men var aldrig sejrsfarlig. Skal være bedre her for at være vinderaktuel.