V5 Aalborg

Lørdag 19. september, spilstop kl. 12.33. Af Kim Nielsen.

V5-1: 7-2-9-8-3-4-5-6-1 (7) (alle)

V5-2: 5 Arm Bri (6)

V5-3: 8-4 (6)

V5-4: 5-6-7-4-2-1-8-3 (5) (alle)

V5-5: 3 Leading Tile (1)

Pris: 144 ,- (reservehest i parentes)


Spil forslag via Derby25


V5-1 / 2. løb

Normalt skal 7 Baywatch og 2Excellent Prince være rigeligt på V5-kuponen. Men begge heste skuffede i deres sidste løb. Derfor bliver der trykket på alle-knappen i første afdeling af V5, da løbet bag de to favoritter er meget åbent.

A-chancer: 7-2 B-chancer: 9-8-3-4-5-6-1

7 Baywatch. Er Michael Lønborgs valgte køretur i løbet, da han også har medfavoritten Excellent Prince med i løbet. Den vandt sin Århus debut for Michael Lønborg, hvor den førte løbet hele vejen rundt i sikker stil. Sejren blev let, ikke mindst fordi medfavoritten den franske hest Federal de la Giro galopperede flere gange i løbet. Starten efter i Billund kunne den overtage spidsen med en omgang til mål i en hastig 13 åbning. Baywatch så fin ud i føring, men rundt sidste sving fik den hårdt tryk af First Choice, og ind på opløbet stoppede den noget op, og mistede en del placeringer de sidste 100 meter af løbet. Dog løb den undervejs i et tempo den ikke har prøvet før, så det kan sagtens være grunden til det negative resultat. Er havnet helt ude på vingen, så tænker ikke at Michael Lønborg gasser fra starten af dette her løb.

2 Excellent Prince. Har en flot afstamning, men det har den endnu ikke levet op til på nogen måde. I sin debut I Billund galopperede den som en slået hest med 500 meter til mål i et løb, hvor den ikke viste alverden undervejs. Starten efter endte det med galop tidligt i løbet. Så kom den tredje start næsten et år efter d. 5 juli i Århus. Der blev den savet til spids ikke mindst fordi medfavoritten Felix Trøjborg måtte køres på sikkerhed i startafgangen og den sad meget langt tilbage i feltet undervejs. Excellent Prince havde styr på løbet i spids og havde et fint forspring ind på opløbet. Felix Trøjborg tog mange længder ind på Excellent Prince, men den forsvarede sig sikkert hjem til sin første sejr. Starten efter i Billund fik den et perfekt løb i andet par udvendigt. Alligevel var det tydeligt, at den ikke kunne følge med i tempoet med 500-600 meter til mål. Gav sig helt rundt sidste sving og løb over målstregen som en af de sidste heste. Til dens forsvar skal det siges, at tempoet undervejs var et helt andet end den har prøvet før. Men det lignede mere på løbsklippet, at den var ramt med sygdom på dagen. Birger Jørgensen er kusk på dagen, og meget vil være vundet, hvis Excellent Prince rammer spidsen i dette her løb.

9 Dolly P. Er en starthurtig hoppe, men den går måske sine bedste løb i ryg. Og så er Dolly P en dejlig stabil hoppe, som før har taget to andenpladser bag Cassius Crown på Fyn. Og startet tre gange før i Århus med to andenpladser bag Don Juan og Gueule de Quick som bedste resultat. Ved sin sidste start i Billund endte den i ryg på den førende Dunst. Hang fint med frem til rundt sidste sving. Men så var der også udsolgt, og Dolly P stod helt af opløbet. Dog var der også gået næsten et år siden dens forrige start, så det var tydeligt at den manglede det berømte løb i kroppen. Vil sandsynligvis møde frem til denne her start i forbedret form.

8 Dumill. Kom til start d. 22 august i Billund efter en løbspause på næsten otte måneder. Endte helt nede i femte par indvendigt, og hang på en træt konkurrent rundt sidste sving. Da den endelig kom fri leverede den en god afslutning i opløbet, så det var et godkendt comeback. Er normalt en rimelig stabil hoppe, og vil sandsynligvis stille til start i en forbedret udgave med løbet i kroppen. Så det er et tidligt kryds på V5 kuponen.

3 Eminentstone. Er en rimelig stabil hoppe, og det kommer den langt på i dette løb fra et godt startspor. I sin forrige start sad den langt tilbage i fjerde par indvendigt. Hang mest med i opløbet til en sjetteplads. Var dog langt foran Excellent Prince, som er seedet anden i dette løb. I sin sidste start i Ålborg gik den et lignende løb. Der var den femte i mål en smule billigt da to heste galopperede de sidste 100 meter af løbet. Når man ser dens løb, så er det svært at tro på sejr, men det gælder jo reelt hele feltet. Men man kan komme langt i dette løb med at trave hele vejen rundt.

4 Cato Kjærgården. Vandt for fire starter siden et meget billigt begynderløb på Fyn på en meget billig tid, og har efterfølgende galopperet de sidste tre starter. I sin sidste start på Lunden blev Cato Kjærgården kørt offensivt fra starten af. Lige da den havde overtaget spidsen, så kiksede den med galop. Starten før i Århus sad den langt tilbage i feltet undervejs. Aktionen blev dårligere og dårligere undervejs, og galoppen rundt sidste sving kom ikke som en overraskelse. Akkurat det samme skete for tre starter siden på Lunden med 600 meter til mål. René Kjær har flere gange jokket med, at han ikke er meget for at køre konens hest i løb. Det kræver også sine talenter, at få Cato Kjærgården først overmålstregen. Skal være forbedret før den kan ende i trioen.

5 Follow Me. Vandt sin anden start i Billund, men har efterfølgende ikke vist det store, og har været meget langt fra en trioplads. Der er ikke video fra løbet i Skive, men den var fjerde bag I Love Champagne, Eddie Ulkær og Facebook. Men det er sandsynligt, at den har fået et indvendigt løb fremme i feltet. Derfra er den blevet trukket med til en fjerdeplads. I sin sidste start i Århus var den ude i et amatørløb, hvor den sad i andet par indvendigt. Var meget træt i opløbet, og satte mange længder/placeringer til i opløbet.

6 Der Ud A. Har altid været meget ustabil, og skulle bruge hele seks forsøg før den blev godkendt i sit prøveløb. Vi skal helt tilbage til januar måned, hvor Der Ud A sidst har vist noget i sine løb, hvor den var anden bag E A Gilbak. Har i de sidste tre starter galopperet fra starten af. Dog kom den fint tilbage til fjerdeplads i sin forrige start meget langt bagefter Arm Bri. Søger i første omgang et fejlfrit løb og en præmie.

1 Firstlike Flamingo. Har i sine 10 starter ikke været i nærheden af en trioplacering, og det er svært at tro på det skulle ske i dette løb. I sin sidst start i Billund sad den som sidste hest indvendigt nede i feltet. Havde problemer med tempoet de sidste 500 meter, og selv heste der havde galopperet i slutfasen løb forbi i opløbet. Firstlike Flamingo kan ikke normalt ikke være noget for spillerne i dette løb. Dog er det ikke en ”c-chance”, da mindst halvdelen af feltet kan være væk med galop. Så er der ikke langt til en trioplads. Men det er selvfølgelig lidt langsøgt.



V5-2 / 3. løb

Arm Bri har fem sejre i otte starter. Her forventer jeg klart, at Arm Bri tager en ny en i rækken.

A-chancer: 5 B-chancer: 6-2-7-8-4-3 C-Chancer: 1

5 Arm Bri. Er en fantastisk 3-års hoppe, som efter løbsuheld de første to starter har taget fem overbevisende sejre de sidste seks starter. Og har gjort det på flotte tider for en 3-års hoppe, og jeg forventer at den kan levere en lav 14 tid senere på sæsonen. Nullet i resultatrækken var i dens forrige start i Billund, hvor den galopperede da startbilen slap feltet. Levererede dog en rigtig flot ophentning og var med feltet hjem i mål. I sin sidste start i Århus var den ude i et noget rodet løb med flere galopperende heste i indledningen af løbet. Derfor kunne Arm Bri trods tillæg hurtigt sidde i spidsen ud af første sving. Derfra var der aldrig tvivl om sejren, hvor der var 20 meter ned til andenhesten E Norway Is My Way. Arm Bri møder heste, som den skal slå uden problemer, så derfor vælger jeg også at blanke Arm Bri i V5 spillet.

6 Expo Lane. Hvem er så største konkurrent til Arm Bri i dette løb? Ja feltet er åbent bag favoritten. Dels pga. Michael Lønborg i sulkyen, og en god præstation i dens sidste start seeder jeg Expo Lane anden i dette løb. Der fik den en pangstart fra tillæg af ejeren Emil Helge Mæhlisen, og sad hurtig i spidsen. I opløbet lignede det en sejr til Expo Lane, men blev efter forstørret målfoto fanget på stregen af Super Mento. Læg ikke noget i tiden, da banen denne dag blev vurderet -2 sekunder. Gik et godt løb i maj måned for Casper M. Nielsen som anden bag Emmet Downs. Har ikke startet så meget efterfølgende, da amatørerne i en periode ikke havde så mange løbsmuligheder.

2 Pleasureground. Har lige forladt Gitte Madsens træning, og bliver nu trænet af tyskeren Holger Neumann. Kommer til denne start efter lidt løbspause. Vandt for tre starter siden I Billund en sikker spidssejr for Knud Mønster. I sin forrige start gav René Kjær den perfekt løb i andet par udvendigt. Men da han trak den ud i tredje spor rundt sidste sving løb den ud i en galop på vej ind på opløbet. I sin sidste start sad den fra sit tillæg langt tilbage i feltet. Birger Jørgensen trak den ud i tredje spor med 900 meter til mål, da spids hestene var stukket af. Kom i fin fart men speeden løb også ud i opløbet, men viste da trods alt en god præstation i et løb med tillæg og dårligt startspor i volten. Efter løbspausen tænker jeg ikke, at den er i form til at kunne sejre i løbet. Men klarer den Århus banen, så er den fra et godt startspor en god triochance.

7 E Norway Is My Way. Er havnet helt ude på vingen bag startbilen. Men jeg synes alligevel den regnes tidligt i dette her løb. I sin forrige start på Fyn endte den udvendigt på den førende Euro G K efter 500 meter af løbet. Tempoet var ikke det store undervejs, så det blev til et speedopgør i opløbet. På den baggrund gik den fint i opløbet, hvor den var trioaktuel til de sidste 50 meter af løbet. Mødte i sin sidste start Arm Bri, som den var anden i mål til. Det var et lidt rodet løb med mange galopperende heste. Men den gik rigtige gode sidste 600-700 meter og tog mange længder ind. Skal på god form være en god triochance.

8 Thrust Hero. Efter en nogle lidt kedelige resultater kunne den for Mads Hviid Nielsen levere en lille overraskelse i sin sidste start i Ålborg med at besætte en tredjeplads i et stærkt besat løb. Endte i tredje par indvendigt bag Think New And Big og Bursche W. De trak den nærmest med hjem i trioen, da tillægshestene ikke kunne skyde det store i opløbet. Mads Hviid Nielsen har fået genvalg i sulkyen, og jeg forventer at han søger et nyt lignede løb til Thrust Hero i dette løb, og ser hvad der er af kræfter i afgørelsen af løbet. Thrust Hero har jo tjent flest penge, så derfor endt i anden række. Men ser man bort fra Arm Bri, så møder den billigere modstand end i dens sidste start. Men jeg vil gerne se den overraske engang mere inden jeg seeder den højere oppe.

4 Diana Winner. Overtog Århus amatøren Kim Madsen i juli måned, og har gjort tre starter i hans regi. I deres første start sammen overtog Diana Winner spidsen ud på den sidste omgang. Fik et stort forspring, men stoppede noget op ind på opløbet, og måtte nøjes med en fjerdeplads. I sin forrige start vandt den et formløb for dagens kusk Knud Mønster. Der blev kørt stærkt i dette formløb, hvor Diana Winner i et linjeløb sad i femte position. Skød fin fart rundt sidste, og da den førende Rex Loudeac galopperede i skikker føring kunne den gå frem til en rimelig sikker sejr foran Rex Loudeac, som måtte køres på sikkerhed da den kom i trav igen. I sin sidste start fik Diana Winner et hårdt løb i dødens spor store dele af løbet. Og da banen var regntung, og blev vurderet til -2 sekunder blev det for hård en opgave. Knud Mønster har sejret med Diana Winner to gange før, men det ser jeg ikke gentaget i dette her løb, hvor den mest er aktuel for den sidste trioplads eller en præmie.

3 Coco Højgård. Har startet de sidste tre gange i amatørløb, hvor den i de sidste to starter ikke har vist den bedste form. For tre starter siden gik det mere rimeligt, da den sad i spidsen fra start. Blev passeret ind i sidste sving af vinderen Damse P D. Men holdt sin fart og position ok. Med en professionel kusk i Morten Friis må man forvente den i bedre udgave til denne start. Men en præmie er normalt maksimalt udbytte i dette her løb.



V5-3 / 4. løb

Et løb, hvor Catchy Spring og Enzo Victory springer klart mest i øjnene. Det bliver også mine to heste på V5-forslaget.

A-chancer: 8-4 B-chancer: 6-3-5 C-Chancer: 7-1-2

8 Catchy Spring. Er for alvor tændt til i de sidste to starter, hvor den har slået rigtigt gode heste i begge løb. I sin forrige start for Thomas Bonde tog den klart spidsen fra start, men slap med en omgang til mål til Etienne Cross, og fik et fint løb i ryg på denne. Holdt kom helt perfekt midt på opløbet, da den udvendige Come On Scully faldt fra. Så kunne Catchy Spring speede frem til en meget kort sejr foran Etienne Cross. Starten efter blev den savet direkte til spids, og havde fuldstændigt styr på løbet. Ind på opløbet trak den fra feltet til en stensikker sejr med 2.5 længde ned til storfavoritten He Did It. Havde Catchy Spring haft første række bag bilen, så kunne den sagtens være et singlekryds i løb. Heldigvis kan Catchy Spring både gå fra spids og ryg, så jeg er ikke i tvivl om, at den skal have vindertippet. Den får dog hjælp af Enzo Victory på V5 bonnen.

4 Enzo Victory. Kommer til start efter 2,5 måneds løbspause. I sin forrige start var den meget kort slået af De Light. Kunne overtage spidsen med en omgang til mål, og forsatte med at udbygge føringen yderligere det næste stykke. Men det hårde løbsoplæg satte sig i stængerne i opløbet, og De Light kom tættere og tættere på. Og lige præcis på målstregen kunne den gå forbi til sejr. 14 dage efter startede den igen i Billund. Der gik den et nyt topløb. Efter en længere sejlads i tredje spor kunne den ende op udvendigt på den førende Emmet Downs. Og de to heste gav hinanden en herlig opløbsduel, men Enzo Victory kunne ikke gå forbi, og var slået med en halv længde. Vandt for fire starter siden i Århus for en fin hest som Eik Hindø. Så jeg ser absolut trods løbspausen Enzo Victory løbe en stor vinderchance i dette her løb, ikke mindst hvis den tidligt sidder på spidsen. Men da Catchy Spring er i topform kan jeg ikke give Enzo Victory vindertippet.

6 Bjørn G. Har ikke leveret noget i sine hidtil seks Århus starter, og har galopperet de fleste gange. Men jeg synes, at Bjørn G leverede noget positivt i sin sidste start i Billund, hvor Henrik Lønborg var kusk for første gang. Tabte lidt fra start, men kom efterhånden frem i andet par udvendigt i ryg på Dynamic Dancer. Holdt farten stærkt i opløbet og kunne tage en fin tredjeplads på afstand af Express Bork og Dynamic Dancer. Gik også klart forbi førende Chris Højgård midt på opløbet. Bjørn G kan være en farlig outsider på V5 bonnen. Henrik Lønborg selvfølgelig har fået genvalg i sulkyen. Er ikke spidsaktuel på nogen måde, men kan den ramme ryggen på Catchy Spring i opløbet, så kan Bjørn G fejlfrit runde mange heste. Men med dens Århus statistik i baghovedet kommer den ikke med på V5 kuponen.

3 Colorado Laser. Er en stor stærk entaktet type. Der er efterhånden et års tid siden, at man har set det bedste fra Colorado Laser. Men i sin forrige start i Billund var den meget flot anden i et stærkt besat løb. Fra start endte den i ryg på den førende Bentley Bratajka. Tempoet var højt hele vejen rundt, og da Bentley Bratajka trak midt på opløbet skød Colorado Laser frem til en sikker andenplads. Starten efter i Århus galopperede Colorado Laser, da startbilen slap feltet. Kom op til feltet igen, men det kostede kræfter i opløbet og var sjette i mål langt efter de fem forreste i mål. Fejlfri skal Colorado Laser være en god triochance, da konkurrencen i dette løb er til at tale med. Men jeg ser den ikke være aktuel for V-spillerne.

5 Eyre Flame. Er også som Bjørn G og Colorado Laser en stærk type. Går sine bedste løb i Århus, hvor den har taget sin hidtil eneste sejr i 38 starter. Med til historien hører, at fire ud seks heste var væk med galop. Var i sin forrige start tredje bag Catchy Spring og He Did It. Pauli Andersen gav Eyre Flame et fint løb i andet par udvendigt i et lille felt på seks heste. Kunne ikke true de to favoritter, men viste god styrke i opløbet ved at tage tredjepladsen. I sin sidste start i Ålborg fik den et nyt løb i andet par udvendigt. Mistede pusten en smule rundt sidste sving, og holdt bare farten i opløbet. Kan den levere en præstation på niveau med dens sidste start i Århus, så skal man bestemt tage den med i sine betragtninger, når man udfylder sin triobon. Men som Colorado Laser ser jeg den ikke løbe med vinderchance.



V5-4 / 5. løb

Et meget åbent løb, så derfor vælger jeg at trykke på alle-knappen for anden gang i dette V5-spil. Ingen heste har for alvor overbevist endnu.

A-chancer: 5-6-7-4 B-chancer: 2-1-8-3

5 Ella Lynghøj. Med to sejre og to andenpladser i otte starter, så er den klart hesten, som har vist mest hidtil. Jeg er heller ikke i tvivl om, at Ella Lynghøj skal have vindertippet. Men det er en hest, som man skal gardere på V5 kuponen, da den trods alt leverer en smule ujævnt. Plus den heller ikke er særlig starthurtig. Så det er spændende, hvor Thomas Bonde får placeret Ella Lynghøj henne. For tre starter siden på Fyn sad Ella Lynghøj nede som klart sidste hest i feltet. Men Thomas Bonde lettede anker med 500 meter til mål, og det bed godt for Ella Lynghøj i sporene. Men kunne ikke svare Filly og Casper M. Nielsen på de sidste meter af løbet. Starten efter i Ålborg sad den igen langt nede i feltet i fjerde par udvendigt i et meget langstrakt felt. Kom i god fart med 600 meter til mål, og selvom den mistede lidt fart af en galopperende Firefly Dancer, som kom den stærkt igen til en ny andenplads. I sin sidste start på Fyn endte Ella Lynghøj i tredje par indvendigt. Men gik udvendigt på førende Dunst med 900 meter til mål. Satte et hårdt tryk på denne, men galopperede kort efter, og det var en topplacering som røg på den konto.

6 Freja Skovsende. Efter en flot indledning på sin karriere, hvor Freja Skovsende tog en sejr og to andenpladser i de første tre starter, kom der grus i maskineriet, hvor de efterfølgende seks starter gav mindre præmier som bedste resultat. Men der var klar fremgang i dens sidste start, hvor Jeppe Juel var kusk på dagen. Tog meget flot andenplads. Freja Skovsende kunne overtage spidsen på den første langside. Fik i flere omgange tryk af favoritten Cadiz, men forsvarede sig flot undervejs. Cadiz satte for alvor tryk på rundt sidste sving, men det var først på de sidste meter af løbet at sejren var helt klar for Cadiz, som vandt med en halv længde. Jeppe Juel har fået genvalg i sulkyen, og det bliver spændende om Freja Skovsende kan følge sidste præstation i dette her løb. Tidligt kryds på kuponen.

7 Diaz Frisco. Er en starthurtig hoppe, som er havnet helt ude på vingen. Har løbet gode og forbedrede tider de sidste tre starter. I sin sidste start i Billund gik den et godt løb. Endte i tredje par indvendigt i ryg bag Dirty Flying og Enzo Flame. Hang fint med ryg på disse to ind på opløbet, og var ikke langt efter Indi di Quattro, Dirty Flying og Deceni Langborg i mål på fjerdepladsen. Starten inden på Fyn havde Henrik Lønborg besluttet sig for at køre i spids. Det gav en hastig 13 åbning de første 500 meter, så det var ikke så overraskende at Diaz Frisco skulle blive træt med 500 meter til mål. Kan Diaz Frisco følge op på dens sidste start i Billund, så kan den sagtens løb med helt frem om de bedste placeringer.

4 Florida Flamingo. Har startet tre gange indenfor den sidste måneds tid. For tre starter siden i Billund kørte Bent Svendsen efter gode træningsarbejder et ultra offensivt med Florida Flamingo udvendigt på den førende Dunst. Derfor var den også træt rundt sidste sving, og stoppede helt op. Starten efter i Ålborg blev den kørt mere roligt, og endte nede i fjerde par indvendigt. Kom fri rundt sidste sving og gik en god afslutning i tredje/fjerde spor. Stoppede lidt op hen imod målstregen og mistede en placering på dette. I sin sidste start viste den klart mere moral i opløbet. Sad i spids fra start og til et par centimeter fra målstregen. Men trods et fint forspring midt på opløbet kunne den ikke svare en rygkørt Ferrari Bork, som kom i en fantomafslutning helt ude ved rækværket, og vandt med det mindst mulige. Sejren kommer tættere og tættere på, og den kan sagtens komme i dette her løb.

2 Big Ben. Kunne i sin sidste start i Skive tage sin første sejr i karrieren. René Kjær fik timet starten helt perfekt fra startspor fire i volten. Derfra kunne den hurtigt tage spidsen. Fik dæmpet tempoet undervejs, og da René Kjær kom ind i sidste sving kørte han helt rigtigt væk fra feltet, så den fik et sikkert forspring som holdt hele vejen hjem til en flot sejr. Den kom i hus på ikke mindst mesterlig kørsel af kusken. I sin forrige start i Ålborg tabte den noget mystisk mange længder til de forreste heste da aktionen ikke stemte helt optimalt. Kom dog fint tilbage i løbet til en fjerdeplads. Har tidligere på året startet i Århus, hvor den for Knud Mønster klarede Århus banen fint. Var sammen med favoritten og vinderen Octopus Tile eneste fejlfrie hest i løbet. Så andenpladsen der blev taget på en lidt billig baggrund. Men på dens sidste præstation skal den regnes tidligt i dette her løb.

1 Berlo. Har en til tider kantet aktion, hvor den efter flere starter har fået startforbud i 10 dage pga. disse aktionsproblemer. Men Berlo løber alligevel pæne tider, og har da taget tre trioplaceringer de sidste fire starter. I sin forrige start var den anden til Arm Bri. Kom med en omgang til mål frem i andet par udvendigt. Angreb i tredje spor rundt sidste sving i fin fart trods aktionen ikke stemte helt. Havde ikke en chance imod Arm Bri, men tog da en fin andenplads bag denne. I sin sidste start havde den dobbelttillæg, og var alene i volten, men den startafgang klarede den ikke. Så Berlo var fra start væk fra løbet. Har endnu ikke sejret i sine 16 starter, men den kan løbe med mindst triochance i dette løb. Og stemmer travet bedre på dagen kan den ikke udelukkes fra sejren.

8 Dream Box var for fem starter siden anden bag Chardonnay i et formløb 1:18.5. Kan Michael Lønborg give den et snigerløb med de rigtige rygge undervejs, så kan kusken måske snyde Dream Box til at tage sin første sejr? Har tidligere gået gode løb for Finn M. Lassen og Birger Jørgensen. Og Michael Lønborg har de sidste mange Århus løbsdage taget mange sejre. 3 Country Boy viser ikke den bedste form pt., men har tidligere i karrieren gået fine løb fra spidsen af. Hvis den skulle ende der igen, så kan den nok tage en præmie. Men har kun fire trioplaceringer i 31 starter, så den er mest en præmiechance i dette løb. Jeg tager ikke kun seks ud af otte heste med på kuponen. Så derfor finder både Dream Box og Country Boy vej til min V5 kupon selvom det mest er luksuskryds på kuponen.



V5-5 / 6. løb

På papiret skal Leading Tile vinde dette løb foran Benton Frisco. Så det mest spændende i løbet kan blive at ramme tredjehesten i mål.

A-chancer: 3 B-chancer: 1-6-2 C-Chancer: 4-5-8-7

3 Leading Tile. Vandt i mandags en sikker spidssejr på meget billige 16.5 2060 meter autostart Skive. Tog med lethed spidsen uden problemer. Respekten fra resten af feltet var alt for stor, så Michael Lønborg fik lov til at dæmpe til det rene ingenting undervejs. Satte farten ind i sidste sving, og kunne vinde en sikker sejr foran Litas Manboy. Da Leading Tile ikke bruge nævneværdige kræfter i dette løb, så er jeg ikke så bange for, at Leading Tile starter igen fire dage efter i Århus. Løbet viste dog også, at Leading Tile går sine klart bedste løb i Århus. Michael Lønborg havde heller ikke meldt i løbet, hvis han ikke troede på, at Leading Tile ikke kunne starte med fire dages mellemrum. Har nu otte sejre i ni starter. Og jeg forventer at den udbygger denne statistik her i dette løb. Ikke mindst fordi i de sidste starter har Leading Tile rimeligt let har slået heste som Casino Gardenia og Unstoppable. Ved sæsonens eneste kiks d. 5 juli i Århus havde den også anden række bag startbilen. Endte udvendigt på den førende Dream of Success, og han holdt farten oppe indtil opløbet, hvor spidshesten blev knækket. Vip Hall og Unstoppable kom i et mægtigt angreb, og efter en vild opløbsduel kunne tre heste løbe over målstregen på næsten samme tid. Leading Tile havde stor ære af løbet selvom den kun var tredje i mål. Her jeg ikke i tvivl om Leading Tile som klar V5 blank i dette løb.

1 Benton Frisco. Lige så stor favorit Leading Tile er til sejren, så er Benton Frisco klar favorit til andenpladsen. Havde lige fem starter, hvor den mest hang med. Men i de sidste to starter har Benton Frisco vist klassen igen. I sin forrige start sprang Benton Frisco til spids. Og den havde fuld kontrol på løbet undervejs. Havde et par længder til Enjoy Banker midt på opløbet. Men denne kom i giftig afslutning, men Benton Frisco klarede sig akkurat i mål som vinderen af løbet. I sin sidste start tog Benton Frisco spidsen kort efter starten trods tillæg. Men da distancen var 2300 meter slap Henrik Lønborg denne til Denimcowboy på den første langside. Hang fint med i ryg på denne. Kunne ikke slå favoritten Denimcowboy, som var overlegen på dagen. Men Benton Frisco løb flot forbi Camble Flame på de sidste meter af løbet. Her søger Henrik Lønborg ryg på sønnen Michael. Og bør derfra være klar anden i mål bag Leading Tile.

6 Darius Boko. Har startet tæt de sidste 3-4 måneder, da der har manglet heste i dens klasse på flere løbsdage. Derfor lægger jeg heller ikke så meget i dens sidste resultater. For tre starter siden var den ok tredje bag Billi Time og Uno Baunehøj på Fyn. Galopperede meget kort med 800 meter til mål, men leverede en fin afslutning på afstand af de to forreste heste i mål. Derefter har den startet to gange i Århus, hvor den mest har hængt med i dens løb. Men undgår den her at ende udvendigt på Leading Tile, så ser jeg Darius Boko være favorit til tredjepladsen i kamp med Gogo Di Quattro.

2 Gogo Di Quattro. Har endnu i denne her sæson ikke været i triorækken i seks starter. Er rimelig hurtig fra start, og kan komme til at sidde i ryg på favoritterne Leading Tile og Benton Frisco. Rammer den positionen der, så kan den sagtens blive trukket med hjem til en tredje/fjerdeplads. I sin sidste start endte den nede i tredje par indvendigt. Holdt mest farten i opløbet til en femteplads langt efter de forreste heste. Med de resultater Gogo Di Quattro har vist det sidste års tid, så var den meget tæt på seedning sammen med de sidste fire heste. Dog er sporet godt til en fremskudt placering.

Det er sjældent, man ser fire c-chancer i et løb med kun otte heste til start. Men normalt skal hestene 4 Sir Mosebo, 5 Avalon, 8 Viggen Langborg og 7 Mr Matjes søge en præmie i dette her løb. Det er der også en god mulighed for med syv præmier i løbet. I bedste fald kun er de aktuelle til den sidste trioplacering.


--

Kim Nielsen
Statistik: Spillet for 20.586 kr. Vundet 19.378 kr. TBP 94%. Hitrate 21/64
Live