V4-analyse til Skive mandag d. 9. december

Udarbejdet af Kim Nielsen.

Statistik: Spillet for 11.692 kr. Vundet 11.212 kr. TBP 95,9%. Hitrate: 10/38.



Printvenlig version



V4-forslag (reservehest i parentes)

V4-1: 6 (4)

V4-2: 10-2-9-12 (5)

V4-3: 6-7-5-8-9 (1)

V4-4: 10-2-1-4-8-3-5-11 (9)

Pris: 320 kroner



V4-1 / 1. løb

Her vender ubesejrede Elegant C N tilbage efter lidt pause. Meldes fit for fight igen af træneren, og han tror ligesom jeg, at den bare vinder igen. Vi lægger ud med dagens ugarderede.

A-chancer: 6 B-chancer: 4-3-7-5-8-2-1-11-10 chancer: 9

6 Elegant C N er ubesejret I karrierens fire starter. Seneste start havde den bagspor og endte i 3u. Gik med i angreb i tredje spor med omgang tilbage. Blev første hest i tredje spor med 500m igen. Kværnede løs i opløbssvinget udvendigt på Elvira M, som blev et let bytte. Ind på det lige trak Elegant C N bare fra og var helt overlegen før Escape A P, der sluttede godt af på open stretch, samt Elvira M. Blev slettet for en tiltænkt start for godt en måned siden pga. forkølelse og halsproblemer. Træneren melder den frisk igen, og han vil sætte tryk på tidligt i løbet. Han tror ikke den taber. Det gør jeg heller ikke. Dagens ugarderede.

4 Ebay Holmsminde gik pænt første gang i Ole G. Nielsens regi, men kunne ikke gøre noget ved Extra T Aage. Senest tog den spids fra spor 4 i volten, som den også har her. Førte an i 19-fart den første kilometer. Tempoet blev skruet op, og hesten var 10-15m klar af konkurrenterne ind i opløbet. Det lignede en sejr, men kort før mål blev den hentet af Zoom Wise L og Dollar Esterel. Efterfølgende viste det sig, at hesten havde halsproblemer, som den er medicineret for. Træneren melder den klar igen, og han fortæller om stærke træningsarbejder. Prikker Mønster starten igen, så vil den føre længe. Men det bliver svært at stå imod Elegant C N uanset, om denne kommer tidligt eller i slutfasen. Klar triochance lige efter favoritten.

3 Dollar And Cents kom tilbage senest efter lidt pause. Havde som ved flere andre lejligheder et dårligt startspor, og den fik en rejse midt i feltet i andet spor. Med i ryg i angreb med 600m igen og sluttede pænt af til fjerdepladsen i et løb, som Ilyushin vandt før Chili Volo. Hesten har tidligere været meget ustabil og har kunnet galoppere, hvornår som helst. Men i de sidste seks starter har den kun galopperet en gang, og det tyder på, at træner Frank Sørensen har fundet den rette balance til hesten og har fået den mere stabil. I fejlfri udgave, kan den sagtens være trioaktuel her, da den har god fart i benene.

7 Emmett Downs har gjort det godt hen over sommeren. Efter debutsejren på Lunden i maj, gik den flere pæne løb. I august var den tredje efter fejl i et løb på Lunden, som El Nino vandt fra spids foran Emoji, der stod fra 20m ligesom Emmett Downs. Her var Emmett 4/10-dele efter den senere Kriteriumsvinder i mål med galop. Galopperede i kriteriumsprøven, og den er efterfølgende blevet kastreret. Er således ikke trænet så hårdt op til den her start, men skal have et løb eller to i kroppen, før den er vinderaktuel, mener træneren. Har dog vist så meget klasse, at den godt kan løbet i trioen her.

5 Dollar Esterel har gået pænt efter skiftet til Anders Pedersen. Senest sluttede den godt af som anden bag Zoom Wise L, hvor den fangede Ebay Holmsminde 25m før stregen fra samme konditioner som her. Den løber omkring 17,0 i snorene hver gang, og det rækker til en fremskudt placering her.



V4-2 /2. løb

Et løb som 10’eren burde vinde, hvis man vidste, at den havde samme form som i årgangsløbene. Kommer et pause og kastraktion, så derfor garderes den med tre heste i et løb uden de store vinderheste.

A-chancer: 10-2 B-chancer: 9-12-5-11-1-4-7-3 C-chancer 6-8

10 Epicwildfire M T har gjort det godt også i årgangssammenhæng både som toårs og i starten af treårssæsonen. Galoperede en topplacering væk i Grand Circle i juni måned. Var gangen efter tredje i en GP-prøve bag Empire. Derefter grus i maskineriet med galop i Aarhus. I Kriteriumsprøven blev den femte til Emoji slået med 4-5 længder efter at havde siddet et stykke nede i feltet undervejs. Blev derefter kastreret og kommer nu efter pause med Flemming Jensen i sulkyen fra 20m tillæg. Selv om den ikke har startet et stykke tid, så er det klassehesten i feltet. Og i sin første start som vallak er den er godt bud på sejren her, hvor konkurrencen ikke ser så skræmmende ud, som den er vant til i fireårsløbene.

2 Endless Love har vist fine takter i karrierens tre starter. Forrige gang løb den som første hest i andet spor uden ryg. Holdt farten hele vejen til mål og var tæt på at fange førende Honor. Senest overtog den føringen efter 400m og førte hele vejen. Var dog tæt ved at blive fanget af Dinard, og det virkede som om, at Jeppe Rask ikke kunne køre mere på sin hest. Han var heller ikke helt tilfreds med stilen efterfølgende, men den kommer i en bedre udgave her. Kommer den til spids, vil den føre længe.

9 Aslan Siem har gået to pæne løb for den unge medejer Christian Sejer. Først på Jägersro, hvor den blev kørt i spids i starten i 14-fart, men måtte afgive føringen efter omgang. Hang efterfølgende på til fjerdepladsen 30-40m efter den suveræne vinder Alpha K. Senest i Billund sad den 4i den første omgang. Med ud i angreb i 2u på bagerste langside i ryg på Wild Fire Bell. Eget angreb i tredje spor ud af opløbssvinget. Gik forbi Wildfire Bell og frem til førende Fivie Barosso, hvor der imellem blev plads til vinderen Es Trenc, der vandt let. Aslan Siem holdt til tredjepladsen på en 15-tid, så formkurven har pil opad. Nu med René Kjær – en sjov outsider her.

12 Callum er en ny norsk hest som Anders Pedersen har haft en måned. Den har været forsøgt i årgangssammenhæng i Norge, hvor den galopperede i første sving i sin derbyprøve i august. Sad siden bagerst og afsluttede pænt på afstand uden for præmierækken bag Stoletheshow. I seneste start på Åby fik den et fint løb i 4i og senere 2u. Angreb på open stretch og var anden på en 15-tid i snorene. En lignende tid rækker langt her, men startsporet i anden række fra 20m trækker naturligvis ned. Kommer med på mistanken.

5 Dagmar Bakkegård har gået løbet på 17-tider de fleste gange. For tre starter siden bag Confusion Tårs og Epos Østervang. Gangen efter på afstand af Cilas Smed. Senest stemte travet slet ikke, og til sidst endte det i galop. Er nu skoet om og virker forbedret i træningen. Træneren forventer, at den kan en 16-tid, og det rækker til en god præmie her.

11 Briola har gået godt på det seneste og tager placeringer næsten hver gang. De to seneste tredjepladser har været til vinderheste som Erik og dernæst Dempsey Cloc – dog på afstand af begge. Virker stabil og tager en ny præmie her, men er næppe vinderaktuel fra tillæg.

1 Classic Dream blev forrige gang kørt af René Kjær. Fik en fin start fra anden række og endte i vinderhullet bag Endless Dreams. Han med bag denne til tredjepladsen og gik OK. Senest for ejer havnede den i dødens i et amatørløb. Efter en omgang i 21-fart blev den passeret af flere heste. Holdt derefter farten nogenlunde og hang med til den sidste præmie. Er givet kuskeforstærket her med Mønster og har et godt startspor. Mangler det sidste til at være sejrsaktuel.



V4-3 / 3. løb

6’eren har kanonform og et naturligt vindertip. Men den stabler ikke sejre, så den for hjælp af fire heste på kuponen i et løb med flere outsiderchancer.

A-chancer: 6-7-5-8-9 B-chancer: 1-4 C-chancer: 3-2

6 Billie Jean har gået forrygende igennem længere tid. Var anden til topstayeren Panamera på langt løb på Lunden for fire starter siden. Forrige gang tæt tredje i samme tid som Billie Time og Worst Nightmare. Senest besejrede den Dortmund, da denne gik lidt i stå op ad bakken i Aarhus. Stabler jo ikke sejre, men har bestemt vinderform, hvor den først og fremmest lever på sin styrke. Det kan give sejr her, hvis det stemmer med positionerne undervejs, og der kommer tempo på.

7 Follow Me Sisu har taget en række gode placeringer, men har ikke rigtig haft løbsheldet. For tre starter siden endte den i dødens på Bravo Sølvtop. Affærdigede denne ind i opløbet, men måtte se Super Sali spurte forbi på open stretch. Holdt her Can Tab i ryg bag sig. Gangen efter gik den sidste omgang udvendigt på Dream Girl og var tapper kun slået med 3-4 længder, hvor Daisy Cash på stregen gik forbi indvendigt til andenpladsen. Senest indvendigt løb, hvor den kom ud i andet spor på bagerste langside. Med i ryg på den senere vinder Another Dream, men fik meget sent egen angrebsplads. Spor 7 er selvfølgelig ikke nogen højder, men får Birger Jørgensen løst dette, så har den på sin gode form en fremtrædende chance her.

5 Cmynewlollipop er en stærk krabat, der ville have foretrukket en længere distance. Men den har også gået godt på normaldistancen. Chocksejrede i oktober i Odense til kæmpe odds før Harley Boko og Bravur Torkdahl. Forrige start i Odense satte den vel 50m til ved startgalop ud af volten. Var med feltet hjem 20m efter heste som Ultimate Photo og Chablis. Senest galop i auto, som kostede omkring 40m. Angreb i tredje spor over de sidste 600m og nåede andenpladsen bag Amazone Shadow i et amatørløb. Kommer den glat af sted, og der bliver tempo på løbet, vil den løbe forbi mange til slut. En sjov luring her.

8 Dream Kåsgård har Flemming Jensen ikke rigtigt fundet nøglen til endnu. I Grand Circle Consolation havde den spor 12 og sad bagerst. Angreb i tredje spor på sidste langside, men det bed ikke rigtigt, og den blev hængende i sporene og fulgte blot med flokken hjem på pæn af stand af vinderen Damien Shadow. Senest ude mod derbyhestene i et godt besat fireårsløb. Sad igen sidst og fik vide spor. Var ikke placeringsaktuel, da den galopperede midt i opløbet. Træneren melder om en smule fremgang i træningen, og han vil denne gang prøve hesten i lukket hovedlag. Hvis Jensen pludselig får det til at stemme for hesten, kan den godt være med fremme i det her selskab.

9 Hihgyield Draviet har taget flere sejre på stribe fra spids på sprint. Blev slået af Hocus Pocus for tre starter siden i Billund, hvor den atter havde spids, men de sidste meter på det lange opløb, var ikke i dens favør. Gangen efter bagspor i Skive, hvor den intet gik trods et godt løb. Senest vinderhullet bag Leading Tile, som den ikke kunne true i opløbet. Skulle også kunne bagfra iflg. træneren, men det kræver nok et snigerløb, hvor den i så fald kan have en god kortspeed. Fra spor 9 har den ryg på 2’eren, der har vist stor starthurtighed på Bornholm. Det kan give den en god position fremme i feltet, hvorfra den ikke er helt uden chance.

1 Can Tab tager tredje- og fjerdepladser uden at den rigtigt viser sig sejrsfarlig. Forrige gang perfekt løb i 3i og 2u, hvor den lignede en hest, der skulle være med i afgørelsen. Created Face var for god i spids, og til slut løb Armani Hyrdehøj og Silas Østervang også forbi. Senest chancet indvendigt i opløbssvinget, hvor Diamond Is Rough var førende. Den blev dog indfanget af Another Dream, medens Can Tab blev en smule fanget i inderbanen, men kom ud i andet spor og holdt farten til mål. Fare for at komme til at sidde 3i, og den savner lidt killerinstinkt, så den finder ikke vej til kuponen.



V4-4 / 4. løb

Er vanvittigt åbent hoppeløb afslutter V4-spillet. Der er kun fire ettaller i de 11 deltagerens seneste fem start tilsammen, hvilket siger alt. Jeg tager otte heste med på kuponen i en afdeling, der skriger på garderinger.

A-chancer: 10-2-1-4-8-3 B-chancer: 5-11-9-7 C-chancer: 12 (nr. 6 er udgået)

10 Beautiful Kiss har gjort to starter for Flemming Jensen. Første gang på Lunden angreb den fra bagerste position med omgang tilbage og sad resten af løbet i tredje spor. Hold flot ved bag de to førende Nightingale Jaycee og Believe In Fate. Senest pressede Jensen sig til spids på Åby. Fik Robert Berg-hest over sig tidligt i løbet, hvor der blev holdt 14-fart i våd bane. Det stod hoppen ikke for og endte som første heste uden for pengene. Er perfekt inde i løbet her, og med Birger Jørgensen i sulkyen bliver det sikkert et afventende løb. Kommer der tempo på, vil den fælde mage til slut – måske alle.

2 Livi Lady fin en masse penge på nakken ved V75-sejr i foråret. Har haft lidt svært ved at hævde sig helt i sin nye klasse. Er lynhurtig fra start og tog forrige gang let spids. Fik tryk i et par omgange, og i opløbet gik Caviar og Donato Hyrdehøj forbi. Senest sad den bomfast i 3i mod flere af dagens konkurrenter. Havner enten i spids eller mere sandsynligt i vinderhullet herfra, hvis kusken slipper til en af de bedre konkurrenter, der måtte komme frem og spørge om spidsen. Bliver livsfarlig på open stretch, hvis den får muligheden. Tidligt kryds.

1 Justina har gået jævnt og stabilt et stykke tid. Var for tre starter siden tredje efter et løb i vinderhullet på Benton Frisco, hvor Amerian snuppede andenpladsen kort før mål. Gangen efter sad den bomfast indtil 50m før mål, hvor den bl.a. gik forbi Benton Frisco på de sidste meter i et løb over 2.300m i Aarhus, som Tinita Tårs vandt. Havde seneste bagspor i Aarhus. Sad 4i og søgte længe efter angrebsplads. Fik nogenlunde frit frem sent på op løbet og sluttede godt af, men der var for langt frem til vinderen Leading Tile og co. Har siddet fast nu et par gange og har således tanket op på moralkontoen. Er pænt hurtig fra start og vil komme til at sidde med fremme. Har den racing luck, kan den levere overraskelsen her, da formen virker fin.

4 Ayla T Dream har taget et par fornuftige tredjepladser på det seneste. Først bag Cadillac Shadow på en god afslutning, hvor den gik forbi Viggen Langborg til tredjepladsen på stregen. Derefter fra tillæg udvendigt uden ryg på Draco. Senest spor 12. Fik et indvendigt løb, hvor den aldrig fik frit frem bag Come On Party og Don Anton. Virker på vej frem, og kusken har en feeling for en god præstation her. Skal med på kuponen.

8 Dazzle Nock var forrige gang oppe mod de bedste fireårige hopper i Grand Circle. Sad sidst, men blev skudt af på sidste langside. Blev båret helt ud i fjerde spor i opløbssvinget og holdt farten helt ind i mål til sidste præmie kun to længder efter vinderen Bella Donna. Senest ude i lille felt af med jævnaldrende hopper igen, hvor Dream Girl vandt fra spids. Forsøg angreb i opløbet, men tabte travet og galopperede med 100m igen. Har god kapacitet, men møder nu ældre heste. Med en præstation som i Grand Circle, hvor det som her var Bent Svendsen i sulkyen, kan den godt overraske. En outsider i et åbent løb.

3 Daisy Hill var skadet først på sæsonen og er aldrig kommet i omdrejninger i år. Var bedrøvelig i Derbyweekeden og ligeså to måneder senere i Grand Circle, hvor den opgav fejlfri. Senest fremgang at spor med Jeppe Juel. Fra 3u angreb den med 600m igen. Fik tredje spor sidste sving rundt og holdt farten pænt til fjerdepladsen, hvor Umbra vandt fra dødens på Henbianca Boko, der holdt til tredjepladsen. Hvis træneren er ved at få hoppen i den form, den havde som treårs, så kan den godt være med her fra et godt spor.

5 Chloe er lidt op og ned. Tog tre flotte sejre på stribe tidligere på efteråret. Forrige gang dødens på Lunden, hvilket den ikke stod for. Bl.a. Beuatiful Kiss løb 20m forbi den i opløbet. Senest 2i på Lunden, hvor den blev gidsel med 6-700m igen. Måtte bagom tillægshestene, og det blev for svært. Galopperede som femte i opløbet uden chance for at nå frem. Den er lidt hårdt inde her, men kan meget på sine gode dage. Har den en af disse, kan den godt tage en god placering.

11 Henbianca Boko holdt en lille pause og kom tilbage for to starter siden, hvor den blev kørt til spids fra spor 7. Måtte lade Umbra og Dellis gå forbi til slut og sluttede på tredjepladsen lige foran Daisy Hill. Senest spor 8, hvor den blev bakket sidst. Umuligt at tage meter ind, selv om den afsluttede pænt fra bagerste position, hvor Created Face vandt fra spids. Har for tredje gang i træk trukket dårligt spor med nummer 11. Skal have et rygløb, og det får helt naturligt den herfra. Men som senest er der stor fare for, at den sidder for langt tilbage. Der skal tempo på, og så skal den have held med positionerne, så kan dens gode finish bringe den frem i pengene. Er godt inde i løbet, men der skal held til at vinde herfra.