Ekspertanalyse V4

26.4.2020, Aarhus

Af Kim Nielsen

Statistik: Spillet for 16.396kr. Vundet 14.388kr. TBP 87,8%. Hitrate 16/53



Printvenlig version



V4-forslag (reservehest i parentes)

V4-1: 2-4-1-3-5-6-7-8-9

V4-2: 5-4 (3)

V4-3: 10-7-5-1-6-8-9-2-3-4

V4-4: 4 (2)

Pris: 360 kroner


Spil via Derby25

Spil via Dantoto



V4-1 / 1. løb

Et løb, hvor det er svært at blive glad for ret mange af hestene. Løbet er således meget åbent, hvor de fem første måske kunne være nok. Der er dog spørgsmålstegn ved dem alle, så jeg vil ikke falde af første gang i dette åbne opgør og tager alle heste med.

A-chancer: 2-4-1-3-5 B-chancer: 6-7-8-9 chancer:

2 Emil L galopperede i et par starter, inden den så gik fejlfri senest. Sad hurtigt i spids og førte det meste af løbet. Blev engageret midt i opløbet af de to tillægsheste He Did It og Dias Frisco, der begge gik forbi på de sidste meter i nævnte rækkefølge. Hesten fik pause derefter i oktober, og den er halsopereret i vinterpausen. Er ikke trænet så hårdt, fortæller træneren, men nu prøver han at starte den. Får den spids her som senest, kan den sikkert føre længe i det her selskab, hvor tillægshestene ikke ser så skrappe ud som senest.

4 Gracious Sisu vandt karrierens eneste sejr for tre starter siden, hvor den første fra start til mål i Odense med Emma T B som anden efter galop undervejs. Gangen efter galop i første sving på Lunden, og senest var den godt med fra start, men blev generet til galop på vej mod en position helt fremme i feltet. Fik kontakt med feltet igen og var med flokken hjem. Står med to 18-tiden, og det bør række et stykke vej her. Er hurtig i snorestart, fortæller kusken. Fejlfri kan den være med fremme, hvor det foregår.

1 Flake er det svært at skrive noget om. Er godkendt sidste sommer på en 24-tid med galop, og det rækker jo ingen steder. Er blevet kastreret, og har en forpligtende afstamning med Hejsa Reerstrup som mor. Er således bror til bl.a. Obi-Wan og Ray-Ban, så på afstamningen kan det godt være en chance, hvis den finder rundt i Aarhus.

3 Dolly Skovbo har ind imellem gået et par fornuftige løb. I Aalborg 12/8 fik den dødens på Easycomeeasygo S, som den koblede grebet på i opløbet. Blev dog overspurtet af en rygkørt Livi Option på de sidste meter. Efter to startgalopper i Odense var den først heste uden for pengene i Billund efter et løb i dødens, hvor Exciting Lady vandt. Senest 3i i Aalborg, hvor den holdt farten pænt ind i mål bag vinderen Thai Baratheon. Hvis Kasper K. Andersen får hesten fejlfrit rundt, kan den være med på stregen i behersket selskab.

5 Fonseca virker som feltet stabile hest. Har fået præmie i alle karrierens fire starter. 2/9 sad den i vinderhullet på First Choise i Skive, men kunne ikke true denne. Holdt dog fint ved og var anden før en vis Ferrari Bork, der vandt Opdrætningsløb Consolation og i sæsondebuten i Aalborg forleden. Var derefter sjette til Fossa og co. 1,5 sek. efter årgangens bedste. I den sidste start som toårs fulgte den med i 3i, hvor Honor førte. Kunne ikke helt holde trit med de første i en hurtig afslutning, men var fjerde på afstand. Var lidt entaktet som toårs, så den skal gerne have lidt mere fart i benene, hvis den skal udvikle sig. Når langt på sin stabilitet her, men der trods alt kun tre år og møder ældre heste. Tager en ny god præmie og kan slå til, hvis de andre dummer sig.

6 Chad The Flash har for det meste været kørt af sin unge ejer Maja Christensen, som tog sit livs første sejr med hesten tilbage i september i et SU-løb. Blev gangen efter kørt af Kent Friborg, hvor den bare fulgte med bagerst i feltet og ikke viste det store overskud i slutningen af opløbet i et løb, som Exciting Lady vandt. Det samme var tilfældet senest, hvor den var pænt med i sidste sving, men manglede lidt for at fuldføre i topfart, hvor Flirting Diamond var let vinder. Er stabil og en en outsider her.

7 Dancing Dilli, 8 Cato Kjærgården og 9 Der Ud A står med en del galopper i programmet og har alle tre anden række i volten. Det er næsten dobbelt tillæg, så det gør det ekstra svært. Men i et løb uden de store stjerner, kan alt ske, så helt udelukke de tre kan man ikke.


V4-2 /2. løb

Et lille felt, hvor to heste er mange hoveder højere, end de tre andre konkurrenter. 5’eren bliver favorit med løb i kroppen, men jeg ikke udelukke, at 4’eren kan holde hele vejen hjem. En helgardering med de to heste på kuponen.

A-chancer: 5-4 B-chancer: 3 C-chancer 1-2

5 Exclusivi Laser var årgangens dronning sidste år med sejre i grand circle og hoppekriteriet, som blev sidste start før vinderpausen. Sæsondebuterede på Jägersro ultimo marts i et godt besat løb for fireårige hopper. Sad først 4i og fik siden 2u. Tempoet var meget behersket, hvor storfavoritten Sashay My Way sad i front med 17,9 den første kilometer. Det blev således en hurtig afslutning, hvor det var svært at tage meter ind, og Exclusive Laser var fjerde 1,5 længde efter favoritten i mål. Starten har helt sikkert hvæsset formen, og den skal være favorit til sejren her.

4 Ebony Blåbjerg var også med i årgangsløbene for de treårige hopper sidste år. Vandt sin kriterieprøve, men skuffede vel i selve hoppekriteriet. Fik 2i, men allerede i opløbssvinget kunne man se, at det ikke blev til en topplacering. Var sjette 25 m efter Exclusive Laser. Var siden anden i både prøve og finale i Dansk Avlsløb, som Evita vandt, og den fik lidt oprejsning for skuffelsen i hoppekriteriet. Kommer i sæsondebut, og Mønsters heste har virket velforberedte. Er lynhurtig fra start og tager spids her. Kommer så til at tage imod Exclusive Laser på et tidspunkt, og afhængig af tempoet undervejs, så kan det ikke udelukkes, at den kan holde hele vejen hjem.

3 Euro Girl Gardenia gjorde det pænt og satte ny rekord senest. Den bliver nummer tre i det her løb.


V4-3 / 3. løb

Et meget åbent løb, hvor de står godt til hinanden. De to tillægsheste 10 & 7 er godt inde på pengene, men der er mange talentfulde heste fra første volte, så det er ikke sådan, at tillægshestene bare klarer opgaven. Jeg vælger at helgardere i håbet om at ramme en overraskelse her.

A-chancer: 10-7-5-1-6 B-chancer: 8-9-2-3-4 C-chancer:

10 Eddie Cook tog en besnærende spurtsejr juleaftensdag hjemme i Skive. Efter en tredjeplads bag Boris Simoni, tog den spids i Aalborg senest, men slap til Dollar Esterel efter 500 m. Sad fast bag denne i opløbet, og fik først plads, da Enjoy Banker og Cinxia var gået forbi ude i banen. Senest var det ”fang mig, hvis I kan”, og det kunne storfavoritten Unstoppable fra 20 m tillæg akkurat ikke, hvor Eddie Cook sejrede på en 15-tid i snorene på sprint. Er lynhurtig ude i snorestart, og trods yderspor forventer kusken hurtigt at have fat i dem for forreste volte. Med det rette rygløb, kan den speede mange omkuld til slut – måske alle.

7 Eldorado kommer med tre sejre i træk, der alle er taget fra spids. Forrige gang her i Aarhus før Epicwildfire M T og Cinxia. Senest holdt den Badlands inde i sækken og vandt før denne. Nu er det snorestart, tillæg og inderspor. Men hesten kan godt gå fra ryg også. Så stemmer positionerne, så er den helt fremme igen.

5 Enzo Victory kom tilbage omkring årsskiftet efter lang pause. Sejrede i Aarhus efter et afventende løb, hvor den tog Eddie ned. Var lidt skuffende gangen efter, men senest var der andre boller på suppen. Blev sat af i tredje spor fra start, men Morten Friis kørte resolut frem og overtog spidsen efter 500 m. Løb sit eget løb lidt foran feltet, og den vandt med det halve løb i fin stil. Har anden række i volten, så det ligner et rygløb, hvor den godt kan blandt sig helt fremme.

1 Enson indledte karrieren med en sejr her i Aarhus, hvor heste som Express A P og Excuse Me var i det slagne felt. Vandt i Odense en helt overlegen sejr, hvor den overtog spidsen efter en halv omgang, og siden var det spil til et mål på en 16-tid. Senest galop kort efter start. Nu har den spor 1 i volten, og får kusken prikket starten, så kan den godt føre længe og være med, hvor pengene skal uddeles.

6 Ejsing har der været forventninger til med Nanny Fine som mor. Indledte karrieren ganske godt med en sejr og to andenpladsen, inden den var fjerde i en grand prix-prøve bag E Type Cash. Efter en galop hang den mest med i sin seneste start tilbage i august bag Express A P og Diamond P. Sådanne heste er der ikke med her, så hvis den finder takterne frem fra sidste sommer, så kan den godt overraske her.

8 Encore Simoni viste fine takter omkring kriteriet sidste år. Var fjerde i sin prøve bag Emoji og E Type Cash få længder efter. I selv kriteriet endte den lige uden for pengene, og i prøven til Dansk Avlsløb angreb den over den sidste halve bane, men kunne ikke fuldføre og stummede lidt til midt i opløbet. Nu er batterierne ladet op til en ny sæson, og hvis den finder nogle af de samme takter frem som sidste år, kan den være en farlig outsider her,

9 Eik Hindø har sine lyse øjeblikke, som for tre starter siden, hvor den løb lige op med Eldorado. Travede ikke godt i København, hvor det blev til galop midt i løbet som storfavorit. Var senest på Åby, hvor den fik et løb midt i feltet. Blev forsøgt i sporene i opløbssvinget, men kunne ikke holde ryg og blev kørt ned i inderbanen igen. Var med flokken hjem. Den er lidt hårdt inde i løbet, men har den en plusdag, så kan man aldrig vide sig sikker mod den fine slutspeed, som hesten har. Endnu en outsider her.

2 Eldon Neergaard har taget et par sejre for Ole G. Nielsen med Jeppe Juel som chauffør. Begge er taget efter tidlig spids, og det havde den også, da den galoperede efter en omgang i forrige start. Senest spids efter 500m, hvor den holdt Perfekt Gehør fra livet til slut. Møder bedre konkurrence her, men de løber ikke fra den. Første gang i Aarhus, så det er et lille spørgsmålstegn. Kan tage en god præmie, hvis det flasker sig.


V4-4 / 4. løb

Jeg har været imponeret af de to sidste præstationer, som All Business Bi har gjort. Mener den har større kapacitet end programmets vindertip Elephant, så dagens ugarderede hest finder vi her.

A-chancer: 4-2 B-chancer: 6-8-9-7-1-3-5-10 C-chancer:

4 All Business Bi har gjort det fremragende med fire sejre i syv starter. Forrige gang satte den mange meter til efter galop fra start. Fik fat i feltet igen, men var vel 25-30 meter efter den førende Elephant, da feltet svingende ind på det lige. Tog en del meter ind og var kun tre-fire længder efter Elephant i mål. Gangen efter igen tidlig galop – denne gang i snorene. Satte omkring 60 m til fra start, men kom op til feltet og de heste, som var startet 20 m efter. Sad i ryg på Time To Face i sidste sving, og den fik overtaget først på opløbet. Men trods den store skæver, så havde All Business Bi alligevel overskud til at gå frem til en sikker sejr efter en mageløs præstation, hvor den gik forbi en hest med over 100.000 kr. på kontoen. Træneren ser spor 4 i volten som er fordel, så der ikke er heste udvendigt. Han mener også, at den har fordel af de 2.500 m. Med de sidste to præstationer på nethinden, så bliver den min ugarderede hest i dag.

2 Elephant har ikke gjort meget forkert. Har sejret de sidste tre starter, som alle har været i Aarhus. Har siddet tidligt i spids alle tre gange. De to sidste gange har fynske Capra været anden, og senest var en af dagens modstandere All Business Bi tredje efter stort terræntab fra start. Den kan måske få lov til at overtage spidsen tidligt igen, hvis ikke 4’eren går fejlfrit og bare sidder i spids henne i første sving. Den møder bedre heste denne gang, og jeg ser den kun som andetvalget i løbet med fare for, at nogle af dem fra tillæg også er for gode.

6 Cicero Cæsar sluttede pænt af bag Drønpåviktormolar for tre starter siden. Fik dødens i Skive, hvor den måtte slippe taget de sidste 100 m. Senest tillæg i amatørløb, hvor den hang med på afstand af Catch The Day. Er stærk og har fordel af distancen, og den kan godt løbe blandt de tre i det her felt.

8 Cotton Eye Joe holder god form. Sejrede for tre starter siden fra vinderhullet bag Phil Taylor. Galoperede derefter kort efter start i sin montédebut. Senest spids i Aalborg, hvor den holdt Boris Simoni inde i sækken i vinderhullet. Får ikke problemer med højrevejen, og med det rette rygløb har den en god afslutning og kan blande sig fremme i triorækken.

9 Time To Face har gået et par fornuftige løb fra tillæg. Først som tredje til Diva Sisa, som ikke var til at hente fra spids. Gangen efter godt rygløb, hvor den gik frem i opløbet og koblede grebet. Havde dog All Business Bi med i ryg, der var startet 20 m foran, men havde haft stor galop. Den kunne Time To Face ikke afvise, men var godkendt alligevel. En ny trioplacering er inden for rækkevidde her.

7 Cabo Suroeste galoperede i gunstige positioner ved to starter I februar. Senest lå den tredje ud på sidste omgang og var før 4 og 9. Blev trukket ud til angreb først på langsiden, men galoperede. Tabte 20-30 m, men kom tilbage og sluttede godt af til fjerdepladsen bag 4 og 9. Den klarer distancen, men træneren er ikke alt for optimistisk. Outsider med lille triochance.

1 Astronaut kom tilbage efter lang pause primo marts. Fik en rejse i 3u og virkede lidt tung og entaktet. Holdt bare farten på afstand af Ebay Holmsminde, der vandt via open stretch. Træneren mener, den skal have et par løb i kroppen for at få lidt fart i benene, så den er ikke vinderaktuel endnu.

Live