V4-analyse til Aalborg mandag d. 2. december

Udarbejdet af Kim Nielsen.

Statistik: Spillet for 11.082 kr. Vundet 11.212 kr. TBP 101,2%. Hitrate: 10/36.

Printvenlig version

V4-forslag (reservehest i parentes)

V4-1: 1 (6)

V4-2: 5-4-9-10-6 (8)

V4-3: 2 (6)

V4-4: 10 (7)

Spilles for 50 kr. pr kombination

Pris: 250 kroner


Printvenlig version


V4-1 / 1. løb

Et amerikanerløb uden de store sejrsslugere. Fem sejre har de otte deltagere tilsammen. To af disse har 1’eren, og det er kun et spørgsmål, om den går fejlfrit. Gør den det, så vinder den. Alene i volten kan den ikke få bedre forudsætninger, så den er ugarderet på min kupon. Ellers skal der mange på.

A-chancer: 1-6-7 B-chancer: 4-8-2-3-5 chancer:

1 D A D Flamingo er jo meget svær at køre fejlfri. Står med galop i fire af fem starter. Senest i Aarhus blev den forceret frem udvendigt på den førende og så egentlig godt ud, men klarede ikke det skarpe staldsving. Alene i volten kan Gordon Dahl jo ikke gøre meget forkert. Øvelsen er at køre hesten fejlfrit, så er der ingen stjerner fra 20m, som kan give den forud. Har farten til sejr, så det er vind eller forsvind. Jeg tror på vind og står ugarderet på hesten.

6 Bi Quito gør det jævnt og stabilt. Tager præmie hver gang. Senest 3i bag Zar Laksmy, hvor der ikke var det store skud i den i opløbet, så den mistede andenpladsen på de sidste meter til tillægshestene Attack Photo og Worst Nightmare. Anders Pedersen er kendt som en offensiv kusk, som godt kan finde på at køre frem udvendigt. Men hvor havner den fra spor 5 i volten? Kan tage en ny god præmie her.

7 Diablo Toft vinder sjældent. En sejr i 28 starter siger statistikken. Var fin forrige gang som anden til No Soup For You, men var lidt bleg senest. Fint løb i 3i bag Zar Laksmy, der stod 20m foran. Ingen afslutning trods godt rygløb. Skal have rygløb, så har den som oftest en god afslutning, som kan give den en trioplacering her.

4 Cortez Bounce har gået jævnt og stabilt, men mangler lige det sidste for at være vinderaktuel. Var ikke så hurtig i auto sidst og havnede sidst. Det var svært at tage meter ind til slut. Holdt bare farten nede i køen. Måske den kommer bedre fra start i snorene og kan sidde fornuftigt til. Så tager den en ny god præmie.

8 Bella Princes tager mindre præmier hver gang, men er bedst inde på pengene i det her amerikanerløb. Senest med i ryg på vindende Champ i opløbssvinget. Kunne ikke følge denne, men afsluttede alligevel pænt til tredjepladsen på afstand. Lille triochance her.


V4-2 /2. løb

Et sprinterløb med flere heste med fornuftig form. 4 og 5 er A-chancerne i det her løb, men de får hjælp af tre B-heste på kuponen, da de begge står med galop i sidste start.

A-chancer: 4-5 B-chancer: 9-10-6-8-2-1-3 C-chancer 7 (nr. 11 er udgået)

5 Danny Tamsen har ramt en formtop. Tog et par fine sejre, hvor den fra spor 12 i forrige start kun var anden i mål, men var blevet generet af Enjoy Banker på sidste langside, der blev diskvalificeret fra vinderpladsen. Seneste lukket spor fra tillæg. Fik galop på først langside og var håbløst bagud. Gik en forrygende sidste omgang og nåede frem til fjerdepladsen bag Fivie Barosso og Dream Hastrup. Auto her skulle give fejlfri afgang, og den har topchance her.

4 Don’t Touch er lynhurtig fra start og er klart spidsbuddet her. Senest tog den spids fra spor 1 i en hastig åbning. Den blev på sidst langside passeret af Fivie Barosso og galopperede som anden i opløbssvinget. Mønster trak ud i banen og fik sin hest i trav. Trods 20-30m frem til den førende, så sluttede Don’t Touch forrygende af samtidig med, at den førende gik i stå, og det gav sejr. Her er det sprint, og den kan føre meget længe her – måske hele vejen.

9 Danny E P er ny Ekstra Bladet-hest hos Jeppe Juel. Har gået fine løb hos Bo Westergaard. Senest dødens på Dreamstone på Lunden, hvilket den ikke helt stod for. Kunne ikke gå i nærkamp og blev trukket med bag den førende i opløbssvinget. Hang med bag denne til tredjepladsen. Spændende hvad Jeppe Juel har kunnet udrette i træningen på godt et par uger. Sprint og anden række er ikke optimalt, men den skal med på bonen.

10 Dream Hastrup er i topform og har taget flere gode placeringer. Sejrede for tre starter siden efter at have overtaget føringen efter 500m. Forsvarede sig med det mindst muligt over for Livi Kashmir ned igennem opløbet. Har siden stået fra 20m og har begge gange været anden til Fivie Barosso. Gik en fin sidste omgang fra køen senest, men uden at kunne true vinderen. Får igen et afventende løb her, men kommer der tempo på, vil den runde mange til slut.

6 Dixidore er noget usikker på benene, og den er noteret for galop i de sidste fire starter. Den seneste er træneren ikke enig i. Dixidore sad udvendigt på førende El Classico med Fivie Barosso angribende i tredje spor. El Classico galopperede og generede Dixidore, der tog et par hjælpetag og mistede en del meter derved. Holdt derefter farten ind i mål på afstand af Fivie Barosso og Dream Hastrup. Træneren synes, der var fremgang, og er hesten gået yderligere frem, kan den måske blande sig fremme, hvor pengene skal uddeles.


V4-3 / 3. løb

Flemming Jensen har meget høje tanker om Billi Time. Seks starter og seks sejre taler sit tydelige sprog. Konkurrencen bliver hele tiden skærpet, og der er da også gode heste i fin form med her. Jeg vil dog se Billi Time tabe først, før jeg garderer hesten.

A-chancer: 2 B-chancer: 6-5-3-7-4-8 C-chancer: (nr. 1 er udgået)

2 Billi Time er stadig ubesejret hos Flemming Jensen. Seks sejre er det blevet til, hvor den senest var ude fra tillæg. Overtog spidsen midtvejs i løbet, og tempoet havde ikke været særlig højt. Det gik stærkt de sidste 250m, hvor Billi stak det fornødne væk, og selv om Worst Nightmare kom tæt på, så lignede Flemming Jensen en, der havde kontrol over løbet. Spor 2 er blevet til spor 1, da 1’eren er udgået. Sidst den havde spor 1 var den meget hurtigt ude og svarede i første omgang Casino Royal, inden Jensen lavede en bytter med dennes kusk. Får den spids her – enten direkte eller tidligt, så skal de andre stå tidligt op for at slå Jensens hest, som han gang på gang har fortalt, at han har meget høje forventninger til.

6 C You Again stablede sejre først på sæsonen. Da den kom op i klasserne, kom der også nederlag og grus i maskineriet. Kom senest tilbage efter pause. Fik et fint løb i 2u og afsluttede stærkt, men Cadillac Shadow i spids kunne den ikke true. Må være første udfordrer til Billi Time her.

5 Worst Nightmare viser fin form med en andenplads bag Billi Time forrige gang efter en god afslutning, og en tredjeplads senest, hvor den fra 40m ikke kunne nå frem til spidshesten Zar Laksmy. Er langsom fra start og kommer til at sidde nede i feltet. Er afhængig af godt tempo undervejs. Så bider dens fine slutspurt bedre. Skal være en god triochance her.

3 Amerian er en stærk hest, der har sin største udfordring i startmomentet, hvor det ofte bliver til galop. Skulle den gå fejlfri, og der kommer tempo på, kan den godt tage en fremskudt placering her.

7 Thisismylife kan være meget hurtig fra start. Skal helst have rygløb. Men hvad gør Kjær fra start helt ude fra spor 7. På fuld distance tror jeg ikke, han fyrer fra start. Kan så få et rygløb og slutte godt af til en fornuftig præmie.


V4-4 / 4. løb

Endnu en storfavorit starter her. Draco har ikke gjort noget forkert og går fra sejr til sejr. Trods anden række på sprint, så tror jeg, at hesten løser opgaven og vinder. Den bliver endnu en ugarderet på gangekuponen.

A-chancer: 10 B-chancer: 7-3-2-5-4-9-8-6-11-12 C-chancer: 1

10 Draco er en hest ud over det sædvanlige. Står med fire sejre i træk, og chancen for fem på stribe er meget sandsynlig. Senest havde den 20m tillæg, men sad i spids allerede efter 500m ogvandt uhyre enkelt. Har ganske vist anden række på sprint her, men har ryg på den starthurtige 3’er. Så Anders Pedersen skal nok finde en position fremme i feltet, og så går den en lav 14-tid om nødvendigt.

7 Coutinho har gået pæne løb på de seneste, uden at det er blevet til sejre. I Odense for to starter siden havde den spids, men måtte lade No Soup For You fra dødens og Do It Mingus fra 2u gå forbi til slut. Senest bakket fra spor 7 på Lunden. Sad sidst og sluttede godt af til andenpladsen bag Catch The Day. Spændende hvad taktikken bliver? Vil Jeppe Juel denne gang køre offensivt i håbet om at blive sluppet til spids, da det er sprint? Eller bliver den kørt afventende som senest? Jeg tror mest på det første, og nås spidsen kan den føre længe. Men om den kan stå imod Draco er tvivlsomt. Andetvalget til dem, der garderer favoritten.

3 Chris Højgård har gjort det stabilt, og den er her ude på ret distance fra et godt startspor. Bent Svendsen og lukket hovedlag lyder som om, at sigtet er indstillet på spidsen, og så holder den længe her, med mindre kusken vælger at slippe til en. Men mindre end 2i bliver det ikke, og så er det en god triochance.

2 Desmod Toft kan en del på sine gode dage. Er ret starthurtig, og fra spor2 kører Morten Friis sikkert til fra start og får en god position fremme i feltet. Sidst den var ude på sprint i Aalborg tog den spids, men slap siden til Catch Me Will, som den så besejrede i opløbet, hvor Stella Quick også nåede for denne til andenpladsen. Vandt på en 14-tid dengang. Står dog med galop de to sidste gange, men det har været uheld, siger træneren. Tager en fremskudt placering her.