V4-analyse til Aalborg mandag d. 11. november

Udarbejdet af Søren Aaen.

Statistik: Spillet 5.758 kr. Vundet 1.076 kr. Hitrate 2/20. TBP 18,7%.



Printvenlig version



V4-forslag

V4-1: 1-8-9-10-3-2

V4-2: 6 Draco

V4-3: 15-10-5-7-9-11-12-4-2-3

V4-4: 2-1-7

Pris 360 kr.



V4-1/1. løb - 1640 meter autostart

Tre heste skiller sig lidt ud her i V4-indledningen. Men der er men’er ved dem alle, og man sætter en del krydser, hvis man vil gå med livrem og seler.

A-chancer: 1-8-9 B-chancer: 10-3-2-6-5-4-7

1 Perfekt Gehør trives bedst med autostart. Senest blev det til galop ind i første sving, da Flemming Jensen søgte en rygposition. Har masser af fart og vil trives på sprint tror jeg, men er ikke helt til at stole på. Spor kan være lidt tricky, men kommer hun fejlfrit af sted har hun stor chance.

8 Rexine startede også fredag aften i Odense. Sad der i andet udvendigt, og angreb godt frem mod den førende Erik rundt sidste sving. Kunne ikke true denne, og tog kort andenpladsen. Har trukket nitten med sporet, men har fart der rækker hvis positionerne kommer til at passe.

9 Blueberry Macoy giver ikke de to første meget efter. Kom senest tilabge efter lidt pause og gjorde det fint. Sad med i rygpositioner nede i feltet, og blev gjort klar til eget angreb rundt sidse sving. Løb meget ud ad ned gennem opløbet, og kom aldrig i infight med førende Echo Renka. Er den lidt bedre her, er den igen med i afgørelsen.

10 Dollar Princess har træneren Niels H. Madsen arbejdet med i en længere periode, men nu ser det ud til at løsne. Sad langt nede i feltet med 500 meter til mål. Fulgte godt med i angreb rundt sidste sving, og fik en klart godkendt andenplads efter diskvalifikation af vindende Enjoy Banker.

3 Livi Option fandt slet ikke kadancen i sidste start og med dobbeltgalop inden første sving var den dag spoleret. Bent Svendsen har styret den besværlig hest rundt tidligere, og han var da også ganske optimist senest.



V4-2/2.løb - 2140 meter voltestart

Anders Pedersens Draco har ikke gjort meget forkert så langt med seks sejre og to andenpladser i otte forsøg. 20 meters tillæg er aldrig let, men Draco løser notmalt en opgave som denne.

A-chancer: 6-3 B-chancer: 2-1-5-4-10-9-7-8

6 Draco har løst de stillede opgaver en efter en, og har endnu ikke gået et dårligt løb. Blev sat lidt af i tredjespor rundt første sving senest, men blev forceret frem nedad første langside. Overtog kommandoen efter 650 meters kørsel. Havde siden løbet under kontrol, og virkede ikke brugt ved målpassage.

3 Dirocco kan dog blive svær at give 20 meters tillæg til i fejlfri udgave. Galopperede sidste direkte fra start i Billund, men gik siden en fin ophentning, som bekræftede alt vel med formen. Førte gangen før hele vejen rundt i godt tempo.

2 Livi Kashmir viste klart forbedrede takter senest efter en periode uden de store resultater. Forsøgte at gå i kødet på Dream Hastrup over de sidste 500 meter men kom ikke for selvom hun arbejdede godt hele vejen ind i mål. Følges der op på den præstation er det ikke utænkeligt med en ny trioplacering.

1 Apollon kom tilbage efter et par måneders pause sidst. Sad ved inderbanen, og blev fanget lidt der da Cassano ikke helt kunne holde farten ned ad sidste langside, og pludselig sad han sidst. Kom fri ind på opløbet og tog sig frem til sidste præmie på afstand. Så ud til at hænge noget på højre line ned gennem opløbet. Har tidligere leveret stærke afslutninger med rette løb.

5 Act Cool kom senest tilbage efter tæt på et halvt års pause. Blev bakket af direkte ude fra nummer 8, og sad langt nede i feltet. Sad sidst ind på opløbet, men sluttede klart godkendt af de sidste 250 meter og var bare en halv længde fra tredjepladsen. Er en typisk vinterhest, som normalt har en god periode her. Sporet er bedre i dag trods tillæg, og formen på vej frem med løb i kroppen.

4 Campari D sidder direkte ved inderbanen her og kan få sit snigerløb. Flasker det sig laidt kan Bent Svendsen lidt den frem til en triochance.



V4-3/3. løb - 2140 meter voltestart

Vidt åbent løb med favoritter i fare i mine øjne. Fivie Barosso har topfart i kroppen, men er lidt besværlig ind i mellem, og er ingen oplagt vinder, derfor går jeg på et lidt alternativt førstevalg.

A-chancer: 15-10 B-chancer: 5-7-9-11-12-4-2-3-6-8 C-chancer: 1-13-14

15 Danny Tamsen har jo fået det værst tænkelige forudsætninger med spor 15, men måden han gik med Enjoy Banker hele vejen ind i mål senest her i Aalborg imponerede ganske meget. Virker som en stærk og reel hest der tåler at arbejde i sporene, hvilket bliver nødvendigt her hvis han skal nå helt frem. Hesten bliver hele tiden bedre at se på, og Victoria Larsen har gjort et nyt kæmpe stykke arbejde.

10 Fivie Barosso står lidt overraskende kun med en enkelt sejr i sine fire første starter efter et stærkt prøveløb. Har vist temperament ind i mellem og det har givet kostet lidt. Måtte tidligt afsted i angreb senest, og ebbede lidt ud ind mod mål. Får Marita Berg positioner og temperament til at stemme på hesten er han igen med helt fremme.

5 Livi Onassis H M indledte med en sikker sejr efter at have bestemt i meget lav fart i spidsen. Kunne knapt følge Son Of Sizzling og Emil Lund fra vinderhullet gangen efter, og senest satte en hård åbning sine spor. Er en dejlig hest at se til, og et mere roligt oplæg her, hvor der ikke køre hårdt for position kan give lidt mere overskud i afslutninen.

7 Chilli Trøjborg er kommet ind i en periode med stabile præstationer, også bliver resultaterne stille og roligt bedre. Var senest nærmeste vidne til staldkammeraten El Classico, som startede 20 meter foran. Nu med Jeppe Juel i vognen kan hun være sjov.

9 Swingit har fart til at bringe den helt frem i et løb som dette. Har dog lidt for let til galop, og det er første forudsætning for det skal lykkes. Sad sidst i spids, men kunne ikke svare Eik Hindø, som fik hullet perfekt ind på opløbet, fik dog godkendt for indsatsen.

11 Think New And Big har vist god kapacitet tidligere. Kom tilbage efter lidt pause sidst og skifte til Flemming Jensen. Blev sendt frem men var overraskende tidligt træt, og må have haft udfordringer på dagen. Er han tilbage i bedste skik kan han gøre op om det.

Der findes masser af chancer i løbet derudover og garderer man bredt, så skal man ikke se bort fra 12 Dream Hastrup, 4 Gabriel Karsk, 2 Sunshine Trophy og 3 Aqua Photo N.



V4-4/4. løb 2140 meter autostart

Bo Westergaard har enormt flow på stalden efter hjemvenden til Vang Hovedgård. Umbra imponerede stort i sit comeback på Lunden og kan gentage bedriften her fra godt spor trods god modstand.

A-chancer: 2-1-7-10 B-chancer: 4-6-5-8-3 C-chancer: 9-11-12

2 Umbra lignede en lidt temperamentsfuld hest inden starten i København, men kom glat afsted fra start og kunne overtage føringen ned ad første langside. Kunne tage imod Covini i afslutningen og gjorde det på en måde der lover godt for fremtiden. Fra godt spor ligner hun en chance igen.

1 Dellis har fulgt op på den flotte fjerdeplads i Hoppederbyet med flere gode præstationer. Var sidste ude på en svær opgave fra spor 15 på Åby, og trods hårde spor den sidste runde holdt hun god fart. Sidder godt med her og er hurtig fra start og kan holde sin position - kan hun evt. holde spids?

7 Henbianca Boko har været en ren hæveautomat siden ankomsten til Danmark og har kun været uden for præmierækken én gang i 22 forsøg. Leverer gode afslutninger hver eneste gang hun får sit rygløb. Skal have lidt held til at komme ned i position i et fuldt felt fra spor 7.

10 Bravour Torkdahl var lidt en vind eller forsvind en overgang. Nu har hun gået fejlfrit i fire starter, hvilket dog ikke har givet sejr. Sluttede godt af fra position nede i feltet, og viste alt vel med formen. Har kapacitet til at runde frem her trods gode modstandere.

4 Livi Lady blev kørt til spids sidst, men fik aldrig rigtig fred med Bell Man trykkende udvendigt. Strittede godt imod da Donato Hyrdehøj og Caviar angreb i sidste sving, men måtte slippe taget med 100 meter til mål. Har nu to løb i kroppen efter pause, og kan være klar til en topplacering.

6 Simoni Speedy gik ikke så tosset forrige gang på Åby. Hussein Kassir har tidligere kørt med succes. Kan være den sjove i løbet med held på vejen.