Brendholdts bedste bud

ODENSE LØRDAG: Programtipper Henrik Brendholdt har udvalgt sine bedste spiltips til lørdagens løb. Beløbets størrelse skal ses som en vejledning i, hvor risikofyldt spillet er (max indsats 200kr. )

Printvenlig


Storm Wind bør være sikker pladsbud

Dagens første opgør er et udskrevet løb, hvor nogle af deltagerne er en del mere rutineret end andre. Med 43 starter er Ian Archer-trænede Storm Wind den klart mest rutinerede. Står pænt til på tallet og kommer med sikker sejr fra Aalborg i bagagen. Har formstærke Fredrick Salvador på ryggen, og han vil givet levere et offensivt ridt. Jeg spår Storm Wind tager føringen som senest i Aalborg, og herfra bliver Appel Au Maitre-sønnen svær at passere. Jeg anbefaler 50 kr. vinder og 50 kr. plads.

Nu må det være Shenanigans tur

Sussi Hald-trænede Shenanigans har sværmet omkring den varme grød i alle årets starter. Har nu to løb i kroppen efter en løbspause hen over sommeren, og træneren melder formen helt i top. Senest i Aarhus blev den svenskfødte vallak forsøgt på længere distance. Blev tredje efter at have været generet flere gange undervejs. Er på fin distance her, og Nicolaj Stott leverer virkelig varen i år. Jeg anbefaler 50 kr. vinder og 50 kr. plads.

Noble Question runder mange til slut

Den 27/8 vandt Noble Question i Aarhus, trænersønnen Lucas Olsen red et perfekt rygløb. Har siden pæne placeringer i resultatrækken. Glem starten senest på Jægersro, som ikke er den rette bane for Juniper Tree-sønnen. Gangen før blev det til en femteplads i Aarhus, hvor der var trafikproblemer i opløbet. Go Win Casino og Miss Van Winkle kan være værste imod. Jeg anbefaler dog 100 kroner vinder på Noble Question.

Live