V5 Odense fredag

V5-1: 8-4-5 (3)

V5-2: 2 (5)

V5-3: 7-5-8 (3)

V5-4: 6-7-11-9-1-8 (4)

V5-5: 2-7-5-9-4-6-1 (11)

Pris: 378 kroner (reservehest i parentes)


Læs mere om Derby25's V5- og V4-tilbud .


Printvenlig


V5-1 / 2. løb

Det ligner et to hestes opgør mellem 8 Charlie Game og 4 Raket Brodde. Jeg betaler for endnu en hest, da jeg håber på, at 5 Listas Manboy kan snyde de to favoritter, hvis de får kørt for hårdt på hinanden.

A-chancer: 8-4 B-chancer: 5-3-2-7-9-1 chancer: 6

8 Charlie Game har for alvor fundet melodien igen. I forrige start sad den bagerst, men angreb over den sidste halve bane og kom frem til sejrshesten Leading Tile, der havde brugt 500 m i starten af løbet for at komme til spids. Det stod og vejede lidt, men tidligt på opløbet fik Charlie Game overtaget og sejrede i ny banerekord for ældre heste på 13,1 i Aarhus – stærke papirer. Senest i ligafinalen sad den 3u med Bent Svendsen, som sendte den i angreb på bagerste langside. Tog sig hastigt frem i tredje spor opløbssvinget rundt og koblede grebet på førende Chap A P. Havde Unstoppable klinet i ryg i tredje spor, og den gik forbi en tapper Charlie Game til sejr. Fra et dårligt spor 8 kommer den til at sidde et stykke nede her, og den skal nok igen gøre grovjobbet udvendigt på 4’eren i afslutningen. René Kjær er tilbage i sulkyen, og han har fejret mange triumfer med hesten. Får den bare nogenlunde held med positionerne, så kan den vinde det her løb på styrke. En af to oplagte favoritter.

4 Raket Brodde har sprint som den foretrukne distance. Var anden til Wham Bam Boo i Aalborg for fire starter siden, hvor den blev overrasket efter 500 m og måtte afgive spidsen. Gangen efter anden række på sprint på Lunden i derbyweekenden, hvor den fra 4u skyllede uden om feltet de sidste 600 m og vandt sikkert før Tiger Hill Diamant. Har senest startet to gange på Åby, hvor den en gang sluttede godt af fra bagerste position på 11,9, og gangen efter var den første hest uden for pengene på 12,1 efter føring. Er født i spids her, og får Kasper K. Andersen held til at dæmpe noget af vejen og lave løbet om til et sprinterløb, så kan den holde hele vejen hjem. Men kommer Charlie Game nogenlunde til, vil den lægge pres på den sidste omgang, og så kan det blive svært at holde den fra livet. Givet kryds på kuponen.

5 Listas Manboy har gået pænt og stabilt længe, uden det dog er lykkedes at komme helt til tops. Har ofte svære startspor eller manglet racing luck, men har leveret flere gode afslutninger fra køen. For tre starter siden sluttede den godt af som anden til Leading Tile. Gangen efter måtte Mønster køre frem i dødens med en omgang hjem, da der intet blev kørt. Holdt til tredjepladsen bag Prapai R i spids. Senest igen en fin afslutning fra nummer 10 på sprint, og som gangen før var det bag Prapai R og Beautiful Kiss. Vil have fordel af hårdt tempo, og den dag det hele stemmer med løbsafviklingen, kan Listas Manboy godt overraske. Det bliver min luring i et løb, som ligner et to hestes opgør, men får de to favoritter givet hinanden en dyst over den sidste omgang, så kan det være her, at Mønster slår til. Kommer med på kuponen som den sjove, som der vil være god værdi i, hvis den kan vinde.

3 Tiger Hill Diamant holder OK form og har taget to trioplaceringer i de tre sidste starter. Var anden til Raket Brodde i derbyweekenden efter en god afslutning fra køen. Senest var der hårdt tempo på med C You Again i spids. Den hoppede som førende, hvor Leading Tile så kunne vinde med Tiger som tredje på lidt afstand. Kan åbne fra start, så det virker oplagt at køre med her og ramme ryggen på Raket Brodde. Så kan den blive liftet med hjem til en god placering.

2 Created Face gør det jævnt og stabilt, men er kommet op i en hårdere klasse efterhånden. Senest galop fra start i DM i Monté, hvor den var meldt kraftigt op. Inden da sjette og fjerde – begge gange efter Listas Manboy. Har dog godt spor og kan komme til at sidde med fremme. Det kan give en af de bedre præmier – måske en trioplacering.

7 Night Hall har Steen Juul meldt om gode træningsresultater på et stykke tid. I løb har den dog skuffet, men har også haft dårlige startspor. Var tredje fra dødens til 4 og 3 for tre starter siden, men har ikke vist noget i Sprintermesteren eller senest, hvor den startede fra tillæg i Skive og bare lå bagerst hele vejen. Den skal vise noget mere, før man kan tro på den.

9 Alonso Cæsar har nu to løb i kroppen efter længere pause. Første gang hang den bare med i Lunden fra dobbelt tillæg uden at vise overskud. Senest igen dobbelt tillæg op Jägersro, hvor den sluttede pænt af for Uhrberg på en 15-tid i snorene. Viste lidt fremgang, men fra anden række her, kommer den igen til at sidde langt nede, og så bliver det svært at nå helt frem.



V5-2 /3. løb

Flemming Jensens har fået et godt spor til 2 Cassiopeia, som bliver min ugarderede, da jeg tror den tidligt sidder i spids her. Så ser jeg ingen, der kan tage den ned.

A-chancer: 2 B-chancer: 5-3-4-6-1 C-chancer

2 Cassiopeia viste god form hen over sommeren og løb konstant i trioen på gode tider primært i det svenske. For tre starter sinde var det sprint på Lunden, hvor den fra 3u helt enkelt gjorde det af med længe førende Chap A P i opløbet. Gangen efter var det i Summer Meeting Mares på Hugo Åbergs-dagen. Her gav Björn Gopp hoppen et fint løb i 2u. Angreb med 500 m igen og lignede en, der ville koble grebet på førende Zanna Jet med Victor Rosleff. Men den svarede hele vejen, og til slut måtte Goop også se Svecak Palema gå forbi og snuppe andenpladsen. Løb dog igen en 12-tid fuld vej. Seneste start var i DM for Hopper, hvor den sad i spids allerede i første sving. Fik Askepot Macoy op udvendigt, som sørgede for at holde tempoet oppe. Denne blev dog afvist i opløbet, men Cassiopeia havde intet modsvar, da Carna Sensei kom flyvende i yderbanen og vandt sikkert. Her holdt pause siden, men kommer nu med friske batterier. Fra spor 2 har Flemming Jensen flere muligheder. Der er et par lynstartere udvendigt, men får han ikke spids direkte, så kører han sig sikkert til spids, og så bliver den svær at slå. Jensens heste er godt gående i øjeblikket, og hoppen er sikkert klar første gang. I et lille felt bliver det dagens blanke for mig.

5 Frances Yoda virker til at have god form. Tog et par fjerdepladser, hvor den første var bag liga 1-hestene Photo Lavec og Bvlgari Peak, og den anden var i ligafinalen, hvor den fra bagspor aldrig fik chancen, før det var for sent. Sluttede godt af mellem heste bag Quality Fighter. Senest tog den spids, som den måtte afgive, da Andre Ward kom tromlende. Holdt hjem til andenpladsen bag denne og bekræftede sin gode form. Er meget starthurtig, og måske kan den tage en længde på favoritten. Men den har vist sig bedst fra ryg, så jeg tror, at Knud Mønster vil være tilfreds med ryggen på Cassiopeia. Skal kæmpe med 3’eren om andenpladsen bag favoritten.

3 Prapai R kommer med topform og tre sejre på stribe. Først var det spids og slut før Beautiful Kiss i Aalborg efter et løb uden det store tempo. I Skive havde den bagspor, men kom frem som tredje hest i inderbanen og kunne angribe med 700 m igen. Overtog kommandoen ind på det lige, og den kunne efter målfoto sejre før Beautiful Kiss, der angreb på open stretch. Senest i DM for Travtrænere kunne Ken Ecce overtage spidsen efter 500 m fra Bella Højgård. Afviste angreb fra Wham Bam Boo i opløbet og sejrede knebent. Er ikke så hurtig fra start, at den kan udfordre Cassiopeia, så det kan ligne, at den ender i dødens her. På klassen kan det række til anden- eller tredjepladsen bag min favorit.

4 Danielle D D vandt sidste år 4-års Grand Circle Championatet her i Odense på en god afslutning. Kom tilbage efter en mindre pause i juli, hvor den fløj til spids på sprint i Aalborg mod liga 2-hestene. Vandt helt enkelt på en 12-tid før Machiavelli, som liftede med i vinderhullet, og Wham Bam Boo. Der var ikke det store skud i den i DM for Hopper, hvor den endte uden for præmierækken. Senest lignede den en vinder i DM for 5-årige Hopper, men den måtte lade Diva Sisa gå forbi på de sidste meter. Det var skuffende, men det viste sig, at den havde halsproblemer. Har sigtet indstillet på hoppeløb senere på efteråret, så Jeppe Raks melder om et roligt oplæg her. Svært at se den som vinder.



V5-3 / 4. løb

Et herligt stayerløb med kun otte heste, hvor mit vindertip går til stærke 7 Onceforall Face. Den får hjælp af medfavoritten 5 Something Fishy og mit longshot i løbet 8 Testimonial O K. Ingen er dog uden chance.

A-chancer: 7-5-8 B-chancer: 3-2-1-4-6 C-chancer:

7 Onceforall Face er ude på sin favoritdistance over 3 km, hvor den jo vandt over den aktuelle distance for tre starter siden på derbydagen fra dobbelt tillæg før Cmynewlollipop (40 m foran) og Testemonial O K. Gangen efter på 1.800 m i Aarhus var der ikke det store skud i den i opløbet, hvor Photo Lavec vandt før Bvlgari Peak. Senest forsøgte Jeppe Juel at være med i spidskampen, men hesten galopperede og opgav. Jeppe Juel siger, at han fik gasset den for meget op, men at distancen her er hans livret. Det er en stærk krabat, der tog flere sejre i det franske sidste år. Tillægget på 60 m betyder ikke helt det samme, når feltet kun er på otte heste. Den får vindertippet her, men med de sidste to starter i mente, skal den garderes.

5 Something Fishy har vist god form længe. Tog tre på stribe i sensommeren – alle tre fra spids, men for to starter siden gik den ikke det store som favorit i Norge. Kusken begyndte at køre på den med en omgang hjem, og det gider ”Fister” ikke, har træneren efterfølgende fortalt. Senest var den hurtigst ude, men slap til Tycoon Conway Hall efter 2-300 m. Blev forsøgt på open stretch, men kunne ikke gå i nærkamp med den førende, hvor Obi udvendigt snuppede andenpladsen. Går på alle distancer, og har flere gange vundet på den aktuelle distance – også i Odense for et par år siden. Vil være langt fremme her og kæmpe om sejren.

8 Testimonial O K har ikke fået det store ud af det endnu her i Danmark. Men den tredobbelte millionær er ingen dårlig hest, og den har ofte haft dårlige startspor eller manglende løbsheld. Gik storartet som tredje til 7’eren i stayerløbet på derbydagen, og dens snorestarts rekord på 1.13,2 er sat over stayerdistancen. Senest med i samme løb som Something Fishy, hvor Tycoon Conway Hall vandt. Havde yderste startspor bag bilen og lå fjerde undervejs. Afsluttede godt og var en halv længde efter 5’eren i mål. Distancen klarer den, og den bliver glemt af spillerne her. Bliver dog ikke glemt på min kupon og er dagens longshot.

3 Magic Heart er en stærk krabat, som var anden til Unstoppable i stayerløbet på derbylørdagen. Den tog så revanche i Billund, hvor den tog samme Unstoppable ned fra dødens. Ken Ecce, der har kørt den de fleste gange, advarer mod at glemme hoppen her, og jeg kan godt følge hans vurdering. Den er urstærk, og kan sagtens være en god triokandidat her med Birger Jørgensen i sulkyen.

2 Dario Sotto var fin ved to andenpladser over 2.500 m bag Alvin C G og Hunter Dragon, men galopperede senest tidligt i en trang situation. 1 Cadiz har fået mange penge på nakken med sine syv sejre i år. Men over 3 km bliver det svært at holde de meget mere rutinerede bagheste væk. 4 Bosse Game og 6 Another Dream er begge sikre på distancen og kan meget vel være trioaktuelle.



V5-4 / 5. løb

En meget svær afdeling at skulle analysere. Jeg tipper sikkert lidt overraskende for nogle 6 Denimcowboy som vinder, men garderer bredt med seks heste, da løbsafviklingen er svær at gennemskue på forhånd.

A-chancer: 6-7-11-9 B-chancer: 1-8-4-3 C-chancer: 12-5-2-10

6 Denimcowboy viste storform i sensommeren, hvor den tog tre sejre på stribe. Efter en tredjeplads i Skive fra et svært startspor 8, som betød dødens hele vejen, sad den hermetisk lukket inde i opløbet i DM for 5-årige heste i Aarhus, som blev vundet af Dortmund. Den sad i ryg på D J O’Kay, som den kunne have gået forbi, hvis den havde fået angrebsplads. Senest i ligafinalen sad den andet par udvendigt i ryg på 11’eren her. Der blev intet kørt med Draco i spids, og i en hurtig 10-afslutning fulgte den med og løb alt, hvad den kunne. Det var dog svært at tage noget ind. Er meget starthurtig, hvis kusken vil det. Og da de fleste heste indvendigt for ikke er specielt hurtige fra start, så har Knud Mønster en god chance for at køre til spids trods spor 6. Kommer han dér, så kører han dér, siger han. Den kan føre hele vejen og bliver et forsigtigt vindertip i en garderingskrævende afdeling.

7 D J O’Kay har gjort det pænt de seneste starter og virker til at have fundet formen. Står med en sejr i Odense for fire starter siden, hvor den var anden i mål efter Casino Royal, der dog har fået frataget sejren som følge af sagen med koffein i foderet. D J blev den dag kørt afventende og sluttede godt af i sporene. I forrige start tog den spids i DM for 5-årige heste fra spor 2, men slap til den senere vinder Dortmund. Sad i ryg på denne hele vejen, men holdt kun hjem til femtepladsen. Senest havde den et umuligt spor 12 i en ligafinale. Angreb i sporene på sidste langside og fuldførte flot som tredje bag Draco og Come On Party, der havde ligget forrest hele vejen i langsomt tempo. Har yderligt startspor her, men måske vælger Bonde at køre med fra start med den starthurtige hest, da der ikke er de store startraketter indvendigt på nær 6’eren. Det kan give en god position fremme i feltet, og så har den god vinderchance.

11 Come On Party har gjort det rigtig godt, hvor den nærmest hver gang i nyere tid har haft dårligt startspor. Tre gang spor 8 i træk – det burde ikke kunne lade sig gøre. Har sejret de to sidste gange, den har været i Odense inden for de sidste tre måneder. Senest var i hestens forrige start, hvor den ikke lignede en vinder i sidste sving. Holdt dog farten bedst af alle i opløbet og fangede de to halvtrætte udbrydere Eddie The Eagle og Zadok Font, der havde åbnet i 08-fart. Senest i ligafinalen havnede den som første hest i andet spor udvendigt på Draco. Tempoet blev dæmpet meget, og så kunne Draco føre fra start til mål før Come On Party. Har denne gang spor 11, hvilket bestemt ikke er nogen højder. Flemming Jensen melder om et defensivt oplæg, hvor han vil prioritere en god afslutning. Den vil givetvis nå langt frem, men om det rækker helt til sejr, kommer meget an på tempo og løbsafviklingen. Skal dog med på alle seriøse kuponer.

9 Eksplosive Peak har formen i top. Har to sejre inden for de senest tre starter – begge taget i Billund. Første gang efter en saftig sidste omgang i sporene, hvor den til slut gik forbi førende Djohndjohn. Gangen efter sad den tidligt i spids og holdt hjem på lidt trætte ben før Express Bork. Senest i ligafinalen blev det til galop, da bilen slap feltet, så det er bare at glemme den start. Har god styrke, men er afhængig af løbsafviklingen fra spor 9. Kan slå til, hvis det flasker sig.

1 Torden stabler ikke længere sejre, som for år tilbage, og den starter heller ikke helt kontinuerligt. Har stadig sin første sejr i år til gode. Var forrige gang ude på sprint, hvor den sad sidst undervejs. Sluttede godt af i sporene på afstand bag vindende Macro Star og satte ny rekord med 1.13,7. Senest sad den i dødens på Don Anton det meste af vejen. Holdt til 100 m før mål, hvor den slog lidt af på takten. Har dog vist, at formen er ganske fin, men har bare ikke haft tur med løbsafviklingen. Får den det her fra spor 1 og på fuld distance denne gang, hvilket nok er en fordel, så kan den overraske her. Kommer med på kuponen.

8 Freddie Silvåkra har nu to starter inden for vesten efter pause på fire måneder. I forrige start fik den et roligt løb af Kent Friborg. Afsluttede pænt i sporene, men manglede lige det sidste efter lang pause. Var med flokken hjem og blev fjerde to længder efter Batman S H. Senest havnede den i ryg på førende Bitcoin, der havde forsvaret sig i en hastig åbning. Freddie så aldrig dagens lys og gik i mål med kræfter sparet som anden. Gav en god formbesked, men er her havnet i en trist udgangsposition med spor 8 yderst på vingen. Skulle den have tur med løbsafviklingen, kan den være et longshot her, så den får det sidste kryds på kuponen.

4 Orval kommer efter tre montéstarter efter pause, hvor den sejrede første gang før Abild Grand og Vivaldi, der startede 20 m efter i sin montédebut. Senest var den ude i DM for Montéryttere, hvor den var 40 meter efter startbilen, da starten gik. Jagtede hele vejen, og på en god afslutning nåede den fjerdepladsen bag Arkibal Tamsen. Viste fin form, men har ikke startet i sulkyløb længe, så det gør den lidt svær at bedømme. Budgettet gør, at den ikke kommer med på min kupon, men garderer man endnu bredere, så kan den være en sjov fidus.



V5-5 / 6. løb

Dagens hovedbegivenhed er en pivåben affære, hvor startsporene vil betyde meget, og hvor de heste, som var lige efter Fascination i Dansk Hoppe Kriterium, har fået tvivlsomme spor, medens andre har fået bedre spor. Et frækt vindertip til 2 Flower Dust, men jeg tager syv heste med i dette åbne opgør.

A-chancer: 2-7-5-9 B-chancer: 4-6-1-11-10 C-chancer: 12-8

2 Flower Dust har Bent Svendsen hele tiden haft høje tanker om, men det er kun blevet til to sejre i otte starter, hvor den ikke helt har rakt til eller har været uheldig, når den har startet i årgangssammenhæng. I sin kriteriumsprøve gik den hele den sidste omgang som første hest i andet spor udvendigt på årgangens bedste hoppe Fascination, hvor den var klar anden tre længder efter vinderen. I selve Dansk Hoppe Kriterium blev det til galop kort efter start. Den var 25 m efter næstsidste hest og 40 m efter førerhesten ind i første sving, men kom op til feltet igen. Sad som sidste hest på vej ind i opløbssvinget, hvor den gik stærkest af alle i sporene og nåede sjettepladsen ca. seks længder efter vindende Fascination trods sin store galop. Formen virker således på top, og fra sit fine spor 2 kan Bent Svendsen køre på sikkerhed i starten, hvor han jo sidder i andet spor. Får den en position i andet eller tredje par udvendigt, kan det være hesten, der løber forbi alle de andre i opløbet. En chancebetonet vindertip.

7 Fly High Shadow var først på sæsonen suveræn med seks sejre i otte starter. Et af kiksene var med galop i grand prix’et i Aarhus som næstfavorit efter Fascination. I hendes kriteriumsprøve gik hun udvendigt på Friday det meste af vejen. Forsøgte at presse sig til spids i sidste sving, men blev afvist af Flemming Jensens hest, som den aldrig kom forbi. Blev tredje, da Frontrunner Shadow gik forbi begge de to førende i opløbet. Fik derfor et dårligt spor i Dansk Hoppe Kriterium med spor 11, hvor den påbegyndte angreb med 800 m igen. Med 600 m igen blev Flora trukket lidt snært ud foran, og det resulterede i en ødelæggende galop, hvor Steen Juul efterfølgende mente, at det var en topplacering, der forsvandt. Har slået de her konkurrenter før og er et tidligt kryds i et åbent grand circle-løb.

5 Friday blev skiftet til Flemming Jensen op til kriteriumsprøverne. I sin prøve blev den kørt frem mod spidsen efter 5-600 m, og siden afviste den udvendige Fly High Shadow hele vejen. Havde dog intet modsvar, da Frontrunner Shadow kom farende i yderbanen og vandt. I finalen var det tæt på, at den havde fået tredje par indvendigt. Det blev så fjerde par indvendigt, og den så aldrig dagens lys. Flemming Jensen ledte med lys og lygte efter angrebsplads, men den kom aldrig, og hoppen gik over mål med masser af kræfter sparret. Flemming Jensen lyder optimistisk i trænerkommentarerne, og han er ikke bange for at køre offensivt, fortæller han. Skulle han kunne gentage løbet fra forrige start og komme tidligt til spids, når røgen har lagt sig, bliver den svær at passere. Men den kan sikkert også gå fra ryg. Virker som en hest, der har udviklet sig yderligere efter trænerskiftet, og den har en pæn vinderchance her.

9 Fiore startede karrieren i år med tre sejre i det svenske. Er derefter matchet i årgangssammenhæng, hvor der bare har været pil opad på form og udvikling. Efter en fjerdeplads i Odense mod jævnaldrende hopper, hvor svenskfødte Jane Hall vandt før Finest Aveve, så endte den i tredje par indvendigt i sin kriteriumsprøve. Fik angrebsplads i sidste sving, og efter en forrygende afslutning i sporene nåede den akkurat frem til sejr før førende Finest Aveve. I hoppekriteriet havde den igen spor 1. Tog spids, men slap til Fascination efter 400 m, og fik siden aldrig brugt kræfterne, da Jeppe Juel pakkede feltet med Fascination. Holdt let andenpladsen fra vinderhullet og var ”best of the rest”. Nu har den startspor i anden række, men den har gået fint fra ryg. Ken Ecce er også optimist og melder, at den er endnu bedre nu, så med held i løbsafviklingen, kan den være med på stregen her.

4 Fox On The Run er i præmierækken hver gang, men har ikke lige fået de bedste løb mod årgangsfællerne i de fleste tilfælde. Var anden i grand prix’et i Aarhus på en forrygende afslutning. Vandt i Odense for fire starter siden fra spids på sprint før Louisiana med Fiore som fjerde. I sin kriteriumsprøve tog den let spids, men slap så til Finest Aveve. Sad i ryg på denne over mål med kræfter sparet og var kun fjerde. Det udløste spor 7 i finalen, hvor den var godt med fra start trods sporet, men tabte positionskampen ud af første sving og havnede udvendigt uden ryg. Blev dog afløst til andet par udvendigt efter 750 m. Havde ikke det store overskud, men holdt mest farten og blev femte. Efter sletning af Freja Blåbjerg, så har den her reelt spor 3, så det ligner spidshesten, hvis den kan tage en længde på 1’eren. Jan Dahlgaard en ny kusk, og om han så vælger at køre i spids eller slipper til f.eks. Flemming Jensen, hvis han kommer frem og spørger, det må tiden vise. Har mest samlet på placeringer, men jeg tør ikke udelade den fra min kupon fra dette gode startspor.

6 Frontrunner Shadow har været lidt uens i præstationerne. Var en fin tredje i grand prix’et i Aarhus fra dødens på Fascination. I sin kriteriumsprøve sluttede den godt af fra andet par udvendigt og sejrede før Friday og Fly High Shadow. I finalen blev den kørt frem til dødens, men faldt fra til slut og var heller ikke helt frisk på dagen, hvor den efterfølgende blev behandlet for halsproblemer. Meldes frisk igen, men hvor havner den fra start, hvor den ikke er specielt hurtig? Det kan blive et tungt løb, men hvis det omvendt klapper med positionerne, så kan den godt overraske. Jeg tør ikke udelade Birger Jørgensen på kuponen.

1 Flora har haft svært ved at finde storformen i år, men har også døjet med noget sygdom. Tog spids i sin kriteriumsprøve for at slippe til Friday efter 500 m. Kunne ikke helt holde ryggen i sidste sving, men holdt alligevel farten til mål og var med flokken hjem som femte. Kom med i finalen på wildcard og fik således spor 8. Havnede i først andet – siden tredje par udvendigt, hvorfra den angreb i tredje spor med 5-600 m igen. Holdt farten fint i sporene til fjerdepladsen, men var aldrig aktuel til en placering længere fremme. Det var hoppens bedste præstation i år, og den er hurtig fra start, så det vil Gordon Dahl forsøge at udnytte. Rammer den spidsen, så vil han nok køre dér, fortæller han. Om den så kan holde 4’eren ude, er det store spørgsmålstegn, når spidskampen skal analyseres. Jeg tror, at det kan blive svært at holde 4’eren fra livet, og så bliver det ryg på denne. Men skulle det lykkedes, så stiger chancerne. Storløb, snart historiske Stutteri Disney og Gordon Dahl er de tre faktorer, der gør, at den får det sidste kryds på kuponen.

11 Finest Aveve har gjort det godt med trioplaceringer i de seneste starter i årgangssammenhæng. Først tog den spids i Odense på sprint fra spor 1, men kunne ikke stå imod sejrshesten Jane Hall. I sin kriteriumsprøve var den tredje hest ud af første sving, men blev kørt fremad og kunne overtage spidsen fra Fox On The Run. Holdt næsten hele vejen, men måtte lade Fiore gå forbi på de sidste meter. I selve kriteriet lykkedes det for Sjunnesson via en snæver manøvre at komme ned i tredje par indvendigt ud af først sving. Sad i ryg på de to førende, og det gav tredjepladsen i Dansk Hoppe Kriterium, idet den fulgte godt med, da Jeppe Juel trak fra med Fascination til slut. Har nu spor 11, så det bliver svært at nå helt frem i afgørelsen.





--

Kim Nielsen
Statistik: Spillet for 21.306 kr. Vundet 19.516 kr. TBP 92%. Hitrate 22/66
Live