Nykøbing 29. oktober

Den erfarne programtipper og kommentator Vagn Honum har udvalgt sine bedste spiltips til torsdagens løb. Beløbene i de enkelte spil kan ses som en vejledning i, hvor risikofyldt spillet er.

Vi åbner med et triospil lige på

Det er yderst sjældent at et triospil med de rigtige heste på de tre forreste pladser ligger lige til højrebenet, men det syntes at være tilfældet denne torsdag i første løb. 2 Evoque (1. løb/2) har vundet sikre sejre i alle sine starter, så den skal selvfølgelig på vinderpladsen til forhåbentlig fjerde sejr i træk. 6 Empty Glass har været en sikker andenhest i 8 løb af hidtil 17 mulige, og med Træner Rene Jonassen i vognen er den også sikret en sikker ankermand, der kender hesten fra flere andenpladser tidligere. På tredjepladsen i triorækken anbefales 1 Deserts Machoman. Hesten har fået to løb i kroppen efter meget lang pause, og den har gået godt ved begge lejligheder for dagens kusk Ken Ecce. Det er muligt at det klogeste ville være at ofre to kombinationer og så bytte anden og tredjehesten rundt, men nu tager vi altså chancen og spiller en kombination i triospillet og det koster jo 2 kr. pr. kombination. Jeg anbefaler at man spiller den ene kombination 2-6-1 for 200 kr. i 1. løb.



Stor vinderchance

Rene Jonassen har en god stor hesteejer i den tidligere Jockey Mark Junge, som er søn af travoraklet Carl Christian Junge, der har bestridt mange topposter i dansk hestevæddeløbssport og haft en kæmpe forstand på Avl, hvor han også en overgang var manager for store stutterier i Amerika. Hesteejeren har haft flere millionærer på samvittigheden, og det blod som har løbet rundt i årerne på Oracle og Standout, løber fortsat rundt i vinderchancen for Rene Jonassen på Falster torsdag aften. 3 Fazenda (5. løb/3) sluttede uhyre fint af i seneste start, og sker der ikke noget uventet i løbet på torsdag er den klar til at vinde sit livs første løb. Fazenda har fint blod i årerne som søster til Diadem, der er godt gående, men moderen Runabout er altså søster til de førnævnte millionærer, så den stamme ved man der virker. Jeg er ret sikker på at den er dagens bedste blankbud i V5-spillet, og min anbefaling går også ud på et vinderspil på hesten i den skala man syntes vinderoddset inden løbet kan bære. Er det over 2 gange pengene, kan den godt tåle et stort vinderspil. Prøv med 200 kr. vinder i første omgang på 3 Fazenda i 5. løb.






---

Live