Nykøbing 17. juni

Den erfarne programtipper og kommentator Vagn Honum har udvalgt sine bedste spiltips til onsdagens løb. Beløbene i de enkelte spil kan ses som en vejledning i, hvor risikofyldt spillet er.

Vinder - selv fra dødens

Det er efterhånden uhyre sjældent, at man kan udpege en vinder som er i stand til at vinde fra dødens, hvis det bliver den taktik, Arvid Olsen er nødt til at anvende med hans køretur med Funny Boy(2. løb/8). Han vandt fra spids i debuten, og gik faktisk et flot løb igen sidst på Lunden, hvor den ikke var i nærheden af at kunne tage fronten fra spor 2 og kom til at sidde i fjerde par indvendigt. Han accepterede, at få skidt i hovedet fra de foranliggende og den klarede flere tætte situationer flot. Han afsluttede i 13-fart de sidste 500m, og havde fuld fart på stregen, og normalt skal han vinde dette opgør uanset løbsafvikling. Han virker til at være under rivende udvikling og det anbefales at spille 200 kr. vinder på 8 Funny Boy i 2. løb.

Straffespark uden målmand

Med de modstandere, som Attention Bøgedal (6. løb/9) har mødt på det sidste, og som den har gået mod dem, ligner det et straffespark uden målmand til Attention Bøgedal. I et amerikanerløb, denne gang på NFT, der starter ved godt 100.000kr, og hvor han er gået mindst en klasse ned i forhold til de sidste starter. Senest chancede Anders F Jensen indvendigt i fjerde par, da den var lige ved at galoppere inden startafgang. Han fik aldrig brugt sine kræfter, og det kan den så passende gøre her. Det har været en fornøjelse at følge Anders F Jensen i vognen bag den gode hest, og hidtil har han ikke gjort nogle forkerte bevægelser bag Attention. Anbefalingen går også her på 200 kr. vinder på 9 Attention Bøgedal i 6. løb.

Dagens overraskelse?

I fjor blev Anders F Jensen trænerchampion på NFT, og selv om der ikke er kørt så mange løb i denne sæson endnu, lader det til, at han også vil være med fremme og kæmpe om titlen i 2020. Her i dagens andet puljeløb forekommer en hest som Arn Kronos (7. løb/4) at være behandlet pænt i forhold til kapacitet. Han fik pludselig, efter en ellers rolig start, dødens efter 650m senest mod den førende og vindende Famous Footsteps, og den fulgte flot med indtil 100m før stregen. Han er helt sikkert en pladschance denne gang, men får den løbet serveret lidt, kan den også stryge til tops. Han bliver næppe favorit, og derfor kan der godt være værdi i at spille 50 kr. vinder og 100 kr. plads på 4 Arn Kronos i 7. løb.

Hvad siger de aktive? Se træner-/kuskekommentarer

Live