Charlottenlund 8. november

Den erfarne programtipper og kommentator Vagn Honum har udvalgt sine bedste spiltips til søndagens travløb. Beløbene i de enkelte spil kan ses som en vejledning i, hvor risikofyldt spillet er.

Kan vinde igen

Der starter faktisk en del provinsheste med gode vinderchancer på landets hovedstadsbane denne løbsdag, og man undres ikke hvis mindst halvdelen af vinderbuketterne forlader Sjælland når dagen er omme. Det var en meget flot præstation som Fernando D (1. løb/2) leverede i første fejlfrie løb. I hestens debut var den meget hidsig og galopperede næsten direkte ud af volten. I anden start bag startbilen gik det langt bedre, og den tog en start på sikkerhed, samtidigt som en konkurrent åbnede voldsomt i 12-fart de første 500m, og holdt dampen oppe i 14-fart den første runde. Det siger sig selv at den førende ikke kunne holde dampen oppe i det tempo, og 500m før målstregen gik Fernando D forbi i sikker stil. Han holdt fin fart hele vejen til mål, og vandt let på toptiden 16,5 over 2140m uden at den havde tjent en krone inden. Han har godt spor igen, og løber den op til sidste præstation igen er det svært at se den slået på Charlottenlund, hvor den igen køres af Nicklas Korfitsen, som i øjeblikket fører i kampen om at blive landets oftest sejrende Jockey, som staldfolkene kaldes inden for Travsporten. Jeg anbefaler vinderspil på 200 kr. på hesten 2 Fernando D i 1. løb.

Dagens sikreste vinder

Fem gange i træk har Love You-sønnen 3 Erik (3. løb/3) forladt Charlottenlund Travbane som vinder, og den fører i øjeblikket kampen om at blive årets oftest sejrende ekvipage på Lunden. Kredsen omkring hesten har fravalg en mulighed for at køre om 100.000 norske kroner i førstepræmie i næste uge på Norges største bane Bjerke, hvor den via en sikker sejr senest kvalificerede sig til. Ved den lejlighed gik den ellers helt forrygende og viste 12-fart den sidste kilomter udvendigt på Jeppe Juels gode Zadok Font, som blev nedkæmpet på de sidste halvtreds meter. Det er meget svært at se Erik besejret i dagens omgivelser i et løb forbeholdt B-trænede heste, og det er en decideret kanonopgave som Karsten Holm og Ellen Piltoft har fundet til deres sejrsvante hest. Jeg er overbevist om at den er dagens bedste blankbud i V5, og sender desuden anbefalinger om vinderspil på 3 Erik i 3. løb, og kan man få op imod 1,5 gange pengene igen, er det lukrativt. Du bestemmer selv indskuddet!

Ecce tager det sidste løb

Iver Jessen er en entusiastisk amatørkusk, og han er altid frisk med en kommentar om dette og hint. Han tror på, at hans hest kan vinde dagens sidste opgør, og hvis Bowie (8. løb/1) vil være med på planerne som træneren har lagt, venter der Ken Ecce en god køretur. Bowie er nemlig hurtig nok til at føre hele vejen, og Ken Ecce er yderst dygtig til at holde gang i de dovne typer, som Bowie godt nogen gange kan tilhøre. Jeg forestiller mig, at Ken Ecce kører i spids hele vejen, og hvis den igen er klar til at gå en tid omkring 19,0 foran bliver den meget svær at hente for de bagudliggende, som både har tyve, fyrre og tres meters tillæg til ham. Her i sidste løb går anbefalingen dermed på 100 kr. vinder og 100 kr. plads på 1 Bowie i 8. løb.




--

Live