Charlottenlund søndag 27. september

Den erfarne programtipper og kommentator Vagn Honum har udvalgt sine bedste spiltips til søndagens løb. Beløbene i de enkelte spil kan ses som en vejledning i, hvor risikofyldt spillet er.


God chance til Nissen

Christian Nissen er søn til Flemming Larsen og Hanne Nissen, og han har vist sig at have et rigtigt godt tag på staldens C My Photo (1. løb/2), ligesom han har det på mange andre heste. Sidst han kørte den var på Halmstadbanen, hvor den godt nok løb i et forholdsvis billigt pointløb med 10.000 kroner til vinderen. Han sad langt tilbage i feltet undervejs, og var blandt de sidste i et kæmpestort felt med en omgang til målstregen. Hesten fik først frit frem 450m før mål, og så gik det stærkt i sporene, og der var 12-fart på stopurene i afslutningen til sikker sejr. Han fik et møgløb på derbyfredagen, men der var ingen fejl at sætte på formen i alle tilfælde, for den var bare drønuheldig med løbsafviklingen, og måtte korrigeres flere gange. Nu fra et perfekt startspor får den ingen problemer med at finde position, og er den som den skal være kan den vinde løbet. Hvis man er frisk kan den godt bruges som en blank i V4-spillet. Jeg anbefaler dog at spille 100 kr. vinder og 100 kr. plads på 2 C My Photo i 1. løb.



Nu med løb i kroppen

Man kan ikke klare sig på gamle meritter, men tilbage i 2016 slog Armani V P (5. løb/4) tre heste i årgangen som alle har tjent hovedparten af deres penge på de store franske baner i form af Amazing Dynamite, Alex Trøjborg og Aron The Baron. I det slagne felt i Grand Circle 4-års Championat var også Derbyvinderen Axel, og man kan sige han valgte en fin dag at slå årgangstoppen på, for præmiesummen blev forøget med over 180.000 den 30 oktober i 2016. Han har slået sine folder på Bornholm i en periode, men har ikke rigtigt kunnet finde sig til rette i de smalle sving. Tilbage på Lunden senest gik den godt, men fik et særdeles roligt oplæg efter et par måneders pause, og den gik fint bag Turbo Day og Raket Hill Street. Nu er tilbuddet godt og kusken Niclas Steinlein viste senest at han kan køre den fint, og jeg ser dagens tilbud som ret stort. Han havde nemlig kræfter til en afslutning senest til trods for lang distance 2500m, og denne gang med udblæsningen i kroppen tror jeg der bliver tale om mere offensiv styring. Min anbefaling er i hvert fald 100 kr. vinder og 100 kr. plads på 4 Armani V P i 5. løb.

Live