Eksperttips til Bornholm 25. oktober

Bornholmsekspert Michael Holm har udvalgt sine bedste spiltips til løbene på Bornholm. Beløbets størrelse kan ses som en vejledning i, hvor risikofyldt et spil er (maksimal indsats - 200 kr. pr. spil).



Kan Streetwise gentage Golden League-sejren fra sidste år?

Streetwise (5.løb/nr.2) har haft en god sæson, viser rigtig god form og kan denne gang udnytte dens store starthurtighed til at komme til spids. For to starter spidsvandt den let en indledende afdeling til Rügge Memorial for næsthurtigste klasse, og den afsluttede senere på dagen til en trioplacering i finalen. Sidste år spidsvandt Streetwise finaleløbet i Golden League, og den har en god chance for at gentage den bedrift, idet det er svært at udpege en konkurrent, der vil være villig til at køre frem og lægge pres på Streetwise. Det giver Frank Mikkelsen chancen for at kontrollere løbets tempo, så der er kræfter sparet til slut. Der er andre starthurtige heste (Wega Vang og Solon) med i første række, så spidskampen bliver ikke let at vinde, men jeg satser alligevel på spids og slut for Streetwise og giver den et vinderspil på 200 kr.


Timberlake er med fremme igen

Timberlake (4.løb/nr.3) vandt senest overlegent og står denne gang 20 meter bedre til i forhold til Cerosso (nr.8) og Baron Revenue (nr.1), som den tabte til i stayerløbet. Susanne Munks hest er sandsynligvis først fremme hos de to heste fra grundvolten, kan køres offensivt og har styrken til at vinde dette løb. 100 kr. vinder på Timberlake og en tvilling med Timberlake til Cerosso, Baron Revenue og en rygkørt Blackbird S (nr.2). 3/1-2-8 til 50 kr. pr. kombination til 150 kr. i alt.


Jetset Onion - tvillingspillernes ven

Jetset Onion (3.løb/nr.8) havner ofte på denne tipsside, fordi den er et meget pålideligt spilbud. I de seneste to sæsoner er det blevet til tretten sejre og i alt tyve top-to placeringer i 32 starter. Igen stiller den til start i næsthurtigste klasse, hvor den stort set altid er med fremme. Trods spor i anden række ender det sandsynligvis også her med sejr eller som minimum en top 2-placering. 100 kr. vinder på Jetset Onion. Det er meget åbent bag Jetset Onion, men de bedste tvillingbud må være spidsbuddet 2 Picasso Jetset, råstærke 4 Amadillo C N, velgående 6 Bravo Sølvtop og spurtstærke 7 Daisy H J. 9/2-4-6-7 til 50 kr. pr. kombination. 200 kr. i alt.






---

Live