Billund 24. oktober

Den erfarne programtipper og kommentator Vagn Honum har udvalgt sine bedste spiltips til lørdagens løb. Beløbene i de enkelte spil kan ses som en vejledning i, hvor risikofyldt spillet er.

En vinder

Team Bo Westergaard på Vang Hovedgaard nord for Nørresundby i Aalborg driver DK’s største træningsstald, og stalden har opnået flotte resultater med mange heste i denne sæson. Ud af 14 godkendte 2-åringer har de bl.a. lavet hidtil ubesejrede Thai Brooklyn som har taget fem sejre på stribe siden debuten. Nu er også Charleston Volo (1. løb/7) kommet i gang med sin karriere, og den er ligesom førnævnte Norskfødt og dermed ikke startberettiget i de danske årgangsløb. Det kan man sige de danske kan prise sig lykkelige for, for ellers havde Bo Westergaard haft favoritten i det tilstundende Dansk Opdrætningsløb i starten af november. Første gang Charleston Volo startede vandt den på toptiden 16,2 med klar margin til andenhesten, og efter løbet mente kusken Nicklas Korfitsen at hesten havde lige så stor klasse som Thai Brooklyn. Det får mig til at trykke på vinderknappen her i dens anden start i Billund, hvor den trods udebane og et halvkedeligt startspor går til start som storfavorit. Jeg anbefaler 200 kr. vinder på 7 Charleston Volo i 1. løb.



God chance i consolationsløb

Peter Søndergaard har en driftsikker hest i Fetlock Joint (4. løb/5). Han har dog også haft problemer med at få den til at arbejde i opløbet ved flere lejligheder, men indimellem går den superskarpe løb alligevel. Han dundrede således afsted i et sprinterløb på Jægersro i toptempo, hvor den blev fanget til allersidst i august. I forrige start kvalificerede den sig let ind til kriteriumsfinalen ved andenplads i indledende til Frank JR Bounce med fuld fart over målstregen, da den kom fri. I finalen endte den efter galop for Frederik på første langside i dødens på Fossa, og der var den med indtil 300m før mål i det 2500m lange opgør. Nu er distancen 1900m, og det skal normalt ikke være noget problem for den evnerige 3-åring, og hvis den holder dampen oppe til målstregen, har den vinderchance lørdag. Jeg anbefaler 100 kr. vinder og 100 kr. plads på 5 Fetlock Joint i 5. løb.

Oplagt outsiderchance

I løbet for hurtigste klasse starter Bo Westergaard Love You-sønnen Obi (5. løb/9). Han har indvendigt spor i anden række, men det behøver heller ikke at være helt skævt mod gode konkurrenter, der gerne vil drøne lidt afsted. Han plejer jo at løbe med de bedste i den absolutte hurtigklasse, og var således for tre starter siden med i Rex The Great-Løbet på Derbydagen, hvor den tog en mindre præmie. Sidst han startede var i Skive i søndags, hvor den rundt sidste sving forsøgte at trække nærmere op til Tycoon Conway Hall. Han blev dog sikkert afvist, men Tycoon er også en af DK’s allerbedste til at sprinte. Nu møder den modstand som den står sig godt imod ved langt de fleste tilfælde, og jeg bliver ikke overrasket hvis Bo Westergaard sejler helt frem og kæmper med om sejren i hurtigklassens opgør. Anbefalingen går på 50 kr. vinderspil og 150 kr. pladsspil på 9 Obi i 5. løb.






--

Live