V64-analyse til Klampenborg søndag d. 11. august

Udarbejdet af Christina Borreby.

Tipperstatistik: Spillet for 5.990 kr. Vundet 3.306 kr. TBP 55,2%. Hitrate 1/20.



Printvenlig version



V64-forslag

V64-1: 1-5-4

V64-2: 4 Negroamaro

V64-3: 4-1

V64-4: 4-3-5

V64-5: 7-4-2-8-9-11

V64-6: 10-4-11

Pris: 324 kr.



2. løb / V64-1

V64-spillet indledes med et sprintløb for treåringer, og nogle står bedre til end andre. På tallet ser løbet ud til at skulle afgøres mellem 1 Nom De Plume og 5 Xtara, mens et long shot kan være 8 Mr Gunpowder.

A-chancer: 1-5 B-chancer: 4-7-6-8 -chancer: 3-2

1 Nom De Plume er talvinderen i løbet og kommer med gode meritter fra Frankrig. Har gjort en enkelt fin start for træner Lars Kelp i Gøteborg, hvor han var slået 3,5 længde i sin årsdebut efter at have ligget længe i front. Starthurtig og vil gerne frem og kan udnytte startspor 1 her og få en god tur på rails. Tackler han banen, er han hesten at slå.

5 Xtara har ligesom førnævnte kun gjort en enkelt start i Skandinavisk træning, og det blev til sejr mod ældre sprintere. Ligner værste konkurrent til favoritten og er det også på tallet.

4 Mystic Town viste i sin sæsondebut, at han tackler græsset med sin fjerdeplads i Guineas Trial på 1600m. Har siden vist sig meget stærk på 1200m dirttrack, og var i forrige start en flot anden på Svensk Derbydag til et højt odds. Viser favoritterne ikke deres tal her på banen, vil han være at finde på stregen.

7 Lads Order har gjort det godt med placering i samtlige starter, hvor han hver gang har mødt sin overmand i kapable Es Raco på dirttracken. Har endnu en sejr til gode for træner Søren Jensen. Eneste start på Klampenborg var over 1400m, hvilket måske er det længste. Er hurtig og kan være en outsider her.

De næste i rækken på tallet er 6 Gold Devisor og 8 Mr Gunpowder, der måske kan vise sig som fiduser. Førstnævnte har fundet formen, men spørgsmålet er, hvordan de 1200m passer ham. 8 Mr Gunpowder har været matchet hårdt i udlandet to gange, og kan gemme på en overraskelse her på sprintdistancen



3. løb / V64-2

I denne afdeling dyster amatørryttere som repræsentanter for flere nationer. Danmark ser ud til at have feltets bedste chancer i 4 Negroamaro og 5 Flamingo Dancer. Førstnævnte bliver mit blankbud.

A-chancer: 4-5 B-chancer: 6-1-7 C-chancer: 3-8-2

4 Negroamaro er altid stabil og bliver mit bud på et holdepunkt i V64. Leverede en flot sejr i amatørløb senest og blev ikke redet fuldt ud i mål. Har bedst form og har feltets mest rutinerede rytter (Lea Olsen) i sadlen til at forvalte de 71 kilo, som han før har trodset. Klar fordel i et felt med flere gæstende ryttere, der ikke kender banen. 1400m er absolut favoritdistancen, og han er bedste vinderchance.

5 Flamingo Dancer kan blive værste udfordrer til sejren. Vil helst have lidt tråd i banen, men gik et pænt løb i Ålborg i mandags uden store mængder regn op til. Blev generet kort før mål og blev placeret tredje. Har tidligere testet distancen på Klampenborg uden placering. Trives hun på banen denne gang, kan hun true favoritten med sin slutspurt.

6 Zacapa tester her Klampenborg for første gang, men trives både på dirt og på græs og har vundet på distancer fra 1200-1600m. Er nede i et tal, han kan forsvare, og jagter en trioplacering her.

1 Gold Sensation er eneste 3-åring i feltet, men har mødt ældre heste før og sluttede hoved hoved med vinderen over netop 1400m på græs. Fin hest med kapacitet til at vinde her. Rides med overvægt. Outsiderchance.

7 Miss Riverdance har ikke vist sig fra bedte side i år, men har været hårdt matchet. Sidst hun gik 1400m på Klampenborg, slog hun gode heste og var anden. Rides med høj vægt men i noget blidere selskab og har erfaren rytter i bøjlerne. Kan være en luring her.



4. løb / V64-3

Goffs Futurity Stakes har samlet ni lovende 2-åringer i rivende udvikling. 4 Acapello leverede en stærk sejr senest, og tør man, kunne han være et blankbud, men så op for de øvrige.

A-chancer: 4-1-5-8 B-chancer: 6-2-7-3-9

4 Acapello fik revanche for sin lidt uheldige start i debuten og sprang først ud af boksen senest. Det resulterede i overbevisende sejr fra fronten af feltet på 1200m, hvor jockeyen satte hænderne mange længder før målstregen. På de takter må han være hesten at slå.

1 Radiant Carlras kom senest til start i Produce Stakes som favorit, efter sin overbevisende sejr i debuten. Kom i uføre i svinget og det kostede løbet. Så ellers stærk ud og den start skal glemmes. Fungerer hun 100% på dagen efter denutur, skal hun absolut regnes her, som en tæt udfordrer til sejren.

5 Billy Byrnes vandt senest en fin sejr og fik god fart i benene i opløbet. Svært at vurdere formen på løbet, da flere af hestene i det slagne felt var rytterforbedrede ved deres bedre præstationer siden hen, men ingen tvivl om at Brian Wilson har en god hest med chance her.

8 Stoneeye’s Kitten er feltets mest rutinerede med tre starter og tre andenpladser, og en sejr kan ikke være langt væk. Har hængt en smule i opløbet i samtlige starter, og det kan koste vigtige længder. Rides af dygtige Kevin Stott og har outsiderchance.

Heste som 6 The Maestro og 2 Tristan Torkdahl så begge godt ud ved deres debut, og kan være sat meget frem med debuten overstået. Førstnævnte fik også lidt problemer indvendigt i banen senest, og med bedre løb er han med fremme.



5. løb / V64-4

Fart bliver der masser af i dette opgør, hvor nogen har fordel af at trives bedre på Klampenborg end andre. 4 Land’s End får et glædeligt gensyn med banen og har gode betingelser.

A-chancer: 4-3-5-2 B-chancer: 10-6-1-7-9-8

4 Land’s End trives godt på Klampenborg, hvor han ikke har løbet siden 2017. Tjente godt i fjor, selvom det ikke blev til sejr. Har mødt sprintereliten i seneste starter og været med fremme. Mødte i forrige start 5 Sarookh, og sluttede med et kort hoved før denne, efter selv at have misset længder fra start og uden at finde angrebsplads. Står fire kilo bedre til 5 Sarookh her, og får vindertippet.

3 Monza trives også godt på hjemmebane og kommer nu ud på rette distance. Står fint til og kan mere, end hun har vist i seneste starter. Løber hun som ved tredjepladsen bag 5 Sarookh, kan det række til sejr.

5 Sarookh slog senest Captain America i storløb på Bro Park og er en kapabel sprinter. Står nu fire kilo hårdere til over for 4 Land’s End end sidst, de mødtes og kom samtidigt i mål.

2 Ambiance er både på tal og meritter den bedste hest i feltet, men underpræsterer som regel på Klampenborg, selvom han har været i trioen hver gang. Måske den forbedrede del af banen på bagsiden, kan få ham til at vise sit tal her? Var ikke helt sig selv i seneste start på Bro Park, men var gangen forinden anden i gruppe 3 løb i Hamborg. En lidt usikker vinderchance.

10 Prime Red er bedre inde i løbet end sidste år, hvor han var anden til Saint George. Møder hårdere modstand her i et større felt, og det udvendige startspor er ingen fordel. Elsker dog Klampenborg og kan vise sig bedre end nogle af de udenlandske gæster på dagen. Triochance.

6 Saint George overraskede ved at vinde løbet i fjor, da han som regel skal have blød bane. Slog flere af dagens modstandere, men fra bedre vægtbetingelser. Bliver banen til hans fordel, kan han være en outsider her.



6. løb / V64-5

Mere fart får vi i dette sprintopgør, hvor deltagerne er svære at skille. 7 Amadeus Sprint kommer med dugfrisk sejr og så venter der gensyn med en hurtig dame i 9 Indika, som kan være den store outsider.

A-chancer: 7-4-2-8 B-chancer: 9-11-1-10-3-6-5

7 Amadeus Sprint kommer direkte fra sejr i Ålborg på en distance, der var lige det længste. Er ikke straffet med de tre kilo den sejr udløste her. Rides derimod af dygtig lærling, der tager fire kilo af. Distancen er optimal og han trives med at gå fra front. Med rette løb vinder han her.

4 Pitch Perfect har været som forvandlet på det seneste, hvor det er blevet til to sejre, senest i et velbasat løb i Gøteborg. Trives godt med at gå i front og selv sætte tempoet, derfor vil 1100m passe godt. Er gået otte kilo op siden første sejr, men nu hvor melodien er fundet, kan han givet rumme mere udvikling. Vinderchance.

2 Vejovis har vist stabil form i år, og er en kapabel sprinter, der bliver spændende at se på den korte distance. Er hævet en del i kilo efter sin flotte sejr, og det kan måske koste sejren her, at han ikke er sænket en smule. Starter hurtigt og har gavn af indvendigt startspor. Kan være en fin outsider her.

8 Panama Jack var godt gående i sin forrige start i Gøteborg og sluttede godt af kort bag 4 Pitch Perfect. Har ikke vundet løb de seneste to sæsoner, trods fremskudte placeringer. Har heller ikke vundet løb på Klampenborg før, men løbet godt med frem. Er langt nede i tal her, og må være sikker i trioen.

9 Indika går med lidt høj vægt, men 1100m på Klampenborg er noget hun kan lide. Genforenes her med Carlos Lopez, og sammen har de før været umulige at fange på 1100-1200m. Vandt løb på Jægersro i juni, men blev deklasseret til andenplads. Siden har det ikke helt flasket sig, men er nu kommet lidt ned i tal og er en outsider her.

11 Ladys Choice gik opløbsduel med 2 Vejovis sidst de mødtes på Klampenborg, men førnævnte trak stærkt fra til slut. Denne gang har 11 Ladys Choice vægtfordel og bekærftede, at formen holder ved, med en fin femteplads bag 4 Pitch Perfect i Gøteborg. Har dårligt startspor her og det kan koste sejren. Pladschance.

1 Royal Zem venter på vand til banen, og spørgsmålet er, om der er kommet nok. Får han optimale betingelser, er han med fremme.



7. løb / V64-6

En spændende afslutning på V64 med stærke hopper i Fawzia Stakes, hvor et par hjemmebaneheste skiller sig ud på deres fighterinstinkt. 10 Mylegend og 4 Tante Tove ser ud til at skulle afgøre løbet, men gardering tilrådes.

A-chancer: 10-4-11 B-chancer: 6-5-3-9-7-2-12-1 C-chancer: 8

10 Mylegend vandt Sceptre Stakes på 1800m og har siden fulgt op med flere flotte præstationer, blandt andet er hun to gange løbet helt op bag Jubilance, der var anden i Pokalløb. De 1800m er perfekt og står bedst til på tallet. Må være hesten at slå.

4 Tante Tove har gået sine bedste løb fra 1200-1600m, men beviste i fjor, at hun står længere distance som anden bag Snake Lake i Breeders Trophy Classic på 1750m. Det flaskede sig ikke i Breeder’s Cup på Klampenborg. Er en sej dame, der kæmper hårdt hver gang, uanset trafikproblemer. To kilo dårligere inde end 10 Mylegend, men vil kæmpe med om sejren her.

11 Swan Black har før vundet Fawzia Stakes i tidligere træningsregi, og tackler både banen og distancen fint. Er ved at finde formen og står også fint til vægtmæssigt i forhold til favoritterne. Vil komme velforberedt fra træner Niels Petersen og må regnes som en mindre vinderchance.

6 Sing A Rainbow var anden til 10 Mylegend i Sceptre Stakes og har siden fundet melodien på de 2400m. Står lidt dårligere til på vægten end førnævnte. Bliver løbet redet til hendes fordel, kan hun være med i afgørelsen. Outsiderchance.

5 Medicean Melody gør altid sit bedste, men løber mest i provinsen. Tackler dog Klampenborg fint, har god form og distancen passer godt. Er inde på samme vægtbetingelser som førnævnte og kan også være en outsider her.

3 Cornelia gik godt senest, og var tæt på sejr bag en godt gående Aperola, der siden er hævet til 75. Kan med lignende præstation være med blandt de tre her, men har stadig lidt vej op til favoritterne på tallet. 9 Cattleya fra samme træner ville nok have foretrukket mere distance, men har gjort et par fornuftige løb på de 1800m.

7 Headscarf kommer fra Kaj Sørensens stald, hvis heste har overrasket meget positivt på det seneste. Er rytterforbedret og viste i fjor fin kapacitet med tre sejre på stribe. Er dårligt inde på sit tal, men kan gemme på en overraskelse og være med i trioen.