V64-analyse til Klampenborg søndag d. 1. september

Udarbejdet af Christina Borreby.

Statistik: Spillet 6.566 kr. Vundet 3.306 kr. TBP 50,4%. Hitrate 1/23



Printvenlig version



V64-forslag

V64-1: 2-5-4-8-1-3

V64-2: 6-1-5

V64-3: 9 French Warrior

V64-4: 1-4-2-6

V64-5: 6 Silverstone

V64-6: 3-1-4-5

Pris: 288 kr.



V64-1

Et godt fyldt toårsløb spækket med spændende debutanter. Med afbud fra 10 Sir Macken, ser det åbent ud, og hestene må ses an på dagen. Jeg garderer med seks krydser.

A-chancer: 2-5-4-8-1-3 B-chancer: 9-7-6

2 Mancini er helbror til Casinobutler DK, der på Damernes Dag i fjor vandt toårsløb på samme distance i sin debut. Træner Søren Jensen viste skarp toårsform med en andenplads i Futurity Stakes fra debuterende Admiralty Law, så se op for ham her!

Marc Stott har tre spændende debutanter med, som alle kan have vinderchance. 4 King Richard er halvbror til Derbyvinderen Queen Rouge, og her sidder førstejockey Oliver Wilson op. Meldes dog til at være en lidt sen type, og derfor kan Breeze Up indkøbte 5 Prins Valiant vise sig mere sejrsaktuel for nuværende. 1 Malekha har godt toårsblod, men er ifølge træneren ude for at lære. Trioaktuel.

8 Warwick Avenue fik en skidt start i debuten og brugte kræfter undervejs på at fange feltet. Blev træt til sidst, men leverede en absolut godkendt præstation, og vil være sat frem her. Triochance i et åbent felt.

3 Laban har store sko at udfylde som helbror til Silverstone, og må med debuten overstået ikke afskrives her. Mistede lidt fra start senest i formstærkt selskab og blød bane. Skal ifølge træneren ud at lære lidt mere, men kan allerede have udviklet sig med løb i kroppen.



V64-2

En åben afdeling hvor der skal være plads til lidt krydser. Stabile 6 Warp Core ser ud til at være hesten at slå, men får ikke sejren foræret.

A-chancer: 6-1 B-chancer: 5-10-3-14-4-11-9-13-2 C-chancer: 7-12-8

6 Warp Core gik et fint løb senest på 1200m mod stærke sprintere. Manglede lige det sidste i en blød bane og havde ikke helt frit løb. Møder mildere modstand her og tackler både vægt og distance fint.

1 Barnaby bekræftede sin form senest med en fin andenplads, og har her gavn af indvendigt startspor i et stort felt. Fik et kilo senest og det kan måske koste en vigtig længde på stregen, men han kæmper og skal med på bonnen.

5 Mont Rose fik ikke det bedste løb senest i klasse 3 finalen, hvor hun blev bremset lidt inden svinget og fik et bump af en anden hest i begyndelsen af opløbet. Har været redet af lærling i mange starter og rytterforbedres her med professionel jockey. Er sænket lidt i tal og er en fin outsider.

10 Frost vandt i blød bane senest og har fordel af lidt mere at træde i, men løber også med frem uden. Har fire kilos lærlingelettelse her og var slået to længder i samme klasse på 1600m med samme rytter tidligere. Triochance.

3 Kengät Jalassa har virkelig vist sin form med to sejre på stribe, efter der kom lidt at træde i. Vil nok mangle vand i banen her. Er hævet 5 kilo siden første sejr og går nu fra klasse 5 til klasse 3, hvilket kan blive svært.

14 Trinity havde lidt svære betingelser senest fra spor 14 og fik en skidt start. Er en outsider her sammen med 4 Lima, der har været uheldig undervejs i flere starter på Klampenborg, men senest fik en velfortjent sejr i provinsen. Det udløste dog fire kilo, som skal forsvares i et velbesat løb og lidt hårdere modstand.



V64-3

Leder man efter en blank kan 9 French Warrior være svaret. Modbuddet er formstærke 10 Saw Box Carlras, mens en luring kan være 1 Queen Of Dreams.

A-chancer: 9-10-1 B-chancer: 6-8-4-5-7-3-2

9 French Warrior bliver favoritbuddet med Lea Olsen i sadlen. Løb helt op med Talisman for nogle starter siden og har været uheldig i flere starter. En stærk hest, der har gået hækkeløb tidligere og bør ikke få problemer med vægten. Trives bedst på længere distance, men har vundet på 1800m før.

10 Saw Box Carlras er i sit livs bedste form og har gået det ene stærke løb efter det andet med Nicolaj Stott i sadlen. Kræver en stærk rytter, men har her gavn af to kilos lettelse og har før løbet helt frem for Cecilie Sjørup-Johnsen.

1 Queen Of Dreams løber mest i provinsen, men har de bedste resultater med sig fra Klampenborg, hvor hun i fjor var anden til Mylegend i Breeders’ Cup Consolation på netop 1800m. Rides af dygtig rytter, der kan forvalte chancen, og kan være en luring her.

6 Althon kan vise sig at være outsideren i dette løb. Har god form og trives altid godt i Klampenborg både på 1600 og 1800m. Han er sænket i tal, men rides med ét kilos overvægt. Er trioaktuel.

8 Hongkong Paradigm er endnu en outsiderchance, der kan overraske når som helst. Løber med form til at vinde og var ikke langt bag 10 Saw Box Carlras senest.



V64-4

Et stærkt toårsfelt i Dansk Kriterium, hvor flere står med chance, og det er svært at udpege én favorit. Den sikre spiller lukker afdelingen.

A-chancer: 1-4-2-6 B-chancer: 9-3-5-8-7

1 Alwaysonmymind løste opgaven upåklageligt fra startspor 11 i Produce Stakes, trods udvendig rejse. Lignede en vinder til kort før mål, hvor en fartfuld Speedman kom flyvende. Har indvendigt spor her og det giver fordel fra senest. Et knebent vinderbud i et stærkt felt.

4 Admiralty Law debuterede i storløb med en flot andenplads i Goffs Futurity Stakes, og det fortæller lidt om forventningerne til hesten. Fik trafikproblemer undervejs, da hullet foran den blev lukket i opløbet, men viste godt væddeløbshoved og skabte sig plads. Bliver farlig her på 1400m.

2 Deanston tog nøjagtigt andenpladsen foran 1 Alwaysonmymind senest, og gik et stærkt løb udvendigt fra. Vandt gangen forinden i sin debut og kæmper bravt hver gang. Får her formstærke Carlos Lopez i bøjlerne og er svær at skille fra de øvrige.

6 My Little Sister har leveret gode præstationer i samtlige løb, og kæmper hver gang. Modstanden er stærkere denne gang, men skærpes med sideruller og er en outsider og triochance.

9 Palazzi debuterede med sejr uden at give sig fuldt ud til slut. Blev lidt usikker på de sidste meter, da han fik føring alene i front. Vil have udviklet sig med den oplevelse, og kan være endnu en outsiderchance her.



V64-5

Dansk Oaks har samlet ti deltagere, hvor 6 Silverstone kan få revanche for sin 3. plads i Derbyet, og er et godt blankbud. Se dog op for 4 Margrethe og den norske gæst 1 Beau Nuage.

A-chancer: 6-4-1 B-chancer: 7-2-5 C-chancer: 10-9-8-3

6 Silverstone er hesten at slå her i hoppernes Derby, hvor hun har optimale betingelser for at tage sæsonens tredje sejr. Hun står bedst til på tallet, distancen passer hende, og hun får formentlig mulighed for selv at sætte dagsordenen i dette opgør.

4 Margrethe kan være nærmeste udfordrer til favoritten. 3,5 længde skilte dem i Derbyet og også Margrethe trives på den lange distance. Kom helt nede fra feltet og sluttede godt af i opløbet, selvom hun lå lidt frit og måske ikke gav sig 100% til sidst.

1 Beau Nuage jagter årets første sejr her, men har leveret gode præstationer i hård modstand, bl.a. været seks længder bag Queen Rouge to gange tidligere på året. Tackler Klampenborg fint og har prøvet kræfter med distancen på dirttrack. Kan være en fin outsider her, hvis ikke favoritten slår til.

7 Aperola har leveret stærke afslutninger i sine seneste starter, og vandt senest mod ældre heste på 2000m. Trives på Klampenborg og kan udnytte det lange opløb til at speede godt til slut. Må være i trioen og kan også være en outsider her.



V64-6

En åben afdeling at slutte af med, uden en klar favorit. 3 Sandtastic så godt ud ved sejren senest, men der bliver mange om buddet her.

A-chancer: 3-1-4 B-chancer: 6-5-2-7

3 Sandtastic vandt Zawawi Sprint Cup senest på 1200m efter en vellykket taktik, og har tidligere på sæsonen vundet storløb på 1600m i Sverige. En distance derimellem må passe godt. Skal vise tre kilo mere end senest, men er i skarp form og må være med på stregen.

1 Prime Red var anden til Captain Morgan i dette løb i fjor, hvor han forsvarede et tre kilo højere tal mod nogle af de samme heste. Elsker Klampenborg og selvom han normalt trives bedst på1200m, bør de 1400 ikke volde problemer.

4 Cabanac har gået sine bedste løb på dirt på de seneste, hvor han til gengæld har vist sig formstærk. Har kapacitet til sejr, hvis han trives på sin hjemmebane denne gang. Bør krydses på de store bonner.

6 Saint George gør sit bedste hver gang, men vil savne noget at træde i på dagen og lidt kortere distance passer ham bedre. Kommer dog med to flotte andenpladser, senest i Zawawi Sprint Cup, hvor han sluttede stærkt af, trods banen ikke var blød. Kan være en outsider her.

5 Lord Of Dublin vandt let senest, men her rides med overvægt og i forvejen skal forsvare tre kilo mere. Tackler distancen godt og må ikke afskrives. Outsiderchance.

2 Monza kommer her på fin distance og har kapacitet til at vinde, men har ikke indfriet forventningerne helt i år. Endnu en outsiderchance i et åbent løb.

7 Black Hawk War er løbets store spørgsmålstegn, der skal svare højt tal efter to års løbspause.Vil formentlig behøve løbet, men med form på staldens øvrige heste, kan den sikre spiller vælge at lukke afdelingen.