af Knud Lillegård


V64-forslag

V64-1: 10-11

V64-2: 7-3-8-11-1

V64-3: 4 Aqua Photo

V64-4: 5-7-10

V64-5: Alle 12 heste (5-10-9-1-2-3-4-11-12-7-6-8)

V64-6: 11 Andre Ward

Pris: 360 kr.


V64-1, 4. løb, Start kl. 12.00

En herlig Jule-V64 blot nogen timer inden ande- og flæskestegen indledes af et et rigtigt godt besat 2-årsløb, hvor en af årgangens absolutte spidser, 11 Ecco CN, skal forsøge at give 20 meter foran til mindre rutinerede men samtidigt meget lovende heste – og fra samme start skal den igen forsøge at besejre 10 Encore Cloc.

Chancevurdering

A-chancer: 10,11,7,6,3 B-chancer: 4,8 C-chancer: 1,2,5,9

10 Encore Cloc var sidst klart mere spillet end Ecco CN, men den kom til at sidde for langt tilbage undervejs i det løb, og så rakte en raketspurt over de sidste 300 meter ’kun’ til tredjepladsen. Den sad i tredje par udvendigt i ryg på heste, som ikke rigtigt gik fremad. Den indledte karrieren med andenpladser bag Enforalle P og Excellent Torkdahl, først fra dødens på vinderen og gangen efter med masser af kræfter i behold i mål efter et løb i vinderhullet. I tredje start førte den hele vejen med kræfter i behold i herlig stil. Sidst blev den så taget roligt fra start, men afslutningen viste forsat udvikling og fin form.

11 Ecco CN vandt efter føring hele vejen årets første 2-årsløb i Århus før Eastboundanddown, men blev i starten efter besejret af samme hest. I tredje start travede den dårligt i andet sving og galopperede efter 800 meter, hvor Enjoy The Game sejrede. Fjerde start var så i Jysk 2-årings Grand Prix, hvor den tog spidsen, afgav denne til Eastboundanddown, som den siden sikkert besejrede til slut, og de to heste var langt foran de andre. Siden var den ude i Opdrætningsløbet, hvor den ikke gik det store fra tredje par udvendigt, hvor Eightdaysaweek førte hele vejen. Sidst førte den så hele vejen med trænersønnen i sulkyen. Hesten har gjort det rigtigt godt i debutsæsonen, men jeg tror ikke den er nogen oplagt vinder her – dertil er modstanden for hård, og udgangspositionen kan nemt give positionsproblemer undervejs.

Velafstammede 7 Best Regards er mindre rutineret end favoritten med blot en start på bagen. Da sad den i andet par udvendigt, kunne vente med sit angreb til ind i opløbet og sejrede sikkert – men først og fremmest viste den god forståelse for arbejdet som travhest, og denne vigtige egenskab får den igen brug for her fra startsporet i anden række.

6 Enzo Victory leverede en rigtig god debut, som lover meget. Da sad den i dødens hele vejen og holdt hele tiden tempoet oppe. Den kunne ikke klare Best Regards fra andet par udvendigt og Exit To Heaven fra tredje par udvendigt i opløbet, men den var på ingen måde stort slået.

3 Elton H har gået godt i begge dens starter, og begge gange efter et løb i vinderhullet undervejs. Først bag 7 Best Regards, hvor den måske havde lidt kræfter i behold i mål. Sidst bag Euro Dream, hvor den blev trukket ud til angreb med 300 meter igen men ikke helt kunne følge vinderen i opløbet.

4 Cleopatra Mystique kørte Flemming Jensen et roligt løb med i debuten, og han var helt klart mest ude på at lære den 2-årige hoppe lidt om, hvad travløb handler om. Den store hoppe sad som sjettehest undervejs og fik siden bare lov til at løbe for fuldt i Billunds lange opløb, og da tog den mange længder på vindende Exit To Heaven. Hoppen virkede lovende og bliver givet god på sigt, men er hun allerede klar til at matche disse heste?

8 Bugsy vandt kort men sikkert dens debut. Da sad den i vinderhullet bag Eddie Cook, som den besejrede til slut. Gangen efter fungerede aktionen ikke 100%, og den galopperede i opløbet en fjerdeplads væk, hvor Trix On Line 16,9 sejrede. Sidst kunne den ikke komme i nærheden af hele vejen førende Luna Brodda, som startede 20 meter foran, men den burde nok have holdt andenpladsen fra Emilie Flamingo for at få 100% godkendt.


V64-2, 5. løb

Dette virker som et endog meget åbent løb, hvor jeg dog sætter fem heste som A-chancer. 1 DJ O’Kay og 11 Expo Lane har jeg begge en del fidus til, men begge sættes lidt ned i seedningen grundet deres noget chancebetonede udgangspositioner.

Chancevurdering

A-chancer: 7,3,8,11,1 B-chancer: 1,12,5,9,10 C-chancer: 6,4,2

7 Chardonnnay Merci starter for anden gang for Marc Bæk. I dens sidste start i Norge sad den i tredje par udvendigt, og den gik helt ok til slut, men var helt uden mulighed for at komme i nærheden af den hele vejen førende storfavorit Princess Corner. Sidst i dens Danmarksdebut startede den hurtigt til spidsen, men den måtte se sig besejret af Desert Fox, som sad i vinderhullet undervejs og kom ud i banen med 300 meter igen. Trods startsporet ude i banen så tror jeg igen, ahoppen har en fin chance for at tage spidsen – derfra skal den så slås, og magter nogen af de andre dette?

3 Czenia fik ikke travet til at stemme sidst, hvor den tabte terræn hele tiden, og det sluttede ikke overraskende med galop. I starten inden så den heller ikke supergodt ud og galopperede tidligt. De to starter inden har sluttet med fine sejre før først Aida Boy og siden Birte Mile, begge gode heste. Nu har den lille hoppe før første gang i karrieren topkusk i sulkyen, og det er jo altid en fordel.

8 Don Pedro var fin ved sejren for fire starter siden. Da sad den i tredje par indvendigt-andet par udvendigt og speedede til slut sikkert forbi undervejs førende LV What A Hunk. I forrige start gik den rigtigt godt fra femte par udvendigt, hvor den angreb i sporene over de sidste 800 meter og hele tiden nærmede sig den tidlige førerhest og vinder Delicious One. Sidst var den igen fin fra fjerde par indvendigt, hvor den sent fik frit løb og havde kræfter i behold, hvor Diamant Østervang sejrede.

11 Expo Lane er blot tre år, og så er det ikke altid nemt at matche ældre heste, selvom det dog er sidst på sæsonen, så den meget snart er fire år. Jeg synes, hesten virker ret lovende. I forrige start kunne den fra andet par udvendigt lige nøjagtigt ikke løbe forbi dødenstravende Voeckler. Sidst sad den i vinderhullet bag Django Cæsar, hvor Strong Case sejrede før Lucky Lady Blue og førerhesten som tredje – og da havde Expo Lane en del kræfter i behold i mål.

1 DJ O’Kay sad i debuten i vinderhullet bag sejrende Dolittlebigjo, som den ikke havde de store problemer med at følge til slut. Sidst fik den et afventende løb, og efter fuld faret de sidste 700 meter så slog den ret nemt 4 Baron Muddi og Enzo til slut, og den gav begge 20 meter foran. Dejlig hest at se på, men urutineret, og hvordan går det fra indersporet bag startbilen?


V64-3, 6. løb

4 Aqua Photo betegner træneren Flemming Jensen selv som en af staldens skuffelser, men derfor har den vel alligevel rigelig med kapacitet til at være en klar vinder denne gang?

Chancevurdering

A-chancer: 4 B-chancer: 11,10 C-chancer: 7,9,1,12,2,5,6,3,8

4 Aqua Photo har nu tre løb i kroppen efter meget lang løbspause, og formen kommer givet mere og mere. I dens comeback kunne den fra føringen ikke holde dødenstravende 11 Alvin Ice bag sig. I anden start var den ude i en meget meget hård spidskamp, og det gav rigtigt trætte ben til slut, hvor Cadillac Shadow 13,1 sejrede. Sidst blev den så taget roligt fra start, men afsluttende godt i tredje/fjerde spor over de sidste 600 meter bag Cool Winner, hvor 11 Alvin Ice galopperede andenpladsen væk kort inden mål. Nu står hesten rigtigt godt, og jeg tror helt klart på føring hele vejen for Aqua Photo.

11 Alvin Ice er en fin hest, som nu har en dårlig udgangsposition. Sidst galopperede den i mål som anden, og da havde den uden galoppen besejret dette løbs favorit 4 Aqua Photo. Det gjorde den også for tre starter siden, og det endda efter et løb i dødens på Aqua Photo hele vejen! Men hvorfor kan jeg så tro mere på Aqua Photo end Alvin Ice denne gang?, jo grundet startsporene og der er lagt op til tidlig føring for favoritten, mens Alvin Ice sikkert får et par hårde spor undervejs. I forrige start måtte Alvin Ice angribe fra fjerde par udvendigt med 700 meter igen. Den var fremme udvendigt på førende Cash Sali i sidste sving, men 10 Clark Gable kom ud fra vinderhullet ind i opløbet og fløj til slut sikkert forbi.

10 Clark Gable var helt under isen sidst, hvor den for en gangs skyld blev kørt i spidsen – ellers plejer Birger Jørgensen at søge rygløb til den store røde vallak. Den var førende ind i opløbet, men gav sig for let da angrebene kom fra Cool Winner, 11 Alvin Ice og 4 Aqua Photo. Ellers har hesten præsteret rigtigt godt i starterne inden efter rygløb, og den har en meget fin speed, som Birger Jørgensen nok skal vide at forvalte ’rigtigt’ denne gang.


V64-4, 7. løb

Igen et spændende og meget seværdigt løb, hvor jeg egentlig kun bliver meget overrasket, hvis en af de C-heste vinder. Tre heste, 5 Cici Moseby, 7 Come On Party og 10 Don Cash, virker som lidt bedre chancer end de øvrige, men som i løbet efter dette – dagsform og positioner afgør sikkert også dette løb.

Chancevurdering

A-chancer: 5,7,10 B-chancer: 2,8,6,12,9,4,1 C-chancer: 11,3

5 Cici Moseby gør det nemt for spillerne, det er nemlig blevet til fire sejre i autostart og tre galopper i voltestart! Hun er hurtig fra start, og har denne gang meget fine forudsætninger for tidlig føring, og derfra giver hun sig meget nødigt. De to andre medfavoritter 7 Come On Party og 10 Don Cash giver hende dog ikke noget efter med hensyn til kapacitet. Sidst startede hun ikke specielt hurtigt fra ydersporet bag bilen, men blev efterhånden forceret frem i dødens, hun tog spidsen i sidste sving og afviste klart 8 Cortez Bounce.

7 Come On Party var sidst storfavorit mod bl.a. 10 Don Cash. Da sad hun i fjerde par udvendigt, angreb med 600 meter igen, men blev hængende i sporene gennem sidste sving og fik derfor alt for langt frem til vinderen 10 Don Cash. Hun har også gået godt i de to starter inden, og alle tre starter efter en længere løbspause her vist, at hun kommer til at gå langt op i klasserne. Hun virker ikke specielt hurtig fra start, og startsporet langt ude på startbilsvingen kan give problemer, men hun er givet en af de mest kapable heste i løbet.

10 Don Cash udvikler sig stødt og roligt, som også Jeppe Juel havde spået det, og den store og noget tunge hest, skal nok med tiden blive en rigtigt fin væddeløber. I forrige start var den uden chance mod hele vejen førende 5 Cici Moseby, som kunne bestemme tempoet i spidsen, men den gik et klart ok løb fra andet par udvendigt med angreb over de sidste 500 meter. Sidst fik den så igen et perfekt løb i andet par udvendigt og angreb med 500 meter igen frem udvendigt på førende Jilla Kæll, som den sikkert slog i opløbet, og 7 Come On Party blev aldrig for alvor en trusel.

Bag de tre favoritter er løbet meget åbent. En hest som jeg synes egentlig er bedre end dens resultater viser er 6 Dario Sotto. Den har ofte løbet mod hårde årgangsfæller, og hesten virker til at indeholde en del, uden det endnu er kommet frem i dens præstationer. Den kommer nu med opladede batterier efter næsten to måneders løbspause, og den er løbets longshot.


V64-5, 8. løb

Et utroligt svært løb at vurdere, men jeg synes dog at tre heste, 5 Bellis Tulsbjerg, 9 Batman SH og 10 Created Face, har lidt bedre chance end de andre – men på V64-forslaget tager jeg alle 12 heste med.

Chancevurdering

A-chancer: 5,10,9 B-chancer: 1,2,3,4,11,12,7,6,8 C-chancer:

5 Bellis Tulsbjerg var jeg imponeret af i forrige start. Da blev den på første langside forceret til spidsen. Kasper K Andersen indtog siden den velkendte stilling i USA-sulkyen, og det var stærkt gjort at afvise Benjamin Nordal fra vinderhullet til slut. Jeg tror ikke, hoppen kan tage spidsen ’af sig selv’, men jeg tror, at der er en god chance for, at hun igen kan køres frem til spidsen på første langside? Sidst sad hun i fjerde par udvendigt, men var uden chance for at true 10 Created Face, der fik et helt perfekt løb i andet par udvendigt – denne gang taler startsporene for omvendt indløbsfølge for de to heste.

10 Created Face har flere gange i år mødt de bedste hopper i årgangen, og hun har ikke helt rakt til topplaceringer mod disse, men dog gået flere gode løb. Sidst var hun så ’tilbage i klassen’ og så vandt hun sikkert. Fik da et helt perfekt løb i andet par udvendigt og kunne vente med sit angreb til ind i opløbet, og så havde 5 Bellis Tulsbjerg ikke en chance for at udfordre hende. Tillægges skal det også, at trænerens heste virkelig har vist topform på det seneste.

9 Batman SH kom sidst tilbage efter en løbspause efter en ellers meget fin sæson. Da sad den i andet par udvendigt i ryggen på Benjamin Nordal, som den sikkert nedkæmpede i opløbet efter angreb over de sidste 500 meter. Det er en meget sikker og stabil hest, som nok får et godt løb fra denne udgangsposition.

Bag de tre formodede mest spillede heste er løbet meget åbent, hvilket ikke mindst ses af, at sidstseedede 8 Worst Nightmare i forrige start kun var kort slået af 9 Batman SH, som den også ved den lejlighed var meget mere spillet end. Dagsform og positioner undervejs afgør meget – sikkert det hele – i et løb som dette. De tre favoritter har beviseligt form og helt ok udgangspositioner, men jeg tror ikke der skal meget til, før en af de øvrige ni startende løber med førstepræmien på 15.000 kr.


V64-6, 9. løb

Der er rigtigt mange gode heste med i dette løb, men ingen af dem har 11 Andre Wards klasse, og jeg forventer, at Flemming Jensen vinder dette løb efter at have udnyttet hans hests store styrke.

Chancevurdering

A-chancer: 11 B-chancer: 6,10,7,9,5,8,12,3 C-chancer: 1,4,2

11 Andre Ward starter for sjette gang for Flemming Jensen, og den 6-årige vallak virker bare til at blive bedre og bedre. Den har to nederlag i dens nye regi. Det var til Baxo Epice i en Ligafinale og på Åby var den fjerde, hvor Kindy Cane førte hele vejen på 15,9. Ved den lejlighed sad Andre Ward i fjerde par udvendigt og angreb over de sidste 700 meter. De to sidste sejre er taget på meget overbevisende vis før først Tough Macoy og senest Raket Brodde i en ny Ligafinale. Hesten virker helt all-round, men viser først og fremmest stor styrke. Hvis tempoet bliver lavt undervejs – nok ikke sandsynligt med mange gode heste i feltet – så placerer Flemming Jensen hans hest i dødens med en omgang igen, men hvis tempoet bliver holdt oppe, så bliver det angreb over de sidste 700/800 meter.

6 Razzmina er jo bare en herlig hoppe med hele 15 sejre i 38 starter. Hun har nu taget to sejre efter en lille løbspause. Først efter et helt perfekt løb i vinderhullet, hvor den kort med sikkert holdt 9 Asger Molar og Raket Brodde bag sig efter perfekt angrebsplads med 300 meter igen. Sidst sad hun i dødens på 8 Avatar Accelerator og afviste sikkert 12 Vivaldi til slut. Absolut topform og givet igen med fremme, men rækker normalt ikke mod favoritten.

10 Speedy Højlund regner jeg som en meget kapabel hest for denne klasse. Aktionen fungerer ikke altid 100%, men de dage hvor den ’har travet med sig’, så er den farlig for alle i klassen. Den må ofte selv lave det hårde arbejde i løbene, men nu er der mange gode heste med, og givet mange kuske som tror på deres heste, så måske kan løbsafviklingen denne gang blive til Speedy Højlunds fordel. Sidst galopperede den med kræfter i behold i sidste sving, hvor Razzmina sejrede.

7 Turbo Star har haft en fantastisk sæson og viste fortsat topform sidst på Åby, hvor den fra fjerde par udvendigt var meget tæt på at besejre Darling Harbour 14,0.

9 Asger Molar kommer med topform og tre andenpladser i træk. Den har seks sejre og dobbelt så mange andenpladser i karrierens 42 starter, så den er ingen typisk vinderhest, men den gør det rigtigt godt hver gang. Andenpladserne bag først Billie Jean og siden Razzmina og Complete.

5 Warrawee Perseus er noget op og ned i dens præstationer, og den har ikke vist bedste form et stykke tid. En noget hidsig type, som har meget speed i benene, hvis den økonomiserer med kræfterne.

8 Avatar Accelerator har heller ikke vist den bedste form et stykke tid. Sidst blev den sluppet til spids i første sving, men galopperede som en slået hest i sidste sving, hvor 6 Razzmina siden sejrede fra dødens. Den 7-årige USA-vallak har tidligere vist gode ting for Jeppe Juel, men form og startspor taler ikke for den denne gang.

12 Vivaldi slår Asger Moler på andenpladser og kommer med fire af disse i træk. Sidst var den ikke langt efter 6 Razzmina, men nu er startsporet jo dårligt – formen til gengæld helt på top.

3 Uno Gardenia kommer fra to meget fine sæsoner med over 60.000 kr. indløbet hvert år. Det er en sjældent set stabil og sikker hest, der gør sit bedste hver eneste gang. Jeg bliver overrasket, hvis den er vinderen i denne konkurrence, men den skal nok vide at tage en god præmie. Sidst viste den ingen topform på afstand af hele vejen førende Charlie LM, der startede 40 meter foran.