V5-analyse til Musketerdagen af Søren Aaen

Tipperstatistik: Spillet for 360. Vundet 0 kr. Hitrate 0 af 1.

Printvenlig version


V5-forslag

2-3

2-5-6-7

4-6

2-3-4-6-7-8-10-11

9 Tsunami Diamant

Pris: 128 kr.


V5-1 / 3. Løb

A-chancer: 3-2 B-chancer: 1-6-5 C-chancer: 4-7

3 Enforalle P gjorde sæsondebut i Aalborg d. 7/4 efter en god toårssæson, som blandt andet bød på andenplads i Dansk Travkriterium. I årets enlige start tog Kent Friborg det roligt fra start, og skulle rundt første sving vælge mellem femte indvendigt, eller positionen som første hest i andet spor. Det blev til et løb udvendigt på den førende Eastboundanddown. Friborg satte først rigtigt fart ned forbi staldene sidste gang, og forsøgte at gå i infight med Eastboundanddown. Det lykkedes dog aldrig at gå helt i nærkamp, men Enforalle P holdt helt ind i mål med 1.13,4 de sidste 700 meter. Kent Friborg melder om fortsat gode ting i træning, og jeg tror årets første sejr kommer her.

2 Orkan Von Haitbabu indledte karrieren i fjor som to-åring i Tyskland. Her tog han en enkelt sejr i Preis der Winterfavoriten i Gelsenkirchen med 10.000 euro til vinderen. Efter et par måneders løbspause gjorde han en enkelt start i januar på Prix D’Amerique-dagen på Vincennes i et treårsløb. Her sad Bjørn Goop i sulkyen og parret startede i andet spor inden krøb ned i fjerdepar indvendigt. Rundt opløbssvinget gik Bjørn Goop igen ud i andet spor og første angreb ned gennem opløbet. Orkan Von Haithabu kunne ikke nå helt frem til forreste, men sluttede hæderligt af på en femteplads. Har siden gået et prøveløb prøveløb på 1.17,8/2.200ma, hvor han var før i Danmark kendte Maxi Cup. Ligner hesten, som skal gøre op om sejren med Enforalle P.

1 Express Bork har startet på gennem vinteren og det tidlige forår og har gjort flere gode indsatser. Blandt andet 8/3 hvor Express Bork fra spor havnede langt nede i feltet, men sluttede godt af bag Livi Nixon H M og Design Of Porsche. Senest var han ude i samme løb som Enforalle P. Her ramte han ryg på førende direkte fra start, og kæmpede med Enforalle P om andenpladsen hele vejen ind i mål, og var slået med en halv længde.

6 Bugsy vandt sin første start på hjemmebanen i Aalborg. Her fik hesten et løb i ryg på den førende Eddie Cook det første stykke vej, inden Mads Hviid Nielsen ud på sidste omgang gik ud i andet spor. På vej ind mod sidste sving søgte parret sig nærmere den førende, da Endnu En Kåsgård forsvandt med galop. Arbejdede stærkt hele vejen ind i mål og kunne 50 meter før målstregen fange Eddie Cook. Kunne i årets sidste to starter ikke stille noget op mod først Luna Brodda og siden Encore Cloc, men efterlod gode indtryk ved begge starter.

5 Livi Oxford H M forstatte sine gode indledning på karrieren da den senest vandt en afdeling i DM for travtrænere for Birger Jørgensen. Det skete efter føring fra start til i sikker stil. Konkurrencen skærpes nu, og det bliver spændende at følge hvor langt fremme Gordon Dahls hest er.

V5-2 / 4. Løb

A-chancer: 2-5-7 B-chancer: 6-3-1 C-chancer: 8-4

2 VM Viking Cup var tilbage som vi kender ham senest i Liga 2 finalen. Her servede Morten Friis til føring ude fra startspor 7, da Supreme Star fra spor 1 var indstillet på et gå et rygløb den dag. Morten Friis kontrollerede siden løbet og skruede farten op ud på sidste langside og via 1.10,4 sidste 700 meter var konkurrenterne chanceløse. Sporet er bedre nu og hesten er hurtig fra start, så det ligner en ny topchance for Morten Friis og VM Viking Cup.

5 Wonderboy var nærmeste vidne til VM Viking Cups ligasejr. Her sad Sten Juuls hest i andet par udvendigt, men måtte søge indenom i sidste sving, da parret ikke gik afsted i tredjespor med 700 meter til mål da angrebene kom bagfra. Kom fri ind på opløbet og gik let frem til andenpladsen. Siden er det blevet til sprintersejr på Åby i 1.11,5/1.640ma. Her kom Wonderboy ned i ryg på den førende efter 400 meters kørsel, og kunne sidde her indtil opløbets lige bane hvor Comanche Moon blev nedkæmpet kørt før mål. Det store spørgsmål er, hvor havner Wonderboy med startspor udvendigt på VM Viking Cup?

7 Come On Hugo var også ude i ligafinale senest. Sad fra spor 12 langt nede i feltet undervejs, og forsøgte sig i sporene de sidste 700 meter. Måtte helt ud i fjerde spor rundt opløbssvinget, hvor der var hård kamp om positionerne. Derude fra blev der for langt frem, og Come On Hugo måtte nøjes med en fjerdeplads. I starten forinden havnede Come On Hugo udvendigt på Wonderboy, som den ikke kunne tage ned fra den position, og ude i banen speedede Machiavelli frem til sejr. Har måske ikke virket 100% skarp de sidst to starter og har løbet lidt i banen i opløbet hvor Flemming Jensen har måttet korrigere hesten.

6 Sun Esterel leverede gode afslutninger nogle gange i vinter, og har nu fået to løb i kroppen efter lidt løbspause. Sad senest i fjerde par indvendigt i ligafinalen, og kom aldrig rigtigt til. Lignede en hest som havde en del kræfter sparet ind på opløbet. Kræver løbet, men kan afslutte rigtig godt, hvis det flasker sig og kan være en sjov for dem som garderer bredt i løbet.

3 Victor Rush har ikke rigtigt haft heldet på sin side i de seneste starter. Sidst på Jægersro endte han i tredje indvendigt fra spor 8, og sluttede pænt af mellem heste. Gangen før var den ude i samme løb som Wonderboy og Come On Hugo i Odense. Her sad han i vinderhullet bag Wonderboy, men måtte slippe lidt op mod mål og måtte nøjes med en fjerdeplads. Er i dette selskab afhængig af at komme tidligt til inderbanen og få angrebsplads på rette tid, hvis han skal blande sig helt fremme.

1 Trophy Spring lignede i nogle starter en hest som snart skulle vinde løb. Det skete dog ikke, og spørgsmålet er nu, hvor ligger formen. Havnede i sidste start i dødens på VM Viking Cup i ligafinale. Det blev naturligvis for hårdt, men han holdt pænt ved til 300 meter før mål. Her er sigtet givet indstillet på et løb fremme i feltet, sandsynligt i ryg på den førende og dermed mulighed for open stretch, hvis der er kræfter sparet til slutfasen.



V5-3 / 5. Løb

A-chancer 6-4 B-chancer: 1-2-8-7 C-chancer: 5-3

6 Ids Boko tilhørte årgangstoppen i Tyskland i fjor, og var blandt andet anden i tysk Derby, efter et løb i ryg på den førende. Det efter at have vundet kvalifikationen på 1.12,1/1.900ma i sin kun femte start efter føring. Treårssæsonen blev sluttet af med en start på Vincennes. Her blev Ids Boko kørt til spids for siden at slippe til favoritten Face Time Bourbon, som lagde et hårdt pres efter 600 meters kørsel. Måtte slippe lidt da Bjørn Goop satte fuld fart på Facetime Bourbon, men var kort slået fra andenpladsen med en halv længde. Har som optakt til denne sæson gået et prøveløb på Wolwega på 1.14,0/2.100ma sammen med Tsunami Diamant.

4 Donatello Garbo indledte derbysæsonen med en andenplads bag Sten Juul svenske derbyhåb Staro Mcmillan. Var ikke så hurtig fra start i voltestart den dag, og hele tiden to positioner bag Sten Juuls hest. Gik ud som første hest i andet spor ud på sidste omgang, og fik dermed ryggen på Staro Mcmillan. Kunne ikke følge de sidste 300 meter da Sten Juul for alvor bad om fuld fart på Staro Mcmillan, men fuldførte helt godkendt og viste 1.12,8 den sidste runde. Bør være gået noget fem med den udblæsning i kroppen.

1 Dumbo er stabiliteten selv, og har bare galopperet en enkelt gang i karrierens 17 starter. Leverede i fjor masser af gode indsatser med andenpladsen i Kriteriet som højdepunktet. Gordon Dahl har god form på stalden i øjeblikket, som kører med en sejrsprocent på flotte 23%. Dumbo er normalt ganske hurtig fra start, og mon ikke taktikken hedder ryg på den førende, og se hvor meget der er sparet til open stretch.

2 Damien Shadow sæsondebuterede på samme dag i fjor, og gjorde det med en andenplads bag Christian Lindhardts Northern Charm. Gjorde sig siden godt bemærket i årgangssammenhæng henover året. Årets bedste præstation blev måske leveret på Jydsk 4-årings grand Prix dagen. Her kørte Henrik Lønborg til spids før Dumbo, og sad siden bomstille ned gennem opløbet, hvor Damien Shadow forsvandt væk fra Dumbo og Donatello Garbo med flere længder.

8 Donato Hyrdehøj blev hesten som trak nitten i lodtrækningsmaskinen. Var inden sæsondebuten ude at gå et arbejde sammen med Donatello Garbo på Billund Trav og så fin ud den dag. Lindhardt Jensens hest bekræftede det indtryk med en fin andenplads i første start som blev gjort på Jægersro. Her sad Donato Hyrdøj i ryg på den førende hele vejen rundt, og lukkede sidste 500 meter på 1.12,1. Bør også været frem med det løb i kroppen.

7 Kjeld Von Haithabu blev manageret mod de bedste i Tyskland som to-åring. Var blandt andet ude i Preis der Winterfavoritten og Breeders Crown. Hang mest med i løbene som tre-åring, men var straks bedre i første start i denne sæson. Sad i tredje indvendigt, og gik ud i andet spor ind mod sidste sving. Gik helt frem til den førende og nedkæmpede denne i tæt kamp ned gennem opløbet. Skal yderligere være forbedret for at gøre op om sejren her.


V5-4 / 6. Løb

A-chancer: 4-10-11 B-chancer: 6-8-2-3-7 C-chancer: 9-1-5

4 Belladore gik fra klarhed til klarhed efter skiftet til Flemming Jensens træningskvarter, og lukkede 2018 med imponerende fem sejre på stribe. Viste sig meget stærk ved flere lejligheder, og leverede flotte præstationer uanset positioner og løbsafvikling. Afsluttede året med sejr i ligafinale, hvor Flemming Jensen sendte Belladore afsted i topfart med en omgang til mål. Løb siden sit eget løb foran og lukkede ukørt 1.13,7 den sidste omgang. Skal vinde direkte her for at kvalificere til ligafinaler i Jydsk 4-årings Grand Prix weekenden, ellers ryger hun over grundlaget.

10 Catch Me A Winner er også en rigtig sejrshest med fire sejre i træk, og det er ikke utænkeligt at nummer fem kan komme her. Sad sidst i fjerde indvendigt, men kom med ud i andet spor med 800 til mål, da der blev huller i feltet efter en galopperende hest. Angreb i tredje spor ind mod sidste sving, og fik ryg på Henbianca Boko rundt opløbssvinget. Kom i eget angreb ned gennem opløbet og kæmpede sig forbi Henbianca Boko kort før mål, efter en meget stærk indsats. En lignende kræves her fra anden række bag startbilen mod gode modstandere.

11 Bjarne B P var meget stærk da den i forrige start vandt fra spor 12 i Skive. Blev kørt frem udvendigt på den førende efter den første kilometer, som blev åbnet i 1.14,1. Gik ned i ryg på Count On Me KG ned ad sidste langside, og angreb igen på open stretch ind på opløbet, hvor Knud Mønsters hest gik frem til sejr. Havnede i sidste start som første hest i andet spor i ligafinalen. Gik et nyt superløb og måtte sig bare se besejret af de rygkørte Catch Me A Winner og Henbianca Boko. Spor 11 er igen svært og der kræves en ny toppræstation af Bjarne BP, hvis det skal blive til ny sejr.

6 Charlie Game var flyvende i vintermånederne, men kommer nu tilbage efter sygdom og løbspause. Var meget langsom ude i voltestart i sidste start og kom til at hænge på et par konkurrenter rundt første sving. Blev siden kørt offensivt fremad i jagten på Birger Jørgensen og Vendome Ans, som åbnede 1.16,9 den første kilometer. Charlie Game overtog kommandoen med 600 meter til mål, men blev lidt stum op mod mål, hvor upåagtede Aero H speedede forbi til sejr. Spændende bliver det om Charlie Game fortsætter udvikling efter pause og forårets komme.

8 Henbianca Boko vinder ikke så ofte, men dokumenterede alt vel med formen senest i ligafinale. Sad i tredje par udvendigt efter 700 meters kørsel, hvor Bjarne BP kom fem til dødens og satte tryk på den førende. Trak toget fremad i tredje spor rundt sidste sving og koblede grebet ind på opløbet, men måtte se Catch Me A Winner gå forbi på de sidste meter. Sporet kræver held, men sidder hoppen rigtigt til, så har hun en giftig 300 meters speed i kroppen.

2 Corleone har gjort det godt så langt i denne sæson. Gik stærkt tilbage i februar da den vandt på Ole Olsens fødselsdag i Skive. Sad da som første hest i andet spor de sidste 1300 meter og nedsablede på målstregen Bjarne BP, som ellers havde bestemt i føring. Senest sad den i femte indvendigt i ligafinale og kom med ud bag Catch Me A Winner rundt opløbssvinget. Var tæt på at løbe på en galop midt på opløbet, og kunne ikke følge hele vejen ind til mål. På sine bedste dage matcher Corleone flere af dagens modstandere og kan være en sjov outsider.

3 Knight Rider var en veritabel sejrssluger ved ankomsten til Danmark, men 3ttallerne kommer ikke i samme tempo længere. Vendte senest tilbage efter pause på Fyn og var ude i en ganske hård åbning og måtte slippe til sidst. Bør være gået frem med det løb i kroppen, men skal også være markant bedre for at blande sig i top 3.

7 Created Face løb lige under de bedste hopper i fjor, men tog nogle fine sejre i sin egen klasse.



V5-5 / 7. Løb

A-chancer: 9 B-chancer: 6-1-8-5-7 C-chancer 3-4-2

9 Tsunami Diamant viste i fjor glimt kunnen som en kommende europæisk tophest, i laget lige under allerbedste. Nu skal han ud for at vise det, og måske sikre en billet til årets Copenhagen Cup. Var helt overlegen sidste år, i Frosty Hanovers Mindeøb, hvor føringen blev svaret op uden de store problemer fra spor 1. Har gået et enkelt prøveløb på Wolvega efter 1.14,0/2.100ma og må formodes at være klar til opgaven, hvis kredsen omkring hesten drømmer om Copenhagen Cup i næste start.

6 Confidence vandt ikke Derbyet i fjor, men var endog en af årgangens helt store profiler, og leverede måske årets præstation i Grand Circle 4-Års Championat . Blev på gallaen kåret som Årets Hest - alle kategorier. Indledte 2019 på Mantorp i Kjell P Dahlströms Minne. Ken Ecce følte han havde masser at køre med i sidste sving, men pludselig var der udsolgt, og det viste sig efterfølgende at hesten var ramt af sygdom. Er nu frisket op, og har igen trænet på i en periode. Er katapultagtig hurtig fra start, og Ken Ecce kan tage position direkte. Har høj kapacitet, og er han tilbage på toppen er Confidence førsteudfordrer til favoritten.

1 Prosperous er det ubekendte kort i løbet, efter en kedelig start på 2019. Viste gode ting flere gange i fjor, og tjente mange penge blandt andet ved fjerdeplads i Breeders Crown bag Selmer I.H. og Hambletonian-vinderen Perfect Spirit. I sidste start havnede Prosperous udvendigt på førnævnte Perfect Spirit, hvor de nærmest bare jokkede 1.09,6 de første 500 meter. Kilometeren blev rundet på 1.10,8 og Prosperous var naturligt træt i sidste sving. Kan den udnytte sin starthurtighed fra spor 1 her i Skive kan det blive spændende. Møder lidt blidere modstand, og er sjov outsider.

8 Casino Gardenia har været forrygende i liga-sammenhæng efter vinterpause. Krossede alt modstand i sæsondebut efter tidlig forcering til spids. Blev senest kørt frem med 1.400 meter til mål og sad i spids med 1.150 meter igen af løbet. Havde siden alt under kontrol, og vandt nærmest ukørt. Har mødt årgangstoppen et par gange tidligere blandt andet i Aalborg Store Pris, og Grand Circle 4-Års Championat hvor han leverede en mandfolkepræstation. Sporet trækker noget ned, men i den aktuelle form matcher den i hvert fald de danske deltagere.

5 Chock Nock prikkede formen perfekt til Derbyet i fjor, og godt hjulpet af en formidabel kuskepræstion af Bjørn Goop skrev Stald Søndergaards lille kriger sig ind i historiebøgerne. Var efter Derbyet ikke helt i omdrejninger og var uheldig med løbsafviklingen i Aalborg Store Pris og fungerede ikke i Grand Circle 4-års Championat. Har fået en vintertræning på sig, og skal nu ud for at bevise, at derbysejren ikke var en tilfældighed.

7 Tiger Hill Diamant har vundet tre gange i træk nu, og kunne senest gå kort frem via open stretch. Konkurrencen skærpes en hel del nu, og trods topform vil en top 4 placering være en halv sejr.