V5-analyse til Odense fredag d. 2. august

Udarbejdet af Søren Aaen.

Tipperstatistik: Spillet for 2.602. Vundet 701 kr. TBP 26,9%. Hitrate 1/8.



Printvenlig version



V5-forslag

4-5-1-3

7 Chablis

8-4-1

9-6-4-5-10-1

2-4-6-5

Pris: 288,-



V5-1 / 2. Løb

Åbent løb indleder V5-spillet hvis ikke man stoler meget på Dynamic Dancer, som gik stærkt efter galop i senest start. Der er dog flere ”men’er” og der kan kræves en del krydser.

A-chancer: 4-5-1-3 B-chancer: 6-7-2-8

4 Dynamic Dancer blev kørt til spids i forrige start, men løb lidt på biddet, og gik afsted i 1.16-fart for Birger Jørgensen. Forsøgte at gå lidt væk i sidste sving, men midt på opløbet var den træt og måtte lade et par stykker speede forbi, blandt andet Amazing Casmick som vandt løbet. Senest var hesten lidt småtændt op til start og rullede på en galop da Birger Jørgensen forsøgte at bakke ned fra yderste startspor. Fik igen fat i bagfeltet efter 600 meters kørsel. Angreb ind i sidste sving, og afsluttede 1.13,5 sidste 500 meter. Virkede ikke 100% op mod mål, men en lignende præstation i dag skal være lig en stor chance.

5 Cult for igen Mads Hviid Nielsen i sulkyen, og det har hesten trivedes rigtig god med tidligere. Blandt andet d. 22/2, hvor hesten fik stor galop på tidligt i løbet, men endog kom tilbage og speedede forbi til sejr ned gennem opløbet. Karrierens klart bedste præstation. Seneste start er for en god måneds tid siden, hvor Cult overtog føringen efter 1.18,0/500, men så satte kusken Casper M. Nielsen skruen i vandet og øgede farten til 1.16,6/1000meter. Var førende ind på opløbet men stod helt stille på 150 meter til og, og kan næppe have været frisk den dag. Går hesten op til sidste bedst er det et klart kryds i V5.

Hvis man var sikker på at 1 D A D Flamingo ville trave hele vejen rundt, så havde vi en ugarderet. Men hesten er håbløst ustabil, og selv ved sejren d. 21/6 tillod han sig en galop i udgangen af opløbssvinget. Kom dog i trav og formåede igen at speede for konkurrenterne til karrierens første sejr. Var gangen efter igen væk med galop, men Gordon Dahl havde en fornemmelse for at kunne arbejde med problemerne og give hesten den fornødne plads. Har nu været i træning hos Gordon Dahl siden 4/7, og måske han har brugt tiden på at finde løsningen. Fart findes i overflod for klassen, typisk outsider.

3 C C’s Easy Lady har fundet melodien hos Jens Arne Hansen og har stabiliseret sig, hvilket har betydet at de kontinuerlige præstationer er begyndt at komme. Senest var hun ude i et vældig godt besat løb på Lunden med blandt andre Emoji og Elbow på startlinjen. Indledte ok fra anden række, men måtte nøjes med en position nede i fjerde udvendigt. Angreb med 700 meter til mål, og arbejdede stærkt ned forbi staldene. Var aldrig sejrsfarlig, men var klart godkendt bag Emoji som vandt løbet. En lignende præstation her og hun løber i top 3 igen.

6 Livi Kickback er løbets stabile islæt. Gør et jævnt og pænt hver eneste gang, men har endnu ikke vundet løb i 45 forsøg. Sad senest i andet par udvendigt bag Checkpoint S H. Forsøgte at tage jagten op på denne ind på opløbet, men måtte se andenpladsen glide sig af hænde akkurat på målstregen. Når en hest er så stabil i sine præstationer, så lykkes det en eller anden dag at komme først over stregen. Måske i dag hvis man er ude at gardere bredt.



V5-2 / 2. Løb

7 Chamblis skal følge op på den imponerende comebacksejr senest efter lang pause. Det skorter dog ikke på modstand, og der er et spændende flerklasseløb i vente.

A-chance: 7-5-1 B-chancer: 2-6-4-8-3

7 Chablis får Jeppe Juel i sulkyen efter Steen Juul er røget på skadeslisten. Vendte senest tilbage efter ni måneders pause, og var klar til at levere i første forsøg. To heste åbnede op med mange længder ned til hovedfeltet, hvor Chablis sad som første hest i andet spor. Efter 1200 meters kørsel kom der mere samling på tropperne, og Chablis kom helt frem til den førende. Trykkede på ned ad sidste langside og koblede greb midt i sidste sving. Der kom flere angreb ude i banen, men Steen Juul sad stille og Chablis sejrede sikkert efter 1.12,8 sidste 600 meter. Tåler at lave løbene selv, og virker til at have mange penge til gode med tanke på de præstationer den ind i mellem viste i årgangssammenhæng i fjor.

5 Another Dream imponerede ikke så lidt da den satte kløerne i Donatello Garbo d. 24/6. Heksede noget i travet rundt første sving, hvor Kasper K. Andersen forsøgte at holde trit med Boris og C You Again. Fik ryggen på den førende Boris da C You Again fik galop efter 600 meters kørsel. Blev køligt siddende da Rene Kjær skød Donatello Garbo af med 550 meter til mål, men tog jagten op rundt sidste sving. Kunne ikke køres for fuldt ned gennem opløbet, men gik alligevel frem til sejr efter 1.13,2 sidste 500 meter. Så bedre ud i travet senest på Lunden, hvor han sad i inderbanen den første omgang. Kom ud i tredje par udvendigt med 1200 meter til mål. Kasper K. Andersen chancede indvendigt ved Skjoldgården, men fik siden aldrig helt frit frem og gik over mål med lidt kræfter sparet. Kan en del de dage han er helt frisk.

1 Checkpoint S H leverede karrierens bedste præstation senest i Billund. Havnede udvendigt på Gonato Fortuna da feltet begyndte at samle sig efter 900 meters kørsel, hvor denne havde åbnet i høj fart med 1.13-tempo de første 500 meter. Kunne lurepasse lidt ned ad sidste langside sådan halvt i ryg på den førende og halvt ude og markere sin position i andet spor. Gik endegyldigt ud i andet spor ind i sidste sving og koblede enkelte greb på den førende. Forsvandt væk til ganske sikker sejr, og viste at det er en fin hest for sin klasse. Har fordel af dagens distance.

Maharajah er en af de hotteste avlshingste i disse år, og nu har Kenneth Nielsen fået fingre i en spændende fireåring med en moder som allerede har bragt V75-hesten og millionær i svenske kroner Hertig Shim. 2 Super Marreh er hesten som har taget en sejr i karrieren tilbage i november, og gjorde det på Åby Travet. Johan Untersteiner tog spids direkte med hesten og kørte afsted i jævn 1.16-fart. Lod aldrig konkurrenterne komme ind i kampen og sejrede let. Kan den levere noget lignende her?? Galopperede efter 100 meters kørsel senest på Jægersro.

6 Pomerans Dag var lidt af et eventyr for Kim V. Poulsen og Niels-Erik Christiansen i fjor. Leverede direkte med sejr i sin anden start for sine nye ejere, og var efterfølgende placeret i fjorten starter i træk, inden formen forsvandt lidt sidste på året og det er nu første gang i ni måneder vi skal se hesten til start. Er han velforberedt og tilbage på niveau kan han sagtens løbe med pladschance i første forsøg.

4 Thisismylife har ikke været i voltestart med sulky i næsten prik et år. Men med spor et i volten, så løser Rene Kjær også den udfordring. Havnede senest udvendigt på Tough Macoy efter efter 500 meters kørsel. 1000 meter blev rundet i 1.15,0. Forsøgte at hænge på da Tough Macoy skruede farten op ind i sidste sving, men der var udsolgt midt på opløbet. Kan være en triochance med et roligt oplæg her.



V5-3 / 4. Løb

Cherry Bee har mødt den ene tophest efter den anden her i starten af karrieren. Klarer hun yderligt spor i volten kan John Køhlers hoppe få en velfortjent sejr.

A-chancer: 8-4-1 B-chancer: 6-10-7-3 C-chancer: 9-5-2

Det burde næsten ikke være muligt at have mødt de heste 8 Cherry Bee har i karrierens første starter. Ved hoppens foreløbigt eneste sejr besejrede hun Big Flirt som siden har imponeret stort i Aalborg. Efterfølgende er hun blevet besejret af Emoji, Cæsar Spin og Elektra Henley. Senest galopperede hun direkte ud af volten, og det kan måske give lidt panderynker i forhold til det yderligere startspor her. Fik fat bagerst i feltet, mens Elektra Henley satte skruen i vandet i føring. Arbejdede godt hele den sidste omgang og gik 1.14,2 den sidste kilometer.

4 Daddy Loves You forsøgte at sidde med i frontgruppen senest, hvor Veronica åbnede 1.12,2/500 meter og 1.13,7/1000 meter. Holdt farten oppe til 500 meter før mål, hvor han så viste træthedstegn. Forrige gang sad han med i tredje indvendigt fra startplads i anden række på sprint. Sad lidt fast i sidste sving, og tog skyldigt tredjepladsen, som var max. Sidder direkte i inderbanen her, og kan sniges med på den konto, og jeg har en feeling for den kan være sjov med ny kusk.

1 Cassius Crown er løbets naturlige outsider. Har været stabil og galopperet i alle sine tre starter, men har også vist masser af fart. Galopperede direkte da startbilen kørte væk og var 50-60 meter efter de førende. Fik fat i feltet ud på sidste omgang og satte sig direkte ud i andet spor. Sad i andet par udvendigt rundt sidste sving, og kom i eget angreb ind på opløbet. Gik forbi i to skridt og vandt ganske let trods terræntabet tidligt. Har god kapacitet, og fejlfrit bliver den mere end svær at fange.

6 Call Me Quick P D kom senest tilbage efter lang pause, men fik en galop tidligt i løbet. Søren Johansson kørte dog efter feltet og kom op som sidste hest i inderbanen. Rundede et par hest på sidste langside, men kravlede så tilbage i inderbanen, og hang pænt med derfra ind i mål. Er han gået frem med det løb i kroppen kan han være aktuel til trioplads her.

10 Diamant Tinghøj gik godt forrige gang. Blev kørt meget forsigtigt rundt og sad som sidste hest til indgangen af sidste sving. Kasper K. Andersen fik god farten i hesten, som på en god afslutning rundede frem til en sikker andenplads. Senest fik han et perfekt løb i tredje par udvendigt, men der var slet ingen afslutning gemt i hesten. Går han noget lignende som for to starter siden kan han være en lille triochance fra kedeligt spor.

7 Disney H J kom rundt i trav senest, men Rene Kjær kørte 100% på sikkerhed rundt sidste sving, hvor det var meget tæt på galop. Har et fejlfrit løb hjulpet på selvtilliden. 3 Dollars And Cents har masser af fart, men har endnu ikke fået at man skal løbe i trav hele vejen. Kan Henrik Lønborg være løsningen på det problem.



V5-4 / 5. Løb

Første afdeling af EM for kvindelige travkuske betyder ny spændende konstellationer. Der er en del ubekendte faktorer blandt kuskene og derfor læner jeg mig op af de stabile heste i løbet.

A-chancer: 9-6-4-5-10 B-chancer: 1-8-7-11-3-2

9 Bringmeupfront bekræftede seneste den form hesten har vist i efterhånden et godt stykke tid. Sad sidst udvendigt i tredje par hele, mens storfavoritten Double Up åbnede kilometeren på 1.16,7. Angreb i tredje spor allerede i første del af opløbssvinget. Det kan ofte give meget langt til mål, men Bringmeupfront arbejdede stærkt hele vejen til mål. Lignede kortvarigt en trussel mod Double Up midt på bakken, men så se sig afvist til en klart godkendt andenplads, vis præstation rækker langt her. Får hun et rimeligt løb runder hun mange.

6 Sioux Vicious kom senest tilbage efter pause og gjorde det på fin manér. Sad roligt med i tredje par indvendigt, og John Køhler fortrak ikke en mine før ind på opløbet, hvor han trak Sioux Vicious på tværs af banen. Skiftede glimrende gear og nærmede sig hele vejen ind i mål. Har tidligere ikke været den store vindertype, men med rette løb og passende modstand, så burde den blande sig helt fremme.

4 Livi Lovely gik pænt senest i Billund, hvor hun sad i ryg på den førende Darwin Ice hele vejen rundt. Fik perfekt angrebsplads midt på opløbet, men holdt bare sin fart, og virker ikke til at være så vild med at gå forbi i afslutningen. Ligner en relativt letkørt hest, som kan tage position fra start, hvis kusken ønsker det, og det kan betyde en fremskudt placering i dagens selskab.

5 Phil Taylor var på besøg her Odense d. 5/7. Her åbnede han til en position midt feltet, først ved inderbanen og ud på sidste omgang i tredje par udvendigt. Angreb godt i sidste sving og kom helt frem til den førende, som den også koblede greb på. Kunne dog ikke svare Highyild Draviet det sidste stykke ind mod mål. Har siden startet i det tyske med begrænset succes, og der kan måske sættes spørgsmålstegn ved formen

10 Belle Ami Butcher var flyvende senest i monté. Sad som fjerde i inderbanen i et langstrakt felt den første kilometer. Kom lidt bedre med ned ad sidste langside, og rundt opløbssvinget havde Michelle Mønster for alvor fået farten op. Uden de store problemer gik Belle Ami Butcher frem ned gennem opløbet til sikker sejr efter 1.15,4 den sidste runde. Kan den italienske kuske finde sammen form i Frantz Praems hoppe kan den være sjov.

1 Whitney T kom tilbage efter lang pause sidste og gjorde det pænt fra højt tillæg. Kom smart med indenom og sluttede fint af da den gik på tværs af banen. Er formen gået lidt frem kan hun være et triobud fra godt spor. 8 A Flying Drummer plejer at gøre det jævnt og stabilt, men kunne følge Sioux Vicious i den sidste del af løbet på Lunden. Skal være bedre for at håbe på mere end en præmie.



V5-5 / 6. Løb

Gode heste for klassen mødes her, hvor Steen Juuls årgangshest fra i fjor Champions Peak stadig jager årets første sejr.

A-Chancer: 2-4 B-chancer: 6-5-8-1-7 C-chancer: 3

2 Listas Manboy står med lutter 1.12 og 1.13-tider i resultatrækken i de sidste fem starter. Knud Mønster hest har gjort den ene gode indsats efter den anden gennem lang tid, men er desværre løbet ind i uslåelige Alpha Peak to gange på det seneste. Kan være lidt op og ned hvor hurtig han er lige når startbilen kører væk, men sikret et godt løb her. Sad sidst i fjerde indvendigt og kom ud i andet par udvendigt ned ad sidste langside. Angreb selv midt i sidste sving, og forsøgte at gå i infight med Alpha Peak, men det lykkede ikke, og måtte se Willie Blue (som senere blev disket) speede forbi og tage andenpladsen kort for mål.

4 Champions Peak var ude på sprint senest i Odense. Her tog Steen Juul en rolig start ude fra nummer 7 og sad sidst rundt første sving. Da Morten Friis tog tempoet ud efter 400 meters kørsel med Bella Højgård lettede Steen Juul anker, og sendte Champions Peak til spids med 1100 meter til mål. Fik Quality Fighter over sig ned ad sidste langside og de rundede kilometeren på 1.14,3. Svarede rundt opløbssvinget, men måtte se Quality Fighter gå forbi midt på opløbet. Skulle have vundet for at få 100% godkendt i mine papirer.

6 Quality Fighter viste en helt ny side af sig selv senest. Havde inden den start ikke vundet løb siden d. 23/4-2017. Sad med i tredje indvendigt inden Jan Dahlgaard gik ud som første i andet spor ned ad sidste langside. Trykkede til Champions Peak rundt opløbssvinget og kunne koble greb på denne midt på opløbet efter 1.11,6 de sidste 700 meter. Hvis ikke det var en enlig svale, så var det en formbesked, som også rækker et godt stykke her.

5 Willie Blue har endnu ikke smagt sejrens sødme i denne sæson, men præstationen senest trods diskvalifikation viste at det kan være lige om hjørnet. Fulgte ryggen på Listas Manboy hele vejen rundt. Gik med bag denne i tredje spor i sidste sving, og satte eget angreb ind ind på opløbet. Speedede godt og gik let forbi Listas Manboy uden dog at kunne true Alpha Peak som vandt løbet efter 1.12,9 sidste 500 meter.

8 Akermann gik fint forrige gang på Jægersro, hvor Christopher Eriksson sendte hesten til spids efter 500 i 1.16,3. Øgede siden farten og rundede kilometeren på 1.15,4. Rykkede væk fra konkurrenterne i sidste sving og vandt ganske sikkert. Var senest ude på en umulig opgave fra svært spor mod gode modstandere i Skive. Sad i femte indvendigt med 1100 meter til mål, og fulgte pænt med til mål i en hastig afslutning uden chance for at tage det afgørende ind. Der kræves igen i dag godt med held fra yderligt spor.

Årgangsstjernen 7 Blachman kommer tilbage efter lang skades pause. Har været ude i prøveløb og efterfølgende rutineløb. Virker tung i kroppen og er umiddelbart ikke aktuel her i første start.