V5-ANALYSE TIL CHARLOTTENLUND AF KIM NIELSEN

Statistik: Spillet for 4.104 kr. Vundet 8.663 kr. Tilbagebetalingsprocent 211%. Hitrate: 3/14.

V5-forslag

8-9-5-4-7 (6-2)

6-4-3 (2-9)

7-8-3-13 (9-5)

7 (3-2)

9-6-3-8-10 (2-7)

Pris 300 kr.

Printvenlig PDF-version


V5-1 / 4. løb

Et åbent sprinteropgør, hvor de bedste heste starter i anden række. Der er brug for bred gardering her, og jeg prøver med fem heste.

A-chancer: 8-9-5-4-7 B-chancer: 6-2-3-1 C-chancer:

8 Fiftyshadesof Sisu har gået to 13-tider på sprint på det seneste. Først på Åby som tredje til Osborn Trot, hvor den gik forrest i andet spor det meste af løbet og havde danske Don Anton og No Soup For You bag sig i det slagne felt. Senest på Charlottenlund fik den et fint løb i andet par udvendigt. Gik frem og lignede vinderen i opløbet, men blev fanget af en vanvittig afslutning fra Daytona, der havde haft startgalop. Peter Jensen tror på sin hest, selv om startsporet i anden række sjældent er nogen fordel på sprint. Virker stærk, og sejren lurer lige om hjørnet for hesten.

9 Conrad Shadow gik forrygende på Fyn for tre starter siden, hvor den vandt på en 13-tid fra anden række på sprint. Havde senest igen anden række som i løbet her, og efter en tilbagetrukket tilværelse undervejs, afsluttede den fint igen på en 13-tid bag vindende Aronia, der havde siddet en tak længere fremme undervejs i 2u. Har farten til at være med i afgørelsen, hvis det flasker sig fra bagspor.

5 Coco Line har haft en opadgående formkurve længe. De to sidste starter har været i Sverige, hvor den først var tredje på Halmstad over 2.640m. Her havde den spids og efterfølgende vinderhullet, hvor Cutty Sark var anden og Global Writer med Johan Untersteiner vandt. Senest uden ryg hele løbet, men var stærkest til slut foran Peter Untersteiners favorit Juicy Gossip. Har ved de to starter tjent omkring 27.000 kr., så den er rykket en klasse op her i forhold til seneste start på Charlottenlund. Er meget starthurtig og vil sikkert blive forsøgt mod spidsen her. Skal sænke sin rekord betragteligt her for at være med på stregen. Er en af mange med sejrschance.

4 Captain Coke tog senest spids fra spor 6 på sprint. Fik dog aldrig fred i spids, og efter tryk det meste af vejen, hvor hesten udvendigt faldt helt sammen, var der tre, der løb forbi i opløbet med Aronia og Conrad Shadow som et og to. Kom dog hjem i ny rekord på en 14-tid. Gangen inden spids i et snorestartsløb, hvor de to tillægsheste Atletico og Dominique A P var en tand for stærke. Går jævnt og stabilt, og kan måske tage spidsen her. Men hvilken taktik vælger kusken så med seneste start i mente, hvis spidsen nås? Virker i fremgang og kommer med på kuponen fra et godt startspor.

7 Caviar’s La Marc har taget to sejre efter føring fra start til mål. Først i Odense og dernæst på Jägersro, hvor den afviste en så god hest som Ivana Boko, som gangen efter vandt et sprinterløb på en 13-tid 20 meter foran feltet. Senest galopperede den i spidskampen med Newton Tile. Kom op til feltet og hang pænt med hjem i et løb, som Don Cash vandt foran Come On Party. Formen virker fin, men nu skal den gå bagfra, hvor det bliver spændende med en kusk som Kasper K. Andersen.

6 Wind Rose er på favoritdistance, men har ikke sejret i 47 starter. 2 Diadem har ikke sprint som sin foretrukne distance, og træneren tror kun på en præmie. 3 Bon Voyage kommer efter pause og er heller ikke en sprinter, og 1 Bienvenu er starthurtig, men møder hårdere konkurrence her.


V5-2 / 3. løb

Et stayerløb med kun seks heste. Det gør, at tillægshestene ikke skal runde så mange. De ligner et opgør mellem de to toptillægsheste, men jeg betaler også for tredjefavoritten her.

A-chancer: 6-4-2 B-chancer: 1-3-4 C-chancer

6 Apapmand har gået forrygende i begge starter for sin nye træner Jeppe Rask. Første gang i Odense havde den bagspor på sprint. Sad sidst med 400 meter tilbage, men kom i en fantastisk afslutning i sporene til dødt løb med længe førende Stickittothem. I seneste start var den oppe mod overmagten i form af Hickothepooh, der var på tale til Oslo Grand Prix, men valgte løbet lørdag på Bjerke i stedet. Hickothepooh sad i spids fra start til mål, mens Apapmand blev en fin nummer to, efter at have været kørt frem i dødens med 1.100 meter tilbage. Nu skal den giver 60 meter forud til spidhesten over 2.500 meter, og 20 meter forud til så god en hest som Teodor. Men det er lille felt på kun seks heste, så alle vil få chancen her. Apapmand er en klassehest, men Teodor er sej som bare pokker, og Steen Juuls hest har fem sejre i år.

5 Teodor har forrygende form. Gang på gang leverer den en toppræstation, og forrige gang sad den bomfast i et V75-løb på Copenhagen Cup-dagen. Senest blev den kørt offensivt og trykkede på Baxo Epice, som den fik grebet på og holdt Victory Island ude i tredje spor i opløbssvinget, så denne fik fejl på. Førte til midt på opløbet, hvor Key Largo gik forbi, og hvor den også måtte se Global Strategy snuppe andenpladsen på stregen. Var stor i nederlaget. Vil have gavn af hårdt tempo, og leverer altid en forrygende afslutning. Vil næppe bliver kørt lige så offensivt denne gang, men er med på stregen her.

2 Catch Me A Winner har gjort det fejende flot igennem hele foråret, hvor den bl.a. vandt en Liga finale i Aalborg. Sad senest 4u, men blev efter 800 meter sendt frem udvendigt på den førende Beautiful Kiss. Der udspandt sig en spændende duel mellem de to i opløbet, hvor Catch Me A Winner til slut var stærkest og vandt med hoved og hals. Møder her hidtil hårdeste modstand, og selv om den er god, kan det blive svært at modstå de to seje heste fra tillæg. Klart tredjevalg i løbet, og det er jo Steen Juul, så den betaler jeg for.

1 Lady Red Summer var forbedret sidst som tredje til Nightingale Jaycee, men møder for hærdede konkurrenter her. 3 Carl Lewis fejlede i et måske sejrsgivende angreb senest, men er hårdt inde her sammen med 4 Carlson, der leder lidt efter formen.


V5-3 / 4. løb

Et montéløb, hvor sejrshesten Concorde bliver storfavorit. Sidst den var i snorestart, kom den dog aldrig af sted. Der er ikke tid til fejltrin her, så i håbet om at fælde dagens nok største V5-favorit garderer jeg.

A-chancer: 7 B-chancer: 8-3-10-5-6-2 C-chancer: 4-1-8

7 Concorde genoptog sejrsrækken senest i Odense, hvor den var helt overlegen. Gangen inden havde den seks sejre i træk, men stod så bare og trippede i volten, da starten gik. Den har været ganske suveræn i gennem lang tid, og det har rytteren også, der har vundet på andre heste også. Er godt inde i løbet, og den bliver selvfølgelig storfavorit her og bør vinde løbet. Nu er det snorestart igen, og der findes gode montéheste blandt konkurrenterne. Klart førstevalg, men jeg garderer.

8 White Russian er retur hos Ole Bender efter nogle måneder i Norge, hvor den ikke tændte til, som ejerne havde håbet. Var senest med i Liga 1-løbet i Odense, som O’grady vandt. Tog her spids og slap til O’grady. Hang derefter med på afstand. Vandt sidste år DM i monté, så den mester disciplinen. Kan måske give favoritten kamp til stregen her, hvis den genfinder montétakterne fra DM-løbet sidste år.

3 Arkibald Tamsen har været et forvandlingsnummer, hvor det nu er blevet til fire sejre i træk. Disse er taget både i monté og i sulkyløb, men i mere behersket selskab end her. Nu skal den for alvor bekende kulør, og det kan blive svært at fortsætte sejrsrækken her. Men den har nu overrasket flere gange i træk, så hvem ved.

10 The Patriot er en udmærket montéhest, der gør det jævnt og stabil. Var tredje på Copenhagen-dagen til Versus As, og inden da tredje til Bella Tinghøj i Skive fra tillæg. Står lidt hårdt til med 40 meter her, men kan godt løbe med frem, hvor pengene fordeles og har en god rytter i sadlen, der har redet hesten før. En typisk outsider.


V5-4 / 5. løb

Et amatørløb der ikke holder ret høj klasse. En hest står med flere ettaller i programmet end de andre tilsammen. Med kusketalentet Kamilla Gilsgaard Plambech i sulkyen, bliver Arn Kronos dagens ugarderede i V5, da hesten bare virker et hoved højere en alle andre.

A-chancer: 7 B-chancer: 3-2-8-5-9-6-4 C-chancer: 1

7 Arn Kronos har kanon form. Tre sejre i træk på Falster, hvor den i næst seneste start over lang distance overtog spidsen efter godt en halv omgang. Fik siden tryk af Applejack Mile, men alt prellede af, og i opløbet sad Anders F. Jensen stille og vandt uhyre sikkert et par længder før Applejack Mile. Blev senest kørt defensivt af dagens kusk Kamilla G. Plambech måtte bagom ved staldede og angreb godt i ryg på Thunder Bell. Der måtte målfoto til at afgøre, at Thunder Bell var forrest med det mindst mulige. Kusken kører det ene gode løb efter det andet, og holder hun hovedet koldt her, kører hun forbi alle i opløbet.

3 Bowie fik Iver Jessen endelig en sejr med for to starter siden i et amatørhandicap. Havde en ikke ubetydelig galop på fra start, men kom op til feltet igen. Angreb i vide spor i opløbssvinget og bare bedst ind på det lige efter en stærk præstation. Senest i Billund indvendigt løb, hvor den sluttede pænt af til fjerdepladsen bag Doyouthinkimsexy. Har god fart, men er svær at køre fejlfri. Med fremme uden galop.

2 Eye In The Sky blev kørt af Maria Hansen for fire starter siden. Hang med på afstand bag Calvin Ice – intetsigende. Gangen efter føring fra start til mål med Steen Juul i sulkyen. Det var foran Design Osted Antik på en 18-tid i et meget billigt løb med kun fem heste. Senest kneb det med at hænge på indvendigt og det blev til galop på sidste langside. Hvis Maria Hansen kan prikke starten ligner det spids, og der trives hesten bedst. Kan så føre længe, men hvor længe? Tror ikke, den kan stå imod Arn Kronos og en fejlfri Bowie til slut.

8 Jetmoon Heart kom i et fremstød tidligt i løbet sidst. Fik presset sig til front, men kort efter blev det til galop. Har hentet sekundære placeringer på Falster, men har aldrig sejret i 75 starter.

5 Yanni Knick var på Falster i foråret. Kunne ikke hænge på i et sprinterløb, som Countess P D vandt. Var slået af flere ordinære Falsterheste. Løber sine 17-tider i Sverige, men er spillet til over 100 gange pengene de sidste to gange. Ligner ikke noget for spillerne.

9 Vesuv henter sekundære placeringer for ejeren Michael A. Nielsen. Det ligner igen max. en præmie.

6 Belittlebigjoe gør det jævnt og stabilt til mindre præmier. Kusken sæsondebuterer i sulkyløb her. Der er galoprisiko i snorestart fortæller træneren. Det ser svært ud.


V5-5 / 6. løb

Et sprinteropgør som kræver lidt garderinger, hvis man ikke tror, at Steen Juul bare runder feltet med sin Timoko-søn.

Chancevurdering

A-chancer: 9-6-3 B-chancer: 8-10-2-7-1-5 C-chancer 4

9 Muscle Lane har gjort det godt i begge starter for Steen Juul. Først i Halmstad, hvor den trods 40 meters tillæg sad i spids efter 500 meter og vandt helt enkelt. Senest overtog den spidsen over lang distance ligeledes efter 500 meter. Lignede en vinder, men måtte se Key Largo gå forbi på de sidste meter. Anden række på sprint er aldrig let. Men hesten virker stærk og kan sikkert også gå fra ryg. Førstevalg her trods sporet.

6 Botox kommer med to tredjepladser og virker på vej op i form. Er ikke så hurtig fra start, så forrige gang på sprint havnede den langt nede i feltet. Sluttede godt af fra køen på Copenhagen Cup-dagen bag spidskørte Tiger Hill Diamant. Senest galop kort efter start. Igen god afslutning, men kunne ikke true Key Largo og Muscle Lane. Vil komme til at sidde et stykke nede her, men kommer der tempo på, vil det gavne Botox og dens effektfulde afslutning.

3 Volt di Guggero kan være hurtig fra start. Havde lukket hovedlag på for fire starter siden, hvor den fløj til spids, men måtte se Peter Untersteiner gå forbi til slut med Pastor Power. Har senest startet over 2.640 meter to gange og virker måske ikke så sprinterbetonet. Men Win Paal er en dygtig træner og kusk, og han ved, hvad han gør. Kun Blackbird fra spor 2 kan åbne, og den skal normalt køres i ryg, så det ligner spids for Win Paal, og så er meget vundet på sprint.

8 Cassiopeia solgte sig dyrt sidst, da han svarede storfavoritten Cutty Sark. Var stor i nederlaget, hvor Charlie Game gik forbi på de sidste meter. Herfra bliver det rygløb, og derfra går den også og kan afsluttede godt, hvis den sidder rigtigt til. Løbets outsider.

10 Miss Pixel er en god sprinter, der har haft spids ved flere lejligheder. Løber på pæne tider i det svenske, men har dog savnet noget moral, og er blevet passeret i afslutningen. Nu bliver det rygløb fra spor 10, så måske kan det være løsningen, hvor hoppen i stedet for at bruge sin speed i starten kan gemme den til slut.

2 Blackbird er meget starthurtig. Forrige gang spids fra spor 7 i Odense for straks at slippe til Thisismylife. Fik sent hul og spurtede til andenpladsen bag Vil Hall. Har perfekte forudsætninger her, men efter mange sejre for to sæsoner siden, har den kun vundet en gang i over et år. Får ikke plads på V5-kuponen her.