V5-ANALYSE TIL CHARLOTTENLUND AF KIM NIELSEN

Statistik: Spillet for 2.926 kr. Vundet 8.663 kr. Tilbagebetalingsprocent 296%. Hitrate: 3 af 10.

Printvenlig version



V5-forslag

6 (3-7)

2-7-3-5 (4-8)

6-5-9-4 (1-7)

6-7-5-4-10-8 (1-3)

1 (2-9)

Pris 96 kr. - spilles tre gange – i alt 288 kr.


V5-1 / 2. løb

Gordon Dahl har et talent ud over det sædvanlige i treårige Erik Clausen. Her matcher han den mod ældre heste, men det er en opgave, som hesten bør løse. Har virket stabil de to sidste gange, så med mindre den forfalder til galop i første sving som for tre og fire starter siden, så taber den ikke det her løb.

A-chancer: 6 B-chancer: 3-7-2-1-9-5-8 C-chancer: 4

6 Erik Clausen har vist, at den er noget ud over det sædvanlige. Senest overtog den spidsen ud af første sving i et snorestartsløb, og sejren var aldrig i fare. Gangen inden fik den en karruseltur i første sving i tredje spor. Men vel anbragt i spids på først langside, styrede Gordon Dahl totalt begivenhederne. På den sidste halvbane trak den bare væk fra konkurrenterne og vandt med 30 meter på en 14-tid i Odense. Stærke sager for en treårig hest i sin fjerde start. De to starter inden er det blevet til galop i første sving i kampen om spidsen. Det er det eneste faremoment, jeg kan se, idet den starter noget ude på vingen fra spor seks. Men mon ikke Gordon Dahl har lært af det – det sådan ud senest, hvor han bare lod den løbe med i første sving, for så at køre til spids på langsiden. Der er flere ældre heste, som den røde Broad Bahn-søn møder her. Man ved, at det er noget andet, end at møde sine årgangsfæller. Men modstanden er ikke skræmmende, og lever Erik Clausen op til de seneste to præstationer, så vinder den også her.

3 Enzo gik iflg. træneren et godt arbejde i søndags. Har hold pause i et par måneder efter en løb, hvor den trods en fin rejse i tredje par udvendigt som favorit intet havde at byde på i opløbet. Gangen inden igen et fint løb i andet par udvendigt, hvor den på de sidste meter kunne nedkæmpe førende Dagmar Bakkegård. Jeppe Juel tror ikke på sejr, men kun på en trioplacering. Det samme gør jeg.

7 Dicaprio havde en fin sæson i fjord med tre sejre. Har slet ikke fået det til at stemme i år. Umotiveret galop efter 700 meter i sæsondebuten. Gangen efter gik den pænt i DM for travtrænere. Fik dødens og var med førergruppen med hjem i et løb, som Diadem vandt. Sidst igen umotiveret galop efter 4-500 meter, hvor den iflg. træneren fik skidt i hovedet. Virker til at have en vis kapacitet, og stemmer det for hesten, kan den godt være en triokandidat.

1 C C’s Easy Lady har nu gået to fejlfrie løb for sin nye træner Jens Arne Hansen. Først på Falster, hvor den efter et løb i ryg på Ale’ Pride Gar kom tæt på denne til slut. Gangen efter taget roligt i Odense i det løb, som Erik Clausen vandt overlegent. Her sluttede C C’s Easy igen fint af efter at have ligget sidst undervejs. Men det var 40 meter efter Erik Clausen. Der er fremgang at spore for Balder og Applejack Miles lillesøster, så en ny god præmie er muligt her.

2 El Nino Trøjborg var også med i Erik Clausen-opvisingen i Odense og sluttede pænt af til tredjepladsen lige foran 1’eren. Inden da umotiveret galop i Skive med 600 meter igen. Har en vis fart, men er ikke helt stabil.


V5-2 / 3. løb

Et stayerløb, hvor Coutinho givetvis bliver favorit. Den står dog ikke så højt i mine papirer, så der er tre stærke heste, som er mindst ligeværdige – derfor fire heste på V-kuponen.

A-chancer: 2-7-3-5 B-chancer: 4 C-chancer 8-1-6

2 Daisy Cash har ikke indfriet forventningerne her i sæsonens første starter. Næst senest var den favorit på Lunden, men hang bare med bag Baily Bakkely og Worst Nightmare. Senest travede den udvendigt hele vejen på Denim Cowboy og var en længde efter denne i mål. Den var ret tapper den dag. Distancen på 2.500 meter burde tiltale Ready Cash-datteren, og i trænerkommentarerne melder Gordon Dahl om fremgang i træningen og i humøret på hoppen. Det kan meget vel blive denne gang, at vi ser Daisy Cash tilbage på vinderpladsen.

7 Anders And har leveret meget fine og stabile præstationer på det seneste. Forrige start var i DM for travtrænere. Efter en rejse størstedelen af tiden udvendigt uden ryg, holdt den farten fint og var godkendt anden til A Secret Word, der var helt overlegen den dag. Senest på Copenhagen Cup dagen fik den et løb i ryg på Hocus Pocus med Peter Untersteiner i sulkyen. Fik chancen i opløbet, men kunne ikke gøre noget ved herlige French Quick og Hocus Pocus. Var tredje lige foran Come On Party. Har ikke for mange sejre på CV’et, men er helt sikkert med fremme blandt de tre. Den dag, det hele stemmer, kommer der en ny sejr.

3 Bellucci er en hårdfør dame, der igen har ejeren i sulkyen, hvilket han gjorde fornuftig senest, han kørte hesten. Det blev til en andenplads bag stærke Arn Kronos. Gangen efter fik hestens træner Ole Bender ikke kørt det bedste løb i hans karriere i finalen i Vintergækken. Fik brugt hoppen et par gange tidligt i løbet, og det hævnede sig til slut, hvor vinderen Chloe sikkert gik forbi sammen med yderligere et par heste. Senest blev det bare forkert fra nummer 12 på Jägersro, og det endte i galop. Er behandlet efter den start og passer godt på distancen. Hvis kusken kan gemme Bellucci indtil slutfasen, vil den tage mange ned til slut.

5 Coutinho tog et par sejre fra spids først på sæsonen uden at vise det helt store overskud. Det var der heller ikke i hesten senest, hvor den fra 20 meters tillæg aldrig nåede i infight med de to forreste Don Pedro og Dagmar Bakkegård. Har før klaret distancen, og Jeppe Juel melder om offensiv kørsel fra start, hvor han gerne vil køre spids. Om det så kan holde hele vejen, får vi se. Hesten har ikke overbevist mig om, at Ekstra Bladet har en ny sejrshest her, og selv om den givetvis igen blive favorit, så garderes den på min kupon.

4 Aronia gæster Lunden og har konstant taget mindre placeringer i det svenske. Forrige gang udvendigt uden ryg, hvor den allerede viste svaghedstegn ud på sidste omgang. Hang dog med til en fjerdeplads på afstand. Senest godt med fra anden række. Fik andet par udvendigt, men hang igen bare mest med til en sekundær placering. Virker ret entaktet og kan derfor sikkert godt stå distancen. Kommer efter pause, men med mindre der er kommet helt nyt batterier på motoren, så ligner det en mindre placering igen.


V5-3 / 4. løb

Et jævnbyrdigt løb med fordel til hopper. Covini møder derfor lidt blidere modstand her og får vindertippet. Jeg garderer med yderligere tre heste. Det skulle række i V5-sammenhæng.

A-chancer: 6-5-9-4 B-chancer: 1-7-3-12-11 C-chancer: 8-10-2

6 Covini har efter sejren efter startgalop i DM for travtrænere for tre gange siden gået fejlfri de to seneste gange. Først hjemme på Falster, hvor den tog en let sejr fra spids foran Fernando N L, og senest førte den længe over lang distance, men måtte lade Henbianca Boko, Ivory di Quatro og et par stykker mere gå forbi. I dette løb er der fordel hopper, så Covini møder lidt enklere modstand her og er et motiveret førstevalg, hvis den igen går glat fra start. Har igen ejer og træner Jan Kramer i sulkyen.

5 Bazire Trøjborg kom senest tilbage efter pause, hvor den var lidt bleg og ikke rakte til i et løb, som Carl Lewis vandt. Har nu fået lidt længere tid, men har ikke gået noget banejob, så Ole Bender er lidt usikker på formen. Hesten går normalt altid godt på Charlottenlund, og hvis den lever op til tidligere præstationer i København, er den med på stregen her. Tåler at bestille noget selv.

9 Bella Donna blev desværre slået på målstregen af en rygkørt Amber Attack senest efter et løb i spids i ny rekord. Havde den holdt hjem, havde denne signaturs ekspertforslag holdt til en femcifret gevinst. Inden da gjorde hoppen en fin præstation i sæsondebuten i Odense, hvor den fra en position som sidst undervejs spurtede flot fjerdepladsen en længde bag Coutinho og Copain d’Amerique. Fra spor ni kan starthurtigheden ikke udnyttes, men den går også bagfra. Er dog en anelse hårdt inde her, men med formkurven klart opadgående, kan den sagtens være med på stregen her.

4 Dekanen K har træner Jan Friis Derbyambitioner med, og den kommer tilbage her efter lang vinterpause. Den gik klart godkendt som sjette i Kriteriet, hvor den tog meter ind på vinderen Diamondwind og de andre forreste heste i opløbet. Efter en fin andenplads på Halmstad faldt den ud af stilen i Grand Circle, hvor det blev til to galopper. Og i sæsonens sidste start kunne den lige knap hænge på Walkman June og Boris i opløbet. Nu er batterierne ladet op, og det bliver spændende at se hesten i sæsondebuten. Den har aldrig sejret, men har som nævnt været matchet hårdt i årgangsløbene sidste år. Møder her ældre heste, men hvis den holder den klasse, den viste i Kriteriet, kan den ikke afskrives her.

1 Cody er hurtig fra start, og skulle Covini ikke gå glat fra start, så kan Cody meget vel sidde i spids. Den var senest ude i et amatørløb i Billund, hvor den afviste Gentleman, der havde 20 meters tillæg. Ligger godt for Hussein Kassir, men er også lidt hårdt inde på pengene her. Skulle den få front, vil det føre længe, og den har også vundet bagfra for samme kusk tidligere på sæsonen. Er dog kun et kryds værd ved bred gardering på V5 og bliver kun første reservehest på min kupon.

7 Signorita Edel leverede en fin præstation for tre starter siden for Flemming Jensen i DM for travtrænere. Fik en udvendig rejse og var fjerde i et løb, som Key Largo vandt. Tidlig galop gangen efter, men gik fint i monté senest, hvor den var førende, men kun blev tredje i en tæt opløbskamp. Er en af hopperne med fordel i løbet, og møder derfor blidere modstand denne gang. Men om det er nok, til at kunne blande sig helt fremme, er tvivlsomt.

3 Amazone Shadow er stabil, men næppe sejrsaktuel her. 12 Casino Brick er kommet i skammekrogen med spor 12. Vinder ikke herfra, men kan med lidt løbsheld godt tage en god præmie.


V5-4 / 5. løb

Et udmærket og jævnbyrdigt løb, som kræver lidt garderinger. Baxo Epice er hesten at slå, og hvis ikke Jeppe Juel får spids, som ønsket, kan den være sårbar, hvis den havner udvendigt uden ryg. Der er flere heste, der kan afslutte godt her, så jeg ender med at have seks heste på kuponen her i håbet om at ramme en overraskelse.

A-chancer: 6-7-5 B-chancer: 4-10-8-1-3 C-chancer: 9-2

6 Baxo Epice har kun startet udenlands længe og har gjort det godt. For tre starter siden satte den ny rekord på 11.8 i et sprinterløb på Åby efter udvendig rejse uden ryg det meste af vejen. Efterfølgende fin rejse på Jägersro i andet par udvendigt. Fik nedkæmpet førende Liza With A Z med det mindst mulige, hvor Kenneth Nielsens Playboy Face var tredje en længde efter Baxo Epice. På Jarlsberg blev det for hårdt fra spor 11, hvor der blev for langt frem til de forreste. Jeppe Juel vil gerne køre i spids, men hesten kan også vinde fra dødens, mener han. Formen er i top, og det er hesten at slå her.

7 Close To Heaven var Derbydeltager sidste år. Har gjort to starter efter vinderpausen. Først i Lord Valentines Mindeløb, hvor den holdt ved indtil 75 meter før mål og endte som syvende bag Tsunami Diamant og Casino Gardenia. Seneste var den med i Stayerløbet på Copenhagen Cup-dagen. Efter at have siddet femte indvendigt afsluttede den med fuld fart over mål til sjettepladsen – en længde efter Andre Ward på tredjepladsen i en 15-tid på 2.950 meter. Formkurven er klart opadgående, men startspor syv trækker ned, da der er flere starthurtige heste indvendigt. Med lidt racingluck kan den sagtens blande sig helt fremme her.

5 Wilie Blue har Ole Bender ikke fået det helt store ud af endnu. Men der var klar fremgang senest i Aarhus trods spor 11. Hesten leverede en fantomafslutning i yderbanen efter at have siddet nærmest sidst undervejs. Blev endda generet i opløbet, og var kun en længde efter vinderen Damien Shadow i mål. Hesten er meget starthurtig, og her virker det oplagt, at Ole Bender kører til spids for at slippe og tage plads i vinderhullet. Kommer hullet så til slut, har den en speed, der kan blive afgørende her. Se op!

4 Quality Fighter vinder ikke ret mange løb. Men den leverer ofte fine præstationer – især når den kan gemme sin speed til afslutningen. For tre starter siden afsluttede den godt i Billund til andenpladsen tre længder efter Listas Manboy. I Lord Valentines Mindeløb blev det helt forkert efter en hård duel i starten i kampen om spidsen. Havnede i dødens og blev forståeligt træt. Senest på Jägersro hang den mest med til femtepladsen fra tredje indvendigt, men satte ny rekord på 12,8 på sprint bag Copaca Banana, der slog Baxo Epice 21/3. Fra et godt startspor er Quality Fighter en farlig outsider her.

10 Zorn Brick er ikke kommet helt op i omdrejninger i år. For tre starter siden tog den spids på Jägersro, men blev træt de sidste 100 meter, hvor mange heste gik forbi – heriblandt 8’eren her. I forrige start sad den midt i feltet undervejs. Afsluttede pænt for Gitte Hansen på afstand af vindende Teodor og en længde efter tredjehesten Trophy Spring. Seneste var den helt utilbens op til startvognen, og Gitte Hansen satte 30 meter til. Fik hurtigt kontakt med feltet. Angreb i tredje spor på sidste langside og holdt farten pænt ind i mål på femtepladsen et stykke efter vinderen Volita Go og Apolle Damgård på andenpladsen. Nu er Ken Ecce i sulkyen, og hesten har flere starter i kroppen. Den har klasse til at kunne være med fremme i et løb som dette. Farlig outsider.

8 Bastian T sad bomfast for tre starter siden, hvor den blev trukket på tværs 75 meter før mål og nåede femtepladsen og bl.a. gik forbi førende Zorn Brick. Havde været mindst tredje med angrebsplads noget før. Senest sad den langt tilbage og afsluttede pænt. Var med flokken hjem tre længder efter vinderen Aha. Er en stærk type, der vil have gavn af hårdt tempo undervejs. Men med spor otte kommer den nok til at sidde langt tilbage. Skal have tur med positionerne, men får den det, kan den ikke afskrives i sejrskampen.


V5-5 / 6. løb

V5-spillet afsluttes med finalen i Duvils Store Amatør Grand Prix. Normalt vil man råbe vagt i gevær, når der er tale om et amatørløb. Men ikke her. Comanche Bounce var så overlegen som vinder i dens kvalifikationsløb, hvor den kunne have løbet noget stærkere om nødvendigt, at den står med tre ben i mål her. Det er dagens sikreste blanke, der uden uheld ikke taber her.

A-chancer: 1 B-chancer: 2-9-12-6-3-7-11-4-5 C-chancer 8-10

1 Comanche Bounce kom tilbage senest efter over halvandet års skadespause. Vandt uhyre let fra spids, som den jo er født i her alene i forreste volt. Efter 1.21 første kilometer kørte Steffen Christiansen 1.14 den sidste kilometer med en sidste 500 meter efter 1.12. Her kunne han iflg. eget udsagn have kørt 10, hvis det havde været nødvendigt. Kan en lav 16-tid mener kusken – i så fald taber den ikke her.

2 Chimneysweeper kom også tilbage efter ti måneders pause i forrige start. Førte fra start til mål og vandt let foran Danielle Gardenia. I kvalifikationen til dette løb havde Chimneysweeper 20 meters tillæg. Havnede efter en omgang forrest uden ryg, men fuldførte fint til andenpladsen bag en suveræn Askepot Macoy. Er hurtig i snorestart og kan fange ryggen på 1’eren. Vil formentlig sidde der længe og kan meget vel slutte anden eller tredje bag favoritten.

10 Askepot Macoy har formen helt i top. Vandt i Odense på en 14-tid for tre starter siden efter tidlig spids. Gangen efter havde den stort tillæg og kom ikke med, at Assiniboia Downs kastede los på bagerste langside og fik en kæmpe føring. Fin anden på afstand. Senest i kvalifikationen til dette løb kørte Johnni Olsen til spids efter omgang og vandt uhyre let. Er sikkert med fremme blandt de tre forreste, men fra fyrre meters tillæg er der nogle heste at runde. Og fange den forreste ser meget svært ud.

12 Hobard er klassehesten i feltet, men den skal give 60 meter forud, hvilket ikke lader sig gøre under normale omstændigheder. 6 Countess P D, 3 Copy Design og 7 Caifornia Bond har fin form og kan kæmpe med om de sekundære placeringer.