V5-analyse Bornholm af Kim Hansen

Årets første tipsanalyse tager udgangspunkt i ekvipagernes præstationer fra 2018, idet stort set alle startende har holdt løbspause siden oktober 2018. Det anbefales derfor at lytte til Træner/kuskes kommentarer samt følge hestenes afcantring.


Printvenlig version


V5-FORSLAG

1-4-5-6

4-5-8-9

3 Woody Simoni

2-4-8-10

4-6-7-9

Pris 256 kr.


V5-1 / 3. LØB

Årets første V5 indledes med et flerklasses løb hvor spillerne skal være opmærksomme på at der er 40 meter mellem grundvolten og hestene med tillæg.

A-chancer: 1-4-6-5-7 B-chancer: 3-11 C-chancer: 2-8-9-10

9 California Laser imponerede ikke så lidt i hestens sidste start I 2018, hvor den for første gang var fejlfri efter ankomsten til Bornholm, hvilket var ensbetydende med sikker sejr fra spids. Ved den lejlighed slog den en af de formodede hovedkonkurrenter Clayton. En fejlfri California Laser må være hesten at slå, og for systemspillere kan det være et godt holdepunkt i en vanskelig V5 omgang.

4 Clayton er modbuddet såfremt den kan holde sig i trav hele vejen. Hesten fulgte Værnø i rutineløb for en uge siden, lige indtil galoppen indtraf i opløbssvinget. Ingen tvivl om at hesten har farten til at følge vinderbuddet, men den er usikker, og har nemt til pasgang og galop. Udgangspunktet med lukket startspor, men i ryg på det formodede spidsbud, er noget nær perfekt, og kan Kim Mortensen gemme hesten til opløbet, er ekvipagen et seriøst vinderbud.

6 Baunely’s Diamant havde en flot 3-års sæson, med 4 sejre i blot 7 starter. Hesten har været hårdt betroet i samtlige starter og med rette, men at give 40 meter til California Laser og Clayton der må formodes at gå en tid omkring 22,0 er vel for meget at forlange i årets første start. Får hestene fra spidsvolten kørt for langsomt undervejs, således John Mikkelsen og Baunely’s Diamant får fat tidligt i løbet, er hesten sejrsaktuel.

5 Disney er et ubeskrevet blad på Bornholm og skal følges i afcantringen. Hesten startede senest i januar hvor den bl.a sejrede Ålborg. Ifølge kusken Mads Petersen har hesten ikke problemer med banen og er vandt til hårdere konkurrence fra det jydske, så det anbefales at krydse ekvipagen på alle seriøse V5 kuponer.

6 Cimba Brogård havde vel en lidt skuffende 4-års sæson, hvor den ikke vandt løb, men måtte nøjes med 4 andenpladser. Træner Frank Mikkelsen udtaler at hesten har trænet forbedret og på stabiliteten kan hesten være en luring i dette felt.

V5-2 / 4. løb

Åben afdeling hvor de formodede forgrundsfigurer har fået vanskelige spor og det anbefales at gardere bredt.

A-chancer: 8-5-9-4 B-chancer:10-2-7-1-3-6

8 Corner Tiki nåede at gøre 4 starter på den bornholmske oval i 2018, hvor den viste god kapacitet for klassen. Hesten går fra alle positioner og Frank Mikkelsen har sædvanligvis hestene velforberedte, og ekvipagen undgår næppe favoritværdigheden i en åben afdeling. Kommer sandsynligvis til at sidde i tredje, fjerde par udvendigt undervejs, hvorfra ekvipagen sandsynligvis kommer til at gøre det grove arbejder over den sidste omgang.

5 Bellwood kan næppe tage en længde på One Way Home, og risikoen for at havne i dødens er til stede. Finder Mads Pedersen en position i andet par udvendig for derefter at udspille hestens speed over den sidste omgang, bliver hesten livsfarlig, selv for en fejlfri Corner Tiki.

9 Comet Elkær er svært hæmmet af startspor i anden række, idet hesten ikke tidligere har kæmpet helhjertet fra bagspor. Med spor i første række havde hesten været et oplagt vinderbud i et felt som dette. Frank Mikkelsen har selv valgt Corner Tiki og overladt køreturen til lillebror John, hvilket også giver en indikation af trænerens chancevurdering.

4 One Way Home prøves for første gang med træner John Gommans, hvilket er en spændende konstellation. Hesten er meget hurtig bag bilen og må være det oplagte spidsbud når startvognen slipper feltet. Lykkes det John Gommans at dæmpe tempoet undervejs, kan ekvipagen måske holde til målstregen er passeret.

10 Touch The Sky har masser af kapacitet for klassen, men har desværre været hårdt ramt af skader hidtil i karrieren. Således blev det blot til en start i 2018, og fra en vanskeligt spor 10 skal der held med positionerne undervejs, for at Tom Olsen skal på æresrunde.

V5-3 / 5.løb

Det ligner spids og slut for Niels Kristian Hansen og Woody Simoni

A-Chancer: 3-5-4 B-Chancer: 2-7-10-8-9-6 C-Chance: 1

3 Woody Simoni med første række ligner det at Niels Kristian Hansen kører til spids hvor hesten stortrives. Umiddelbart er der kun galop imod, såfremt hesten er i samme forfatning som ved sæsonafslutningen 2018. Spillerne skal dog være opmærksomme på at Niels Kristian Hansen i trænerkommentarerne advarer mod at hesten af forårsfriskhed kan finde på at galoppere op til startvognen.

5 Baltic Baunely løber med i alle tempi og tåler at gøre det hårde arbejde selv. Fra et yderligt spor 5 er der galoprisiko ind i første sving, men kommer ekvipagen fejlfri rundt kan den være førsteudfordre ved favoritsvigt. Kan næppe tage en længde på numrene 3-4 i startmomentet og Tom Olsen er lidt afhængig af hvad konkurrenter finder på fra start.

4 Bear Les Cordons havde været spidsaktuel med spor indvendig for Woody Simoni. Her ligner det at Martin Sjøholm Jensen søger ryg på favoritten, hvorfra ekvipagen som minimum er trioaktuel. Svigter favoritten med startgalop sidder Bear Les Cordons i spids og vil føre længe, måske helt til mål.

2 M T Lyckyyouandme har gjort 2 starter i Ålborg i år, hvor den mest har løbet med. Blev godkendt i monte for Terese Mikkelsen for en uge siden i tiden 24,5. Hesten så ud til at finde fint rundt på den bornholmske oval og så ikke tom ud i mål. Skal i lighed med de øvrige bornholmer debutanter ses an i afkantringen. Fra perfekt udgangsposition kan Ole Møller og M T Lyckyyouandme måske levere omgangens V5 overraskelse.

7 Sorrento havde en flot 2018 sæson med 4 sejre, hvor især efterårs månederne var indbringende. Hesten får til dagens start professionel assistance af Kenneth Nielsen, der tidligere har kørt hesten til sejr. Umiddelbart ligner det en placering i tredje par udvendigt, og med styrken som stærkeste våben, vil hesten kæmpe med om de fremskudte placeringer.

V5-4 / 6.løb

2 spændende bornholmer debutanter kan gøre op om sejren med de bornholmske halvbrødre og sejrsheste Jetset Onion og Waterjet.

A-Chancer: 2-8-4-10 B-Chancer: 7-5-9-3 C-chancer: 1-6

2 Galya Fortuna er bornholmer debutant, men vi vælger, måske lidt vovet, at pege på hesten som et godt vinderbud. Hesten har fordel af 4 starter hidtil i år, og især starten på Charlottenlund den 23/2 hvor Galya Fortuna var fin anden for Jeppe Juel imponerede. Ekvipagen sad i andet par udvendigt på favoritten Quick Vald og Jeppe Juel valgte i sidste sving at gå indvendigt, hvorved de blev fanget i ryg på den sendere vinder Fresh Fiona M E.

8 Jetset Onion er en rigtig sejrshest og vil givet være at finde i sejrstriden første gang ude i 2o19. Med spor 8 kunne det ligne en position i tredje eller fjerde par udvendigt fra start. Hesten er ikke afhængig af positionerne undervejs og kan tåle at gøre det hårde arbejde selv. Skal med på alle seriøse V5 kuponer.

4 Von Gladiator kommer direkte fra Kenneth Nielsens træningskvarter i Charlottenlund og Kenneth får fornøjelsen af hestens bornholmerdebut. De seneste 2 starter på Charlottenlund har været i monte, med en tredjeplads som bedst. Det vil være overraskende hvis ekvipagen kan tage en længde fra start på en fejlfri Galya Fortuna. Hesten har som Galya Fortuna fordel af løbsform i modsætning til resten af feltet der sæsondebuterer.

10 Waterjet er som halvbroderen Jetset Onion en rigtig sejrsmaskine, der sjældent går et dårligt løb. Med spor 10 er John Mikkelsen overladt til konkurrenternes positionskamp og vil sandsynligvis havne i bagfeltet fra start. Kan ekvipagen få en god ryg at gå på, har hesten kapacitet til at være med i slutstriden.

7 Rocky H har en perfekt ryg på Galya Fortuna og det ligner en perfekt position i andet eller tredje par udvendigt, hvorfra hesten over den sidst omgang vil udspille sin speed. I første omgang ses hesten med triochance, men får de øvrige kørt på hinanden kan det ikke udelukkes at Henrik Ipsen skal på æresrunde.


V5-5 / 7.løb

Åben V5-afslutning hvor forhåndsfavoritten Hazard Sund har lukket spor.

A-Chancer: 6-7-4-9 B-Chancer 1-10-5-3 C-chancer: 2-8

6 Hazard Sund sluttede 2018 sæsonen af med et ægte hattrick. Får i sæsondebuten professionelle Kenneth Nielsen i sulkyen, og må selv med lukket spor stå med fin finderchance. Havner sandsynligvis som tredje indvendig, hvorfra Kenneth Nielsen skal håbe på en åbning undervejs. Hesten har tidligere vist sig som meget speedy.

7 Picasso Jetset er meget starthurtig og derfor hæmmet af sporet i anden række. Hesten er også meget stabil og speedy og vil sandsynligvis havne i andet eller tredje par udvendigt, hvorfra Skipper selv bestemmer hvornår speeden skal sættes ind. Hesten må være det sikre holdepunkt for triospillere.

4 Sky Line er en af øens hurtigste bag startbilen og det ligner at hesten er født i spids. Bettina Lund havde nok gerne set at løbet var 2oo meter kortere, til denne super sprinter, men lykkes det at dæmpe tempoet undervejs, kan det ikke udelukkes at ekvipagen fører helt til målstregen er passeret.

9 So Long Sugar har ikke gjort meget forkert siden ankomsten til Bornholm. Ville have haft fordel af første række bag bilen, da hesten er meget starthurtig. Har ryg på starthurtige Sky Line og det bliver spændende at følge om Martin Sjøholm Jensen forsøger at holde ryggen på Sky Line.

1 Spirit Laser følger med i alle tempi men vinder sjældent. Skal mest ses som en pladschance medmindre det lykkes Tonni Mogensen at holde ryg på Sky Line og gemme Spirit Laser til opløbet for så at håbe på at hullet kommer i rette tid.

10 Roxy Trio er et ubeskrevet blad og gjorde ikke mange glade i 2018, hvor den blot startede 5 gange med en tredjeplads som bedst. Har ifølge træneren endnu ikke den rette svingteknik til Bornholm og taber terræn i svingene, hvilket der ikke er tid til i dette felt.

5 Soul Artist endnu et ubeskrevet blad med kun 4 starter i 2018, med en fjerdeplads som bedst. Umiddelbart ser det vanskeligt ud fra spor 5 med hurtige heste indvendigt, men hesten kommer fra hårdere konkurrence i Sverige.