V5-ANALYSE TIL Bornholm AF Kim Hansen

Tipperstatistik: Spillet for 844 kr. Vundet 412 kr. Tilbagebetalingsprocent 49%. Hitrate 1 af 3.

Printvenlig version



V5-FORSLAG

2-3-8

1-3

1-2-3-4-5-6-7-8-9

3-5

1-2-8

Pris 324 kr.



V5-1 / 3. LØB

V5 omgangen indledes med et løb hvor spidskampen mellem 2 Try My Chief og 3 Woody Simoni meget vel kan blive afgørende for løbets resultat. Med mindre sæsondebuterende 8 Global Tinghøj snyder hestene fra første række.

A-chancer: 2-3-8 B-chancer: 7-4-10-9 C-chancer: 5-6-1

2 Try My Chief sejrede nemt under lignende konditioner for 14 dage siden, hvor den fra spor 3 over dagens distance drønede til spids, for derefter at dirigere hver en meter af løbet. Laura Pedersen stak midt i opløbssvinget og ekvipagen havde ikke problemer med at afvise en rygkørt Always Sugar. Senest var forudsætningerne helt anderledes med startspor i anden række bag bilens vinger. Kom godt fra start og landede i fjerde par indvendigt, men fejlede ned at første langside. Spids og slut?

3 Woody Simoni får denne gang Kenneth Nielsen i vognen, og ekvipagen kan også åbne fra start. Lykkes det at indtage spidsen tror jeg det er vinderen af løbet, da Woody Simoni vokser en klasse i spids. Hesten var gjort til storfavorit på åbningsdagen, men galopperede allerede inden startvognen slap feltet. Blev taget forsigtigt fra start den 20/4, og blev bakket som sidste hest fra spor 10. Kom aldrig ind i løbet i en hastig sidste omgang. Skal med på V5 fra første række.

8 Global Tinghøj sæsondebuterer, men Jesper R. Nielsen plejer at have hestene i fin forfatning, så hesten skal regnes første gang ude. Global Tinghøj er en temperamentsfuld herre, men lykkes det Skipper at ramme en god ryg, og få hesten dæmpet undervejs, er ekvipagen vinderaktuel.

7 Touch The Sky tordnede til spids fra spor 5 over dagens distance for 14 dage siden. Var siden aldrig truet, og vandt let. På åbningsdagen fandt Tom Olsen en position som femte par udvendigt fra startspor 10. Galopperede i landevejssvinget første gang, og sås aldrig med chance. Kan fra spor syv ikke udnytte sin starthurtighed, men har en god ryg på nr. 2 Try My Chief.

4 One Way Home tog spids fra samme spor og distance på åbningsdagen. Måtte slippe til Bellwood ved indgangen til opløbssvinget, og var slået med omkring 20 meter, i et løb hvor Corner Tiki sejrede før Bellwood og Winston E M. Hesten er hurtig fra start med første række bag bilen, men både 2 Try My Chief og 3 Woody Simoni kan åbne fra start, så det kan blive vanskeligt at nå den eftertragtede spids.


V5-2 /4. løb

Åbent V5-opgør hvor spidsen meget vel kan blive afgørende. Rammer nr. 1 Venice Simoni spidsen tror jeg på spids og slut.

A-chancer: 1-3 B-chancer: 4-9-8-10-6-5-7-2 C-chancer: -

1 Venice Simoni havnede i tredje par indvendigt fra spor 6 på åbningsdagen. Kom først ud fra inderbanen midt på sidste langside og fik først sent angrebsplads. Så ikke træt ud som tredje over mål i et løb som blev vundet af Bear Les Cordons foran Siux Sølvtop. For en uge siden havnede ekvipagen i dødens på Catja Mosebo og måtte gå den tunge vej samtlige 1860 meter. Kunne ikke følge de to indvendigt kørte Baltic Baunely og Catja Mosebo der kom i mål i nævnte rækkefølge. Måtte på målstregen se sig slået til fjerdepladsen af Vilbur.

3 Uccello Gene galopperede direkte fra start den 20/4 hvor starten gik ned ad bakken fra 2160 meget mærket. Har fordel af startafgang på 1860 meter, og indtages spidsen fører ekvipagen længe, måske helt til målstregen er passeret.

4 Ricco K får Mads Petersen i vognen, og denne konstellation har tidligere vist sig succesfuld. Havde lignende forudsætninger den 20/4, men havde ved den lejlighed to hurtige startere i form af Try My Chief og Always Sugar indvendigt for sig. Blev taget forsigtigt fra start og havnede som 6 par indvendigt. Hang mest med. Blidere selskab denne gang.

9 Blæsa Hornline indledte sæsonen på åbningsdagen i et formløb fra 60 meters tillæg, og kom aldrig rigtig ind i løbet. For 14 dage siden til inderbanen fra spor 10 og havnede i fjerde par indvendigt, der med 800 meter til mål blev vekslet til tredje par indvendigt, da den foranliggende Power Queen gik ud i andet par udvendigt. Holdt godt ved til tredjepladsen bag Try My Chief og Always Sugar.

8 Rocky H er for tredje start i træk havnet i anden række bag startvognen. På åbningsdagen blev hesten taget roligt fra start og havnede efter omgangs kørsel i fjerde par udvendigt. Havde vanskeligt ved at holde ryg med en omgang til mål og var 20 meter efter vindende Von Gladiator i mål. På ny rolig startafgang for 14 dage siden, hvor det blev til fjerde indvendigt, efter at halvdelen af feltet fik fejl på fra start. Ud i tredje par udvendig med 1200 meter til mål. Med omgang til mål havde Rocky H vanskeligt ved at holde ryg på den senere vinder Jetset Onion, og var ca. 30 efter vinderen i mål.



V5-3 / 5.løb

Umuligt tippet hoppeløb, hvor jeg vælger at lukke afdelingen.

A-Chancer: 5-6-1-8-9-4-3-2-7 B-Chancer: C-Chance: -

5 Verdi sæsondebuterer med Skipper i vognen for første gang. Har ikke startet siden oktober 2018 og skal følges i afcantringen. Er normalt hurtig fra start, og har formentlig hurtig fat i de tre fra grundvolten. Førstevalget i et utroligt vanskelig tippet løb.

6 Cilisa er perfekt inde i løbet. Havnede i fjerde par udvendigt, på åbningsdagen, i ryg på den senere vinder Corner Tiki. Laura Pedersen valgte at blive siddende da Frank Mikkelsen angreb med omgang til mål. Havnede i det slagne felt med kræfter i behold. For fjorten dage siden perfekt igennem fra spor 9. Blev trukket med i galop, da Trixiwill fik fejl på i første sving, og havnede siden i tredje par udvendigt. Gik med i angreb i tredje spor i opløbet, og blev slået på målstregen til femtepladsen af Smokie Day. De tre første i mål, var i nævnte rækkefølge Cerosso, Bornholm Nu og Coco Collection. Se op – bedre end resultaterne.

1 Bless Unikum sæsondebuterer, og er træner Frank Mikkelsens valg i løbet. Motiveret spidsbud der er optimalt inde i løbet. Vil givet føre længe og måske helt til målstregen er passeret.

8 Power Queen sæsondebuterede den 20/4 efter mere end to års løbspause. Havnede i fjerde par indvendigt fra start, der dog hurtigt blev til tredje indvendigt, da den foranliggende Timuna Shadow gik ud i dødens. Med 800 meter til mål ud i andet par udvendigt, holdt fint til fjerdepladsen, ca. 20 meter efter den vindende Try My Chief. Godkendt præstation efter lang løbspause.

9 Bear Les Cordons sad i andet par udvendigt på åbningsdagen, og angreb ned ad langsiden sidste gang. Da den fra start førende Baltic Baunely galopperede i opløbssvinget, med diskvalifikation til følge, var vejen banet for Bear Les Cordons der besejrede den i dødens siddende Siox Sølvtop. Den 20/7 galop kort efter start og satte mange meter til.

4 Unik Sølvtop kom perfekt igennem fra anden række og spor 8 til vinderhullet på åbningsdagen. Galopperede efter 500 meters kørsel og satte mange meter til. Den 27/4 hurtig fra start og på vej i vinderhullet bag førende Bornholm Nu, da galoppen indtraf. Hurtig fra start, og har tidligt fat i de 3 fra grundvolten. Fejlfrit en luring.

3 Betel Nordal er meldt hårdt ind i løbet. For fjorten dage siden sad Betel Nordal i femte par indvendigt, der med omgang til mål blev skiftet til tredje par udvendigt i ryg på den senere vinder California Laser. Havde svært ved at holde ryg på California Laser, da denne angreb i tredje spor på sidste langside, og i stedet endte det i galop. Den 27/4 havde ekvipagen 40 meters tillæg til den senere vinder Daiquri Ice, og efter at have tilbragt den første halvanden omgang i inderbanen, blev hesten trukket ud i andet spor uden ryg. Ned ad langsiden sidste gang, var ekvipagen fremme som fjerde/femte, men stadig med ca. 30 meter frem til førerhesten, da galoppen indtraf.

2 Daydream godt med fra start på åbningsdagen og havnede efter omgangs kørsel i tredje par indvendigt bag førende Adolf Hjortshøj og Smokie Day. Galopperede i staldsvinget anden gang i en snæver passage, og blev diskvalificeret for galop. For fjorten dage siden langsom fra start, fra startsop 14. Førte en anonym tilværelse bagerst i feltet. Kan fra godt startspor få et optimalt løb.

7 Hot Collection er for første gang ude i sulkyløb på Bornholms Brand Park. Debuterede i monte den 20/4 hvor den blev taget roligt fra start. Kunne intet stille op overfor de 2 første over mål, Sioux Sølvtop og Rie Østervang der var langt foran feltet i mål. Knebet slået til femtepladsen af den med 40 meter belastede Mccabe og Primary Engine.


V5-4 / 6. løb

Endnu en åben V5-afdeling der kræver så mange garderinger som pengebogen rækker til. 5 Aston Martin har gået to gode løb, og selvom hesten er meldt hårdt ind i løbet, bliver det førstevalget med godt kørende Kenneth Nielsen i vognen.

A-Chancer: 5-3-2-8-10 B-Chancer: 9-1-4 C-chancer: 7-3

5 Aston Martin blev taget forsigtigt på åbningsdagen og havnede i 5 par indvendigt. Blev trukket på tværs og gik med i ryg på Strong Shadow da denne angreb i tredje spor på sidste langside. Knebet slået til andenplads af Strong Shadow, men foran Igor Times. Forsigtigt start for fjorten dage siden og havnede som sidste hest i det syvhestes store felt. Angreb i tredje spor med 700 meter til mål, hvor den blev hængende til målstregen var passeret. Endte som fjerde efter Picasso Jetset, Fendi Draviet og Kafka D i nævnte rækkefølge. Med et godt rygløb runder ekvipagen mange i den afsluttende fase.

3 Roxy Trio forsigtigt fra start fra spor 10 på åbningsdagen og havnede i tredje par indvendigt. Blev trukket på tværs i opløbet og afsluttede i tredje spor til fjerdepladsen bag Hazard Sund, Goal Tooma og Picasso Jetset i nævnte rækkefølge. Galop kort efter start for en uge siden, fra det vanskelige spor 1 over 1600m. Satte mange meter til og havnede som sidste hest. Kort galop igen i landevejsvinget næstsidste gang. Med feltet hjem til en godkendt femteplads i et løb der blev vundet af So Long Suger, foran Goal Tooma. Fordel af starten går fra 1860m og bliver livsfarlig hvis det lykkes at indtage spidsen.

2 Fendi Draviet havnede I vinderhullet bag Picasso Jetset i årets hidtil eneste start. Stred godt til sikker andenplads. En af dem der kan vinde.

8 Goal Tooma hurtig fra start på åbningsdagen og afviste lynstarteren Sky Line. Dirigerede løbet fra spids og kun målfotoslået af Hazard Sund. For en uge siden i vinderhullet bag den senere vinder So Long Sugar og sikker andenplads. Andre forudsætninger med anden række bag bilen, men stabil og yder altid sit bedste.

10 Sir William gør sin første start på Bornholms Brand Park, og skal følges nøje I afkantringen. Seneste start foregik den 22/2 på Ålborg væddeløbsbane. Havnede som første hest i andet spor og overtog spidsen efter ca. 700 meters kørsel. Måtte slippe midt i opløbet og endte som fjerde bag favoritten P S Confess, Avatar Accelerator og Staro Harley i nævnte rækkefølge. Vanskeligt fra spor 10 første gang.


V5-5 / 7. løb

Spændende V5 afslutning uden nogen decideret forhåndsfavorit. 2 Strong Shadow med velkørende Mads Petersen kan fra et godt startspor få det optimale rygløb, og så bliver ekvipagen farlig for enhver.

A-Chancer: 2-8-1-10-6 B-Chancer: 3-4 C-chancer: 9-7-5

2 Strong Shadow sad og lunede sig i tredje udvendigt i sæsondebuten for tre uger siden. Angreb på sidste langside og sad i tredje spor i opløbssvinget, da de to indvendige begge galopperede. I en tæt afslutning lykkes det at holde stærkt afsluttende Aston Marting og Igor Times bag sig. Den 27/4 havnede ekvipagen i femte par indvendigt fra spor elleve. Blev trukket på tværs i opløbet, og afsluttede stærkt i fjerde spor til en femteplads. Bedre forudsætninger denne gang, og bliver farlig med et godt rygløb i andet eller tredje par udvendigt.

8 Jetset Onion perfekt igennem til andet par udvendigt fra spor 8 på åbningsdagen. Da den i dødens siddende Look At My Face galopperede med ca. 700 meter til mål, gled Jetset Onion frem i dødens på den senere vinder Von Gladiator. Slået til tredjepladsen på målstregen, af vinderhullets Sarah B J. Den 20/7 på ny perfekt igennem til andet par udvendigt fra spor 8. Angrebet blev sat ind i opløbet, og Jetset Onion sejrede sikkert foran den længe førende staldkammerat Toxido og den i dødens siddende Von Gladiator. Har for tredje gang i træk fået startspor nr. 8, og det bliver spændende at se om Kenn Christoffersen for tredje gang kan ramme andet par udvendigt. På ny en af forgrunds figurerne.

1 April Hydrup blev sat af I tredje spor på åbningsdagen, og matte trave 500 meter i tredje, spor inden den blev bakket ned som sidste heste. Afsluttede fint til femtepladsen bag Strong Shadow, Aston Martin, Igor Times og Final Delivery i nævnte rækkefølge. Galop midt i første sving, i hård kamp om føringen med Toxido for fjorten dage siden. Kom på ny godt tilbage til en femteplads. Har givetvis fordel af starten denne gang går fra 1860m. Bliver farlig med spids eller vinderhullet.

10 Von Gladiator gled direkte til spids den 13/4, og dirigerede derefter hver en meter af løbet. Sejrede sikkert foran Sarah B J og Jetset Onion. Havnede i dødens på Toxido den 20/4 hvorfra den kæmpede godt, og kun var knebet slået til tredjepladsen, i et løb der blev vundet af Jetset Onion foran Toxido. Vanskelige forudsætninger med spor 10, men kapabel ekvipage.

6 Waterjet havnede i tredje par udvendigt fra spor 10 på åbningsdagen. Kom til at sidde perfekt i andet par udvendigt med 800 meter til mål, da den i dødens siddende galopperede. Forsøgte sig i tredje spor i opløbet, men kunne ikke tage meter på Von Gladiator, Sarah B J og Jetset Onion der kom ind i nævnte rækkefølge i en hastig afslutning. Den 27/4 direkte til dødens på Toxido fra anden række bag startbilen. Kunne ikke gå i nærkamp med vinderen, Toxido, men holdt knebent til andenpladsen foran B G Anna Maria.