V5-ANALYSE TIL Bornholm AF Kim Hansen

Tipperstatistik: Spillet for 544 kr. Vundet 0 kr. Tilbagebetalingsprocent 0%. Hitrate 0 af 2.

Printvenlig version


V5-FORSLAG

1 Adolf Hjortshøj

1-2-3-4-5

1-2-5

3-4-7-11

2-4-5-7-9

Pris 300 kr.



V5-1 / 3. LØB

V5-omgangens største favorit finder vi allerede i første afdeling, hvor forudsætningerne for nr. 1 Adolf Hjortshøj er noget nær optimale, og det ligner at dygtige Mads Petersen får lov at bestemme tempoet undervejs. Jeg tøver ikke med at blanke Adolf Hjortshøj.

A-chancer: 1-6-5 B-chancer: 7-4 C-chancer: 3-8-2



1 Adolf Hjortshøj sad i spids, men fik tryk af Smokie Day over de første 500 meter den 13/4. Så træt ud med omgang til mål, hvor ekvipagen blev passeret af staldkammeraten Coco Collection og løbets senere vinder Cerosso. Kom flot tilbage i opløbet til en andenplads, efter galop for Coco Collection, og var kun slået med en længde. Langsomt ude af volten den 20/4 og fangede først fjerde udvendig med omgang til mål. Angreb i tredje spor ned ad langsiden sidste gang, og det bed godt da galoppen indtraf midt i sidste sving. Det er ikke sikkert han havde fanget løbets vinder California Laser, men det var en trioplacering der bliv smidt væk med galoppen. Får for første gang i år Mads Petersen i sulkyen.

6 Baunelys Diamant gør sin anden start i år. Var spillet til næstfavorit 13/4, hvor den var hurtigst ude af volten, og hurtigt havde taget 20 meter på de foranliggende, da en ødelæggende galop ned ad bakken første gang ødelagde dagen. Satte mange meter til med galop, men kom alligevel hjem på en tid på 23,2. Førsteudfordrer til favoritten.

5 Væinø blev diskvalificeret i sæsondebuten den 13/4, men så ved den lejlighed stærk ud. Fik en rumler på efter få hundrede meter, men kom stærkt tilbage og havnede i tredje par udvendigt i ryg på Cerosso. I opløbssvinget kom hesten i et stærkt angreb i tredje spor, der dog endte i galop og diskvalifikation. Uden galoppen havde hesten sandsynligvis været anden eller tredje. Galop kort efter start den 20/4 i en trang situation, hvor ekvipagen tabte mange meter. Trods galopper de to første starter i år, virker hesten stabil og er absolut et OBS værd.

7 Watergate jagtede fra fyrre meters tillæg den 13/4, hvor ekvipagen skiftevis sad i inderbanen og i andet spor uden ryg, for med omgang til mål at fange andet par udvendigt i ryg på Cimba Brogård. Angreb i tredje spor i opløbet og fangede på målstregen Cimba Brogård til fjerdepladsen, men kunne intet gøre mod de 3 første, der i nævnte rækkefølge var; Chilli Tårs, California Laser og Lass Winner der alle tre stod fra grundvolten. Tiden på Watergate var med 20,3 absolut godkendt første gang ude.

4 Dora Solo kan få et optimalt løb i ryg på Adolf Hjortshøj. Sad i tredje udvendig første omgang den 13/4, hvilket blev vekslet til tredje indvendigt, hvorfra den stred til fjerdepladsen bag Cerosso, Adolf Hortshøj og Smokie Day i nævnte rækkefølge. Var ved den lejlighed klart slået af Adolf Hjortshøj. Senest i galop inden startvognen slap feltet og satte mange meter til.

V5-2 /4. løb

Åbent opgør med fordel til hestene i første række bag bilen.

A-chancer: 3-5-4-1-2 B-chancer : 8-10-9-7 C-chancer 6

3 Corner Tiki perfekt igennem fra spor 8 og landede i tredje udvendigt i årets første start. Kom i tredjespors angreb med 800 meter til mål og fangede den førende Belwood på de sidste meter. Her kan Frank Mikkelsen få et perfekt løb i andet par udvendigt, og så er hesten med på stregen.

5 Always Sugar kunne ikke svare Try My Chief op fra start, fra et vanskeligt sport 1 efter startbilen for en uge siden. Sad resten af løbet i ryg på den førende, og kunne ikke tage meter på den førende, da hullet kom i opløbssvinget, i en meget hastig afslutning. Blev godkendt anden. Er havnet yderst på vingen, men indtages spidsen kan ekvipagen holde helt til mål.

4 Catja Mosebo havnede i fjerde par indvendigt senest, og kom aldrig ud fra indersporet. Så ikke tom ud i mål som første hest udenfor præmierækken. Kan åbne fra start, og er en af flere i første række der kan ramme spidsen.

1 Baltic Baunely var overraskende hurtig bag startbilen første gang ude i år, og da favoritten Woody Simoni fejlede direkte fra start, strøg Baltic Baunely direkte til spids fra spor 5. Så topfin ud indtil en umotiveret fejl i sidste sving ødelagde dagen. Selvom hesten genfandt travet og var først over stregen, var galopindslaget så langt, at det medførte diskvalifikation. Spændene at se om ekvipagen også kan åbne fra det vanskelige startspor 1.

2 Venice Simoni havnede i tredje par indvendigt fra spor 6 i årets første start. Kom først ud fra inderbanen midt på sidste langside og fik først sent angrebsplads. Så ikke træt ud som tredje over mål i et løb som blev vundet af Bear Les Cordons foran Siux Sølvtop. Har tidligere vist sig meget hurtig bag startbilen og vokser en klasse i spids. Kan levere overraskelsen.

8 Billgate sæsondebuterer og skal følges i ackantringen. Har tidligere løst lignende opgaver, og skal krydses på de større V5-kuponer.

10 Bellwood gik hele vejen i dødens spor den 13/4 og var kun slået med hoved og hals af nr. 3 Corner Tiki. Fra spor 10 skal det løsne sig undervejs, for at ekvipagen skal gå til tops i dette jævnbyrdige felt.

V5-3 / 5.løb

En fejlfri nr. 5 Attention Morgan taber næppe

A-Chancer: 5-1-2-B-Chancer: 3-8-7-6-4 C-Chance: -

5 Attention Morgen mødte hurtigklassen i åbningsløbet, hvor det blev til galop direkte fra start, og ekvipagen satte mange meter til. Hesten kan have fordel af voltestart, hvor der er mulighed for at blive travet ind, og i et lille felt på 8 heste runder ekvipagen mange. Førstevalget på V5.

1 Alfred Silk galoperede direkte ud af volten for Simone Mikkelsen for en uge siden, hvilket også var tilfældet i et rutineløb for 14 dage siden. Satte mange meter til og gik en godkendt ophentning, der rakte til en sjetteplads. Nu er Frank Mikkelsen tilbage i sulkyen, hvilket kan være ensbetydende med fejlfri startafgang, og så bliver ekvipagen farlig – Især hvis det lykkes at holde spidsen. Distancefordel da hesten er stærk, og tåler et hårdt tempo.

2 Brad Pitt sæsondebuterer. Kan være vanskelig i snorestart, men lykkes det Torben Dahl Pedersen at få hesten glat afsted er det et motiveret spidsbud. Vil føre længe og måske helt til målstregen er passeret.

3 Stoke er ligeledes en sæsondebutant. Får i dag professionelle Kenneth Nielsen fra Lunden i sulkyen, og lykkes det Kenneth Nielsen at ramme spidsen, vokser hesten en klasse. Næppe fordel af distancen og havde nok foretrukket at løbet var 300 meter kortere.

V5-4 / 6.løb

Åbent V5-opgør, der kræver bred gardering.

A-Chancer: 4-3-7-11 B-Chancer: 5-2-1-8-9-10 C-chancer: 6

4 Toxido var meget hurtig ude bag bilen for en uge siden, hvor den let forsvarede spidsen fra spor 1 over dagens distance. Var ved den lejlighed kun slået af staldkammeraten Jetset Onion der var blevet budt et sukkerløb i andet par udvendig af Kenn Christoffersen. Indtages spidsen kan det meget vel være vinderen i en åben V5 afdeling.

3 Galya Fortuna galopperede da startvognen slap første gang på Bornholms Brand Park (13/4). Var ved den lejlighed hårdt betroet i totoen efter et par gode præstationer på Lunden. Er denne gang havnet et spor længere ude på vingen, hvilket kan være en fordel. Omvendt går starten fra 2160m og d.v.s ned ad bakken, hvilket kan betyde at John Gommans vælger at køre på sikkerhed. Har kapacitet til at vinde et løb som dette, men det kræver et fejlfrit løb.

7 Waterjet havnede i tredje par udvendigt fra spor 10 i årets hidtil eneste start. Kom til at sidde perfekt i andet par udvendigt med 800m til mål, da den i dødens siddende galopperede. Forsøgte sig i tredje spor i opløbet, men kunne ikke tage meter på Von Gladiator, Sarah B J og Jetset Onion der kom ind i nævnte rækkefølge i en hastig afslutning.

11 Strong Shadow sad og lunede sig i tredje udvendigt i sæsondebuten for 14 dage siden. Angreb på sidste langside og sad i tredje spor i opløbssvinget, da de to indvendige begge galopperede. I en tæt afslutning lykkes det at holde stærkt afsluttende Aston Martin og Igor Times bag sig. Lignende forudsætninger i dagens start.

5 Nick Sisu Sad i vinderhullet den første halvanden omgang for 14 dage siden, hvor den fik spidsen foræret da den førende Kils Titan galopperede. Var fortsat førende da galoppen indtraf midt i sidste sving, hvor den var under hårdt pres af den senere vinder Strong Shadow. Meget hurtig fra start.

2 She’s Racy sad i dødens hele vejen den 13/4 og galopperede samtidig med Nick Sisu i sidste sving, hvor den var under hårdt pres fra den udvendigt liggende Strong Shadow. Virker stærk og reel – bør streges på de større bonner.

V5-5 / 7.løb

Flot hurtigklasseopgør, hvor det bliver spændende at se om 7 Fernandinho B R også kan vinde med startplads i anden række. Sæsondebut til Wega Vang, der for første gang forsøges med Laura Pedersen.

A-Chancer: 4-7-5-2-9 B-Chancer: 3 C-chancer: 8-6-1

4 Solon kunne intet stille op da Fernandinho B R drønede til spids i åbningsløbet for 14 dage siden, og havnede i 3 indvendigt. Gik frem i en blød dødens efter 500m kørsel. Virkede træt på sidste langside, men er givet gået frem med løb i kroppen. Vokser en klasse i spids.

7 Fernandinho B R var overlegen vinder af åbningsløbet for 14 dage siden, hvor ekvipagen sad i spids fra start til mål. Helt andre forudsætninger med anden række bag startbilen, men på klassen skal hesten regnes tidligt.

5 Wega Vang er en spændende sæsondebutant, der for første gang får velkørende Laura Pedersen i sulkyen. Har gået et træningsarbejde efter 19,3 over 1800m, hvilket lover godt for dagens start. Seriøst vinderbud såfremt spidsen indtages og skal krydses på V5.

2 Save Our Souls var hurtig ude bag startbilen i åbningsløbet, og fangede ryggen på katapult startende Fernandinho B R, inden det blev til galop midt i første sving. Gik ved den lejlighed uden sko, men får sko på til dagens start, hvilket måske kan være ensbetydende med et fejlfrit løb, og så bliver ekvipagen livsfarlig. Skal krydses i en svær V5 afdeling.

9 Fortune Boko blev taget roligt i åbningsløbet og havnede sidst fra start. Sad i tredje par udvendigt efter en omgangs kørsel. Gik med i ryg på Return To Sweden da den angreb på sidste langside og måtte helt ud i fjerde spor sidste sving rundt. På en flot afslutning nåede ekvipagen andenpladsen bag Fernandinho P R, kun slået med halvanden længde.