V5-analyse til Bornholm tirsdag d. 17. september

Udarbejdet af Kim Hansen.

Statistik: Spillet 6.356 kr. Vundet 6.941 kr. TBP 109,2%. Hitrate 6/21.



Printvenlig version



V5-FORSLAG

V5-1: 8-6-7-10

V5-2: 8-9-3-10-1-4

V5-3: 2

V5-4: 15-1

V5-5: 4-5-8-3-2

Kr. 240



V5-1 / 3. LØB

En vanskelig V5 omgang indledes med et åbent opgør for klassen under 250.000, hvor hestene fra anden rækker stikker mest i øjnene. April Hydrup vandt en sikker sejr for en uge siden, og har tidligere vundet på dagens distance. Waterjet løber konstant i top tre, men kan få problemer fra lukket spor. Toxido kommer til at sidde med fremme fra godt spor og endelig skal Igor Times krydses trods yderligt spor i anden række.

A-chancer: 8-6-7-10 B-chancer: 9-4-5-11-3 C-chancer: 1-2

8 April Hydryp var ude på 2440a i hoppemesterskabet fra spor otte den 9/7. En rolig indledning i en lang femte indvendig, blev vekslet til tredje par udvendigt efter en kilometers kørsel. Ud i fjerde spor på sidste langside, og skyllede bare hen over feltet til sikker sejr foran Wonderful Ice og B G Anna Maria. Rolig indledning fra spor ti den 10/9, men forceret frem i dødens på Sarah B J efter ca. 700 meters kørsel. Koblede grebet på den førende i opløbssvinget, og sejrede sikkert foran Sabber Klinteby og B G Anna Maria. Stærk og speedig hoppe der klarer dagens distance.

6 Waterjet kom perfekt til i andet par udvendigt fra spor otte den 18/8. Angreb med en omgang til mål, og gik hele sidste omgang i tredje spor. Fik grebet midt i opløbet og sejrede foran Global Tinghøj og Nick Sisu. Havnede på ny i andet par udvendigt i ryg på Toxico den 3/9. Angreb i tredje spor på sidste langside, men samtidig stak førende Igor Times med et par længder, og så måtte Waterjet nøjes med en godkendt andenplads før Toxido. Kommer John Mikkelsen fri af inderbanen, og finder en god ryg, så indeholder Waterjet både styrke og fart til at være med helt fremme i dette opgør.

7 Toxido tog let spids fra spor fire den 27/8, men fik tryk af Speedy Globe midt i løbet, inden denne blev trukket ned i vinderhullet. Fik Hazard Sund frem i dødens over den sidste omgang, men forsvarede sig hele vejen til mål og vandt med en længde foran Hazard Sund og Speedy Globe. Perfekt placeret i andet par udvendigt fra spor syv den 3/9, men da den i dødens siddende Igor Times trykkede sig til spids efter trehundrede meters kørsel, blev det til dødens resten af vejen. Gik hele vejen til mål og var tredje bag Igor Times og Waterjet. Kan fra spor syv få en perfekt rejse i andet eller tredje par udvendigt, og herfra bliver ekvipagen farlig.

10 Igor Times havnede i dødens fra spor tre den 3/9, men forceret til spids efter trehundrede meters kørsel. Stak med et par længder på sidste langside, og vandt let foran Waterjet og Toxido. Rolig indledning og placeret i tredje par indvendigt den 10/9. Ud i tredje par udvendigt med omgang til mål og nåede fjerdepladsen bag Shadow Tinghøj og Jetset Onion der delte førstepladsen. Tredjepladsen til Roxy Trio. Vanskeligt startspor, men med de rigtige positioner undervejs, så er Igor Times en af dem der er med til at kæmpe om sejren.

9 Strong Shadow ramte andet par udvendigt trods tyve meters tillæg den 27/8. Angreb gennem tredje spor i opløbssvinget, men kunne ikke for alvor gå i nærkamp med vindende Aston Martin der havde fået lov til at bestemme alt i spids. Til spids efter en omgangs kørsel trods fyrre meters tillægl den 3/9. Tog hurtigt nogle længder på de øvrige og vandt en let sejr foran Cilisa og Agnes Gold. Løber i lighed med de øvrige fra anden række med vinderchance, såfremt positionerne undervejs flasker sig.



V5-2 / 4. LØB

Anden afdeling er garderingskrævende og jeg har valgt at tage seks heste med på kuponen. Førstevalget bliver efter moden overvejelse Jetset Onion der senest løb dødt løb med Shadow Tinghøj. Trods tyve meter tror jeg hurtigt at Kenn Christoffersen får placeret Jetset Onion i andet par udvendigt, da flere af hestene fra spidsvolten søger til inderbanen. Global Tinghøj har ramt en formtop, men distancen er næppe en fordel, ligesom spor tre i volten, med hurtige heste indvendigt for, kan give trafikproblemer fra start.

A-chancer: 8-9-3-10-1-4 B-chance: 2-11-6-7 C-chancer: 5

8 Jeset Onion var ude i en hård åbning med indvendige Hazard Sund, inden ekvipagen trak ned i vinderhullet den 18/8. Niels Kristian Hansen og Hazard Sund forsøgte at stikke rundt sidste sving, men Jetset Onion optager forfølgelsen, og de to ekvipager trækker fra feltet i en meget hastig afslutning. Jetset Onion når målstregen først kort foran Hazard Sund. Perfekt placeret i andet par udvendigt fra spor otte i ryg på Shadow Tinghøj den 10/9. Kenn Christoffersen valgte at blive siddende da Aston Martin angriber i tredje spor med omgang til mål, men h.ullet kommer som på bestilling, da Aston Martin galopperer på vej ind i opløbet. På en god afslutning bliver det dødt løb mellem Jetset Onion og Shadow Thinghøj. Jetset Onion er hurtigt ude af volten, og da mange af hestene fra første volte sandsynligvis søger til inderbanen, ligner det en position i andet par udvendigt, hvorfra ekvipagen på ny er sejrsaktuel.

9 Hazard Sund tidligt frem i dødens på Toxido fra spor ti den 27/8. Gik samtlige 2160 meter i dødens, og var godkendt anden efter Toxido. Førte en tilbagetrukken tilværelse de første 1200 meter den 3/9, hvorefter det blev til andet par udvendigt bag Fortune Boko. Kunne ikke gå i infight med Fortune Boko men henviste førende Fernandinho B R til tredjepladsen. Hazard Sund har ikke været dårligere end anden i de seneste fem starter, og skal regnes tidligt i dette opgør.

3 Global Tinghøj var ude i en voldsom spidsduel med Champ Olympic den 30/7, inden spidsen kunne indtages efter ca. 300 meters kørsel. Løb sit eget løb ca. tyve meter foran feltet, og selvom afstanden skrumpede nået op mod mål, holdt Global Tinghøj hele vejen og sejrede foran Sioux Sølvtop og Comet Elkær. Blev sat af i tredje spor første sving rundt den 3/9, hvorefter han havnede i dødens på Reduc. Efter en hård duel med Reduc gled Global Tinghøj til spids efter ca. 800 meters kørsel. Selvom skridtene blev kortere i opløbet, vandt Global Tinghøj sikkert med 1½ længde foran Reduc og Sabber Klinteby. Har ikke fordel af distancen, men lykkes det at komme tidligt til spids og dæmpe tempoet, kan ekvipagen være med på stregen i dette opgør.

10 Cleo Gammelsbæk havde 60 meters tillæg den 18/8, hvor det blev til en position i femte par udvendigt. Angreb i tredje spor med en omgang til mål, og helt ud i fjerde spor i sidste sving. Gik med fuld fart over mål som anden efter spidskørte Betel Nordal. Sad og lunede sig i fjerde par udvendigt, alt imens den førende favorit Try My Chief fik tryk ad flere omgange den 3/9. I tredjespors angreb med ca. 800 meter til mål, og frem i dødens på sidste langside. Gik sikkert forbi i opløbet til let sejr foran Rose Simoni og Try My Chief. Bliver bedre og bedre, og er med de rigtige rygpositioner med til at gøre op om det igen.

1 Andriesswagerman sad i dødens på Sabber Klinteby samtlige 1600 meter den 2/7, og vandt til 58 gange pengene, foran Sabber Klinteby og Rad Hanover. I dødens på Troika Ulvholm samtlige 2160 meter den 7/8. Holdt flot til andenpladsen bag Troika Ulvholm. Tredjepladsen til M T Luckyyouandme. Bliver spændende at følge med Torben Dahl Pedersen, især hvis det lykkes ekvipagen at prikke starten og køre i spids.

4 Galya Fortuna var hurtig fra start i voltestart og spor et, men kunne ikke svare lynstarteren Raul Epice den 16/7. Frem i dødens efter en omgangs kørsel, og pressede sig til spids med en omgang til mål. Sejrede overlegent foran Strong Shadow og Streetwice. Galopperede fra start fra det vanskelige spor et den 30/7. Ny galop efter en omgangs kørsel og satte mange meter til. Temperamentsfuld hoppe med masser af fart, der kan få et optimalt løb i vinderhullet.



V5-3 / 5.LØB

Tredje afdeling byder på banedebut til Herman K og Brad Peak. Herman K virker som en meget stabil type der kun har galopperet en enkelt gang i fem starter, og da galopperede han fra start. Hesten har løbet på fornuftige tider i det svenske og været pænt betroet i totalisatoren. Trænerens valg blandt 3 deltagere, og på det grundlagt bliver det min meget chancebetonede V5 blank. Spillerne skal være opmærksomme på at det er hestens første autostartløb.

A-chancer: 2-1-3 B-chancer: 7-6-9-5-8-4 C-chancer:

2 Herman K kunne ikke holde spids fra spor et på Jægersro den 30/8, da begge springsporsheste var hurtigt ude af volten. Placeret i tredje par indvendigt, og hang godt med som femte. Galop fra start fra spor tre på Åby den 27/8, og satte mange meter til. Løb feltet op, og placeret i tredje udvendigt. Forståelig træt i opløbet. Sad som sjette indvendigt fra spor 11 på Halmstad den 26/7. Blev tredje på en god opløbsspurt langt efter de to første. Herman K er vant til langt hårdere konkurrence fra det svenske, og klarer han autostart og den bornholmske bane, må det være en god chance fra godt startspor. Moderen til Herman K, Ellen K, der ligeledes var i Frank Mikkelsens varetægt, var ubesejret på Bornholm i otte starter, så der er noget at leve op til!

1 Drews Caviar var hurtigt ude af volten og placeret i dødens på Blackbird trods tyve meters tillæg den 27/8. Gik hele vejen i dødens, og var træt med 100 meter til mål. Klarede fjerdepladsen bag Blackbird, Emil Baunely og Elegant Baunely. Kunne ikke svare Jaguar Star der med tyve meters tillæg kom stormende efter 300 meters kørsel den 3/9. Fik et løb i vinderhullet, men havde svært ved at følge førende Jaguar Star den sidste omgang. Holdt andenpladsen foran Bad As Elkær. Er ude på passende distance og er hurtig fra start. Kan ved favoritsvigt føre fra start til mål.

3 Bad As Elkær strøg til spids fra spor to den 16/7. Førte hele vejen, men blev knebent besejret af Cimba Brogård. Var godkendt anden før Disney. Havnede i tredje par indvendigt fra spor 2 efter 300 meters kørsel den 3/9. Fik hullet i opløbet og blev tredje på afstand af Jaguar Star og Drews Caviar. Kan næppe tage en længde på de indvendige fra start, og det ligner et løb i andet eller tredje par udvendigt.

7 Brad Peak banedebutant der kun har gjort en start i 2019, og det var på Nykøbing den 4/7. Havnede i tredje par indvendigt fra tyve meters tillæg. Ud i andet spor i opløbssvinget, og afsluttede fornuftigt på afstand af Next Is Now, Come On Dings og Nikita Montoya. Virker som en stabil type, der skal følges i opvarmningen.

6 Betel Nordal førte samtlige 2120 meter den 18/8 og vandt foran den med 60 meter belastede Cleo Gammelsbæk og Bear Les Cordons. Havnede i fjerde par indvendigt den 3/9 og ud i tredje par udvendigt med omgang til mål. Hang mest med i et løb vundet af Jaguar Star foran Drews Caviar og Bad As Elkær. Her ligner det et løb i vinderhullet eller tredje par indvendigt, og kommer hullet i tide, vil det ikke overraske hvis Betel Nordal tager en fremskudt placering.



V5-4 / 6.LØB

Save Our Souls er klassehesten i felten, og fejlfrit må det være en god vinderchance trods 60 meters tillæg. Modbuddet bliver Totti der har fået et godt tilbud fra spids, og ekvipagen fører længe.

A-chancer: 15-1 B-chancer: 7-3-2-9-6 C-chancer: 4-10-12-14-11-8-5-13

15 Save Our Souls havde 60 meters tillæg fra spor femten den 5/6. Hurtigt ude af volten og placeret i en lang tredje par udvendigt, der blev vekslet til andet par udvendigt, da Catja Mosebo galopperede. Optog forfølgelsen af den førende Aura, og fangede denne med halvtreds meter til mål, til den hidtil eneste sejr på Bornholm. Havde 60 meters tillæg i formløb den 10/9, hvor ekvipagen var hurtigt ude af volten, men satte meter til kort efter start, hvor det virkede som om hoppen havde svært ved at finde fodfæste i den meget fedtede bane. Frem i femte par udvendigt og med Timon H J i tredjespors angreb på sidste langside. Stred godt, men kunne ikke gøre noget ved vindende Timon H J. Godkendt anden før Coktail Baron. Fejlfrit og med de rigtige positioner undervejs bør Save Our Souls på klassehestens maner, kunne løbe helt frem i dette formløb.

1 Totti sad i femte par indvendigt fra tyve meters tillæg den 27/8. I opløbet blev der plads indvendigt da de foranliggende trak ud til angreb, men det bed ikke rigtigt for Totti der endte som sidste præmietager på en syvendeplads. Gik samtlige 2120 meter i dødens den 10/9 og holdt godkendt til fjerdepladsen bag Timon H J, Save Our Souls og Coktail Baron. Har fået et godt tilbud fra spids, og vil føre meget længe.

7 Bear Dollar blev placeret i fjerde par indvendigt fra tyve meters tillæg den 27/8. Kom fri til angreb i opløbet, og på en god afslutning nåede Bear Dollar tredjepladsen bag O’bine Silk og Trixiwill. Havnede i tredje par udvendigt den 10/9. Rundede træt konkurrent og frem i andet par udvendigt med omgang til mål. Brød sig ikke om den fedtede bane, og var træt ind i opløbet. Løbet blev vundet af Timon H J foran Save Our Souls. Er baneforholdene gode, kan Bear Dollar overraske favoritterne. Ønsker man at gardere de to favoritter, så er Bear Dollar førstevalget.

3 Oliver Elmegård havnede i tredje par indvendigt den 27/8. Perfekt ud til angreb i opløbet hvor det blev til galop. Så ikke tom ud, og det var en trioplacering der røg. Sad i vinderhullet bag førende Coktail Baron hele løbet den 10/9. Fik aldrig hullet, men så ikke ud som om der var meget sparet. Var femte over mål, i et løb der blev vundet af Timon H J foran Save Our Souls og Coktail Baron. Kan næppe tage en længde på de indvendige fra start, og søger et rygløb.

2 Trixiwill placeret i vinderhullet bag O’bine Silk den 27/8. Perfekt ud til angreb i opløbet uden for alvor at kunne gå i infight med vindende O’bine Silk. Godkendt anden før Bear Dollar. Til spids fra spor et i ungdomsløb den 3/9. Afløst i spids af den med 40 meters belastede Strong Shadow allerede efter 500 meters kørsel. Sad i vinderhullet på afstand af den førende, men træt på sidste langside, og endte sidst i det syv hestes store felt. Skal søge et løb i vinderhullet til en trioplacering.



V5-5 / 7.løb

V5 afsluttes med et nulklasseløb der skriger på garderinger. Elegant Baunely slog så god en hest som Blackbird senest, og bliver på den præstation førstevalget. Delikates er hurtig men ustabil og Citygirl D F virker ikke til at have samme form som tidligere på sommeren

A-chancer: 4-5-8-3-2 B-chancer: 7-1-9 C-chancer: 6

4 Elegant Baunely placeret i tredje par indvendigt den 27/8, men fik fejl på i landevejssvinget første gang. Satte 10-15 meter til, men beholdt placeringen i tredje indvendigt. Ud i tredjespors angreb i opløbet, og nåede tredjepladsen på en god afslutning bag Blackbird og Emil Baunely. I vinderhullet bag storfavoritten Blackbird den 10/9. Kunne overraskende nedkæmpe favoritten i opløbet, og vinde en sikker sejr foran Blackbird og Delikates. I en fejlfri udgave har Elegant Baunely god vinderchance i dette felt.

5 Delikates travede første omgang uden ryg, inden det lykkes at komme frem i vinderhullet på Buzz Alo den 7/8. Blev trukket ud til tredjespors angreb i opløbet, og nåede andenpladsen bag Buzz Alo, men foran den i dødens siddende Betel Nordal. Rolig indledning og fik en lille rumler på efter ca. 300 meters kørsel den 10/9. Travede den første omgang i andet spor uden ryg, inden det blev til fjerde indvendigt i et langstrakt felt. Med omgang til mål frem som tredje, men på trods af en god sidste omgang, lykkes det ikke for alvor at få kontakt med Elegant Baunely og Blackbird. Godkendt tredje. Lykkes det Leif Nyboe at holde hoppen fejlfri, har ekvipagen fart til at gøre op om sejren i dette felt.

8 Citygirl D F direkte til spids fra spor 2 den 7/8. Løb sit eget løb 20 meter fri af feltet, og vandt enkelt foran Capana Østervang og Disney der stod med tyve meters tillæg. Fik problemer kort efter start den 27/8 og endte sidst i det seks hestes felt. Frem i andet par udvendigt med omgang til mål, men kunne overraskende ikke gå i infight med de foranliggende, og endte femte. Løbet blev vundet af Daiquiri Ice, foran Clara B og No Go. Skal være bedre end de seneste to starter for at være med i afgørelsen.

3 Donerailrose var i samme prøveløb som Elia den 27/8, hvor det blev til godkendelse i 26,2. Tiden rækker næppe til sejr, men ekvipagen kan sandsynligvis også bedre. Skal følges i afkantringen.

2 Elia debuterer efter godkendelse på 26,5 i prøveløb den 27/8. Kan formentlig bedre end prøveløbstiden, hvilket også er nødvendigt for at holde tillægshestene fra livet. Ifølge kusken er hesten endnu ikke toptunet, men i et meget åbent nulklasseløb, vil det ikke være den store overraskelse, såfremt ekvipagen tidligt overtager føringen og fører længe.