V5-ANALYSE TIL Bornholm AF Kim Hansen

Tipperstatistik: Spillet for 2.146 kr. Vundet 5.693 kr. Tilbagebetalingsprocent 265%. Hitrate 4 af 8.


V5-FORSLAG

3-7-1-5
8-7
6-7-3
4-9-5-6-8
2-9-1

Kr. 360



V5-1 / 3. LØB

3 Citygirl D F smed en tilsyneladende sikker sejr senest, hvor hoppen galopperede i klar føring. Uden galop ligner det tidlig føring og slut, men der er kompetent modstand, og Baunely´s Diamant gik et imponerende opløb ved sejren senest.

A-chancer: 3-7-1-5 B-chancer: 2-9 C-chancer: 8-4-6

3 Citygirl D F imponerede første gang på Bornholms Brand Park, hvor den tog spids direkte, og siden gik alene over banen. Sejrede foran tillægshestene Urd Unikum og Brigth Diamond. Faldt lidt ud af stilen på sidste omgang, hvilket formentlig skyldes en tabt sko. Senest til spids efter en omgangs kørsel og lagde med det samme afstand til feltet. 20 meter fri af feltet da galoppen indtraf ved indgangen til opløbssvinget. Taber travet når trætheden melder sig, men har fart i overflod. Fejlfrit bliver det hesten at slå.

7 Baunely’s Diamant fik galop på i første sving den 10/5, hvor ekvipagen satte mange meter til. Efter en god ophentning placeret i ryg på Væinø i tredje par udvendigt. Med i angreb i tredje spor på sidste langside, men tabte travet og galopperede på ny i opløbssvinget. Blev den 31/5 placeret som sidste hest fra spor 10 og efterfølgende i fjerde par indvendigt. Fik hullet på sidste langside og angreb i tredje spor. Måtte helt ud i fjerde spor i opløbet og fangede på selve målstregen, den førende favorit California Laser. Sætter meter til i svingene, men har masser af fart. Uden galop vil ekvipagen gøre op om sejren i dette felt.

1 Bright Diamond var hurtigt ude af volten den 10/5 fra fyrre meters tillæg, og placeret i vinderhullet ca. fyrre meter efter den førende Citygirl D F. Ingen kunne true Citygirl D F og Bright Diamond blev på de sidste meter slået af Urd Unikum til tredjepladsen. I DM for amatører den 18/5 direkte til spids fra spor 3. I klar føring på sidste langside, da ekvipagen tabte travet og galopperede. Hurtig fra start, og det bliver spændende at se Michael Skovmose’s taktikvalg når Citygirl D F kommer i angreb. Kan føre fra start til mål?

5 Born Solo gik direkte til spids den 10/5 i ungdomsløb, og vandt ubesværet foran den med 20 meters belastede Sabber Klinteby og Picasso Jetset. Rolig start fra spor et den 31/5 og placeret i tredje par indvendigt. Kom aldrig fri af inderbanen, og gik i mål med kræfter sparet, i et løb der blev vundet af Adolf Hjortshøj foran Cerosso og Canavarro. Stærk og stabil type der går helt til målstregen.

2 Lass Winner har endnu ikke været først over stregen i fjorten forsøg, og det vil være en overraskelse hvis det sker i dette løb. Var anden efter galop i en afdeling af DM for amatører. Løbet blev vundet af Urd Unikum, efter at Daydream, der var først over stregen, blev diskvalificeret for trængning. Lass Winner sad ved den lejlighed i vinderhullet hele vejen.


V5-2 / 4. LØB

8 Cerosso har imponeret ved sejrene i Erling Rügge Memorial og C.P. Lunds Mindeløb, og bliver storfavorit i dette felt. Jeg vælger dog at gardere med 7 Touch The Sky, da det er Cerossos fjerde start på elleve dage.

A-chancer: 8-7 B-chancer: 6-5-3-4 C-chancer: 2-1

8 Cerosso var ude i 2 heat den 31/5. I indledende afdeling blev det til galop fra start og stort terræntab. Fin ophentning og i angrib i tredje spor med 800 meter til mål. Ned i andet par udvendigt på sidste langside, og ud til fornyet angreb i opløbssvinget. Imponerede på andenpladsen bag Adolf Hjortshøj. I finalen forsigtig startafgang og sad skiftevis i andet par udvendigt og dødens. I angreb i tredjespor med omgang til må og frem til førende Sabber Klinteby på sidste langside. Sikkert greb i opløbet før Picasso Jetset og Sabber Klinteby. Den 5/6 i dødens de første 600 meter inden spidsen blev indtaget, men fik med det samme pres af Aston Martin. Med omgang til mål angreb Fortune Boko, men Cerosso trak bare mange meter fra i opløbet, og stod for en mægtig præstation. Vinder fejlfrit, men senest Cerosso startede fra anden række bag bilen, blev det til startgalop.

7 Touch The Sky tordnede til spids fra spor fem over dagens distance den 20/4. Var siden aldrig truet, og vandt let. Placeret i tredje par indvendigt fra spor 7 den 31/5. Blev forsøgt i andet spor i opløbet, men hang mest med bag de tre første i mål, der i nævnte rækkefølge var, Corner Tiki, Cilisa og Coco Collection. Slår næppe en fejlfri Cerosso.

6 Alfred Silk vandt en sikker sejr den 27/4, hvor han var placeret i vinderhullet. Hullet kom på bestilling på sidste langside, og Alfred Silk koblede grebet på førende Brad Pitt. Var senest ude på stayerdistancen, hvor han sad velplaceret som fjerde, da det blev til en ødelæggende galop. Stræk krabat, der vil være gavnet af hårdt tempo.

5 Alfredo gik et godt løb den 4/5, hvor han blev placeret i tredje par indvendigt fra spor syv. Fik andenpladsen da førende Cerosso galopperede i mål. Bellwood vandt løbet. Alfredo vinder næppe, men kan løbe med til en trioplacering.

3 Kalle Sånna viste fremgang senest, hvor det blev til en flot andenplads bag Comet Elkær i et ungdomsløb. Sad ved den lejlighed i vinderhullet, og kom perfekt ud i andet spor med 1½ omgang til mål. Formåede at holde en angribende Strong Shadow bag sig. Næppe vinderaktuel og mest en trioluring.

V5-3 / 5. LØB

7 Billgate er programmets bud på en V5-blank, men jeg vælger at gardere med Global Tinghøj og Aura. Global Tinghøj har, med det rigtige rygløb, farten til at afgøre et løb som dette, til egen fordel.

A-chancer: 6-7-3 B-chancer: 4-5-8-2-1 C-chancer:

6 Global Tinghøj sæsondebuterede den 4/5 hvor han blev placeret i tredje par udvendigt. Angreb i tredje spor på sidste langside. Kunne ikke gå i infight med Try My Chief og Woody Simoni, men sikker tredje. Rolig start fra spor 1 og frem i dødens efter 400 meters kørsel, den 31/5. Måtte slippe taget i opløbssvinget og endte femte, i et løb der blev vundet af Sabber Klinteby foran Baker Tilly og Venice Simoni. Med det rigtige rygløb, besidder Global Tinghøj klassen til at vinde dette løb.

7 Billgate bliver mange spilleres naturlige førstevalg, men under kuskekommentarer udtaler Stefan Lind-Holm, der til daglig også er kusk på Global Tinghøj, at Billgate i et normalt løb ikke slår Global Tinghøj. Rolig startafgang fra spor seks den 10/5, hvor ekvipagen havnede i fjerde par udvendigt. Angreb i tredjespor med 800 meter til mål, og gled til spids i opløbssvinget. Sejrede let foran Aura og Comet Elkær. Rolig start fra spor 10 den 31/5 og placeret i fjerde par udvendigt. Angreb i tredje spor med en omgang til mål og var fremme ved førende Corner Tiki i opløbssvinget, da han kastede sig i galop. En galop som minimum kostede en andenplads. Fejlfrit er Billgate med på stregen i dette felt.

3 Aura smed en sikker andenplads ved galop på vej ind i opløbet i DM for amatører. Havde aldrig slået vindende Catja Mosebo. Hurtigt ude af volten fra 20 meters tillæg den 5/6. Presset til spids efter 1½ omgangs kørsel. Så sejrsaktuel ud, da feltet gik ind i opløbet, men måtte se sig slået til andenpladsen af Save Our Souls. Her ligner det at hoppen på ny forceres til spids tidligt i løbet, og da løbet denne gang er 300 meter kortere, holder det måske hele vejen til mål.

4 Always Sugar senest placeret i tredje par udvendigt for Kenneth Nielsen, i ryg på favoritten Baltic Baunely. Med i tredjespors angreb i opløbet og afsluttede godt til andenpladsen bag vindende Baltic Baunely, men foran Wilbur. Temperamentsfuld herre, der såfremt Mie Johnsen kan få ham fejlfrit fra start, kan levere overraskelsen. Bliver især farlig, hvis spidsen indtages.

5 Venice Simoni rolig fra start den 31/5 og placeret i fjerde par indvendigt i Erling Rügges Memorial indledende afdeling. Ud i andet spor med omgang til mål, og angreb i tredje spor i opløbet. På en god lang speed blev det til en tredjeplads på afstand af Sabber Klinteby og Baker Tilly. Fik ikke med udfaldet at gøre i finalen. Er havnet yderst på vingen, og der skal held til fra denne startposition.



V5-4 / 6. LØB

V5-omgangens mest åbne afdeling, hvor bred gardering tilrådes. Spidskampen kommer sandsynligvis til at stå mellem 4 Reduc og 5 Blæsa Hornline. Den af disse to ekvipager der rammer spidsen, kan føre hele vejen.

A-chancer: 4-9-5-6-8 B-chancer: 3- C-chancer: 1-7-2

4 Reduc har endnu ikke været i triorækken i 2019, men vokser en klasse i spids, og her ligner det at Frank Mikkelsen kan serve Reduc til spids. Kunne ikke tage en længde på Ricco K den 31/5, og måtte trave den tunge vej i dødens. Meldte udsolgt på sidste langside og endte i det slagne felt. Løbet blev vundet af Waterjet foran Ricco K.

9 Bear Les Cordons hurtig frem trods 40 meters tillæg den 4/5 og havnede i dødens efter 1½ omgangs kørsel. Pressede på den førende Bless Unikum, og gik til spids på sidste langside. Vandt let før Cilissa og Betel Nordal. Rolig fra start den 31/5 og placeret i tredje par udvendigt. Galopperede i sidste sving uden chance for trioplacering. Her ligner det på ny en rolig start, og så tror jeg, at Martin Sjøholm Jensen vælger at køre frem, når farten bliver taget ud af feltet.

5 Blæsa Hornline havnede i fjerde par indvendigt fra spor 9 den 4/5. Blev trukket på tværs midt på opløbet og nåede fjerdepladsen bag Ricco K, Uccello Gene og Ryan’s Symphony. Så ikke tom ud i mål. Blæste til spids fra spor fire senest. Fik tryk af den i dødens liggende Toxido. Træt de sidste 50 meter og slået af Toxido, Nick Sisu og Sarah B J. Kan Blæsa Hornline tage en længde på Reduc i starten, tror jeg ekvipagen holder til mål.

6 Rocky H har endnu ikke ramt sidste års gode form, men den seneste start indikerede at hesten er på rette vej. Landede bagerst i feltet fra startspor 4. Angreb i fjerde spor på sidste langside og var fremme som fjerde inden angrebet ebbede ud. Løbet blev vundet af Waterjet foran Ricco K og B G Anna Maria.

8 Rose Simoni sæsondebuterer, og selvom Steen Mogensen i kuskekommentarer udtaler at hoppen er et stykke fra topformen, vælger jeg at krydse den speedige hoppe på V5-kuponen.


V5-5 / 7. LØB

2 Igor Times har været forfulgt af uheld i år, men lykkes det skipper at tage en længde på Kils Titan, så tror jeg ikke der er nogen der slår Igor Times.

A-chancer: 2-9-1-8 B-chancer: 7-6-3 C-chancer: 4-5

2 Igor Times var ude i en voldsom åbning med So Long Sugar der endte i galop i landevejssvinget første gang den 27/4. Havnede i en lang dødens, og det lignede en trioplacering der forsvandt med endnu en galop i opløbssvinget. Den 18/5 blev det til en uforskyldt galop i første sving i hård kamp om spidsen. Satte mange meter til og havnede med en omgang til mål i andet par udvendigt. Ny galop i tredjespors angreb i opløbet. Punkterede tidligt i løbet senest, så glem den start. Indtages spidsen er der ingen der slår Igor Times.

9 Waterjet direkte til spids fra spor fire i DM for amatører. Førte hele vejen og vandt knebent foran en godt afsluttende Final Delivery og Toxido. Senest placeret i tredje par indvendigt, men hullet kom som på bestilling ned ad langsiden sidste gang. Koblede grebet på den førende Ricco K i opløbet, og vandt sikkert. Går sjældent et dårligt løb, og med de rigtige positioner undervejs, er ekvipagen med på stregen.

1 Kils Titan drønede til spids fra spor et den 13/4, og var i klar føring da en umotiveret galop efter 1½ omgangs kørsel ødelagde dagen. Kom i trav og i angreb på den førende Nick Sisu, da endnu en galop satte ekvipagen ud af spillet. Kunne ikke tage en længde på startraketten Picasso Jetset den 20/4 og havnede i andet par udvendigt. Blev trukket ned i tredje par indvendigt med omgang til mål og endte i det slagne felt. Løbet blev vundet af Picasso Jetset før Fendi Draviet. Har ikke startet siden den 20/4 og kan mangle løb i kroppen. Er lynhurtig fra start og trives i spids.

8 Strong Shadow sejrede i sæsondebuten den 13/4. Sad ved den lejlighed og lunede sig i tredje par udvendigt. Angreb på sidste langside, og sad i tredje spor i opløbssvinget, da de to indvendige galopperede. I en tæt afslutning lykkes det at holde stærkt afsluttende Aston Martin og Igor Times bag sig. Senest hurtigt fat i feltet fra 60 meters tillæg, og havnede i tredje par udvendigt. Angreb i tredje spor med 800 meter til mål og frem i en lang dødens i opløbssvinget. Kunne ikke gå i nærkamp med Comet Elkær og Kalle Sånna, og måtte nøjes med tredjepladsen. Programmets førstevalg, og med det rigtige rygløb har Strong Shadow en giftig speed.

7 Final Delivery havde nær overrumplet storfavoritten Waterjet på en god opløbsspurt i DM for amatører, men måtte nøjes med en andenplads. Sad ved den lejlighed i tredje par indvendigt, og kom perfekt ud i andet spor på sidste langside. Senest rolig start fra spor 7 og havnede i fjerde par indvendigt. Sås aldrig med chance. Er bedst når han sidder med fremme, og ville have haft fordel af første række bag bilen.