V5-forslag af Claus Juncker

Statistik: Spillet for 3.691 kr. Vundet 4.544 kr. Tilbagebetalingsprocent 123%. Hitrate: 5 af 19.

Printvenlig version


6 Catch Me Will

2-11-10-7-3-4

10-7-5

8-7-3-9-11

5-2

Pris 180 kroner

V5-1, 2. løb

6 Catch Me Will har virkelig imponeret i år og har kapacitet til langt mere end de godt 40.000 kroner den står med på kontoen. Forventer den kommer til at styre løbet her og er på den baggrund mit bedste bud på en V5-blank.

A-chancer: 6-2-7 B-chancer: 8-1-9-4-5 C-chancer: 3

6 Catch Me Will blev sidste år forsøgt i prøverne til de største fireårsløb uden at række til. Tilbage i sin egen klasse efter en pause har der været anderledes snit over hesten, og det er blevet til to sikre sejre. Forrige gang var måden den pulveriserede modstanden på helt imponerende, mens den senest i spids nok ikke havde fordel af en lidt tung bane, men alligevel afvist udvendigt liggende Celine Diamond med godt hoved/hals. Er nok bedst på sprint, men dagens konkurrenter skal den alt andet lige også matche på normaldistancen. Er hurtig fra start og sidder i føring hvis Kasper K. Andersen ønsker det. Har hvilet lidt ud siden sidste start, men viste i sæsondebuten, at den ikke behøver løb i kroppen. Det klare førstevalg og et godt blankbud.

2 Desmond Toft var et staldskrig forrige gang efter at være blevet generet kraftigt i sidste sving gangen forinden. Var syg på dagen, men kunne så tage revanche senest, hvor den efter en indvendig rejse fik angrebsplads med 100 meter til mål og akkurat på stregen fangede førende Epsilon Pi (startede 20m foran). Er en stor stadig lidt slap hest, der givet vil have fordel af løb i kroppen og den positive oplevelse senest. Kan godt åbne fra start og vil måske søge et rygløb på Catch Me Will. Med perfekt angrebsplads kan den blive farlig.

7 Don Anton gjorde det rigtigt flot som treåring inden den blev skadet. En stor hest med god gang under sig og som ikke virker til at bruge nogle kræfter forkert. Gjorde en enkelt start som fireåring, hvor den var stort stort slået, men det skal man nok ikke lægger for meget i. Som type har den lignet en hest, der ville have gavn af at få lidt alder på sig. Var den 9. februar ude i rutineløb for Mads Henriksen. Blev budt et roligt løb i tredje par indvendigt for at slutte fint af på afstand af Axel Party. Lignede en hest der kunne en del mere og er løbets store spørgsmålstegn.

8 Chakita T Hall galoperede senest stort umiddelbart efter start på et tidspunkt, hvor den lignede en hest på vej mod spids. Gik siden en fin ophentning, og var næsten med feltet hjem. Gangen forinden gik den storartet efter med godt en omgang til mål at være forceret frem udvendigt på Catchy Spring. Slået med en længde af denne. Det yderlige startspor trækker ned, men er ikke uden chance, hvis favoritten svigter.

1 Caid de la Cote gik fornuftigt forrige gang fra dødens, mens den senest løb over evne fra start og tidligt slog på en galop. Afsluttede sidenhen rigtigt flot over opløbet og virker som en hest i fremgang. Har været ok med fra start de seneste gange, men kan ikke rigtigt køres for fuldt og får derfor svært ved at udnytte startsporet. Til trods for at den står lidt hårdt på pengene, kan den ikke helt udelukkes. Kræver nok overpace for at være vinderaktuel.

9 Bølle Gardenia var forbedret senest, hvor den i inderbanen havde fordel af et løb afviklet i toptempo og sluttede rigtigt fint af bag Livi Lady og Double Up (slået med to længder). Står godt til på pengene og med et fornuftigt startspor, men alligevel sidder man med fornemmelsen af, at den lige mangler det sidste i at ville afgøre løbene. Ser den primært som en pladschance.

4 Brave Avalon holdt ok ved forrige gang efter et tungt løb i dødens, men senest fungerede den ikke 100% i travet og slog på en galop ind i sidste sving. Skal være bedre for at have chance her.



V5-2, 3. løb

En monté-specialløbsrebus med mange spørgsmålstegn og hvor man taber pusten ved at forsøge at sætte hestene op mod hinanden. Jeg garderer bredt.

A-chancer: 2-11-10-7 B-chancer: 3-4-9-1-6-5 C-chancer:

2 Rap A D har blot prøvet monté en gang tidligere tilbage i juli, hvor den i et specialløb skuffede som næstfavorit og var stort slået. Rent formmæssigt viste den intet i seneste start, hvor den efter et godt rygløb faldt helt fra og tabte stilen. Jeg mistænker at det primært skylde den 2700m lange distance, som slet ikke passer hesten. Slået med halv længde af Tarzan Gardenia (dødens) i specialløb gangen forinden efter tidligt at have overtaget spidsen. Står perfekt til her og har toprytter i sadlen, men er ikke noget sikkert holdepunkt.

11 Star Life Waltz havde en rigtig god opgave sidst, hvor den stod fra spids i et specialløb og trods stenhårdt tryk undervejs vandt en sikker sejr med en halv længde til Greve Montechristo. Også god præstation gangen forinden, hvor den i autosprint kun var slået af Need For Speed og Photo Gardenia. Nu er forudsætningerne helt anderledes med 60 meter tillæg og kredsen bag hesten advarer om, at den er langt bedst når den sidder fremme i feltet.

10 Tyrrell As har aldrig været prøvet under rytter og er derfor selvsagt et stort spørgsmålstegn. Har ikke længere samme løbssult, som vi tidligere har set, men det er i bund og grund en klassehest, som hvis den tænder lidt til pga. det uprøvede skal være en god chance. Viste formfremgang i seneste start, hvor den efter et løb i vinderhullet på Bella Højgård holdt bedre ved end længe.

7 Sensation kommer fra stenhårdt selskab i næsthøjeste klasse, hvor den har haft det svært og bare hængt på efter bedste evne. Står godt til i løbet her og har tidligere gjort det fornuftigt i monté. Kan ikke afskrives.

3 Wilma J blev i midten af december montégodkendt på en fornuftig notering uden at blive redet i bund. Har sidenhen intet vist for sulky, så den er også et stort spørgsmålstegn.

4 Silke Dalimo sluttede godt af senest, hvor den var meget tæt på en andenplads bag Stella Quick. Nu kender Trine Urth Pedersen hesten, og så kan den være en luring.

9 Simone Speedy har gjort det flot i montésammenhæng for Kristina Larsen, men er også havnet fra lige start med gode heste og efter tre måneders løbspause bliver det svært at vinde.

8 Tsar de Houelle - Udgået



V5-3, 4. løb

For at holde prisen nede i fornuftigt leje nøjes jeg med tre heste på kuponen. Havde også gerne set at der var blevet plads til 3 Hiawatha River, 8 Bell Man og måske 6 Aero H.

A-chancer: 10-7-5 B-chancer: 3-8-6-4-9 C-chancer: 1-2

10 Askepot Macoy er virkelig god, når den er som bedst og feltets kapacitetsmæssigt bedste hest. Var helt overlegen fra spids for tre starter siden, hvor den satte så god en hest som Benton Frisco fra ryg. Gangen efter i V75 tabte den 30 meter ved galop i første sving, men kom forrygende tilbage i tredje-/fjerdesporsangreb de sidste 500 meter og var kun slået med godt en længde af vindende Duglas. Senest tredje spor rundt første sving og siden frem udvendigt på Chandon, hvor den trykkede tempoet op. Slået rundt sidste sving, men holdt farten klart godkendt og holdt Neo (andet par udvendigt) bag sig. Slået med 4 længder af Boris (tredje par udvendigt, dødens sidste 500m). Er for første gang ude på 2640 meter, men er brølstærk og Johnni Olsen har flere taktiske muligheder. Kommer med genopladede batterier efter et par hårde løb, hvilket kan have bekommet den vel. Mit klare førstevalg.

7 Neo er bedre gående end resultatrækken indikerer, men alligevel et stykke fra formen, den viste i sine to første starter i regi Bent Svendsen tilbage i nov.-dec. Forrige gang holdt den ok ved fra spids efter tryk af Guy Pompenne, mens den senest var slået med to længder af Chap A P (spids) efter et løb i andet par udvendigt og en rejse som første hest i tredje spor de sidste 500 meter. Var kort slået af Hiawatha River, som fik en helt optimal rejse og et mulehår før Act Cool (dødens). Er bare mellemhurtig fra start og det yderlige spor trækker ned. Til gengæld er den stærk og har fordel af distancen. Er bortset gået lidt ned i modstand og med formpilen igen pegende den rette vej, skal den være en god chance.

5 Act Cool har virkelig ramt en formtop. Holdt for tre starter siden flot ved fra dødens, men den forrige gang afgjorde let før Celine Rush efter et løb i inderbanen og en god 500 meter afslutning i sporene. Holdt senest rigtigt flot ved fra dødens på Chap A P og var blot slået med to længder. Er langt mere stærk end speedy og har kæmpe fordel af den længere distance. Med en lun ryg og overpace er den farlig for enhver. Ikke starthurtig.

3 Hiawatha River har været kraftigt forbedret de seneste to starter. Sad forrige gang i tredje par indvendigt, søgte mod andet par udvendigt med 500 meter igen, hvor den kom til at sidde fast, angrebsplads med 150 meter til mål og god afslutning. Senest på umulig opgave mod C You Again. Igen tredje par indvendigt, trukket på tværs i opløbet og ok afslutning. Slået med 20 meter af C You Again (spids) og et par længder af Eurora (andet par udvendigt, men diskvalificeret), men hoved hals før Bandit P L (andet par indvendigt). Har aldrig tidligere startet på distancer længere end normaldistancen og virker heller ikke somen hest, der har fordel af det. Er hurtig nok fra start til at komme til spids, men måske bedre med et rygløb, så Gordon Dahl har flere taktiske strenge at spille på.

8 Bell Man har nu sin yndlingskusk Rene Kjær tilbage i sulkyen. Den entaktede hest har størst fordel af distancen af alle og får den tur med løbsafviklingen kan den ikke afvises. Forrige gang heroisk fra dødens for Lindhardt Jensen, mens den senest tidligt var ude med galop. Kan få trafikproblemer.

6 Aero H er også en af de heste med fordel af distancen, men selv om den tog skalpen på Charlie Game forrige gang sidder jeg med fornemmelsen af, at den ikke er helt i topform. Senest perfekt løb i tredje- og siden fjerde par indvendigt. Hang mest på i en hastig afslutning.



V5-4, 5. løb

Fem heste skiller sig kapacitetsmæssigt ud fra resten. De er svære at skille og kommer alle på kuponen.

A-chancer: 8-7-3-9 B-chancer: 11-6-5-2 C-chancer: 4-1-10

8 Chanel Simoni er feltets kapacitetsmæssigt bedste hest, men det er kun i perioder det fungerer for den. Gik en godkendt præstation fra spids for tre starter siden, hvor den blev fanget af Dancing Alone på stregen. Siden holdt den et par måneders pause. Forrige gang stærkt løb i dødens, koblede grebet på Citation Star, men galoperede under pres af Daniella i sidste sving. Senest fungerede travet slet ikke, men den bliver ifølge Flemming Jensen balanceret om til denne start og så er det en stor vinderchance. Kan godt åbne lidt fra start og mon ikke Flemming Jensen kører lidt med for at finde en god position.

7 Diablo Toft indledte karrieren fint, men siden kom der lidt grus i maskineriet. Senest tilbage efter næsten syv måneders pause for sin nye træner Kaj Jensen. Fik tredje spor rundt første sving, men fandt siden plads i tredje par indvendigt. Perfekt ud rundt sidste sving og klart godkendt afslutning, hvor den holdt god fart ind i mål. Slået med 3 ½ længde af Enzo. Præstationen sidst rækker til at være med på stregen her og er den formmæssigt gået yderligere frem, kan det være et hedt vinderbud.

3 El Nino Trøjborg er lidt kantet og ikke nogen skønhedstraver, men viste senest, at den indeholder en vis styrke. Havnede udvendigt for C Me Tinna og holdt farten flot bag Cult (slået med 2 længder), der efter en startgalop fandt en position i andet par udvendigt. Det var første start i næsten to måneder og formmæssigt kan den være gået yderligere frem. Er ikke hurtig fra start, men herfra kan Jeppe Rask bare køre med og finde en god position i andet spor.

9 Axel Party virker mere stærk end speedy. Har gjort to starter efter den holdt godt et års pause. Forrige gang galop i fremstød på sidste langside uden at man lærte noget om den. Senest direkte til spids. Så fin ud på sidste langside, da den pludselig tabte fart og blev passeret af udvendigt liggende Brave Avalon. Kom dog flot tilbage og var blot slået med 2½ længde af sejrshesten D J O’Kay (20 meter tillæg). Sporet i anden række behøver ikke være en ulempe, hvis det skærper koncentrationen at have heste foran.

11 Dixidore vandt forrige gang på en god afslutning efter et løb hvor den gradvist blev trukket frem i feltet. Senest mindre galop rundt første sving og siden løb i bagfeltet. Tredjesporsangreb med 500 meter til mål, blev hængende lidt rundt første sving, men alligevel godkendt afslutning. Er gået ned i konkurrence, men køres denne gang af amatør. Godt nok en rutineret en af slagsen, men sidste sejr ligger altså mere end 2 ½ år tilbage.

6 Chica har gjort det stabilt og fornuftig i sine tre årsstarter. Forrige gang slået med en halv længde af A Wreck (dødens) efter et løb i andet par udvendigt. Også andet par udvendigt senest, hvor den blev slået med to længder af vindende Bet For Me Jersey (tredje udvendigt). Mangler lige det sidste ift. de bedste heste i feltet, men kommer langt på stabiliteten den har vist i år.



V5-5, 6. løb

Som 5 Boris er gående, kunne man fristes til at blanke den. Men jeg tør ikke at gå uden om starthurtige 2 Batman S H. Højkapable 9 Wham Bam Boo er den næste man skal have med.

A-chancer: 5-2 B-chancer: 9-8-6-4-7 C-chancer: 1-3

5 Boris er en sent udviklet hest, der nu for alvor virker til at have fundet melodien. Var helt forrygende forrige gang, hvor den efter et løb i tredje par udvendigt kom frem udvendigt på Chandon med 500 meter igen. Koblede et sikkert greb og afviste også vinderhulskørte Thunderstruck med godt en halv længde. Senest godt med fra start for at overtage spidsen rundt første sving. Afviklede kilometeren efter 1.15,5. Tog sig længder fri af konkurrenterne rundt sidste sving og det var helt forståeligt at den fik lidt stumme ben op mod mål, hvor Amerian og Daytrader U M kom tættere på. Sejrsmarin alligevel 1 længde. Er ikke hurtig nok til at tage føringen direkte, men er sikret et løb fremme i feltet.

2 Batman S H var ude i samme løb som Boris senest, hvor den mest holdt farten efter et løb i andet par udvendigt. Bedre gangen forinden, hvor den efter et løb i spids kun var slået med en halv længde af Amerian og en udvendigt trykkende Guy Pomponne. Er lynhurtig fra start og vil formentlig blive kørt i spids. Over sprinterdistancen er der så ikke langt til mål, og favoritten skal ikke have meget utur på vejen, før Batsman S H kan komme på vinderpladsen.

9 Wham Bam Boo er en toplækker traver med skyhøj kapacitet, men også haft skadesproblemer og virker endnu ikke helt til at have ramt sit tidligere niveau. Nu er den tilbage i løbene efter tre måneders pause og træneren melder om manglende løb i kroppen. Alligevel skal den kunne løbe med frem her. En typisk outsider.

8 Avatar Accelerator har de seneste to starter været meldt op under hhv. 240.000 og 250.000 kroner og går ned i konkurrence her. Forrige gang slået med hoved/hals af P S Confess (vinderhullet, dødens sidste 500m) efter et løb delvist i dødens og delvist i andet par udvendigt. Klart svagere senest, hvor den efter et løb i fjerde par indvendigt og forreste hest i andet spor rundt sidste sving var helt uden overskud. Spor 8 på sprinterdistancen trækker også ned, men tilbage på toppen er det en vinderchance.

6 Attack Photo har været kørt snusfornuftigt rundt i amatørløb de sidste par starter, og det har resulteret i et par flotte sejre på gode afslutninger. Nu er konkurrencen skærpet væsentligt, men Attack Photo er stærk og har tidligere gået godt for Rene Kjær. I første omgang en pladschance.