V5-ANALYSE TIL AALBORG AF KIM NIELSEN

Statistik: Spillet for 4.104 kr. Vundet 8.663 kr. TBP 211%. Hitrate: 3/14.

V5-forslag

4-2-6 (3-1)

7-5-2-3-8 (1-4)

4 (6-1)

4-3-9-6-10 (5-1)

5-6-11-7 (12-1)

Pris 300 kr.


Printvenlig PDF-udgave


V5-1 / 2. løb

Et lille felt, hvor Flemming Jensen nok bliver stor favorit. Hans hest har dog haft galopskoene på tre gang i træk og er noget sensibel. Den får et par stykker med på kuponen til at hjælpe sig.

A-chancer: 4-2-6 B-chancer: 3-1-5 C-chancer:

4 Bravur Torkdahl tog et par fine sejre fra spids tidligere på foråret. De seneste tre gange, har den haft galopskoene på – enten direkte fra start eller kort efter start. Næst senest kom den op til feltet igen, men galoppen på 30 meter havde kostet for meget, så der var ikke noget bid i angrebet. Sidst var den bare væk fra start. Der er derfor svært at vide, hvordan formen er. Men Flemming Jensen starter jo normalt ikke sine heste, hvis de ikke er i form. I fejlfri udgave har den kapacitet til at vide det her løb.

2 Campari D har haft lutter dårlige startspor i lang tid. Senest fra spor 11 kom den dog pænt med fra start. Sad 4u, der blev til 3u og 2u undervejs, inden den speedede forbi førende Katy Perry i opløbet og fik en fortjent sejr. Har tilbage i foråret haft spor 1 på sprint, og der viste den sig ret starthurtig, så den må kunne få en god position fra spor 2. Med i afgørelsen her.

6 American Blue havde sidste sommer en fin periode med tre sejre. Derefter gik der grus i maskineriet, og sæsonen sluttede i december uden succes. Har været i prøveløb, som den vandt på en 18-tid. Havde fin udstråling og fart i benene og afsluttede godt. Skal lige i gang igen, men løb et par 13-tider på sprint sidste år, så farten er der. Er klar til at slå til, hvis favoritterne kikser.

3 Secret Guy er lidt op og ned i præstationerne. Gik intet næst senest. I sidste start var den pænt med fra start og fik et inderbaneløb bag Darlington og Nightingale Jaycee. Fulgte med på lidt afstand og fik andenpladsen, da Darlington hoppede kort før mål. Virker til at være bedst på sprint og træneren har sine heste i form.

1 She’s A Dream er starthurtig, men kommer fra tre montéløb i behersket klasse, og det virker for hårdt her. 11-årige 5 Regina Havn kommer tilbage efter over et års pause og en beskeden prøveløbstid.


V5-2 / 3. løb

Et åbent løb med flere gode chancer. En afdeling med brug for garderinger, hvor det skal bemærkes, at 7’eren vandt i fredags efter programmets trykning. Den får vindertippet her.

A-chancer: 7-5-2-3-8 B-chancer: 1-4 C-chancer 6

7 Dolce Garbana overraskede stort med en sejr i fredags i Billund til 37 gange pengene. Lå nede i feltet undervejs, men sluttede forrygende af ude ved rækværket til sejr på en 14-tid. Inden da havde den ikke gået noget længe, hvor den næst senest hoppede en femteplads væk i opløbet. Skal helst ligge med fremme, og selv om den er langt ude på vinden, så er det første række, hvor Henrik Lønborg kan køre fremad. Har fart og kapacitet til at kunne vinde.

5 Diablo Toft har protokollen fyldt med anden og tredjepladser, men der har hele tiden lige været en hest eller to, der har været bedre på dagen. Sejren lurer lige om hjørnet efter flere gode præstationer. Forrige gang femte par indvendigt. Fin afslutning til andenpladsen bag Holland. Senest angreb i opløbssvinget fra 3u, hvor en halv længde skilte de tre første i mål med Dixie Downs som vinder. Skal have et rygløb, hvorfra den kan spille sin slutspurt ud på den sidste halve omgang. Vil helt sikkert have gavn af overpace og tager en ny top-3 placering her.

2 Chardonnay Merci er starthurtig, hvis det stemmer for den. Det gjorde det ikke sidst, hvor det blev til galop fra start. For tre starter siden, stemte det derimod, og da var det spids og slut i Odense foran Daniella. Forrige gang endte den udvendigt uden ryg efter omgang. Pressede sig til spids med 600 meter igen, men det blev for hårdt. Spicy Shot og Diablo Toft løb klart forbi. Rammer den spidsen på sprint, vil den føre længe – måske helt ind i mål.

3 Bi Quito har ikke startet i år og har umiddelbart ikke været i rutineløb. Den skal bedømmes på tidligere meritter. Kan være starthurtig, hvis den bliver bedt om det, så spidskampen står nok mellem 2 og 3. Da formen toppede i september sidste år vandt den bl.a. på en 15-tid fuld vej, så farten har den. Anders Pedersen kører, og har plejer at være offensivt indstillet, og en Bi Quito i front kan række langt her.

8 Caid de la Cote vandt forrige gang, hvor den havde gavn af Billunds lange opløb. Senest havde den spor 12 og løb bare et stykke bag efter feltet det meste af vejen, men på en god tid. Den ofte galoplystne hest vil givetvis blive kørt på sikkerhed fra start, og sprint er næppe til dens fordel, da den skal bruge noget tid til at trave sig ordentlig ind. Med kusken og træneren hedder Flemming Jensen, og det borger jo for kvalitet.

1 Chantel Trøjborg og 4 Donato Gilbak løber mest med til sekundære placeringer.


V5-3 / 4. løb

Et løb i en af de lavere klasser. Enten garderer man bredt, eller også tror man, som kusken Bent Svendsen og jeg gør, at det er spids og slut for 4’eren her.

A-chancer: 4-6 B-chancer: 1-2-10-9-8-3 C-chancer: 7-5

4 Dreamcatcher K J var klart forbedret senest, hvor den rekordforbedrede til 1.17,0 fuld vej. Tog let spids og holdt til opløbet, hvor Flemming Jensen gik forbi med Enjoy Banker. Gangen inden i angreb på open strech i Skive, hvor den snublede midt på opløbet på vej frem. Måske gik det lidt for stærkt, som det gjorde for tre starter siden, hvor det blev til galop i første sving efter hård spidskamp. Er meget starthurtig, og Bent Svendsen har haft dette sprinterløb i kikkerten et stykke tid. Han tror på, at det bliver spids og slut. Det gør jeg også.

6 Livi Midnight har ikke startet siden sidste efterår. Her vandt den sin debut i Aarhus fra start til mål foran Chenaya. Gangen efter fjerde bag Colorado Laser. Træner Casper Jensen starter hesten for at se, hvor langt den er. Forventer, den er i pengene, men ikke at den går ud og vinder. Omvendt bliver han ikke overrasket, hvis den er med helt fremme. Han tror dog, den vinder løb inden for de kommende starter. Har virket som en stærk og travsikker hest i de to starter, men skal kunne noget bedre en de 19-tider, den har løbet på.

1 Amaze Bell er ret starthurtig, så det kan ligne vinderhullet bag 4’eren. Næst senest ude i hård spidskamp, som Amaze Bell vandt. Det hævnede sig lidt til slut, hvor den var træt, men holdt tredjepladsen bag Love Story H C. Senest godt igennem fra anden række til 2u, som blev til dødens efter 700 meter. Holdt pænt ved, og var 20 meter efter Electra Henley i mål. Prøves nu med Johnni Olsen. Virker ret stabil, selv om det tidligere er blevet til opløbsgalop et par gange. God triochance.

2 Elvis Toft leverer stabile præstationer. Forrige gang som tredje indvendigt, som blev til en andenplads bag Fightforfreedom Ås, da førende Electra Henley galopperede i føring i opløbet. Senest igen et indvendigt løb i Billund, hvor den ikke fik helt frit frem, men omvendt ikke så ud til at have det store sparet som fjerde på afstand af Elbow. Er pænt hurtig fra start, men kan ikke svare 4’eren.

10 Delina B har leveret en række pæne medløbspræstationer, hvor det er blevet til præmie de sidste fem gange. Senest hang den med på afstand 20 meter efter Think New And Big og rekordforbedrede med to sekunder. Virker ret entaktet, så sporet i anden række gør ikke noget. Tager en ny god præmie.


V5-4 / 5. løb

Et halvåbent løb, hvor tre heste skiller sig lidt ud. Men hvor der er et par outsidere, der kan slå til, hvis de lader galopskoene blive hjemme i stalden.

A-chancer: 4-3-9 B-chancer: 6-10-5-1-2-8 C-chancer: 7

4 Dellis havde Casper Jensen årgangsambitioner med. De er dog ikke blevet indfriet med en enkelt sejr i syv starter. Det var i sæsondebuten for tre starter siden, hvor Dollars And Cents førte med 60 meter, men galopperede i opløbssvinget og igen midt i opløbet, hvilket Dellis profiterede af. Gangen efter fik den 3u, hvor den holdt fint ved, men var oppe mod overmagten i form af Evita og Think New And Big. Senes på Åby en umotiveret galop på første langside, der kostede 100 meter. Gik en flot ophentning, og med målpassagen var den kun 50 meter efter vinderen Giordano Soa. Den får vindertippet.

3 Perhaps Flax fik forrige gang 2u i et løb, hvor Think New And Big og Double Trouble E P sørgede for, at der blev overpace. På trætte ben kunne Perhaps Flax akkurat gå forbi de to førende og afvise angrebet fra Chantel Trøjborg. Senest fik den en rejse i 3u, inden den blev sendt frem udvendigt på den førende Ilyushin. Kom dog aldrig forbi denne og måtte se Think New And Big gå forbi til sejr. Formen er opadgående med rekordforbedring de to seneste start. Nu sidder træneren selv i sulkyen, og den vil være med i afgørelsen.

9 Daddy Loves You vandt for tre starter siden fra spids i Aalborg, hvor den afviste Eldorado. Gangen efter spids, men afløst efter 500 meter af Catch The Day. Ingen af disse kunne dog stå imod Do It Mingus, hvor Daddy Loves You var godkendt på tredjepladsen. Senest var den ude mod overmagten i form af Dortmund og Dontpaytheferryman i en Grand Prix-prøve, hvor den ikke kunne hænge på til slut. Alligevel havde kusken Bent Svendsen udtalt, at hesten vinder næste gang, når den er tilbage i sin egen klasse.

6 Chanel Simoni har galoperet i begge årets starter. Først i Billund, hvor den kæmpede med Daniella, med slog på en galop ud af opløbssvinget. Et par uger senere i Aalborg tabte den travet i første sving og galopperede. Kom op til feltet igen og blev forsøgt til slut, men røg i pasgang og derefter galop. Det var i marts, så Flemming Jensen har haft god tid til måske at have fundet nøglen til hesten. Har vist ganske god fart, men har som sagt haft problemer med travet. Må være en outsider her.

10 Corinna Tinghøj er der nærmest galopgaranti for. Siden sejren i november sidste år har den kun gået fejlfri en gang i 11 starter. Det var i forrige start i Skive, hvor den fik et inderbaneløb nede i feltet. Jeppe Juel bakkede bagom hele feltet i opløbssvinget og afsluttede stærkt. Der var alt for langt frem til vidende Holland og Diablo Toft. Senest sad den godt til i 2u, hvor det blev til galop i opløbssvinget, netop som angrebet skulle sættes ind. Træneren mener, det kostede sejren. I hvert kostede det en toplacering. Her har den bedst indtjening, da det er et amerikanerløb, og skulle det lykkedes Jeppe Juel at køre hesten fejlfri, så kan den være med helt på stregen. En stor outsider i blidere konkurrence denne gang.


V5-5 / 6. løb

Næsten samtlige heste i første række er hurtige fra start, så der bliver sikkert kørt for fædrelandet i kampen om en god position fremme i feltet. Stor chance for, at der bliver overpace. Men positionerne vil afgøre meget. Jeg mener, fire heste er nok.

Chancevurdering

A-chancer: 5-6-11-7 B-chancer: 12-1-10-8-9-3 C-chancer 4

5 Walkmann June starter ikke så hyppigt. Forrige stat var i marts, hvor hesten blev bakket fra spor 8. Endte i tredje par udvendigt. Med i angreb i opløbssvinget, og sluttede forrygende af til en tredjeplads i en tæt opløbskamp, som Can Tab vandt foran Benjamin Nordal. Seneste i DM for travtrænere sendte Bent Svendsen hesten til spids. Den holdt hele vejen hjem foran Algol og Cashmir, der sad i ryg undervejs. Kan åbne blandt mange starthurtige heste, hvor såvel de tre inderste som 6 & 7 udvendigt for er meget starthurtige. Måske var klogt at køre med og være en smule afventende for så at forsøge at overtage spidsen, når røgen har lagt sig. Men den går også fra andre positioner og er langt fremme her.

6 Tootsie Brodda har for det meste startet i Sverige. Senest i Skive tog den spids udvendigt på Benjamin Nordal. Blev kørt i front med Guy Pomponne udvendigt. Det stod den ikke for, hvor Benjamin Nordal vandt via open stretch foran Guy Pomponne. Tootsie Brodda er en topsprinter med hurtigste rekord i feltet. Men løbet i kroppen, kan den måske holde hele vejen hjemme denne gang.

11 C You Again har nu tre starter uden ettaller efter en stribe af slagsen inden da. Forrige gang kørt ekstremt defensivt i Billund, hvor den sluttede forrygende af til andenpladsen bag Charming Kiss fra en position som sidste hest i opløbssvinget. Senest galop efter en halv omgang, da den skulle tages lidt op efter at have presset sig til en plads bag den førende. Fra spor 11 bliver det igen afventende. Med de mange starthurtige heste er der en mulighed for overpace her, og så kan baghestene komme ind i legen.

7 Benjamin Nordal har de sidste to gange haft enten anden række eller tillæg. Har siddet et stykke nede og har afsluttede godkendt. Nu er det sprint og første række, hvor den trives bedst. Plejer at køre til spids, men den kan ikke tage en længde på Tootsie Brodda. Kan måske ramme vinderhullet bag denne. Sker det, bliver den livsfarlig, som da den for tre starter siden vandt fra vinderhullet i Skive – dog via open stretch.

12 Bad Boy var fin i comebacket forrige gang, men gik intet sidst. Svært fra spor 12, men har stor kapacitet. 1 Scot Ganymede har siddet i vinderhullet to gange uden helt af få chance. Har dog aldrig vundet i 48 starter og er hårdt inde på pengene. 10 Bella Toft overraskede forrige gang i DM for jockyer. Sprint og anden rækker ser svært ud. 8 Axe Brogård har ikke de rette forudsætninger med spor 8 og en masse starthurtige heste inden for sig. Og kusken melder den også af. 9 Attack Photo løber mest med og ville have foretrukket en længere distance.