V5-analyse til Aalborg søndag d. 15. september

Udarbejdet af Søren Aaen.

Statistik: Spillet 4.222 kr. Vundet 701 kr. Hitrate 1/14. TBP 16,6%.



Printvenlig version



V5-forslag

V5-1: 5 Chablis

V5-2: 1-4-6-3-8-2

V5-3: 9-4-2-1-6-7

V5-4: 2 Billi Time

V5-5: 3-6

Pris 72 kr.



V5-1 / 3. Løb - 3.140 meter voltestart

Velbesat stayerløb hvor flere har vist form og distancekunnen i de seneste optrædener. Steen Juuls Chablis måtte gøre en del af grovjobbet selv sidst, og kæmpede godt på ind i mål. Nu skal de værste modstandere give 20 meters tillæg, og det tror jeg ikke de kan.

A-chancer: 5-7-9-10 B-chancer: 8-6-3-1-2-4-11

5 Chablis var væk fra løbene længe, men har været stærk i årets foreløbige tre starter. Havde løbet under kontrol forrige gang i Odense og afgjorde sikkert. Senest fik den lidt trafikaleproblemer, hvor han sad bag heste som ikke rigtigt søgte fremad. Måtte afsted i tredjespor med en omgang til mål, og arbejdede reelt den sidste omgang, men kunne ikke knække Errakis som havde bestemt undervejs. Kan tidligt komme frem og dirigere her og det kan blive afgørende.

7 Moliere var med i de indledende positionskampe senest på Lunden, og endte med at sidde i vinderhullet bag André Ward. Kunne ikke følge helt ind i mål, og måtte slippe taget lidt de sidste 75 meter. Er normalt stærk og reel, og med tur i positionerne løber han i top 3 mod dagens modstand.

9 Come On Hugo gør det fantastisk når han er fejlfri, men trods imponerende indsatser for Flemming Jensen, så venter vi vel reelt på, at projektet helt falder i hak. Sad i Bagfeltet senest, og angreb ind mod sidste sving, hvor det dog blev til galop. Typisk outsider med træneren selv i vognen.

10 Twilight D endte med at sidde i vinderhullet bag Baxo Epice senest. Lignede en hest som havde lidt kræfter sparet i sidste sving, da Barolo pressede tempoet op. Thomas Uhrberg forlangte ikke de vilde af hesten ned gennem opløbet, da der aldrig blev 100% angrebsplads. Havde ikke kunnet true Barolo, men så formstærk ud, og kan runde mange til slut med rette rygpositioner undervejs.

8 Something Fishy er normelt sikker på distancen, var hurtigt ude fra 40 meters tillæg senest, og sad tidligt i spids. Blev siden afløst til vinderhul og siden tredje indvendigt. Gik ud i andet par udvendigt med 1400 meter til mål. Angreb i tredjespor ind mod sidste sving, men blev hængende derude. Måske indledningen blev for offensiv og kostede til slut.



V5-2 / 4. Løb - 1.640 meter autostart

Aalborg Store Pris Consolation har trukket et godt felt, som skal ud på sprint. Gordon Dahl-trænede Darlington har vist sig som en god sprinter, og fra godt spor 1 løber den med stor chance. Der er dog flere heste som er spændende på kort distance kontra de lange løb i derbysammenhæng.

A-chancer: 1-4-6-3 B-chancer: 8-2-9-10 C-chancer: 5-7

1 Darlington har været udstyret med bagspor de sidste to gange, men har gjort det fornuftigt derfra. Var tidligt fremme udvendigt på Highyield Draviet senest, og kæmpede godt på fra position som normalt ikke passer hesten efter min vurdering. Sprintede godt her i Aalborg tilbage i maj, hvor angrebspladsen akkurat kom ned gennem opløbet i et løb som blev afviklet i høj fart den første kilometer. Er hurtig fra start, og sikret et godt løb fra spor 1.

4 Denimcowboy kom gennem nåleøjet til derbyet, men kunne ikke helt gøre sig gældende de sidste 500 meter. Kommer ud på mere passende distance nu, og kan være hurtig fra start. Kommer Knud Mønster til spids, så tror jeg han kører der så længe lampen lyser. Måske hele vejen.

6 Donato Hyrdehøj har vist sig som en brugbar consolationhest, og med lidt mere held på vejen havde der været et topresultat på tavlen i de sidste starter. Måtte trav udvendigt på Double Up den første runde sidste på Lunden. Var godt på bidet ned ad sidste langside, og blev fanget bag Don Pedro da denne var træt med 650 meter til mål. Blev skovlet ned som sidste hest, og sluttede stærkt af, men kunne ikke nå mere end tredjepladsen. Er lige på trapperne til årets første sejr.

3 Damien Shadow har høj kapacitet, og vinder i bedste udgave et løb som dette. Dog har der været lidt grus i maskineriet på det sidste. Kunne ikke følge Dekanen K og Daytona i derbyprøven, og afviste akkurat Dickson Shadow i kampen om tredjeplads. Galopperede tidligt i derbyet. Er han i topskik vinder han, men indtil vi er sikre på det er det en outsider.

8 Double Up er en topsprinter i sin klasse, hvilket han viste i Sprintermesteren i Billund. Har været ramt af halsproblemer i de sidste to starter, og spørgsmålet er om han er helt på toppen nu. Sporet trækker ned, men Pauli Andersen kan køre til spids hvis han vil, men hvor meget koster det.

2 Drønviktormolar har også vist, at han hører til i laget lige under de allerbedste. Kom senest godt igennem fra andenrække og havnede i andet par udvendigt. Angreb ved udgangen af sidste sving, men var uden chance for at true Draco. Var tæt i kampen op anden/tredjeplads med Mission Beach. Formen virker god, og det bliver sjovt at se den lille kække hest på sprint nu.



V5-3 / 5. Løb - 2.140 meter autostart

Endnu engang skal vi se et forrygende opgør i Liga 2. Den ene tophest efter den anden er på startlisten, og trods Alpha Peaks imponerende sejrsrække er ikke det ikke bare givet, at han vinder igen.

A-chancer: 9-4-2-1-6-7 B-chancer: 5-8-3

9 Alpha Peak har været nærmest uslåelig i sin klasse henover sommeren. Har vundet uanset løbsoplæg og distance. Kom senest frem til dødens i en 1.09-åbning på Halmstad. Kontrollerede konkurrenterne i sidste sving, inden han enkelt gik frem og koblede greb på Jefferson Dotcom. Går bagfra og fra dødens og er hesten at slå i feltet.

4 Andre Ward er for alvor kommet på sporet hos Flemming Jensen. Blev forceret frem mod spids i stayerløbet på derbydagen og var siden sikkerheden selv. Gangen før det angreb Flemming Jensen med en omgang til mål i V75 på Rättvik. Havde kontrol på den førende allerede i sidste sving og kontrollerede siden ned gennem opløbet til kort men sikker sejr.

2 Barolo har været strålende efter lang lang skadespause. Har begge gange afgjort efter tunge oplæg, og gjort det med mersmag. Hun ligner en hest som stadig har meget til gode på væddeløbsbanerne. Virker ”uøm” for positioner, og giver drengene kamp til stregen her.

1 Raket Brodde har ramt en forrygende formtop, og var meget imponerende senest, hvor han sprintede rundt på 1.11,6/1640ma her i Aalborg, hvilket er årets hidtil hurtigste tid. Svarer spidsen fra nummer 1, hvis Kasper K. Andersen og sidder med nøglen til løbet. Slipper de spidsen på normaldistancen, eller tager de chancen og kører spids så længe lampen lyser.

6 Vivaldi har fået nyt mod på tilværelsen efter miljøskifte. Var første gang for Knud Mønster chanceløs mod Raket Brodde på sprint. Blev tidligt kørt frem senest, og afviste ganske let Twigs Briard og vandt med mange længder.

7 Machiavelli var inde i en god periode, men nu er der kommet to negative resultater efter tidlig galop i Århus forrige gang. Senest blev han taget roligt fra start og havnede langt nede. Havde lidt trafikproblemer ned ad sidste langside, men kom godt indvendigt rundt opløbssvinget og var på vej mod den sidste præmie, da han tabte travet. Har svært ved at vurdere om han ikke er hurtigere fra start eller bliver kørt bevidst defensivt, men det er umuligt at sidde sidst i denne klasse og nå frem. Har klasse men havner ofte skidt til.



V5-4 / 6. Løb - 2.140 meter autostart

Mange er de heste, som har fundet et ekstra gear i regi Flemming Jensen. Billi Time ligner den næste ”klasseklatrer” og løser opgaven her uden uheld.

A-chancer: 2-7 B-chancer: 1-3-8-12-5-9-4 C-chancer: 10-11-6

2 Billi Time har været enestående i de sidste tre starter, og er gået fra klarhed til klarhed. Senest blev buen spændt med den hidtil hårdeste konkurrence, som han dog knækkede efter behag trods et hårdt oplæg. Går igen en klasse op nu, men ligner en hest som blot er på besøg i Liga 4. Fra godt spor vinder han bare uden uheld.

7 Chato Salløv er også en kapacitetsfuld hest. Var ude i gevaldig sejlads den første kilometer senest med galopperende konkurrenter og en gevaldig overpace med 1.11,7/1000m. Endte i ryg på den Key Mom den sidste runde, og fik aldrig rigtigt frit frem, men det var svært at vurdere hvor meget der var sparet.

1 Hocus Pocus har gang i en flot sæson og nærmer sig med hastige skridt 100.000 kr ind på kontoen. Indledte i tredje indvendigt senest fra spor 10, og fik perfekt plads til at komme ud i andet spor med 700 meter til mål. Kunne ikke gå helt frem til Billi Time og Extreme og måtte ”nøjes” med tredjepladsen. Var noget ude at svømme i travet op mod mål og det kostede andenpladsen. Kan igen sidde godt med i inderbanen og være en triochance på den bekostning.

3 Nightingale Jaycee lever ofte på sin speed, men forrige gang kørte Jeppe Rask til spids med hesten på Lunden, hvorfra hun vandt ganske sikkert. Jeppe Rask var igen offensivt indstillet senest, men blev afvist i kampen om føringen, og måtte tage til takke med en position udvendigt på den førende. Knækkede Destinys Diamond, men kunne ikke svare Cash Flow det sidste stykke ind mod mål, men fald med flaget helt i top.

8 Cmynewlollipop sad med ved inderbanen i det stayerløbet på derbydagen. Havde kræfter sparet i sidste sving, hvor Peter Ingves ledte efter plads. Den kom midt på opløbet, og så tog parret let tredjepladsen, og nærmede sig andenpladsen hele vejen. Sporet er iskoldt her, men formen har ikke været bedre længe.

12 Cutty Sark gik forrygende senest efter tidlig galop. Leverede en stærk ophentning og blev sendt i angreb i sidste sving. Kom i god fart ned gennem opløbet, men kusken satsede hele butikken og så rullede han på en ny galop. Viste topform, men hvor langt rækker det fra spor 12.



V5-5 / 7. Løb - 2.140 meter autostart

Racing Arena Aalborg får her besøg af en regulær svensk tophest i Pastore Bob, som ligger lige under de allerbedste hensidan. Slide So Easy er enerådende PT. i den danske hurtigklasse og skal forsvare de rød/hvide farver inden VM i USA kalder for anden gang.

A-chancer: 3-6 B-chancer: 1-2-10-9-4-11 C-chancer: 8-5-7

3 Pastore Bob vandt sporlodtrækningen og er samtidig lynhurtig fra start. Sidder tidligt i spids, og er der så nogen som kan slå den derfra. Åbnede senest 1.08,9/500 til spids og forsøgte at svare Policy Of Truth ind på opløbet, men måtte se sig slået. Untersteiner og Læhdekorpi vil se hesten tilbage i vinderens rolle, er en tur til Danmark løsningen.

6 Slide So Easy har været enerådende i Danmark i klassen i mere end et år. Blev taget roligt fra start senest og kom til at sidde perfekt i andet par udvendigt. Forbi staldene satte Flemming Jensen sig ud i tredjespor og markerede bare sit spor indledningsvis. Flemming Jensen sad bomstille i sidste sving og havde afgjort allerede ind på opløbet. Slår han Pastore Bob fra udvendig position?

1 Wonderboy fik senest overstået sin debut i den højeste klasse på bedste vis. Sad sidst undervejs, men kom godt med frem mellem heste. Holdt god fart ned gennem opløbet og snuppede en fuldt godkendt indsats. Er hurtig fra start, og har givet sigtet indstillet på ryggen på Pastore Bob og derfra kan han tage den sidste trioplads.

2 Thunder Peak gør hele tiden jævne og stabile præstationer. Vinder ikke så ofte længere, og gør det næppe her. Skal søge et rygløb og tage en ny god præmie med hjem.

4 Axel er der glædeligt gensyn med. Var pensioneret, men dukker nu op igen. Har kapaciteten, spørgsmålet er om fysikken holder når det virkelig gælder. Er næppe tunet til at matche disse konkurrenter, men det bliver spændende at se hvor han står.