Af Kim Nielsen



V4-forslag

5-4-8-3

7-6-2-5

6

8-10-1-9-5-2-7

Pris: 224 kr.



LD-forslag

6

8-10-1

3 kombinationer, spilles for 20 kr. pr. komb.

Pris: 60 kr.



V4-1, 1. løb


Et sprinteropgør med flere heste, der ikke har kort distance som deres foretrukne. Derfor virker løbet åbent, og der kan komme en overraskelse her. Captain Cook er let til bens og hurtig fra start, så den får vindertippet. Men flere stærke og entaktede typer kan slå til her.


Chancevurdering

A-chancer: 5-4-8-3 B-chancer: 2-6-1-7


5 Captain Cook
fik endelig en sejr senest. For tre starter siden i Billund sad den fast bag en mur af heste i et løb, som Bellucci vandt. Gangen efter galop i spidskampen. Tog senest let spids fra spor 2 og slap siden til Checkpoint S H. Gik sikkert forbi denne i opløbet i en meget tung bane, så tiden skal der ikke lægges for meget i. Her havde Birger Jørgensen lavet lidt småjusteringer efter opvarmningen, og det bliver samme setup denne gang. Søges sikkert fremad for måske at slippe og så slå til via open strech. Formen er opadgående. Motiveret vinderbud i åben afdeling.

4 No Soup For You er som type bestemt ingen sprinter, men har såvel styrke som kapacitet. Vandt let over gode heste i Odense for tre starter siden i et snorestartsløb. Overtog spidsen efter 400 meter, og afviste alle angreb. Gangen efter hård rejse udvendigt på Hocus Pocus. Kom aldrig i nærkamp med denne, men holdt farten hele vejen. Senest 3u i ryg på den seneste vinder Belis. Galopperede da Mønster ville trække hesten ud til angreb på lige bane. Det var muligvis sejren, der røg iflg. træneren. En typisk outsider, der sagtens kan vinde på sin styrke.

8 Checkpoint S H er også en entaktet type, der svinger lidt i præstationerne. Vandt for fire starter siden via open strech i Skive på sprint fra anden række. Forrige gang kørt til spids, hvor Captain Cook slap. Var overraskende træt i opløbet og kun 5. Senest fra spor tolv gik hesten 700 meter i tredje spor, inden den kom ned udvendigt for førende D J Okay med 500 meter igen. Holdt farten strålende i en meget tung bane til en godkendt andenplads bag D J Okay. Vil tabe fra start, men måske kører Lønborg tidligt frem som sidst, den mødte Captain Cook? Med derfremme, men ikke oplagt vinderbud.

3 Deep Purple virker som mange af modstanderne heller ikke som en sprinter og er ikke starthurtig. For fire starter siden gik den klart godkendt i GC Consolation i Odense. Efter en rolig start kørte Jeppe Juel frem udvendigt på Dickson Shadow. Holdt farten oppe hele vejen, men måtte lade Diana Østervang gå forbi. En lignende præstation gør den vinderaktuel her. De to efterfølgende starter endte begge i galop kort efter start. Senest havnede den fra tillæg igen i dødens – denne gang på Captain Photo. Måtte igen slippe en rygkørt vinder Countess P D forbi, men holdt igen tredjepladsen. Kommer efter lidt pause, og træneren anbefaler, at den skal med på V4-kuponen.

2 Design Of Porsche virker lidt entaktet, så sprint er næppe nogen fordel. Viste ikke det store overskud i de to sidste starter i Tyskland i efteråret. Første start efter pause i regi Gitte Madsen var 4/1, hvor den fra 4i fulgte pænt med og holdt farten fint bag Do It Mingus og Cinxia. Senest startgalop – satte 30 meter til. Stærk ophentning, men havde for langt op til de forreste. Gik klart forbedret og var kun 4-5 længder bag Do It Minus og Dante Brogård på stregen. Er pænt hurtigt ude iflg. trænere og video fra Tyskland, og Steen Juul har kørt hesten forrige gang. Virker i fremgang, og kan være med deropad.

6 Diana Østervang har for det meste bare hængt med efter indvendige løb nede i feltet. Viste sidst starthurtighed bag bilen, og ramte ryggen på Coutinho, der førte fra start til mål. Diana Østervang fik chancen på open strech, men var aldrig sejrsfarlig. Ligner ikke en hest, der har vinderinstinktet. Kan på sin starthurtighed få en god position fremme i feltet, men virker ikke sejrsaktuel.

1 Awesome Shadow og 7 Blue Berry Avenue har begge fordel af at komme uden sko. Men præstationerne på det seneste gør, at jeg ikke forventer, at de er noget for V4-spillerne og vinderspillerne.



V4-2, 2. løb


Igen et lidt åbent løb, hvor det ikke vrimler med ettaller i sejrsrækken hos deltagerne. Et par af hestene Cjela Nordal og Chakita T Hall har formkurven for opadgående og har præsteret godt, uden at det er blevet til sejre. Vindertippet går dog til Count Me K G, der i mine øjne er feltets bedste hest. Men den kan være usikker og kommer efter pause – derfor garderes den.


Chancevurdering

A-chancer: 7-6-2-5 B-chancer: 3-4-8 C-chancer: 1


7 Count On Me K G
er noget uens i præstationerne. På sine gode dag har den rigelig kapacitet til at vinde et løb som dette. Kommer efter pause, hvor den senest galopperede i et forsøg på at overtage spidsen i finalen i ”Fyn er fin”. Gangen inden sejr fra vinderhullet bag Chap A P, som blev et let bytte i opløbet, hvor favoritten C Nu Gilbak efterfølgende blev afvist. Inden da med i forrygende opløbskamp, hvor den kun var fjerde bag heste som Neo, Backup og Harley Boko. Er pænt starthurtig, men spor 7 trækker ned. Træneren lyder optimistisk og kalder hesten en luring. Hun mener ikke, at den behøver et løb i kroppen, da den har været frisk i træningen. Så et frækt vindertip herfra.

6 Cjela Nordal har stablet en række placeringer sammen efter fine præstationer i hård konkurrence. Var for tre starter siden fin anden i ny rekord bag en overlegen Harley Boko efter 3i undervejs. Gangen efter 4i. Kom aldrig ind i legen i en hastig afslutning, hvor Corleone slog Bjarne B P på stregen. Og senest igen et inderbaneløb, hvor den var en lille længde bag Backup og Henbianca Boko som hhv. anden og tredje bag tyske Lucky Lady Blue. Lignende modstandere er der ikke i dette felt, og Cjela Nordal har efterhånden sparet sammen til en sejr, der let kan komme her i en på papiret blidere konkurrence. Skal for første gang forsøges uden sko, hvilket kusken tror, er en fordel. Vinderchance.

2 Chakiti T Hall har aldrig vundet løb i sine 25 starter. Men sejren nærmer sig. Før vinterpausen gik den et stærkt løb udvendigt på Cotton Eye Joe, hvor den var tre længder efter sejrsslugeren Brezziana i mål. I første start i år galopperede den kort i snestormen i Aalborg, men sluttede hæderligt af fra køen. Og senest kørte Kenneth Andersen igen frem udvendigt på den førende Catchy Spring. Sådan blev det hele vejen ind i mål, så andenpladsen indikerer stigende formkurve. Virker som en stærk hest, der ikke har fordel af sprint. Men spor 2 gør, at kusken vil få en fin rejse i andet spor. Det kan bestemt ikke udelukkes, at hoppen her aflægger sin maidentitel. Se op!

5 Katy Perry er ny hos Knud Mønster. Vandt i Hamburg for tre starter siden, hvor den let tog spids. Slap siden spidsen, for at få den tilbage, da den førende galopperede. Kæmpede fint hele vejen, men var kort slået. Fik dog sejren, da den udvendige blev diskvalificeret. I dens sidste start i Tyskland primo december sad den 3i, men kunne ikke holde ryg på forreste og lignede en hest, der selv tog ferie. Har været hos Mønster i et par måneder, og træneren er ret optimistisk. 17-tiderne fra Tyskland virker ikke skræmmende, så den skal lige ses an. Svær at sætte ind her – outsider.

3 Catchmeifyoucan har fire tredjepladser de seneste fem starter. Er starthurtig og tog senest spids for at slippe til Bellucci. Kunne ikke holde ryggen på denne i opløbssvinget og hold bare farten. Nøjagtigt det samme billede gangen før, hvor den havde ryg på førende Captain Photo, men ikke kunne holde ryg, da det gjaldt. Virker som en medløber, der er plomberet på 17-tider over normaldistancen. Kan sikkert bedre på sprint, men de mange tredjepladser er ikke tilfældige. Svært at se den som vinder her.

4 Bandit P L har ind imellem sine lyse øjeblikke. Men det er efterhånden længe siden, at den har vist stabilitet. Eneste lyspunkt i nyere tid var for tre starter siden, hvor den efter en rejse i 3i sluttede godt af og var anden et par længder efter Bjarne B P, men før sejrshesten Brezziana. Gangen efter overtog den spidsen ud af første sving, da Ole Bender slap beredvilligt med Check It Out. Denne gik frem til let sejr via open strech, og Bandit P L måtte lade yderligere tre konkurrenter slippe forbi, hvilket ikke indikerede storform. Senest forfaldt den igen til galop i første sving, så kusken Henrik Lønborg er usikker på formen. Er starthurtig, og kan måske tage spids og slippe for at få muligheden på open strech. Men den virker et stykke fra den form, der gav de seneste to sejre tilbage i juli sidste år.

8 Aero H ynder de lange distancer, hvor dens styrke kan komme til sin ret. Overraskede på sprint for nogle gange siden som anden bag Aqua Photo. Men der har ikke været noget bid i hesten de seneste starter, og den vil sandsynligvis få et tungt løb igen her. Næppe noget for stregspillerne.



V4-3, LD-1, 3. løb


Et løb med kun syv heste, hvoraf to rangeres som C-heste uden vinderchance. Something Fishy virker som et hoved højere end konkurrenterne, og den bliver ugarderet på forslaget. De forsigtige dobler med 1 Bella Højgård.


Chancevurdering

A-chancer: 5 B-chancer: 1-4-3-7 C-chancer: 2-5


6 Something Fishy
er en allround hest, der mestrer alle distancer. Otter sejre i 16 starter i 2018 taler sit tydelige sprog. Har vist både starthurtighed, men også stor styrke, og er feltets bedste hest. Som træneren siger: Den matcher alle dage disse modstandere. Resultatrækken ser lidt spraglet ud. Seneste sejr kom for fire starter siden i et flerklasseløb i Billund. Fra 40 meters tillæg sad Something Fishy i spids efter mindre end en omgang og vandt legende let. Sad med alle kræfter sparet i et Liga 2-løb på Lunden. Var 4. over mål, men blev disket for en episode i sidste sving. Senest på umulig opgave fra sport 12 i V75-løb i Aarhus. Sad sidst undervejs, og det var umuligt at tage meter ind i den hurtige afslutning. Har trænet super godt melder Morten Juul, som tror, at den er klar første gang. Det tror jeg også, og udpegende hesten som dagens blanke.

1 Bella Højgård er også en allround type, der viser god form. Vandt for nogle starter siden i Skive, hvor den tog spids og slap. Fik siden 3i og havde svært ved at finde angrebsplads. Afsluttede flot mellem heste og fangede Gentleman på stregen. Hoppede derefter i samme V75-løb som 6’eren, og gangen efter max. uddeling fra 2i bag Moliere og Gentleman. Senest tog den igen spids og slap. Havnede igen i 3i og blev gidsel bag en træt Trophygirl. Sad med alt sparet. Er starthurtig, men træneren er i tvivl, om den kan svare spidsen. Har sluppet hver gang på det seneste, og gør vel også dette igen, når Kjær kommer med Something Fishy. Men kan så få open stretch, og kan blive farlig derfra. Førsteudfordrer til min favorit.

4 Dekadent K har stigende formkurve. Forrige gang ramte den 2i bag Den Of Warlock, der var uslåelig på dagen. Men Dekadent K var i mål før så gode heste som Wonderboy og Teodor. Senest havde den tillæg og startspor 14 på Jägersro. Fik undervejs 2u, og angreb med 500 igen. Kunne dog ikke gøre noget ved Untersteiners Delanchero og Lövgrens Echelon fra spidsvolten. Med som tredje var Dekadent K i mål en længde før danske Moliere. Vinder ikke så ofte mere, men kan sagtens tage en fremskudt placering her.

3 Troja Cæsar virker ikke helt oppe i omdrejninger. Fik dødens forrige gang på Jägersro og blev meget træt. Fik derefter et skånsomt løb senest, men der var ikke rigtig nogen afslutning i hoppen, som man kender det. Var klart slået af Aros Line og P S Confess. Nu har den fået mere træning, og træneren melder om formfremgang. Har vundet mange gange på en kortspeed, men træneren lød lidt kryptisk på spørgsmålet taktikken fra start. Måske vil den være med i spidskampen også, og så kan der blive knald på læggehønen. Tilbage i november vandt den faktisk en sjælden spidssejr, men det var før Universale og Staro Harley, som vel ikke holder samme klasse som dagens modstandere. Med tanker på seneste start, er det svært at se den matche 6 & 1. Men trioaktuel, kan den sagtens være.

7 Uha Uha De Hess var ude i en dødemands åbning senest, hvor kusken VILLE have spids og åbnede 09/500 meter. Det hævnede sig, og den var 30 meter efter Twilight D og Starkeeper med målpassagen. Gangen inden tog den spids for at slippe til Indian Summer D. Holdt farten nogenlunde, men var tre længder efter vindende Sun Esterel i mål. Iflg. træneren holder hesten ikke topform pt., men den startede også 28 gange sidste år, og dagens start er den fjerde i 2019. Så der er ikke noget at sige til, hvis den efterhånden er lidt slidt. Kan være meget starthurtig. Men mon dog kusken vil forsøge sig fra yderst på vingen med tanker på seneste start. Den overrasker, når man mindst venter det. Men formen virker ikke til en overraskelse her.



V4-4, LD-2, 4. løb


Et meget åbent amerikanerløb for hurtigklassen, hvor hestene i de fire inderste spor med de mindste præmiesummer alle er starthurtige, så der bliver givet fart over feltet fra start. Meget afhænger af løbsudviklingen, som er meget svær at gennemskue. Jeg råder derfor til kraftig gardering.


Chancevurdering

A-chancer: 8-10-1 B-chancer: 9-5-2-7 C-chancer: 3-4-6


8 Thunder Peak
virker til at nærme sig en sejr. Efter en intetsigende sejr i Derbyweekenden og en flot andenplads i et V75-løb på Jägersro i oktober, har det været nogle halvblege præstationer i de efterfølgende starter. Forrige gang sad den udvendigt på Triton Neergaard og måtte kun lige lade vinderhullets Nok’n Frækkert snuppe andenpladsen. Og senest sluttede den godt af som fjerde på Jägersro bag J.H. Mannerheim. Sad da sidst i et lille felt undervejs. Triton Neergård var tredje i løbet en længde før Thunder Peak. Meget afhænger af taktikken i der her løb. Måske kører Steen Juul frem, når røgen har lagt sig efter spidskampen mellem de fire inderste startspor. Skal gå unde sko denne gang, hvilket er en stor fordel, og kun startsporet yderst på vingen gør, at træneren ikke melder den op som en vinderchance. Men lidt tur på vejen, kan Thunder Peak være vinderen af det her løb.

10 Repay Merci fik endelig en sejr senest. Fik også et drømmeløb i 2u. Førende Bali og udvendige Nok’n Frækkert blev et let bytte. Inden da blev det helt forkert, da den prøvede at trykke på førende O’grady i flere omgange. Til slut fik den overtaget, men gassen gik ud af ballonen de sidste 100 meter, og flere heste gik forbi med Rocky P H som vinder. Repay Merci har fejret mange triumfer på sprint. Stemmer positionerne undervejs fra spor 10, kan det meget vel være Repay Merci, der kommer flyvende i opløbet forbi hele feltet. Vinderchance.

1 Trophy Spring er feltets mindst vindende hest – derfor spor 1. Men starthurtigheden er i top, og man siger jo ofte især her om vinteren, at form slår klasse. Vil givetvis være med i spidskampen, og det er ikke sikkert, at der er nogen, der tage en længde på den. Senest var den ude i en 09-åbning, hvor den måtte afgive spidsen til Uha Uha De Hess, men var alligevel kun slået med et par længder af Twilight D. To starter forinden var den en godkendt fjerde 3 længder bag Come On Hugo. Hvis ikke den rammer spidsen, bliver det vinderhullet. Træneren tror, at den kan føre hele vejen rundt. Der er dog normalt et stykke vej op til millionhestene med de høje startnumre. Men den vandt Richard Møller Nielsen Mindeløb fra spids foran Balotelli Stand And Deliver, og den har sprintet en 11-tid i sommers. Så afvise trænerens teori, kan man ikke.

9 Dupree har ikke rigtig haft held med startsporene og løbsafviklingen i Jeppe Juels regi. Havde ganske vist spor 1 i Billund for tre starter siden. Havnede i vinderhullet bag Bali. Men det blev taberhullet, da den blev gidsel bag en træt Bali med kræfter sparet. Gangen efter havde den anden række i Aarhus, hvor den dog fik 3i og sluttede godt af bag en suveræn Candy La Marc og Triton Neergaard. Senest spor 6 på sprint på Lunden, hvor den blev bakket fra start. Sluttede pænt af, men det rakte kun til en fjerdeplads i en hurtig afslutning bag Triton Neergård, hvor Thunder Peak var tredje fra dødens. Gør sin sidste start, og tager nok en placering igen.

5 Obi kom til Bo Westergaard helt uden resultater fra Norge. I første start i hans regi, fik den vinderhullet bag Bali i Odense. Fik angrebsplads i opløbet og spurtede flot til andenpladsen på afstand af Repay Merci. Er givetvis gået frem med løbet i kroppen, hvilket træneren bekræfter ud fra træningen. Så pænt starthurtig ud, og kan måske tilkæmpe sig en god plads fremme i feltet. Træneren mener, at den er en af dem, der kan vinde dette åbne løb med de rigtige positioner undervejs. Så måske har miljøskiftet givet den 9-årige vallak nyt liv. Outsider.

2 V M Viking Cup kommer tilbage efter en lang skadespause og trænerskifte. Gjorde mange fine præstationer i sit gamle regi og er en klassehest. Men at forlange sejr efter så lang tids pause og i denne konkurrence, er nok for meget. Træner Morten Friis lyder ret optimistisk med hensyn til at få hesten tilbage i form igen. Men den har kun gået et enkelt hurtigsarbejde, hvor den afsluttede i 15-16-fart på en god måde. På gamle meritter er den en mindre outsider.

7 Rocky Egedal er en hædershest. Men sprint og spor syv virker ikke lige som dens kop te. Får lukket hovedlag på, da det er sprint, men den har aldrig gjort sig gældende, de få gange, den har startet på sprint. Gik dog godt forrige gang, hvor den var anden i Skive på normaldistancen til Rocky P H, men før Repay Merci. Der skal virkelig være tempo på undervejs, for at den kan komme ind i kampen. Den er trods alt blevet 11 år.