V4-analyse af Christina Borreby

Tipperstatistik: spillet for 2.486 kr. Vundet 0 kr. Hitrate 0/8.

V4-1: 7 Chantaraman

V4-2: 2-5-7-1-6

V4-3: 6-10-8-4-1-3

V4-4: 7-8-9-6

Pris: 240 kr



V4-1

V4-spillet indledes med en svær afdeling, hvor 7 Chantaraman ligner en hest, der er klar til årets første sejr, men samtlige andre har chance. Det bliver dyrt at have alle med, men vil man sikkert videre, er det nødvendigt.

A-chancer: 7-5-3-6-2 B-chancer: 1-4

7 Chantaraman er i rivende udvikling og går mod større opgaver i år. Stortrives på Klampenborg og 1800m distancen, og viste senest, at han tackler stayerdistancen også i et taktisk redet løb, hvor han sluttede forrygende af til en andenplads bag Ginmann. Vil man have en blank, er han et godt bud, men flere heste har chance.

5 MyLegend er eneste hoppe i feltet, men en sej en af slagsen. Kommer ud mod de mere etablerede eliteheste her og skal forsvare fire kilo mere efter sidste sejr. Har stor kapacitet og trives på distancen, og giver sig helt sikkert ikke uden kamp.

3 Alberone løber nok med bedre form end resultaterne viser. Foretrækker længere distance, og fik ikke gavn af dette senest i et taktisk redet 2400m løb. Må alligevel regnes her på klassen, men får banen ikke mere vand, kan tempoet måske blive for højt til vinderchance. Skal regnes i trioen og som outsider.

6 Jubilance viste lyst til jobbet i Århus senest og er som regel en stabil pladshest. Bent Olsen har stærk form på sine heste, og Jubilance kan vinde når som helst, hvis han har dagen.

2 Lotus Cafe viste for alvor hvad han indeholder senest i Århus, hvor han rundede feltet og holdt en flot andenplads. Om det var banen, formen eller lysten, der gjorde udfaldet, kommer op til bevis, her hvor Jan Olsens hest er tilbage på Klampenborg, hvor de gode takter allerede viste sig i forrige start. Møder her formstærke heste, der ikke giver sig uden kamp. Løber med god vægt og har god outsiderchance, hvis tingene flasker sig på dagen.

1 Monte Carlo skal med på de større kuponer, efter en forrygende sæson i Hanne Bechmann regi i fjor. Gik bedst efter et par løb i kroppen, hvilket nok også vil være tilfældet her, men har absolut kapacitet til at være helt fremme og er en sand fighter. Står lidt hårdt til overfor formstærke heste i debuten, men vand i banen kan være et plus. 4 Cloud Walker debuterer også og har fordel af lav vægt, men vil formentlig også behøve løbet.



V4-2

A-chancer: 2-5-7-1 B-chancer: 6-4-9-8 C-chancer: 3-10

2 Prinsesse Kia gik et flot løb i sin anden start i karrieren senest, og vil være yderligere forbedret her. Der er flot form på Bent Olsens stald og det bliver spændende at se den store hoppe tilbage på Klampenborg, hvor de 1600m vil passe bedre end sæsondebutens 1200m. Vinderchance.

5 Mogens skuffede vel lidt i debuten, men er en hest der er svær at finde nøglen til. Har kapacitet til mere, end han har vist, men det flasker sig ikke så nemt i løb. Med løb i kroppen og mere rutine end i fjor, vil han snart blive farlig og skal regnes med her.

7 Simola var kun syv længder bag Wing’s of Love, som sigter mod Derby’et, og den form vil række et stykke her. Det er første start på græs, hvilket kan medføre yderligere forbedring fra resultaterne på dirt, såfremt hun tackler banen. En heste der skal ses op for fremover.

1 Fair and Square var kun fire længder bag 2000 Guineas-vinderen Prince Charming i Århus, og er en hest i udvikling. Det er første gang på Klampenborg, og det er som altid svært at vurdere, hvordan det vil gå. Er en fin outsider her.

6 Summitatum har afstamningen med sig og gik et godt prøveløb på Jægersro. Bør trives på græsset og er en spændende hest at følge her et par måneder før Derbyet, eftersom moderen Tigress Eleven, vandt dette efter blot få starter. Endnu et bud på en outsider.

4 Why Not tjek om ikke det var en af de dyreste på auktionen det år med härkila og juniper tree afstamning. 8 længder bag nu 2000 Guineas vinderen prince charming i sin karrieres første start, kan vel række et stykke vej nu med oplevelsen og løbet i kroppen?



V4-3

Et uhyre åbent opgør, hvor det er svært at finde en favorit, og de der kan, bør krydse alle ti her.

A-chancer: 6-10-8-4-1-3 B-chancer: 2-5-7-9

6 Sandtastic har banket på til sejr længe, og det er meget sandsynligt at den kan komme i dag. Modsat de andre sejrskandidater, er han kun hævet et kilo for sine tætte andenpladser, og det kan være afgørende her. Tackler distancen og er et knebent bud på en favorit.

10 Heart Of Stone kommer også med en frisk sejr og kan formentlig endnu mere, end vi har set hidtil. Distancen er perfekt

8 Valde vandt flot på 1800m senest, men viste i fjor at han tackler flere distancer. De 1400m bliver ikke et problem. Har ekstra kilo med for sin sejr senest, og skal nu forsvare et tal på 80.

4 Lord Of Dublin var tæt på Valde senest, men kan måske finde de 1400m lige det korteste, da han resultatmæssigt har været bedst på 1600-1800m. Formen er der og han vil være med på stregen.

1 Saint George vandt Zawawi Sprint Cup i fjor og har stor kapacitet. Er svær at finde løb til og dette løb er i teorien 200m for langt til ham og han skal forsvare et højt tal mod formstærke heste. Der er god form på Brians heste, så sejr er ikke utænkelig, især ikke hvis der er lidt at træde i.

3 All or Nothing er kommet lidt ned i tal og kommer ud med lærlingelettelse også. Er glad for distancen og kan være endnu et bud på en outsider her.

2 Wellington møder her formstærke Klampenborghest, og det er spændende at se hvad det rækker til denne gang. 5 Danish Design har kæmpet med astma og har ikke præsteret til sit tidligere niveau i nogle starter. Er i bedring ifølge træner Jan Olsen og de 1400m vil passe hende godt. 9 Sliceoflife har stor kapacitet, men lysten har ikke været der de sidste mange starter.

V4-4

Der bliver fart over feltet i V4-spillets sidste afdeling, hvor garvede supersprintere møder nye heste på distancen. 7 Hells Angel ligner hesten, der skal slås.

A-chancer: 7-8-9-6 B-chancer: 1-5-4-3-2

7 Hells Angel er en af de mere garvede supersprintere og er sjældent langt fra afgørelsen på den korte distance. Ifølge træner Jane Grove, har alderen måske sat sig lidt i forhold til at komme hurtigt fra start. Han har frisk sejrsform fra sin sæsondebut, og kommer han godt fra start, er han hesten, der skal slås her.

8 Monza har feltets bedste hest på sit tal og har klaret sig godt på sprintdistancen. Sæsondebuterer på Klampenborg efter overvintring i Dubai. Det er første gang hun er ude i supersprint, men hun er starthurtig, når hun skal være det, og har god speed. Bruger løbet som forberedelse til Zawawi Sprint på Bro Park. Bliver spændende at se den kapable hoppe i dette opgør.

9 Flower Spring er rutineret på distancen og har imponerende speed. Havde lidt problemer i fjor, så spørgsmålet er, hvordan formen er her første gang ude? Skal bestemt regnes i plads- og triospillet, og i det her opgør med flere debutanter på distancen, har han også vinderchance.

6 Not Today har masser af speed, men er normalt ikke den hurtigste ude af startboksen og det kan koste vigtige længder her. Har gavn af startspor tæt ved heste, der kender gamet, som kan trække ham med op, hvor han kan blive farlig på de sidste meter. Outsiderchance.

1 Shanghai Elastic er hurtig fra start og har fart i blodet. Har gavn har tre kilos lærlinge lettelse her og det kan betyde vigtige længder her.

5 Val De Rosa er endnu en garvet supersprinter. Løb kun en enkelt gang i fjor og det kan blive svært første gang ude mod gode og formstærke heste.