V4-analyse af Christina Borreby

Tipperstatistik: Spillet for 1.654 kr. Vundet 0 kr. Tilbagebetalingsprocent 0. Hitrate 0/6.


V4-forslag

V4-1: 3 Nokengang

V4-2: 6-5-2-1-8-3

V4-3: 4-6-2-1-8-10

V4-4: 5-3-1-9-6-7

Pris: 432 kr.


V4-1

Søren Jensen har tre gode kort på hånden i V4-spillets første afdeling. 3 Nokengang bør vinde på tallet i dette maidenløb.

A-chancer: 3-6-2-5 B-chancer: 1-4

3 Nokengang er talvinderen i dette løb med sit formtal på 78. Indløb over 200.000 i fjor uden at vinde løb, men med flotte andenpladser i samtlige storløb foran de bedste i årgangen. Med de præstationer, er det svært at se, hvem der kan nærme sig Center Divider-sønnen her.

6 Gold Devisor er gået frem for hver start og har fordel af løb i kroppen. Var senest ikke langt bag godt gående Dragons’ Den, som står med triochance i 2000 Guineas. Den form kan række til en god placering her. Prøves med sidestykker i stedet for blinkers, og det kan måske tirre ham til at give sig det sidste.

5 Glamour vil komme forbedret efter sidste start, som var karrierens første. Har god speed i blodet, som halvsøster til Søren Jensens sprinter Little Lily. Vil være længere fremme her og er en hoppe, der skal ses op for.

2 Mogens er Søren Jensens tredje kandidat i dette maidenløb, og han var lidt svær at blive klog på i fjor. Viste gode takter, men løb noget grønt. Spændende hvordan han har overvintret, og er han vokset med opgaven, kan han vise mere end sit tal her. En outsider her.

1 Royal Angel kom ikke til start senest pga. tilskadekomst i startboks. Er et ubeskrevet blad, men har fart i blodet og kommer fra træner Sandie Kjær, som har form på stalden. Må forventes at løbe lidt grønt, men hvis ikke, kan hoppen være en sjov outsider her, hvis favoritten ikke slår til.


V4-2

Et svært løb at tippe med mange formstærke handicappere. På de store V4-bonner kan spillerne gøre klogt i at lukke afdelingen.

A-chancer: 6-5-2-1-8-3 B-chancer: 9-7-4

6 Sapper gik et stærkt løb i debuten og løb op på lige vægt med højere handicappede heste. Fik værst tænkelige tur senest i Odense, hvor det på papiret lignede en sejr. Var alligevel kun slået fire længder. Formen er fin og både bane og distance passer. Får nu topjockey tilbage i sadlen og det må række til sejr.

5 Warp Core har indledt sæsonen med flot form og mødt hård modstand. Var senest i klasse 2 for første gang, nu tilbage i behageligt selskab. Fík fronten senest og det var ikke optimalt for ham. Jockeyskift til velridende Elione Chaves, der kender Academy Award-sønnen fra tidligere. Med bedre placering undervejs, har han god vinderchance.

2 Negroamaro indledte med overlegen sejr i amatørløb på Klampenborg. Trives godt på banen og på distancen. Skal nu forsvare tre kilo mere i højere klasse, men har vundet i klasse 3 før. Vil være forbedret med løb i kroppen og det kan række til sejr her.

1 Royal Zem var en mule fra sejr senest i lavere klasse og fik et kilo for andenpladsen bag formstærke Frost. Kan være afgørende for forskellen mellem placering og vinderchance her. Har vist form i begge starter i år, men venter på noget at træde i. Hvis banen har fået vand nok, er han sejrsaktuel.

8 Barnaby er kommet højt op i handicap efter sejr i sæsondebut, og er ikke blevet sænket trods flere ugunstige forsøg. Distancen er i den korte ende, men det har ingen betydning. Kæmper altid til det sidste og skal medregnes på de større bonner.

3 Dream’run løber altid med derop og årets første sejr kan komme når som helst. Er nu sænket et kilo og det kan hjælpe. 1200m er i den korte ende, men hun kan godt, hvis hun har dagen.

9 Screwbox Carlras kan være en sjov outsider her og må ikke overses. Sluttede 4,5 længde bag formstærke heste i forrige start, men 65kg er en høj vægt på de 1200m.


V4-3

Flere har god chance i dette Breeders Cup Consolation, nogen med fordel af løb i kroppen og andre står godt til på tallet.

A-chancer: 4-6-2 B-chancer: 1-8-10-3-5-7-9

4 Broadway er talvinder her, men gør første start i år og vil måske behøve løbet. Trives bedst på længere distance, men med lidt at træde i, bør hun klare de 1800m på sit tal. Marc Stott har form på sine heste og

6 Gaia ser ud til at være førstejockey Nicolaj Stotts valg af Søren Jensens tre deltagere, og også den med højest formtal. Gør sæsondebut her og er uprøvet på de 1800 m. Har gået godt på 2200m og viste god speed ved at vinde på 1400m, så distancen bør passe fint. Er en af favoritterne her.

2 Red Beauty var med fremme i mange starter i fjor og gjorde det godt både på 1600 og 2200m. Var kort bag 4 Broadway på de 2200m i fjor. Er uprøvet på de 1800m, men det vil hun tackle fint. Har fordel af løb i kroppen, men blev slettet senest pga. infektion, som kan have sat hoppen lidt tilbage.

1 Hongkong Hemi er næstfavorit på tallet, og havde en pæn sæson i fjor med flere fremskudte placeringer bag gode heste fra sin årgang. Kæmper lidt med nerverne på løbsdage og har ikke vist samme gode takter i denne sæson endnu. Er en hest med stor kapacitet, som man må se op for, da sejren kan være der når som helst. Outsider der må med på de større bonner.

8 Magnum vandt på 1800m i fjor og var anden i Derby Consolation. Har kapacitet til at vinde her. Gør første start i år og for træner Søren Jensen, og det bliver spændende at se halvbroderen til Stinger i dette opgør. Triochance.

10 Fast and Furious så ud til at have lidt problemer i svinget i Breeders Trial, hvor han kom indvendigt og mistede sin aktion, der hvor banen var ujævn. Lå ellers pænt med indtil da. Er et longshot her, men med bedre rejse og efter at have prøvet banen, kan han måske bedre vise sit tal og melde sig i striden.



V4-4

Et spændende 2000 Guineas hvor 5 Fortune Star er vinderen på papiret, men slår den ikke til, kan samtlige andre have chance. Der må flere krydser på de store bonner.

A-chancer: 5-3 B-chancer: 1-7-6-9-4-2-8

5 Fortune Star var en imponerende anden bag Skandinaviens højest handicappede 3-åring, Christmas, der sidenhen tog en let sejr. Det var også årsdebut for Fortune Star, som må forventes at være yderligere skærpet denne gang, og på tallet skal han ramme stegen først, med 2-3 længder til de næste. En spændende hest i rivende udvikling. Et oplagt blankbud her.

3 Casinobutler DK viste gode takter i fjor og mødte stærk modstand hver gang. Søren Jensens heste har ikke vist vanlig form fra sæsonstart, men nærmer sig, og vi kan forvente at se forbedring fra Barocci-sønnen, der givet vil udfordre 5 Fortune Star til det sidste. Kan vise sit tal og mere til og vil være i trioen.

1 Dragon’s Den var som forvandlet fra sæsondebuten, hvor hingsten var slået mange længder, til senest, hvor han vandt overlegent. Møder hårdere modstand her end senest, men gik et stærkt løb fra front og speedede flot i opløbet. Fortsætter den udvikling her, er han ikke langt bag de forreste, og må være blandt de tre her.

6 Valentin Apache fik front i sæsondebuten og viste sig ikke fra sin bedste side. Kan mere end det, og har interessant nok fået Elione Chaves i bøjlerne her, der normalt rider for Bent Olsen. Træner Francisco Castro er god til at prikke formen på hestene, når det gælder, som vi så det i Dansk Kriterium i fjor, så se op for Valentin Apache her. Viser han sit tal, er han i trioen og med forbedring fra senest en outsider.

7 Mystic Town gik et flot løb i debuten slået tre længder af gode heste. Vil være sat frem af den start og vand i banen er ofte en fordel for Brian Wilsons heste.

9 C’est la vie er et Derbyhåb, som sendes af træner Niels Petersen fra Norge, for at stifte kendskab med banen. Vandt let i sit livs eneste start på 1600m dirt i Norge, og det udløste et formtal på 70. Gør første start på græs, men det forventes hingsten at tackle fint. Der vil med garanti være sket meget udvikling fra første start, og formtallet kan snyde. Må være en sjov outsider her.

4 My Shy Girl må ikke helt overses, som den eneste hoppe i feltet. Har stadig en sejr til gode, men har stærke præstationer bag årgangseliten med sig. Har været opereret i halsen over vinteren og der kan snart vente en overraskelse fra Bettina Andersens fine hoppe.