V4-analyse af Christina Borreby

Tipperstatistik: Spillet for 1.098 kr. Vundet 0 kr. Hitrate 0/4.

Printvenlig version

V4-forslag

9-5-3-1-7-2-8

2-9-6-11-1-5-3

5 Sir Churchill

7-4

Pris. 196 kr.



V4-1, 4. løb

Et brag af en åbning på V4-spillet, hvor der skal være plads til mange krydser. Samtlige deltagere har vundet på kryds og tværs af hinanden, andre er på vej frem. Bent Olsens hædershest 5 Jubilance får et godt tilbud her - byder han ind?

A-chancer: 9-5-3-1-7 B-chancer: 2-8-4-6

9 Sir Danzbo gjorde en hæderlig sæsondebut i Odense med 70 kilo på ryggen, hvilket ikke holdt ham tilbage fra at forsvare en flot 2. plads, kort bag vindende Brocco. Med den præstation i kroppen, vil Sir Danzbo være sat yderligere frem her, og amatørtræner Lea Olsen havde prikket formen perfekt på sine heste sidste år, hvor netop Sir Danzbo vandt dette løb. Skal nu forsvare 6 kilo højere handicap, som også er karrierens højeste, og det bliver spændende at se om det løser sig. En af flere kandidater til sejren i et åbent opgør.

5 Jubilance vandt overlegent det Jydske Derby tilbage i 2012, og den samlede præmiesum nærmer sig de 2 millioner. En hest, der har begået sig mod eliteheste i Skandinavien og Dubai, bør på papiret vinde her. Ingen tvivl om, at Jubilance har kapaciteten, for den nu 10-årige hædershest er det nok nærmere et spørgsmål om motivationen på dagen. Det korte opløb kan vise sig at være en fordel og det vil være skuffende, hvis ikke Oratorio-sønnen er med på stregen.

3 Brocco overraskede i sin sæsondebut, der resulterede i sejr til Sandie Kjærs vallak, der egentlig ikke var sat op til at vinde. De 2 ekstra kilo for sejren bør ikke betyde noget, da udblæsningen i sig selv bør have forbedret ham yderligere. Han skal nu forsvare det samme handicap på 77, som han opnåede forud for Norsk Derby (L) for sin tidligere træner Niels Petersen, hvor en karrieretruende seneskade afholdt ham fra start. En kapabel hest, der vil sætte pris på den længere distance og får han et godt løb, vil han være med i afgørelsen.

1 Medicean Melody lagde ud med en 3 længders sejr i sæsondebuten i Odense i et mindre felt. Elsker Århus banen og har kvitteret med hele 4 sejre i fjor. Har kun været ude af top 3, når banen har været blød. Har tidligere mødt og slået flere af de andre heste i feltet, men under bedre vægtbetingelser end i dag.

7 Eftiraath kommer med let sejr fra debuten i Ålborg i krævende bane. Går sjældent et dårligt løb. Var bl.a. 3. i Norsk St. Leger i fjor, 8,5 længde bag vinderen af Dansk Derby 2018 Master Bloom. Skal nu bevise om han kan vise over 80, og er endnu en vinderchance i et felt hvor mange har chance.

2 Ventuari er godt inde i løbet vægtmæssigt, og får her kilo af flere deltagere, som han har været kort slået af tidligere, under dårligere vægtbetingelser. Vandt Stutteri Hjortebos Ærespræmie på Jyllandsløbsdagen i fjor, og Lea Olsen har ham med garanti sat op til at true staldens anden vinderchance, 9 Sir Danzbo, på dagen. Møder hårdere modstand her end i sæsondebuten, hvor han beviste formen med en flot 2. plads. En outsider med chance for at overraske favoritterne.

8 Lotus Cafe er programmets vindertip, og viste da også stor forbedring senest på Klampenborg. Er en kapabel hest med gode meritter fra Frankrig, men som ifølge træner Jan Olsen bliver noget stresset i løbssammenhæng, og derfor har skuffet. Møder hård modstand her og selvom det ser fint ud på papiret, skal det hele flaske sig på dagen. Jeg tror på en god placering og måske outsiderchance.



V4-2, 5. løb

Endnu en svær afdeling uden en sikker favorit. Mit dristige bud er, at 2 Snatty Dancer kan ramme stregen først under Carlos Lopez, men kun få heste kan helt afskrives som vinderchance og der må igen sættes kryds ved mange.

A-chancer: 2-9-6-11-1-5 B-chancer: 3-8-4-10-7-12

2 Snatty Dancer har kun gjort en start i Skandinavien og var kun et par længder bag flere gode heste i debuten. Her faldt hoppen tilbage midtvejs i svinget, men da den fik marchordre af jockeyen, svarede den fint op. Fandt dog ikke plads til at fuldføre angrebet. Havde vægtmæssig hjælp af lærlingelettelse senest, men får her topjockey Carlos Lopez i bøjlerne og bliver der bedre plads denne gang, ser jeg 2 Snatty Dancer som en vinder her.

9 Enzo gik godt i debuten og var kun slået 1 længde i mål, efter at have brugt lidt kræfter og mistet aktion på at blive pakket ind i feltet i begyndelsen af løbet. Går normalt sine bedste løb fra spids. Er starthurtig men har yderligt startspor, som kan gøre taktikken sværere at realisere. Kan svare sit tal og har god chance for at vinde her.

6 Queen of Dreams spurtede til en flot fjerdeplads slået med bare én længde i sæsondebuten, bag heste som Brocco og Sir Danzbo. Har vundet karrierens 2 sejre på Klampenborg, og det kan se ud som om, at Binary File-hoppen ikke kan udnytte sin speed optimalt på de kortere opløbstrækninger i provinsen. Kommer her ud på lidt længere distance og ned i lavere klasse end senest, og må derfor bærer høj vægt, men det tackler hun fint. En sjov outsider, der godt kan vinde her.

11 King Charles var ikke langt slået i sæsondebuten, hvor den førte an til kort før mål. Går med høj vægt her, men har vundet med det før. Som halvbror til Derbyvinderen Manacor er 11 King Charles sikker på distancen og endnu en værdig sejrskandidat.

1 Elusive Island fik brugt mange kræfter fra front start senest og havde ikke noget at forsvare sig med, da angrebene kom i opløbet. Var meget stabil sidste sæson, og bør ikke overses her. Med mere afventende ridt, kan der vente en god placering i trioen for Elusive Quality-sønnen, der her får gavn af lærling Liam Dorans 3 kilos vægtlettelse.

5 East Meets West har stor kapacitet og har senest været redet af amatørrytter, men får nu topjockey Oliver Wilson i sadlen, som kan få det bedste frem i de fleste heste. Har tidligere løbet i højere klasse og bliver spændende at se, om den 10 årige vallak vil melde sig i afgørelsen på dagen. Godt triobud.

3 Jackson Five har gået godt på distancen og trives på banen, hvor Special Quest-sønnen tog en flot sejr i fjor under Sara Slot, der virkelig fik farten frem. Fik et dårligt løb senest i Ålborg, hvor han var uregerlig fra start og tabte mange længder. Hentede siden feltet fint og lagde an til angreb i opløbet, men fik ikke plads og blev ikke bedt om mere. Kan være en spændende og måske overset outsider her, hvis løbet flasker sig.



V4-3, 6. løb

Det bliver svært at komme udenom Marc Stott-trænede 5 Sir Churchill som storfavorit i dette års Jydske Derby, hvor der er lagt op til samme opvisning som King David leverede i fjor. For triospillerne er der en sjov opgave at løse.

A-chancer: 5 Sir Churchill B-chancer: 3-8-2-7-6-4 C-chancer: 9-1

5 Sir Churchill er uundgåeligt storfavorit i her i det Jydske Derby 2019. Elusive Quality-hingsten har opnået et tal på 85 i sin 2 årssæson, hvilket ikke siger så lidt. Sjældent prøves de skandinaviske 2-åringer udenlands, men Sir Churchill var flot placeret som femte i Frankrig og befandt sig senere 3 længder bag Irish Trilogy, der viste 90 i Dubai. Seneste start på dirt skal ikke regnes med. Der er 10 kilo ned til nærmeste konkurrent, og det er svært at forestille sig, at Sir Churchill ikke skulle sikre makkerparret Marc Stott og jockey Oliver Wilson deres 3. sejr i Jydsk Derby på stribe.

3 Sankt Peder er næste i rækken på tallet og har bevidst sin distancesikkerhed ved at vinde Basnæsløb i fjor. Brød sig ikke om dirten på Jægersro, og den seneste start skal derfor ikke regnes som et udtryk for manglende form. Er udholdende og vil nok have gavn af tempo undervejs.

8 Gibson er Marc Stotts anden deltager, der vil kæmpe med om topplacering. Det er ikke utænkeligt med double til den formstærke Århus-træner, der selv tror meget på Center Divider-hingsten, der har kurs mod Dansk Derby. Som halvbror til heste som Steinway og Garcon, løber der stærkt blod i årerne på hingsten, og distancen vil passe godt. Måske en outsider, hvis favoriten skulle svigte.

2 Geranium er der store forventninger til fra træner Bolette Rosenlund, der tror på topplacering og måske endda vinderchance, hvis løbet flasker sig. Der er formmæssig fremgang i stalden, der senest kunne fejre comeback til Ginmann, og finder Geranium de ekstra kilo, vil han være med hvor det sker.

7 Rock Solid gik godt senest, især når træner Jane Grove oplyser om, at han tabte en sko undervejs. Brugte kræfter fra start, hvor jockey Marcos Robaldo måtte holde igen for at få ham til at blive midt i feltet. Var her kort bag to af feltets højtbetroede deltagere, og det skal blive spændende at se, hvad han kan vise uden problemer undervejs.

6 Lord of Elsinore løb lidt ukoncentreret i Derby Trial Trip og får nu blinkers på for første gang. En smart hest, der så blændende ud ved sejren på Klampenborg, hvor Lord of England-hingsten vandt let med 2 længder. Moderen Palagirl vandt over 2000m i Århus, så distancen bør ikke være et problem, og bliver spændende at se med blinkers.

V4-4, 7. løb

V4-finalen Jydsk Derby Consolation ser ud til at skulle afgøres af de to Center Divider-døtre, 4 Novicell og 7 Brown Sugar, der kommer med stærke præstationer fra årsdebuten. 1 Stanley skal måske med hos den forsigtige spiller?

A-chancer: 7-4 B-chancer: 1-6-5 C-chancer: 3-2

4 Novicell gik et lovende løb i debuten og hentede mange længder på konkurrenter på vej ind i opløbet. Sluttede godt af kun 2 længder bag staldkammeraten Gibson, der står med chance i det Jydske Derby. Viste vel omkring de 70 i tal og det må række til sejr i dette Derby Consolation.

7 Brown Sugar var forrygende under Sara Slot i sin sæsondebut, hvor hesten fandt et sjette gear kort før mål og henviste Bolette Rosenlunds Jydske Derby deltager Geranium til andenpladsen. Overraskede både spillere og træner Birgitte Nielsen ved den lejlighed. Det bliver spændende at se hvad Center Divider-datteren kan nu, efter at have smagt sejrens sødme, og præstationen rækker til delt favoritværdighed med førstnævnte.

1 Stanley leverede en stærk afslutning senest i Odense mod ældre heste, efter en udvendig rejse. Gangen forinden missede Go Go Gadget-sønnen starten, men hentede feltet fint. Det kostede på kræfterne, og med et bedre løb havde han været længere fremme. Vil helt sikkert være gået yderligere frem her og vil trives med mere distance. Er trioaktuel og fortsætter de gode takter fra senest, kan han måske endda være en outsiderchance.

6 King’s Tavern har der fra staldens side været store forventninger til, som endnu ikke har udmøntet sig til noget af betydning i løb. Vil måske trives bedre på sin hjemmebane, men skal vise bedre end sit nuværende tal for at slå favoritterne her. Triochance, der kan overraske på dagen.