Af Søren Melin



V4-forslag


4-3-2-1-5
2-7
3-10-5-11
9-5-2-1

Pris: 320 kr.


V4-1 / 1. LØB

Flere heste kan vinde den første afdeling af V4. Daytrader U M og Worst Nightmare kommer begge med god form. Jeg ser dog muligheden for en anden vinder og jeg garderer med fem heste på kuponen.

A-chancer: 4-3-2-1 B-chancer: 5-7 C-chancer: 8-6

4 Daytrader U M bliver mit forsigtige vinderbud i dette løb. Jeg tror at Daytrader U M kan tage spidsen her og kan føre længe. Har fin kapacitet og er en lille kriger. Sidste gang tog den meter ind i en hurtig afslutning på Boris, men blev hentet lige på stregen af Amerian til tredjeplads. Gangen forinden blev det til sejr i en tung vinterbane, hvor den netop indhentede den længe førende Eurora. Sporet er ok og Flemming vil lette den i balance til starten og køre uden sko, hvis banen tillader det. Jeg mener ikke, at Daytrader U M er afhængig af spidsen, jeg tror godt den kan vinde fra udvendig position også.

3 Worst Nightmare kommer også med fin form. Hun er ikke nogen startraket- langtfra, så Worst Nightmare, er afhængig af løbsafviklingen. Hun skal have god pace på løbet og så kommer hun de sidste 500 meter. Seneste start var hun tredje til Celine D og Global Unreal, hvor Worst Nightmare efter en rolig start placeres sidst udvendigt. Hun blev sendt fremad i tredjespors angreb de sidste 600 meter, men nåede ikke frem til de to førnævnte. Worst Nightmare skal nok tage mange ned i opløbet, hvis det bliver afviklet med tempo undervejs.

2 Cashmir er en starthurtig hest. Den har igennem de sidste par starter vist, at den har starthurtighed i kroppen. Jeppe Juel kan vælge at køre i spids eller han kan vælge til at slippe til Daytrader U M efter 3-400 meters kørsel. Seneste start kunne Cashmir dog ikke tage spids fra C You Again, men den holdte hjem bag den vindende hest i en god tid. Tror den kommer forbedret til dette løb. Én af de heste der kan vinde løbet.

1 Algol er min fidus i dette løb. Det er en stor, stærk hest. Jeg synes den kommer med lidt skjult form og man skal se op for Algol denne gang. Den er godt nok hårdt inde i løbet på pengene, men seneste start viste mig, at der nok snart ligger en sejr og venter på Algol. Sidst i lunchløbene i Skive fik Algol et løb i fjerde indvendigt, og da de kom ind i opløbet, var Algol ved at løbe op over Chap AP, så mange kræfter, havde den over mål. Havde Knud Mønster valgt det inderste openstrech spor, så havde den været med på stregen vil jeg påstå. Algol kan godt flytte sig fra start, så kan den få en god position kan det være en sjov hest at have med på kuponen. Birger Jørgensen og spor 1 trækker heller ikke ned – Outsider.

5 Benjamin Nordal har tjent mange af sine penge i sidste sæson. Det er i bund og grund en kapapel hest, men den er meget afhængig af at få et godt rygløb. Den skuffede mig lidt senest, da den ikke kunne hænge ved i ryggen på Eurora til andenplads, i stedet gik Daytrader U M og Angel of Mine forbi i opløbet. Det var også en tung bane, så det kan være noget af forklaringen. Får den det rette løb i ryg, kan det være en sjov outsider.

7 Axe Brogård bliver der ikke plads til på min kupon. Sidste start var den tredje bag Guy Pomponne og Thisismylife. Gangen forinden synes jeg, at Axe Brogård giver let for let op i et 1640 meter liniestartsløb, hvor den fik spids og styrerede løbet indtil 150 meter før mål – den sluttede uplaceret.



V4-2 / 2. LØB

C’est Peak bliver favorit i løbet. Hesten er også et hoved højere end de øvrige, men jeg ser flere heste der har kapacitet til at udfordre. Jeg garderer favoritten med en hest yderligere.

A-chancer: 2-7 B-chancer: 5-4-3 C-chancer: 9-1-8-6

2 C’est Peak har udviklet sig til at være en rigtig god hest, der rækker noget længere op i klasserne. Det er en stor hest, men den kan sagtens flytte sig fra start. C’est Peak kommer med en frisk sejr i seneste start, men den ligger tilbage i januar. I denne start var det netop C’est Peak, der tog spidsen og der kontrollerede den løbet og vandt sikkert foran Cortez Bounce og Beckmann Åstrup. Gangen forinden blev det til galop i Aarhus i startmomentet. Nu har hesten haft et par måneders løbsfri og er helt sikkert klar til opgaven, men denne gang møder den gode heste, som sikkert vil bide fra sig. Men kan C’est Peak få spidsen er meget vundet.

7 Backup havde en fin debut for team Jensen, hvor det blev til en andenplads bag Lucky Lady Blue, efter et løb i andet spor store dele af løbet. Den afslutter rigtigt fint, hvor den tager mange meter ind på den førende og går forbi Henbianca Boko lige op til mål. Jeg synes det skal være førsteudfordreren til C’est Peak, da det sidste løb sikkert har givet den lidt mere til denne start. Startsporet trækker ned, men jeg tror den kan være med til at gøre op om sejren.

5 Bjarne BP er en stærk hest med høj kapacitet for klassen. Bjarne PB er også blevet lidt mere stabil, den har de seneste to starter været fejlfri. Sidste gang kom den til at sidde i ryg på Backup, i andet par udvendigt. Men da Backup kørte fremad ind imod sidste sving, kunne Bjarne BP ikke være med i temposkærpningen. Den holder dog rigtig fin fart ind imod mål. Gangen forinden fik Bjarne BP kørt sig til spids efter 400 meters kørsel og der lå den indtil lige før målstregen, hvor Corleone går forbi med en mule. Den er en outsider til sejren, hvis favoritten skulle have en dårlig dag.

4 Beckmann Åstrup har startet på hen over januar og december. Og det er da også blevet til gode placeringer. Tredje, anden og senest en førsteplads, dog i noget lettere konkurrence end her. Starten d. 07.01.19 sad Beckmann Åstrup med Birger Jørgensen ”cleanet” i ryg på C’est Peak over mål til en tredjeplads. Men den var ikke tæt på at slå C’est Peak, som klogt holdte Beckmann Åstrup inde. Jeg tror det bliver samme scenarie i dag og Beckmann Åstrup har ikke fundet vej til min kupon. Jeg synes hesten har gået nogle gode løb på det sidste. Men jeg synes, de tre heste der har fundet vej til min kupon, er lige lidt skarpere end Beckmann Åstrup.

3 Alltherightmoves har gået nogle gode løb igennem den seneste tid, og har startet fem gange allerede i år. Den er stabiliteten selv, men jeg tror ikke den kommer til at have noget med udfaldet af løbet at gøre i dag.



V4-3 / 3. LØB

Et åbent løb er i vente i tredje afdeling af V4. Jeg synes flere heste står med god mulighed for at vinde løbet. Enzo har store forventninger på sig. Dansk debut til Needlesandpins H. Delaware Bounce og Chanel Simoni med svære spor, men stor kapacitet.

A-chancer: 3-10 B-chancer: 5-11-2-1 C-chancer: 9-6-7-8

3 Enzo er en stor hest og kun tre år. Den har allerede vist, at det er en hest med stor fart, men den er stadig lidt grøn i løbssammenhæng. Senest blev det til en galop i startmomentet og den kom aldrig med i løbet igen. Gangen inden vandt den i Aarhus i et rodet løb, med mange galopper. Der får den foræret spidsen da to foran liggende heste galoppere, og Enzo bryder også selv lidt ud i banen i første sving. Men der er ingen tvivl om, det er en hest med talent og fart, den vinder ganske let der foran.

10 Delaware Bounce har været ude i stenhård modstand sidste år, seneste start i Grand Circle, hvor den løb lidt tør for kræfter i sidste sving. Der mødte den heste som Delicious One, Diablo Bork og Doyouwishdiamond. Den slags heste er ikke tilstede i dette løb, og trods spor 10 synes jeg der skal være en god chance for, at Delaware Bounce er med på stregen. Birger har kørt hesten en gang før og her blev det til sejr fra spor 8 her i Aalborg.

5 Needlesandpins H kommer første gang i Bo Westergaards regi her i Danmark. Rygterne siger, at det er en god hest der har kapacitet til at nå langt. Jeg har ikke kunne finde meget videomateriale på hesten, så jeg tager den med på rygter og selvfølgelig de tider den har gået førhen. Det jo stadigvæk den lave klasse under 17.000 kr. Bliver spændende at se på dagen.

11 Chanel Simoni er en hest som er hårdt betroet af spillerne hver gang den starter. Det bliver den øjensynligt også i dag. Det har været lige ved og næsten de sidste to starter. I Aalborg forrige gang, tog den spids fra spor tre og lå og kontrollerede løbet indtil lige på målstregen, hvor Dancing Alone akkurat kom forbi. Senest i Billund så Chanel ud som om, at den skulle være med i afgørelsen, men det blev til galop ind i opløbssvinget for hesten. Det løb blev vundet af Daniella. Jeg tror på, at får Flemming hesten fejlfrit rundt, så har den rigeligt kapacitet til at slå de heste den møder i dag – outsider.

2 Chantel Trøjborg Jeg synes den sad lidt fast med Birger for to starter siden, og den kunne måske have haft en tredjeplads i stedet for femteplads. Sidst blev det til en umotiveret galop og en galop mere i opløbet da René Kjær satsede på en placering. Henrik Lønborg kører i dag og fra godt spor. Jeg har ikke råd til at tage den med, selvom den har løbet pænt med i løbene. Jeg ser den som gardering, hvis man har mere end fire heste med i denne afdeling.

1 Decini Langborg vandt debuten for Knud Mønster i fin stil, her slog den C My Dream. De sidste to starter har resulteret i galop fra start. Så det ligner en hest, der først og fremmest skal gå fejlfri. Men gør den det har den vist, at den kan løbe først over stregen. Derved kan man tage den med, hvis der er råd til det. Jeg har ikke råd i dag, da bonen skal holdes nede i et niveau, hvor alle kan være med.



V4-4 / 4. løb

Jeg garderer med fire heste i denne afdeling. Belis kommer med to friske sejre og bliver mit holdepunkt sammen med Belmondo Simoni. Her kan sporet blive fælden for min udgangshest. Jeg vælger også 1 Ceania Diamond og 2 Caid De La Cote.

A-chancer: 9-5 B-chancer: 2-1-10-4 C-chancer: 3-6-8-7

9 Belis kommer med to sejre i bagagen og ved de to lejligheder har det været Flemming Jensen, der har siddet bag. Ved begge lejligheder har Belis fået et afventende løb nede i feltet, men på gode afslutninger begge gange har det resulteret i to sejre. Nu er forudsætningerne noget anderledes. Spor 9 og sprint gør, at man kan argumentere for, at det kan blive for svært. Men jeg holder fast i Belis som mit vinderbud, trods sporet. Jeg tror, der bliver kørt fra start fra flere ekvipager og derved åbner løbet sig for Belis til slut.

5 Belmondo Simoni fik lov til at gøre det grove job, senest udenpå Coutinho i dødens hele vejen, og den holder faktisk farten hele vejen til mål, men bliver nedspurtet af to rygkørte heste. Løbet forinden kommer Belmondo Simoni til at sidde lidt fast ind i opløbssvinget, så der kunne det være blevet til en fremskudt placering, den måtte nøjes med en fjerdeplads bag den vindende Captain Cook. Kan den få en bedre løbsafvikling denne gang, kan det være Belmondo Simoni der vinder løbet.

2 Caid De La Cote kommer med en god tid fra Billund senest. Hesten er en besværlig hest og galop kan meget vel være en mulighed. Jeg har valgt at tage den på kuponen i dag, da jeg synes den er mindst ligeså god som de førnævnte, hvis den går fejlfrit. Det at Flemming selv vælger at køre denne gang, kan indikere overfor mig, at han tror på hesten. Og kan den en 1.15 tid fra spids, bliver den også svær at slå.

1 Ceania Diamond er den sidste jeg får plads til på mit forslag. Ceania Diamond var anden bag Belis ved seneste start. Gangen før slog Ceania Diamond netop Belis, der ellers havde fået lov at bestemme undervejs. Nu er startsporet en fordel for Ceania Diamond, så derfor kommer den med. Ceania Diamond er en letbenet type, der sagtens kan åbne og derved at den garanteret et god løb, enten i front eller i ryg på den førende. De seneste resultater viser mig, at Ceania Diamond, godt kan være sejrsaktuel snart.

10 Diana Østervang er der ikke blevet plads til på min bon. Diana Østervang er lynhurtig, men det kommer hun ikke til at kunne udnytte her. Hun har startet meget tæt de seneste starter og formen er der. Hun er snart klar til sejr, men jeg har ikke haft råd til at have hende på denne gang. Jeg tror hun kommer til at blande sig i præmierne, men ikke gøre op om sejren denne gang.

4 Livi Kashmir løber mest bare med. Men sporet er godt og kusken er god. Der er ikke blevet råd til denne heller.



Statistik tipper - Søren Melin


Spillet for 1.686 kr. Vundet 519 kr. Tilbagebetalingsprocent 30,8%. Hitrate 1 af 7.