V4-analyse til Aalborg mandag d. 29. juli

Udarbejdet af Søren Aaen

Tipperstatistik: Spillet for 2.602. Vundet 701 kr. Hitrate 1/8. TBP 26,9%.



Printvenlig version



V4-forslag

7 Big Flirt

7 C You Again

11-2-12-6-5

9-8-2-10-1-7

Pris: 60 kr.



V4-1 / 1. Løb

Big Flirt eller kaos. Staunings gamle motto kan med rette tages I brug her. Tager Morten Friis og Big Flirt ikke tredje sejr i træk er der lagt op til en meget åben indledning på V4-spillet.

A-chance: 7 B-chancer: 3-4-6-1-2 C-chancer: 9-5-8

Efter en andenplads til Cherry Bee i sin debut har 7 Big Flirt ikke sat en hov forkert, og har taget to flotte sejre her på banen. Senest tog Morten Friis det roligt fra start, og havnede som første hest i andet spor. Sad der som fjerde/femte stykker undervejs, inden parret gik frem mod den førende Diva de Meaux ud på sidste omgang. Morten Friis trykkede bare let på speederen ved indgangen til sidste sving, og overtog let kommandoen. Forsvandt siden væk til overlegen sejr efter 1.12,8 de sidste 500 meter. Vinder uden uheld.

4 Confusion Tårs vendte tilbage på fornemste vis efter lang lang pause og sejrede direkte for sin ejer og træner Bjarne Sørensen. Blev bakket af direkte fra start, og sad sidste da feltet rundede de første 500 meter efter 1.15,0. Forbedrede sig ind mod sidste sving, og viste god fart rundt opløbssvinget. Pludselig fejlede førende Dreamcatcher K J, udvendigt pressende Allans Hest samt godt angribende Delina B. Derefter var Confusion Tårs hesten med bedst fart ned gennem opløbet og kunne gå frem til karrierens første sejr. Har tidligere været noget uinspireret i løbssammenhæng, men det virkede som en helt nu udgave af hesten.

3 Livi No Panic var senest ude i Skive, hvor Birger Jørgensen styrede direkte ned i tredje par indvendigt. Anders Pedersen dirigerede løbet med Ella Rush og åbnede den første kilometer i blød 1.21-fart. Farten blev skruet op ned ad sidste langside, og ind på opløbet forsøgte Birger Jørgensen angreb i andet spor. Kunne ikke tage en længde på Dressedforsucces i kampen om andenpladsen og måtte derfor nøjes med bronze. Virker rimelig hurtig fra start og er på den baggrund sikret et godt løb, og kan ud fra det snuppe en trioplads.

6 Delgado har i glimt vist pæne præstationer i denne sæson. Gik pænt for Flemming Jensen i DM for trænere og igen for Michelle Mønster i DM for jockyer. Fik en længe ventet sejr for Vibeke Munk i amatørløb i Skive, hvor Livi Kickback blev afvist. Sad senest langt nede i feltet og kunne ikke nå frem til noget. Er spændende med Kent Friborg i vognen denne gang, og bør være en god præmiekandidat.

2 Digestive har faktisk set godt ud i to starter i det jyske, og er en type jeg godt kan lide. Sad godt med senest i Århus i tredje par indvendigt. Fik lidt problemer ud ad det skarpe sving ved staldene ud på sidste omgang. Fandt ikke rytmen og slog på en stor galop på bagerste langside. Viste god fart på afstand efterfølgende. Jeg tror Aalborgbanen vil bekomme hesten vel, og det kan være en rigtig sjov outsider i løbet i fejlfri udgave.

1 Dusty Mærsken viste lidt fremgang senest, hvor den sad ved inderbanen hele vejen rundt. Sad lidt fast bag Amaze Bell i sidste sving og kunne snuppe den sidste præmie lige på stregen. Har igen godt spor og er starthurtig, og dermed sikret et godt løb til en ny prmæie.



V4-2 / 2. Løb

Morten Friis sidder igen med trumferne på hånden når sejrshesten C You Again skal forsøge at tage revanche for nederlaget efter galop i seneste start.

A-chance 7 B-chancer: 8-1-2-6-4-3-5

7 C You Again fik det ikke til at stemme op bag bilen senest, og satte af i galop direkte. Det kostede ca. 40 meter til de førende inden Morten Friis fik hesten tilbage i trav. Kom frem i tredje par udvendigt igen, med 500 meter til mål lettede parret anker og kom hurtigt frem til den førende Carlson. Så ud til at koble greb midt på opløbet, men Birger Jørgensen havde ikke kørt færdigt med Carlson og slog kontra kort før mål. C You Again faldt dog med flaget i top, og formen virker stadig fin på Torben Grøns stjerne. Har virket rolig og afslappet i rygpositioner de seneste gange, og med det i tanker mener jeg ikke, at dagens distance på 2640 meter bliver et problem. Fejlfrit genoptager C You Again sejrene.

8 Boris er en reel hest i klassen, men et skrøbeligt bentøj gør at der sommetider bliver lidt langt mellem starterne. Blev senest taget roligt fra start, og fandt ryg på Apollo Sisa nede i feltet. Forlod den ryg efter 700 meters kørsel, og gik fremad i andet spor, men krøb snart til inderbanen igen og sad der ud på sidste omgang. Blev listet ud i andet spor igen i sidste sving, men der var ikke alverden kræfter sparet til en potent afslutning. Kan normalt bedre end det, og han som bedst slutter Marc Bæk Nielsens hest nærmest C You Again.

1 Louis Jardot er en ny spændende hest i Flemming Jensens træningskvarter. Har været i et par rutineløb, hvor det første gang blev til galop. Fik lidt problem ud ad sving med 800 meter til mål og rullede bare over i galop. Var klart bedre anden gang og viste 1.17-fart. Har ikke startet i denne sæson, men gjorde det godt i fjor med tre sejre i det svenske. Den var stærk ved sejren 17. januar sidste år, hvor Louis Jardot blev sendt frem via tredje spor med 1300 meter til mål, og kunne overtage kommandoen med en omgang til mål. Holdt høj fart den sidste runde og vandt sikkert. Virker mere stærk en speedig og er ikke nogen udpræget skøntraver, set ud fra dens optrædener i Sverige.

2 Batman S H var rigtig fin i forrige start, hvor han vendte tilbage efter et par måneders løbspause. Sad direkte i femte par indvendigt fra start, og forlod først den position i sidste sving, hvor Niklas Korfitsen gik med i tredjespor bag Billie Jean. Fortsatte i eget angreb da denne forsvandt med galop. Kæmpede sig forbi Charming Kiss og Torden via 1.12,8 de sidste 500 meter. Blev senest kørt til spids, men kunne ikke stå imod Catch Me A Winner og en rygkørt Cody i afslutningen, men Batman S H ligner en hest på vej tilbage til sit bedste niveau.

6 Camble Flame scorede jackpot i seneste start da hun strøg til tops i Preben Munchs Mindeløb. Flotte 100.000 kr. tikkede ind på præmiekontoen, og med et slag fordoblede hoppen sin præmiesum. Det er nu op til bevis om hun klarer det spring. Virker som en stærk og reel hest, så muligheden foreligger at det ikke bare var en enlig svale. Får igen Birger Jørgensen i sulkyen, og det virker til at bekomme hende vel. Der var mange galopperende heste i seneste løb bl.a. Carna Sensei, og det forstod Jørgensen at udnytte. Efter tidlig føring blev sejren sikker før Created Face og Tourmalet.

4 Billie Jean har slet ikke fundet samme form som i fjor, og har bare en top tre placering i fem forsøg. Tilmed er det blevet galop i de sidste to starter, men Billie Jean får nu Bent Svendsen tilbage i vognen, som kender hesten bedre en nogen anden. Har været ude i en måneds tid siden galop i samme løb som Batman S H vandt i Billund. Kom faktisk i godt angreb i sidste sving, men fik galop på ind på opløbet da der var lidt kamp om positionerne. Viste fremgang og kan være en lille trio chance her.



V4-3 / 3. Løb

Velbesat montéløb kan give spillerne lidt hovedbrud. Concorde blev sendt hjem efter to omstarter på Nykøbing Falster senest, og kan Rocky P H give 20 meter forud til denne. Hvad med gode heste fra spidsvolten. Der er lagt op til et spændende race.

A-chancer: 11-2-12-6 B-chancer: 5-3-7-4-10-8-9 C-chancer: 1

11 Concorde er jo gået fra klarhed til klarhed i denne sæson, og de to omstarter og dermed tidligt i bad senest giver ikke ridser i lakken på en ellers flot sæson. Fik reel modstand af en meget velgående Arkibal Tamsen senest på Lunden. Trykkede stenhårdt på udvendigt men fik aldrig et afgørende overtag og først på selve målstregen satte Concorde snuden først på klassehestens manér efter 1.12,7 den sidste runde.

2 Real Love har ved flere lejligheder forsøgt at stikke en kæp i hjulet på Concordes sejrsstime i monté, hvilket faktisk lykkedes sidste år på Aalborg Store Pris Dagen. Har hvilet ørene i et par måneder efter en bleg indsats tilbage i maj på Fyens Væddeløbsbane. Sad da sidst i feltet undervejs, og kom aldrig ind i legen, og endte med slutte langt efter vinderen. Får nu Nicolaj Stott i sadlen igen, og han har tidligere reddet rigtigt gode løb på Real Love. Er han tilbage som bedst, er han ikke nogen sjov hest at skulle give hverken 20 eller 40 meter til.

12 Rocky P H har været en rigtigt god hest gennem mange sæsoner, og selvom han ikke er nogen vårhare længere leverer han gode indsatser. Sænkede blandt sin rekord til 1.11,4/1600ma på Copenhagen Cup-dagen. Sad den dag i henholdsvis fjerde og femte par indvendigt. Kom med ud i andet spor forbi Skjoldgården og sluttede godkendt af på afstand. Har farten til at runde et montéfelt på en langside, hvis han er på toppen. Fik løb i kroppen i Grand Prix-weekenden og er han gået lidt med frem med det, er han altid i chance i disse sammenhænge.

6 Walkman June viser i glimt tårnhøj kapacitet, men hesten har visse udfordringer, så talentet ikke altid kommer til fuld udfoldelse. Har været i monté to gange tidligere uden Michael Friborg Skærbæks stjerne for alvor har skinnet igennem. Senest indledte han i fjerde indvendigt, men Karina Madsen fandt perfekt ud i andet par udvendigt bag Tyrrell Ass efter 600 meter afviklet. Kunne ikke gå helt frem i afslutningen og slog lidt af på takten de sidste 75 meter ind i mål. Skal være bedre for at være mere end en triochance.

5 Simone Speedy gik vældig godt i forrige start for Terese Mikkelsen. Sad i inderbanen nede i feltet, og da parret slap uden om lidt trafikproblemer med 650 meter til mål afsluttede Simone Speedy rigtig godt. Nærmede sig Gulliver SIR hele vejen ind mod mål, men kom akkurat ikke forbi. Var senest væk med galop i første sving, og fik et træningsarbejde på afstand af feltet efterfølgende.

3 Ta Dalimo, 4 Bella Tinghøj, 7 Chivas Regal og 10 Triumf Kåsgård vinder ikke så ofte, men går jævnt og stabilt hver gang. Hvordan de mindre præmier bliver fordelt afhænger af positionerne undervejs mellem disse heste, for de vinder næppe løbet.



V4-4 / 4. Løb

A-chancer: 9-8-2 B-chancer: 10-1-7-3-5-6 C-chancer: 4

9 Chris Højgård har endnu ikke vundet løb i denne sæson, men har virket formstærk i de sidste to starter. Havnede forrige gang udvendigt på Tristan J B, som den dag var udstyret med Flemming Jensen i vognen. Kunne ikke sådan lige nedkæmpe denne, og ikke før på selve målstregen gik Chris Højgård forbi til tredje plads. Ude i banen var Dolce Gabbana og Kate Perry spurtet forbi til de to første placeringer. Sad senest i inderbanen, inden Morten Friis skiftede til andet par udvendigt med 1200 meter til mål. Forsøgte angreb på en førende Eenymeenyminymoe 350 meter fra mål, men kunne ikke gå helt frem og true. Tid til årets første ettal på kontoen??

8 Jilla Kæll har været godt gående gennem en længere periode, men fik senest sejrsstimen brudt efter et hårdt oplæg. Var godt med fra start og dykkede direkte ned i ryg på den førende. Det blev dog til tredje par indvendigt, og den position var Birger Jørgensen ikke tilfreds med, og gik ud i andet spor og frem for at overtage spidsen igen. Åbnede de første 1000 meter efter 1.15,7. Fik aldrig rigtigt fred, men kæmpede det bedste den kunne og havde stadig kommandoen ind på opløbet. Holdt sin fart godt, men blev nedspeedet af rygkørte konkurrenterne og hoppen viste alt vel med formen. Trods dårligt spor er hun så hurtig fra start, at Birger Jørgensen har mulighed for at køre til position.

2 Celebrity Wind gik rigtig godt i forrige start i Billund. Sad den dag i spids og afviste alle angreb. Dixie Downs fik et perfekt løb i vinderhullet, og den kunne Anders Pedersens hest ikke svare det sidste stykke ind mod mål. Blev også kørt mod spidsen i seneste start. Kontrollerede løbet og lignede en som skulle være med på stregen, men måtte give fortabt midt på opløbet da Daydream Beliver kom stormende i en 1.10,0 afslutning. Fra godt spor er den starthurtige hest sikret et godt løb som bringer dem frem i top 3

10 Ceba Nordal har haft en flot sæson så langt, og virker til stadig at holde god form. Var senest ude i samme løb som Chris Højgård. Sad i vinderhylle bag Eenymeenyminymoe og arbejdede hele vejen for at holde trit med denne. Var lidt træt ind på opløbet og måtte slippe ryggen og se Chris Højgård snuppe andenpladsen 75 meter før mål. Var gangen før ude i Liga-finale og sad med i tredje par indvendigt. Fik aldrig fri angrebsplads, men spørgsmålet er hvor mange kræfter der var sparet. Ikke alverden vurderer jeg. Med held fra spor er Ceba Nordal igen en god triochamce.

1 Dario Sotto gør nu sin anden start for Flemming Jensen. Blev taget meget roligt fra start fra spor 12 i debuten for sit nye træningskvarter. Angreb i tredje spor med 800 meter til mål og gik fint fremad ned ad sidste langside. Var ude at svømme rent aktionsmæssigt, og ved indgangen blev det til galop. Har i glimt vist gode takter, men der er godt nok ved at være langt mellem snapsene, og den har ikke mange chancer tilbage i min bog.

Den helt sjove i løbet er 7 Bølle Gardenia. Kenneth Andersen kørte også i forrige start, hvor han fik placeret Bølle Gardenia perfekt i andet par udvendigt. Gik ikke med da angrebene kom bagfra ind i sidste sving. Fik aldrig frit frem og lignede en hest, som har godt med kræfter sparet, da Rene Kjær hægtede hjul midt på opløbet og ødelagde chancerne. Senest sad han i tredje par udvendigt i Liga-finale. Blev siddende da angrebene kom bagfra, og fik siden ikke frit frem. Havde måske ikke så meget sparet over mål, men var med hele vejen ind og bare en længde efter gode heste som Double Up, Master of Distaster og Coco Line, som alle havde stået med topchance i dette løb. Leder du efter den sjove i dag, så er Bølle Gardenia et spændende bud.